Fælles beslutningsforslag - RC-B7-0562/2012Fælles beslutningsforslag
RC-B7-0562/2012

    FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om situationen i Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

12.12.2012 - (2012/2907(RSP))

jf. forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,
til erstatning af beslutningsforslag af:
ECR (B7‑0562/2012)
EFD (B7‑0563/2012)
PPE (B7‑0570/2012)
S&D (B7‑0572/2012)
Verts/ALE (B7‑0573/2012)
ALDE (B7‑0579/2012)
GUE/NGL (B7‑0580/2012)

José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Mariya Gabriel, Jean Roatta, Elmar Brok, Cristian Dan Preda, Filip Kaczmarek, Bernd Posselt, Roberta Angelilli, Mario Mauro, Eija-Riitta Korhola, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Zuzana Roithová, Monica Luisa Macovei, Sari Essayah, Giovanni La Via, Laima Liucija Andrikienė, Philippe Boulland, Eduard Kukan, Tunne Kelam, Michèle Striffler, Edit Bauer, Anne Delvaux, Martin Kastler for PPE-Gruppen
Ana Gomes, Ricardo Cortés Lastra, Richard Howitt, Corina Creţu, Liisa Jaakonsaari, María Muñiz De Urquiza, Minodora Cliveti, Mitro Repo for S&D-Gruppen
Louis Michel, Marietje Schaake, Sarah Ludford, Charles Goerens, Nathalie Griesbeck, Robert Rochefort, Ramon Tremosa i Balcells, Marielle de Sarnez, Graham Watson, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Izaskun Bilbao Barandica, Sonia Alfano, Kristiina Ojuland, Johannes Cornelis van Baalen for ALDE-Gruppen
Isabelle Durant, Judith Sargentini, Barbara Lochbihler, Bart Staes, Raül Romeva i Rueda, Jean-Jacob Bicep, Jean Lambert, Malika Benarab-Attou, Rui Tavares for Verts/ALE-Gruppen
Charles Tannock, Jan Zahradil, Oldřich Vlasák, Ryszard Czarnecki for ECR-Gruppen
Marie-Christine Vergiat, Younous Omarjee for GUE/NGL-Gruppen
Fiorello Provera for EFD-Gruppen

Procedure : 2012/2907(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B7-0562/2012
Indgivne tekster :
RC-B7-0562/2012
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Den Demokratiske Republik Congo

(2012/2907(RSP))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Cotonou-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet i juni 2000,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–   der henviser til artikel 3 i Genève-konventionen fra 1949 og protokol II hertil, som forbyder summariske henrettelser, voldtægt, tvangsrekruttering og andre grusomheder,

–   der henviser til konventionen om barnets rettigheder af 20. november 1989, som især forbyder inddragelse af børn i væbnede konflikter,

–   der henviser til den fakultative protokol til konventionen om barnets rettigheder om inddragelse af børn i væbnede konflikter, som er blevet ratificeret af landene i De Store Søers område,

–   der henviser til FN’s Sikkerhedsråds relevante resolutioner, især resolution 2076 (2012), 2053 (2012), 1925 (2010) og 1856 (2008) om situationen i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), hvori fastlægges mandatet for FN’s stabiliseringsmission i DRC (MONUSCO), Sikkerhedsrådets deklaration af 2. august 2012 og de månedlige rapporter fra FN’s generalsekretær om dette emne,

–   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325 (2000), 1820 (2008), 1888 (2009) og 1960 (2010) om kvinder, fred og sikkerhed,

–   der henviser til resolution 60/1 af 24. oktober 2005 fra De Forenede Nationers Generalforsamling om resultaterne af verdenstopmødet i 2005, særlig punkt 138-140 om ansvaret for at beskytte befolkningen,

–   der henviser til det afrikanske charter om menneskerettigheder og folks rettigheder, som blev ratificeret af DRC i 1982,

–   der henviser til Den Afrikanske Unions freds- og sikkerhedsråds afgørelse af 19. september 2012 om sikkerhedssituationen i det østlige DRC,

–   der henviser til konklusionerne af Rådets (eksterne forbindelser) samling den 25. juni og den 19. november 2012 om situationen i det østlige DRC,

–   der henviser til erklæringen af 19. oktober 2012 fra formanden for FN's Sikkerhedsråd,

