Fælles beslutningsforslag - RC-B7-0305/2012Fælles beslutningsforslag
RC-B7-0305/2012

    FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om menneskerettigheder og sikkerhedssituationen i Sahelregionen

    13.6.2012 - (2012/2680(RSP))

    jf. forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4
    til erstatning af beslutningsforslag af:
    ECR (B7‑0305/2012)
    EFD (B7‑0321/2012)
    Verts/ALE (B7‑0323/2012)
    S&D (B7‑0324/2012)
    ALDE (B7‑0326/2012)
    PPE (B7‑0327/2012)

    José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Michael Gahler, Filip Kaczmarek, Gay Mitchell, Elmar Brok, Michèle Striffler, Mario Mauro, Cristian Dan Preda, Bernd Posselt, Tunne Kelam, Roberta Angelilli, Monica Luisa Macovei, Eija-Riitta Korhola, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Laima Liucija Andrikienė, Zuzana Roithová, Giovanni La Via, Elena Băsescu, Tadeusz Zwiefka, Martin Kastlers, Bogusław Sonik for PPE-Gruppen
    Véronique De Keyser, Ana Gomes, Liisa Jaakonsaari, Ricardo Cortés Lastra, Corina Creţu for S&D-Gruppen
    Charles Goerens, Louis Michel, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Robert Rochefort, Ramon Tremosa i Balcells, Marietje Schaake, Kristiina Ojuland, Marielle de Sarnez, Izaskun Bilbao Barandica, Gesine Meissner, Jelko Kacin, Sonia Alfano for ALDE-Gruppen
    Judith Sargentini, Nicole Kiil-Nielsen, Barbara Lochbihler, Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen
    Charles Tannock, Paweł Robert Kowal for ECR-Gruppen
    Fiorello Provera for EFD-Gruppen

    Procedure : 2012/2680(RSP)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    RC-B7-0305/2012
    Indgivne tekster :
    RC-B7-0305/2012
    Afstemninger :
    Vedtagne tekster :

    Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettigheder og sikkerhedssituationen i Sahelregionen

    (2012/2680(RSP))

    Europa-Parlamentet,

    - der henviser til Rådet for Den Europæiske Unions konklusioner om Mali/Sahel af 23. april 2012[1],

    - der henviser til Rådets konklusioner om Sahel af 23. marts 2012[2], der godkender krisestyringskonceptet for en civil rådgivnings-, bistands- og uddannelsesmission i Sahel inden for FSFP,

    - der henviser til EU-Udenrigstjenestens rapport med titlen "Strategi for sikkerhed og udvikling i Sahelregionen: Statusrapport for gennemførelsen, marts 2012",

    - der henviser til FN-rapporten fra 2012 om vurderingsmissionen om den libyske krises indvirkning​​ på Sahelregionen, FN's Sikkerhedsråd[3], og til FN’s Sikkerhedsråds erklæringer om Mali af 22. marts[4], 26. marts[5], 4. april[6] og 9. april[7] 2012,

    - der henviser til Rådets konklusioner om en EU-strategi for sikkerhed og udvikling i Sahel af 21. marts 2011 (3076. møde i Rådet for udenrigsanliggender),

    - der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning af 18. maj 2011 om "De demografiske omvæltninger i Nordafrika og Mellemøsten: konsekvenser for AVS-landene, Europa og verden"[8] og af 23. november 2011 om "Det arabiske forår og dets konsekvenser for nabolandene syd for Sahara"[9],

    - der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 1. december 2011, der tilskynder den højtstående repræsentant til at fremme det forberedende arbejde med henblik på et FSFP-engagement for at styrke de regionale sikkerhedskapaciteter i regionen i tæt samarbejde med Den Afrikanske Union,

    - der henviser til Rådets konklusioner om Libyen af 21. marts, 23. maj, 18. juli og 23 marts 2012,

    - der henviser til Rådets endelige rapport om sikkerheds- og udviklingsinitiativet i Sahel af 1. oktober 2010[10],

    - der henviser til de yderligere relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 3, 6, 21 og 39, og i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (FEUF), særlig artikel 205, 208, 214 og 222,

    - der henviser til AVS-EU-partnerskabsaftalen (Cotonouaftalen), og navnlig artikel 1, 8, 25 og 28,

    - der henviser til Afrika-EU-partnerskabet om fred og sikkerhed, særlig initiativ 2, 7 og 8 i handlingsplan 2011-2013, som vedtoges på Afrika-EU-topmødet i Tripoli den 29.-30. november 2010,

