FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om Guantánamo: sultestrejke blandt fanger
22.5.2013 - (2013/2601(RSP))
til erstatning af beslutningsforslag af:
Verts/ALE (B7‑0234/2013)
S&D (B7‑0236/2013)
ALDE (B7‑0239/2013)
GUE/NGL (B7‑0240/2013)
Véronique De Keyser, Ana Gomes, Joanna Senyszyn, María Muñiz De Urquiza, Pino Arlacchi, Libor Rouček, Liisa Jaakonsaari, Mitro Repo, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Richard Howitt, Marc Tarabella, Antigoni Papadopoulou for S&D-Gruppen
Sophia in ‘t Veld, Marietje Schaake, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Alexander Graf Lambsdorff, Louis Michel, Johannes Cornelis van Baalen, Ramon Tremosa i Balcells, Marielle de Sarnez, Graham Watson, Sonia Alfano, Sarah Ludford, Kristiina Ojuland, Izaskun Bilbao Barandica, Robert Rochefort, Hannu Takkula, Anneli Jäätteenmäki, Alexandra Thein for ALDE-Gruppen
Barbara Lochbihler, Hélène Flautre, Rui Tavares, Raül Romeva i Rueda, Carl Schlyter, Malika Benarab-Attou, Mark Demesmaeker, Nikos Chrysogelos, Catherine Grèze for Verts/ALE-Gruppen
Marie-Christine Vergiat, Marisa Matias, Alda Sousa for GUE/NGL-Gruppen
Laima Liucija Andrikienė, Bernd Posselt
Europa-Parlamentets beslutning om Guantánamo: sultestrejke blandt fanger
Europa-Parlamentet,
– der henviser til internationale traktater og standarder for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og navnlig til det absolutte forbud mod tortur, mishandling, tvungne forsvindinger og summariske henrettelser, retten til ikke at blive fængslet uden rettergang og retten til en retfærdig rettergang,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Guantánamo, særlig beslutningen af 11. september 2012 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger: opfølgning på TDIP-udvalgets betænkning[1] af 18. april 2012 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder følgerne for EU's menneskerettighedspolitiske strategi[2], og af 9. juni 2011 om Guantánamo: forestående afgørelse om dødsstraf[3],
– der henviser til præsident Obamas dekret af 22. januar 2009 om lukning af tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo Bay senest den 22. januar 2010,
– der henviser til den fælles erklæring af 15. juni 2009 fra EU og dets medlemsstater og USA om lukningen af tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo Bay og til konklusionerne fra mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) af 4. juni 2009 og mekanismen for udveksling af oplysninger,
– der henviser til erklæringen af 5. april 2013 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder,
– der henviser til erklæringen af 11. april 2013 fra formanden for Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), Peter Maurer, hvori han protesterede mod tvangsfodringen af fanger i Guantánamo-lejren, der havde indledt en massesultestrejke, og opfordrede indtrængende præsident Barack Obama til at gøre mere for at løse den uholdbare juridiske situation for de indsatte,
– der henviser til den fælles åbne skrivelse af 11. april 2013, underskrevet af 26 internationale ngo'er på menneskerettighedsområdet, som indtrængende opfordrede USA's præsident til at holde det løfte, han afgav i 2009, om at lukke Guantánamo Bay,
– der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,
A. der henviser til, at en stor gruppe indsatte i Guantánamo Bay-fængslet den 6. februar 2013 indledte en sultestrejke for at protestere mod forholdene i fængslet og deres fortsatte tilbageholdelse i Guantánamo; der henviser til, at der ifølge de militære myndigheder er 100 indsatte, der deltager i sultestrejken, 29 bliver tvangsfodret, og fem, der er indlagt til behandling på et hospital;
B. der henviser til, at der 11 år efter åbningen af fængslet er 86 af de 166 indsatte, der er blevet godkendt til løsladelse, men som stadig tilbageholdes på ubestemt tid, og at kun seks indsatte er blevet sigtet;