–   der henviser til erklæringen af 23. juni 2011 fra Margot Wallström, FN’s tidligere særlige repræsentant for seksuel vold i væbnede konflikter,

–   der henviser til erklæringen af 27. september 2012 fra Rådets formand, Herman Van Rompuy,

–   der henviser til erklæringerne af 7. juni, 12. juni, 10. juli og 23. november 2012 fra Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton,

–   der henviser til Rådets konklusioner om situationen i det østlige DRC af 10. december 2012,

–   der henviser til erklæringen af 22. februar 2011 fra Andris Piebalgs, kommissær for udvikling om ”DRC - Et skridt hen imod afskaffelse af straffrihed”,

–   der henviser til erklæringen af 26. juni 2012 fra Kristalina Georgieva, kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring om forværringen i den humanitære situation i DRC,

–   der henviser til erklæringerne fra stats- og regeringscheferne i medlemsstaterne af den internationale konference om De Store Søers Område (ICGLR) om sikkerhedssituationen i det østlige DRC, især erklæringen af 24. november 2012,

–   der henviser til resolutionen fra Den Internationale Organisation af Frankofone Lande (OIF), der vedtoges på det 14. topmøde af frankofone lande i Kinshasa den 13.-14. oktober 2012 om situationen i DRC,

–   der henviser til skrivelsen af 21. juni 2012 fra formanden for FN’s Sikkerhedsråds komité som nedsat ved resolution 1533 (2004) om DRC til formanden for Sikkerhedsrådet, med interimsrapporten fra ekspertgruppen om DRC og bilagene hertil som bilag og med anmodning om dens offentliggørelse som Sikkerhedsrådet officielle dokument (S/2012/348),

–   der henviser til rapporter fra menneskerettighedsorganisationer om de alvorlige krænkelser af menneskerettigheder begået i det østlige DRC,

–   der henviser til aftalen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) mellem EU og DRC, som trådte i kraft i september 2010,  

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om DRC, især beslutningen af 13. juni 2012 om opfølgning af valgene i Den Demokratiske Republik Congo[1],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A. der henviser til, at dele af de væbnede styrker i DRC (FARDC) siden april 2012 har gjort mytteri i den østlige del af landet, nærmere betegnet i provinsen North Kivu, og at dette mytteri hurtigt udviklede sig til væbnet oprør under betegnelsen M23-bevægelsen (den 23. marts), og at der blev opfordret til anvendelse af fredsaftalen, der blev undertegnet i Goma den 23. marts 2009 af DRC’s regering og den væbnede gruppe kendt som den nationale folkekongres (CNDP);

B.  der henviser til, at M23-oprørerne udgør en af de tolv væbnede grupper, såsom Mai-Mai-gruppen, den demokratiske front for Rwandas befrielse (FDLR) og Rwandas Hutu-oprørere på den ene side og FARDC på den anden side, som kæmper mod hinanden i dette ressourcerige område;

C. der henviser til, at M23-oprørerne i næsten syv måneder har besat en stor del af provinsen North Kivu, og at den har oprettet sin egne forvaltningsstrukturer, og at denne del af provinsen derfor ligger fuldstændigt uden for DRC-statsmagtens kontrol, hvilket medvirker til vedvarende ustabile og usikre forhold;

D. der henviser til, at M23-gruppen 11 dage efter, at den havde indtaget hovedbyen Goma efter kampe mod regeringsstyrker med støtte fra FN's fredsbevarende styrke, trak sig tilbage fra byen som et led i en aftale, der var bragt i stand på regionalt plan;

E.  der henviser til, at der den 6. december 2012 i Kampala, Uganda, blev indledt forhandlinger og en dialogproces mellem oprørsgrupperne og den congolesiske regering;

F.  der henviser til, at nylige angreb udført af væbnede grupper på Mugunga III-lejren sætter fokus på behovet for at prioritere sikkerheden på opsamlingssteder for internt fordrevne personer og for bedre humanitær adgang;

G. der henviser til, at FN's ekspertgruppe har forelagt beviser for, at Rwanda har understøttet M23-oprørerne gennem tilvejebringelse af militær støtte, herunder våben, ammunition, træning og soldater;

H. der henviser til, at Ugandas og Rwandas regeringer har afvist et FN-panels beskyldninger om, at de har støttet M23-oprørerne og indtagelsen af den østcongolesiske by Goma;