    - der henviser til protokollen til Den Afrikanske Unions konvention om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, som vedtoges i Addis Abeba den 8. juli 2004 på den 3. ordinære samling i Den Afrikanske Unions konference,

    - der henviser til Ban Ki-moons tale til det luxembourgske parlament den 17. april 2012, hvor han opfordrede det internationale samfund til at reagere på den voksende konflikt og uro i Sahelregionen, der lider under en alvorlig tørke, hvor antallet af fordrevne personer er stigende, og priserne på mad og brændsel stiger,

    - Der henviser til Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Staters nødråb den 5. juni til det internationale samfund efter deres møde på højt plan i Lomé, Togo, med henblik på at behandle spørgsmålet om fødevaresikkerhed i regionen, især i Senegal, Mauretanien, Mali, Burkina Faso, Niger og Tchad,

    - der henviser til det strategiske dokument "Forberedelse af en fødevare- og ernæringskrise i Sahel og nabolandene", som blev udarbejdet i fællesskab og ajourført i februar 2012 af Action Against Hunger, De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA), De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF) og Verdensfødevareprogrammet (WFP) og lanceret som en strategi til bedre at kunne reagere på risikoen for en ny fødevare- og ernæringskrise i Sahel i 2012 på vegne af IASC's regionale arbejdsgruppe for fødevaresikkerhed og ernæring,

    - der henviser til opfordringen den 10. april 2012 fra forskellige FN-agenturer – UNICEF, UNHCR og WHO – til yderligere støtte til de millioner af mennesker, der er ramt af fødevareusikkerhed i Sahelregionen,

    - der henviser til UNICEF's anmodning om 26 mio. USD til Mali for at give mulighed for at opfylde de sundhedsmæssige og ernæringsmæssige behov hos børn indtil udgangen af året,

    - der henviser til sine tidligere beslutninger om Vestafrika, navnlig beslutningen om Mali af 20. april 2012[11],

    - der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning om den libyske konflikts konsekvenser for nabolandene i AVS og EU (101.157/endelig udg.), der vedtoges i Horsens, Danmark, den 30. maj 2012,

    - der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

    A. der henviser til, at kombinationen i Sahelregionen af tørke, oversvømmelser, jordforringelse, lavt høstudbytte, høje fødevarepriser, fordrivelse, flygtningekrise, kronisk fattigdom, svag regeringsførelse og en forværret sikkerheds- og menneskerettighedssituation som følge af konflikter berører millioner af mennesker i Sahelregionen;

    B. der henviser til, at personer, der berøres af den politiske krise og fødevarekrisen, lever i ekstrem fattigdom, således at deres grundlæggende menneskelige behov ikke opfyldes, og sociale spændinger er stigende, der henviser til, at de fleste af disse personer er kvinder, der er frataget enhver beskyttelse og udgør en særlig sårbar befolkningsgruppe;

    C. der henviser til, at Ecowas-staterne har oplevet en nedgang på 9 % i kornproduktionen i år sammenlignet med sidste år, og at Sahels kornproduktion er faldet med 26 %, og at faldet i Tchad og Gambia er på 50 %;

    D. der henviser til, at ifølge FN er 18 millioner mennesker blevet ramt af tørken og den konfliktrelaterede krise i Sahelregionen i Vestafrika, hvor mere end 200 000 børn døde af underernæring i 2011, og en million børn for øjeblikket er i risiko for alvorlig akut fejlernæring;

    E. der henviser til, at svagt funderede stater, dårlig regeringsførelse og korruption i Sahellandene i tillæg til deres økonomiske underudvikling, der medfører kronisk fattigdom, udgør de perfekte omgivelser for terrorgrupper, narkotika- og menneskesmuglere samt grupper, der driver piratvirksomhed, våbenhandel, hvidvaskning af penge, ulovlig indvandring og organiserede kriminelle netværk, hvilket tilsammen destabiliserer regionen og skaber negative følger for de omkringliggende regioner;

    F. der henviser til, at regionen har oplevet en alarmerende styrkelse af forbindelserne mellem narkohandlere i Latinamerika og i stater i Vest- og Centralafrika, og at sidstnævnte region nu udgør en central transitrute for narkotikaforsendelser til Europa, som tegner sig for mere end 25 % af det globale forbrug af kokain; der henviser til, at disse tendenser kræver større engagement fra Den Europæiske Union;

    G. der henviser til, at konflikter i Libyen og Mali med hundredtusindvis fordrevne, der flygter mod Burkina Faso, Niger og Mauretanien, har medført en negativ påvirkning af den sikkerhedsmæssige situation i regionen, der lider af akut fødevareusikkerhed, vandknaphed, stigende kriminalitet og udpræget ustabilitet;