I.   der henviser til, at USA, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Nederlandene, Sverige og EU alle har suspenderet noget af deres bistand til Rwanda som reaktion på FN-rapporten;

J.   der henviser til, at medlemsstaterne i ICGLR, Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC) og EU har bestræbt sig på at finde frem til en konstruktiv politisk løsning på konflikten i det østlige DRC;

K. der henviser til, at medlemsstaterne i ICGLR har oprettet en fælles kontrolmekanisme til at overvåge troppebevægelser i det østlige DRC og har besluttet at indsætte en neutral international styrke;

L.  der henviser til, at MONUSCO’s mandat i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 2053 (2012) er blevet forlænget frem til den 30. juni 2013;

M. der henviser til, at det østlige DRC har været ramt af gentagne rædselsgerninger og krigsforbrydelser, som f.eks. massevoldtægter, herunder voldtægt af kvinder og piger, tortur, drab på civile og generel rekruttering af børnesoldater;

N. der henviser til, at anvendelse af seksuel vold og den mere udbredte anvendelse af voldtægt har voldsomme konsekvenser, som f.eks. fysisk og psykologisk nedbrydning af ofrene, og skal betragtes som krigsforbrydelser;

O. der henviser til, at den congolesiske hær (FARDC) ligeledes har begået adskillige overgreb i krigszoner;

P.  der henviser til, at den manglende retsforfølgelse af de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser fremmer atmosfæren af straffrihed og tilskynder til, at der begås nye forbrydelser;

Q. der henviser til, at 2,4 mio. congolesere, som er bosiddende i de områder, der er berørt af kampene, er blevet internt fordrevet, og at 420 000 er flygtet til nabolandene, samt til, at de lever under umenneskelige forhold;

R.  der henviser til, at DRC, og i særdeleshed de østlige områder, som i øjeblikket kontrolleres af bevæbnede paramilitære grupper, råder over et væld af naturressourcer såsom guld, tin og coltan, som via ulovlig minedrift bidrager til at finansiere og fastholde konflikten;

S.  der henviser til, at Virunga Nationalpark i 1979 af UNESCO blev klassificeret som verdensnaturarv på grund af dens unikke biodiversitet;

T.  der henviser til, at det er uacceptabelt, at der er givet oliekoncessioner i Virunga Nationalpark i modstrid med Pariskonventionen af 16. november 1972 om beskyttelse af verdenskultur- og naturarven;

U. der henviser til, at de oliekoncessioner, der er givet i Virunga Nationalpark, er i modstrid med denne konvention, som knytter DRC og UNESCO sammen, og med den congolesiske forfatning og lovgivning, og til, at disse koncessioner bør annulleres;

V. der henviser til, at den stigende arbejdsløshed, den sociale krise, fødevarekrisen, de utilstrækkelige basale tjenesteydelser, forarmelsen af befolkningen og nedbrydningen af miljøet også har en del af ansvaret for den manglende stabilitet i regionen; der henviser til, at disse problemer nødvendiggør en omfattende udviklingsplan og –strategi;

W. der henviser til, at det er nødvendigt at håndtere konsekvenserne af konflikten, især gennem demilitarisering, demobilisering og reintegration af tidligere kombattanter, repatriering af flygtninge, genbosættelse af mennesker, som er blevet fordrevet inden for deres eget land, og implementering af bæredygtige udviklingsprogrammer;

X. der henviser til, at den oprindelige befolkningsgruppe Batwa-folket i det østlige DRC med et befolkningstal på 90 000 ikke desto mindre er udsat for systematisk racisme, social og politisk udstødelse og menneskerettighedskrænkelser i DRC og andre lande i De Store Søers Område;

Y. der henviser til, at undertrykkelsen af ​​menneskerettighedsaktivister og journalister i DRC er steget, og til, at de ​​udsættes for vilkårlige anholdelser og intimidering; der henviser til, at der ikke er taget noget skridt til at bringe de ansvarlige for en domstol;

1.  udtrykker stærk bekymring over forværringen af den generelle situation i det østlige DRC, som har alvorlige politiske, økonomiske, sociale, humanitære og sikkerhedsmæssige konsekvenser i DRC og i hele regionen;