    H. der henviser til, at Libyenkonflikten har givet anledning til spredning af store mængder våben i Sahel-Sahara-regionen og pludselig tilstrømning af tungt artilleri, som i hænderne på de forskellige terrororganisationer og kriminelle grupper og narkohandlere, der er udbredt i denne region, udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden og stabiliteten i hele underregionen;

    I. der henviser til, at forhenværende kombattanter, der vender tilbage fra Libyen til Niger, Tchad, Mali og Mauretanien med store mængder våben og ammunition, er potentielle rekrutter til oprørsbevægelser, grupper med tilknytning til Al-Qaeda i det Islamiske Maghreb (AQIM) og kriminelle bander, hvilket bidrager til en destabilisering af regionen som helhed;

    J. der henviser til de traditioner for tolerance, solidaritet og respekt for mennesket, som islam følger, således som den praktiseres i regionen;

    K. der henviser til, at manglen på meningsfuld socioøkonomisk udvikling, uretfærdig fordeling af ressourcer, høj ungdomsarbejdsløshed, kronisk fattigdom, manglende jobsikkerhed og håbløs social nød spiller en vigtig rolle for terrorgruppernes rekruttering af unge;

    L. der henviser til, at fremkomsten af oprørsgrupper som Boko Haram i Tchad og i Nigeria udgør en trussel for stabiliteten i hele Sahelregionen;

    M. der henviser til, at denne udvikling, sammen med tuareg-irredentismens genopblussen ​​i lande som Mali og Niger, bringer stabiliteten og den territoriale integritet i landene i Sahel-Sahara-regionen, især Mauretanien og Burkina Faso, i fare;

    N. der henviser til, at der findes erklærede forbindelser mellem terrorgrupper i Sahel-Sahara-regionen og folk, der smugler narkotika, våben, cigaretter og mennesker; der henviser til, at flere europæere har været bortført og holdt som gidsler, især i de seneste år,

    O. der henviser til, at terrorisme i Sahel til dels skal bekæmpes ved hjælp af en aktiv politik til fremme af udvikling, social retfærdighed, retsstaten og integration; der henviser til, at det er nødvendigt at give lokale befolkningsgrupper økonomiske perspektiver, som udgør et alternativ til den kriminelle økonomi;

    P. der henviser til, at Sahelbuen udgør et forbindelsesled mellem Afrika syd for Sahara og Europa, og at situationen i Sahel-Sahara-striben derfor er et vigtigt sikkerhedsanliggende for både Afrika og Europa;

    Q. der henviser til, at alle internationale og nationale interesseparter bør mobiliseres for at intensivere terrorbekæmpelsen og styrke sikkerheden i regionen, bl.a. gennem en struktureret dialog;

    R. der henviser til, at EU-strategien identificerer Mauretanien, Mali og Niger som centrale Sahel-lande, og gør gældende, at manglen på statslig kapacitet og systemisk fattigdom udgør en gensidigt forstærkende dynamik;

    S. der henviser til de alvorlige følgevirkninger, som usikkerheden har for regionens økonomi, især mineindustrien og turistsektoren, og for dens udvikling og for jobskabelsen; der henviser til, at den forværrede sikkerhedssituation har medført, at igangværende udviklingsprojekter i flere lande i underregionen er blevet lagt på is, hvilket har medført mange unge arbejdsløse, hvis sårbarhed sandsynligvis vil gavne terrorister eller kriminelle grupper;

    1. udtrykker dyb bekymring over forværringen af ​​sikkerhedssituationen i Sahelregionen og opfordrer EU til at arbejde tæt sammen med myndighederne og parlamenterne i landene i regionen, civilsamfundet og de regionale og internationale organer, herunder Den Afrikanske Union og Ecowas, for at finde en omfattende løsning på de underliggende politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige årsager til fattigdom, støtte den økonomiske udvikling, god regeringsførelse og forbedret adgang til vigtige infrastrukturer og basale tjenester for den lokale befolkning samt bidrage til at konsolidere de statslige institutioner, retsvæsenet, politiet og toldvæsenet med henblik på at styrke sikkerheden og retsstatsprincippet i regionen;

    2. fordømmer utvetydigt alle forsøg på at overtage magten med vold, enhver terrorhandling og udplyndring af ​​hospitaler, skoler, hjælpeorganisationer og offentlige bygninger, alle former for grusom og umenneskelig straf, der er forbundet med anvendelsen af ​​sharialovgivning, og alle krigsforbrydelser, kidnapninger og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne rettet mod befolkningen i Mali, især i de oprørskontrollerede nordlige områder, og opfordrer de maliske myndigheder og tuareg-frihedsbevægelsen til at nå frem til en fredelig og varig løsning gennem konstruktiv dialog;

    3. fordømmer navnlig de grusomheder, der er begået mod civilbefolkningen, og som er blevet rettet mod kvinder og børn i højere grad end andre ofre, og fordømmer især brugen af ​​bortførelse og voldtægt som våben i krig;

    4. opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant til at fremskynde gennemførelsen af de forskellige komponenter i EU-strategien for sikkerhed og udvikling i Sahelregionen; understøtter Rådets tilsagn om at bidrage til udviklingen af ​​en fredelig, stabil region, hvor selvforsyning med fødevarer er sikret;

    5. minder om, at eftersom sikkerhed og udvikling er tæt forbundne, udgør en forbedring af den sikkerhedsmæssige situation en integrerende del af den økonomiske vækst og fattigdomsbekæmpelsen i regionen; opfordrer derfor EU til indføre instrumenter til at forbedre regionens sikkerhed med særligt fokus på kapacitetsopbygning i de berørte lande og på at fremme og styrke en omfattende dialog mellem de vigtigste regionale aktører;

    6. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til ved gennemførelsen af ​​EU-strategien for sikkerhed og udvikling i Sahel (med fokus på fire grupper af indsatsområder: udvikling, god regeringsførelse og intern konfliktløsning; politisk og diplomatisk indsats; sikkerhed og retsstatsforhold; tiltag for at modvirke voldelig ekstremisme og radikalisering) at vedtage sammenkædning af sikkerhed med behovet for udvikling, især fødevaresikkerhed, som overordnet princip;

    7. glæder sig over Sahel-terrorbekæmpelsesprogrammet, Det Vestafrikanske Informationssystem, Ecowas' freds- og sikkerhedsprojekt og Ecowas' narkotika- og kriminalitetshandlingsplan, som gennemføres inden for rammerne af EU-strategien for sikkerhed og udvikling i Sahel, samt regionale initiativer såsom dem, der arrangeres af det Afrikanske Center for Studier og Forskning vedrørende Terrorisme (ACSRT), om de nationale retssystemers kapacitet til at reagere på terrorisme;

    8. er af den opfattelse, at selvom EU-strategien for sikkerhed og udvikling i Sahel giver positive resultater, er den nødt til at imødegå risikoen for opsplitning og forbedre synkroniseringen af ​​foranstaltninger, som EU træffer i forbindelse med de forskellige instrumenter til tackling af Sahel-relaterede spørgsmål;

    9. opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at mobilisere alle disponible ressourcer for at fremme sikkerhed og udvikling i Sahel-Sahara-regionen i samarbejde med landene i regionen, FN og andre internationale partnere;

    10. bifalder EU-pakken til Vestafrika på 80 mio. USD, som EU har forpligtet sig til som reaktion på katastrofen i Sahelregionen og EU's stigning i humanitær bistand til Sahelregionen fra 45 mio. EUR til over 120 mio. EUR siden begyndelsen af 2012, og opfordrer indtrængende alle sider til at garantere, at bistanden gives til dem, der har brug for den; opfordrer på samme tid det internationale samfund til at gøre den nødvendige indsats på det finansielle område med henblik på at håndtere fødevarekrisen og den manglende sikkerhed i regionen;

    11. påpeger, at Sahel er en af de regioner, der er mest påvirket af klimaændringer og tab af biodiversitet, hvilket har omfattende konsekvenser for landbrug, landbrugere og lokale menneskers liv og øger fattigdom og uligheder; bifalder de tiltag, der er gjort af FAO, sammen med Den Mellemstatslige Tørkekomité i Sahel (CILSS), Famine Early Warning Systems Network (Det internationale varslingssystem for hungersnød – FEWSNET), Verdensfødevareprogrammet og regeringerne;

    12. opfordrer indtrængende EU til, i samordning med andre donorer, at udvise stærkt lederskab og handle hurtigt med henblik på at forhindre krisen i Sahelregionen i at udvikle sig til en katastrofe, idet den humanitære situation i regionen mindst forventes af forblive kritisk indtil hovedhøsten i efteråret;

    13. er overbevist om, at det er absolut nødvendigt, at det internationale samfund på mellemlang og lang sigt fokuserer sin indsats på at styrke de berørte befolkningers evne til at håndtere fremtidige tørker og andre negative påvirkninger og derved begrænser deres afhængighed af nødhjælp for at forbedre strategierne i tilfælde af hungersnød og bekæmpe strukturelle sårbarheder og derved imødegå problemet på en mere effektiv måde;