2.  fordømmer på det kraftigste angrebene fra M23 og alle andre negative kræfter i det østlige DRC i de seneste måneder; modsætter sig enhver form for ekstern intervention i konflikten og understreger behovet for at få standset udenlandsk-bevæbnede gruppers aktiviteter i det østlige DRC;

3.  opfordrer navnlig både Rwandas og Ugandas regeringer til at afholde sig fra at støtte oprørsgruppen M23, da dette har en destabiliserende indvirkning i De Store Søers Område;

4.  bekræfter på ny DRC’s umistelige og uantastelige ret til respekt for dets suverænitet og territoriale integritet;

5.  opfordrer alle berørte parter i regionen til i god tro at bidrage til en fredelig løsning; opfordrer desuden til øjeblikkelig gennemførelse af den kriseløsningsplan, som blev vedtaget i Kampala den 24. november 2012;

6.  glæder sig over de bestræbelser, der er blevet gjort af medlemsstaterne i ICGRL (International Conference on the Great Lakes Region - den internationale konference om De Store Søers Område), Den Afrikanske Union (AU) og FN, og de initiativer, de har taget med henblik på at nå frem til en varig og fredelig politisk løsning på krisen; insisterer på, at der ikke findes nogen militær løsning på krisen; opfordrer derfor til en politisk fredsproces, som kan føre til afvæbning af oprørsstyrkerne og fjerne de årsager, der er roden til konflikten;

7.  understreger betydningen af, at den fælles verifikationsmekanisme fungerer effektivt, og af, at den planlagte, neutrale internationale styrke oprettes og sættes effektivt ind;

8.  efterlyser en holdning fra EU til alle enkeltpersoner, som har krænket FN's våbenembargo mod Congo;

9.  opfordrer DRC og nabolandene til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at nå frem til en strukturel løsning, der kan tilvejebringe en varig fred, sikkerhed, stabilitet, økonomisk udvikling og respekt for menneskerettighederne i regionen ved hjælp af samarbejde, permanent dialog, etablering af tillid og forsoning; bekræfter sit tilsagn om at ville samarbejde med DRC og De Store Søers Område med dette formål for øje;

10. fordømmer alle voldshandlinger og alle krænkelser af menneskerettighederne i det østlige DRC og i De Store Søers Område og udtrykker sin solidaritet med den krigsplagede befolkning i DRC; opfordrer alle de styrker, der deltager i konflikten i det østlige DRC til at respektere menneskerettighederne og den humanitære folkeret, til at standse alle angreb på civile, især kvinder og børn, og til at give adgang til og beskytte humanitære organisationer, der kommer for at yde bistand til den nødlidende civilbefolkning;

11. fordømmer kraftigt de seksuelle voldshandlinger, som er blevet begået i massivt omfang i DRC, især voldtægt af kvinder og børn, samt rekruttering af børnesoldater; opfordrer DRC's regering og det internationale samfund til at skaffe alle personer i nød i det østlige DRC passende lægehjælp, herunder posttraumatisk og psykologisk bistand;

12. fordømmer mordforsøget på dr. Mukwege og anmoder om en uafhængig retlig undersøgelse for at kaste lys over dette angreb, som kostede hans bodyguard livet;

13. finder det af afgørende betydning, at der foretages en tilbundsgående upartisk undersøgelse af alle tidligere og nuværende tilfælde af menneskerettighedskrænkelser, og opfordrer alle stater i De Store Søers Område til at bestræbe sig på at gøre en ende på straffrihed som et afgørende skridt på vejen til at forbedre tilstandene med hensyn til respekt for retsstatsprincippet;

14. anmoder om, at alle, der har begået krænkelser af menneskerettighederne, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, seksuel vold mod kvinder og rekrutteret børnesoldater, bliver indberettet, identificeret, retsforfulgt og straffet i henhold til national og international strafferet; understreger, at straffrihed ikke kan tolereres, uanset hvem gerningsmændene måtte være;

15. opfordrer den congolesiske regering til at påtage sig sit fulde ansvar og bringe straffriheden til ophør, herunder det misbrug, der er blevet begået af den congolesiske hær (FARDC);

16. opfordrer DRC til at indføre en effektiv national reform af sikkerhedssektoren, med stærke uafhængige institutioner, der står til regnskab over for staten og dens befolkning, og som er i stand til at bekæmpe og forfølge forbrydelser og korruption;