    14. opfordrer indtrængende EU og det internationale samfund til at fokusere deres aktiviteter på indsatsen for at beskytte de mest sårbare husholdninger, styrke kvægnomaders, husdyravleres og landbrugeres fleksibilitet, støtte forvaltningen/bevarelsen af naturressourcer som f.eks. vand, træer og jord, yde integreret ernæringsstøtte til de mest sårbare familier, især kvinder, styrke nedbringelsen af katastroferisici og ‑forvaltning på lokalt, nationalt og regionalt plan og støtte koordineringen og styrkelsen af forvaltningen af fødevaresikkerhedsinformation og tidlige varslingssystemer;

    15. mener, at der er et umiddelbart behov for at støtte initiativer, der sigter mod at styrke dialogen om og øge lokalsamfundenes evne til at modstå og kæmpe imod terrorismens tiltrækningskraft og terroristgruppers og andre kriminelle gruppers rekruttering af unge mennesker, bl.a. gennem støtte til beskæftigelse og uddannelse af unge;

    16. opfordrer indtrængende staterne i Sahel-Sahara-regionen, de nye libyske myndigheder og de kompetente multilaterale agenturer til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at stoppe spredningen af våben i regionen ved at oprette passende ordninger for kontrol og sikring af de nationale grænser på tværs af regionen, herunder ordninger til at standse smugling af håndvåben og lette våben, til at gennemføre programmer til indsamling og destruering af ulovlige håndvåben og lette våben og at indføre foranstaltninger til udveksling af oplysninger og iværksættelse af fælles sikkerhedsoperationer i regionen;

    17. bifalder Algeriets, Malis, Mauretaniens og Nigers etablering af et fælles indsatsudvalg (CEMOC) i 2010 med henblik på at koordinere bekæmpelsen af terrorisme, organiseret kriminalitet og narkotikahandel i Sahel-Sahara-regionen;

    18. tilskynder det internationale samfund generelt, og EU i særdeleshed, til at intensivere deres samarbejde med landene i Sahel-Sahara-regionen og med Ecowas i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet i underregionen ved at øge de disponible ressourcer til CEMOC;

    19. opfordrer til, at alle foranstaltninger, som træffes for at bekæmpe terrorisme, efterlever internationale menneskerettighedskonventioner og ‑protokoller;

    20. understreger, at der bør træffes effektive foranstaltninger for at afskære finansieringen af terroristernes og deres hjælperes aktiviteter, og opfordrer staterne i regionen til at træffe de foranstaltninger, der anbefales af FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC), nemlig en reform af strafferetsplejen, indførelse af lovgivning om korruptionsbekæmpelse, forbedret overvågning af handelen med lette våben og indefrysning af mistænkte personers bankkonti;

    21. minder om og fordømmer bortførelsen den 24.-25. november 2011 af to franskmænd, en svensker, en nederlænder og en sydafrikaner med britisk pas samt drabet på en tysker, der satte sig til modværge mod bortførerne; noterer sig, at i alt 12 EU-borgere hermed holdes som gidsler i Sahelregionen, idet al-Qaeda i det islamiske Maghreb stadig tilbageholder to spaniere og en italiener, der blev bortført i det vestlige Algeriet i oktober 2011, og fire franskmænd, der blev bortført i Niger i september 2010, og en schweizisk missionær, der blev bortført i Timbuktu den 15. april 2012;

    22. håber, at enhver europæisk sikkerheds- og forsvarspolitisk mission (ESFP), på officiel anmodning af Malis regering, vil hjælpe landene i underregionen med at kontrollere deres grænser mere effektivt og navnlig at bekæmpe våben-, narkotika- og menneskehandel;

    23. roser de tiltag, der er gjort af Ecowas, Den Afrikanske Union og FN såvel som nabolandene for at bistå Mali med at vende tilbage til det konstitutionelle system og for at tage konkrete skridt til at beskytte landets suverænitet, enhed og territoriale integritet; noterer sig resultatet af den konference, der blev afholdt i Ouagadougou den 14.-15. april 2012 under forsæde af præsident Blaise Compaoré, Ecowas’ udpegede mægler, og håber, at tidsplanen og de detaljerede aftaler for overgangen snarest vil blive yderligere afklaret;

    24. opfordrer EU og dens medlemsstater til at være særlig opmærksom på kvinders og pigers situation i Sahelregionen og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre dem beskyttelse mod enhver form for vold og krænkelser af deres menneskerettigheder;

    25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN’s og Den Afrikanske Unions generalsekretærer, Ecowas og EU-medlemsstaterne.