17. opfordrer det internationale samfund og i særdeleshed EU, Den Afrikanske Union og FN til fortsat at træffe alle mulige foranstaltninger til at yde mere koordineret og effektiv bistand til befolkningen i det østlige DRC og bidrage til indsatsen for at afhjælpe den humanitære katastrofe;

18. opfordrer indtrængende DRC's regering og det internationale samfund til at skaffe alle personer i nød i det østlige DRC passende lægehjælp, herunder posttraumatisk og psykologisk bistand;

19. opfordrer Den Afrikanske Union og landene i De Store Søers Område til at tage yderligere skridt til at bekæmpe ulovlig udnyttelse af og handel med naturressourcer - der er en af årsagerne til udbredelse af og ulovlig handel med våben, som er blandt de væsentligste faktorer, der bidrager til og forværrer konflikterne i De Store Søers Område;

20. mener, at en gennemskuelig adgang til og kontrol med naturressourcerne i DRC er absolut nødvendig for en bæredygtig udvikling af landet;

21. opfordrer til strengere lovforanstaltninger for at sikre en bedre sporbarhed af mineraler fra ulovlig minedrift, med et internationalt instrument for markedskontrol med naturressourcer inspireret af Dodd-Frank-loven, der er vedtaget af USA’s kongres;

22. opfordrer indtrængende den congolesiske regering til at handle hurtigt og beslutsomt for at forhindre al uoprettelig skade på Virunga-nationalparken som følge af efterforskning og udvinding af olie eller andre ulovlige aktiviteter;

23. opfordrer den congolesiske regering til ikke at give nogen tilladelse til olieudvinding i overensstemmelse med Unesco’s udtrykkelige forlangende;

24. anmoder om, at der gøres en indsats på både nationalt og internationalt plan for at øge statens autoritet og forbedre de retsstatslige forhold i DRC, navnlig på områder som regeringsførelse og sikkerhed, bl.a. i tæt samarbejde med EU’s militære mission vedrørende reform af sikkerhedssektoren (EUSEC) og EU’s politimission (EUPOL), som bør videreføres for at konsolidere fred og sikkerhed både i selve Congo og i De Store Søers Område;

25. opfordrer stats- og regeringscheferne i De Store Søers Område til at arbejde på at iværksætte den faktiske gennemførelse af de eksisterende regionale freds- og udviklingsinstrumenter og anmoder alle stater, som har undertegnet sikkerheds-, stabilitets- og udviklingspagten i De Store Søers Område, om at gennemføre den fuldstændigt for at skabe og konsolidere det nødvendige grundlag for fred og sikkerhed i området; opfordrer FN, EU og Den Afrikanske Union og venner af De Store Søers Område til at bakke stærkt og aktivt op om bestræbelserne på at gennemføre pagten;

26. opfordrer alle lande i området og alle internationale organer til at samarbejde aktivt med myndighederne i DRC for at opløse og demobilisere alle væbnede grupper og etablere en varig fred i det østlige DRC;

27. opfordrer indtrængende FN's stabiliseringsmission MONUSCO i DRC til at gennemføre sit mandat mere effektivt for at beskytte de civile congoleseres sikkerhed; henstiller, at MONUSCO og den congolesiske regering fremme og baner vejen for etablering af lokale fredsinitiativer, navnlig i områder, hvor der er store etniske spændinger, for at stabilisere situationen på permanent basis;

28. tilskynder DRC’s ledere til at tage alle nødvendige initiativer til at konsolidere demokratiet og sikre, at alle aktive kræfter i Congos befolkning deltager i ledelsen af landet på basis af konstitutionelle og lovmæssige regler;

29. glæder sig over, at DRC’s parlament den 6. december 2012 oprettede den nationale menneskerettighedskommission, der er nævnt i forfatningen, som et første skridt hen imod vedtagelsen af en lov om beskyttelse af ofre for og vidner til menneskerettighedskrænkelser, af menneskerettighedsaktivister, nødhjælpsarbejdere og journalister;

30. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Afrikanske Union, regeringerne i landene i De Store Søers Område, til præsidenten, premierministeren og parlamentet i Den Demokratiske Republik Congo, til FN's generalsekretær, FN's særlige repræsentant for seksuel vold i væbnede konflikter, FN's Sikkerhedsråd og FN's Menneskerettighedsråd.