C. der henviser til, at der den 26. marts 2013 blev indbragt en hastesag for distriktsdomstolen for District of Columbia med påstand om, at vagter på Guantánamo havde nægtet fanger rent drikkevand og tilstrækkeligt tøj for at undergrave sultestrejkeaktionen;
D. der henviser til, at EU's og USA's fælles erklæring af 15. juni 2009 henviste til præsident Obamas løfte om at beordre lukning af tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo Bay senest den 22. januar 2010; der imidlertid henviser til, at det kontor, der havde fået overdraget lukningen af Guantánamo, blev lukket i januar 2013, og at den amerikanske Kongres hidtil har blokeret ethvert forsøg fra Obama-administrationens side på at lukke Guantánamo; der henviser til, at USA's administration har erklæret, at den fortsat vil arbejde for lukningen af Guantánamo;
E. der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder den 5. april 2013 erklærede, at den fortsatte indespærring på ubestemt tid af mange af de tilbageholdte var ensbetydende med vilkårlig tilbageholdelse og udgjorde et klart brud på [USA's] løfter, men også på folkeretten og de internationale standarder, som landet er forpligtet til at overholde, og at Guantánamo-fængslet burde lukkes;
F. der henviser til, at der den 13. april 2013, kort efter et besøg fra en delegation fra Den Internationale Røde Kors Komité, opstod voldelige sammenstød mellem fangevogtere og indsatte, hvorunder der blev affyret ikke-dødbringende skud og anvendt improviserede våben efter beslutningen om at flytte fanger fra lejr nr. 6 til den mere isolerede lejr nr. 5;
G. der henviser til, at præsident Obama den 30. april 2013 gentog sin holdning om, at Guantánamo Bay bør lukkes, og erklærede, at fangelejren er til skade for De Forenede Staters internationale anseelse og var et rekrutteringsværktøj for ekstremister;
H. der henviser til, at en vigtig årsag til sultestrejken ifølge forsvarsadvokaterne og ICRC er den håbløse situation, fangerne befinder sig i, idet de ikke har nogen udsigt til at blive løsladt, særlig efter at præsident Obama i januar underskrev loven om det nationale forsvarsbudget, der indeholdt bestemmelser om foreløbig at opretholde Guantánamo Bay;
I. der henviser til, at loven om det nationale forsvarsbudget reelt har gjort det umuligt for de indsatte at vende hjem, idet det er fastsat, at de ikke kan vende tilbage til et land, der står over for en trussel, der i væsentlig grad kan berøre regeringens evne til at "udøve kontrol" over den hjemsendte;
J. der henviser til, at fortroligheden af forsvaret for så vidt angår de fem indsatte, der påstås at være meget vigtige, og mod hvilke der allerede er indledt retssager, er blevet totalt kompromitteret, idet dokumenter og tusinder af e-mails er forsvundet fra computere, og aflytningsudstyr er blevet skjult i røgdetektorer; der henviser til, at den ansvarlige dommer derfor har udsat retssagerne på ubestemt tid, og at hovedforsvareren har beordret forsvarsadvokaterne til at ophøre med at bruge computere til vigtigt og fortroligt arbejde;
K. der henviser til, at der nu kun er en civil flyrute til Guantánamo med en særdeles begrænset flyveplan. og som dermed begrænser adgangen for presse, advokater og menneskerettighedsaktivister;
1. noterer sig de tætte transatlantiske forbindelser, der er baseret på fælles kerneværdier og respekt for grundlæggende, universelle og ufravigelige menneskerettigheder, som f.eks. retten til en retfærdig rettergang og forbud mod vilkårlig tilbageholdelse; glæder sig over det tætte transatlantiske samarbejde om en lang række internationale menneskerettighedsspørgsmål;
2. udtrykker bekymring for de sultestrejkende og tvangsfodrede fangers trivsel; udtrykker alvorlig bekymring for fangernes fysiske og psykiske tilstand, idet en del af dem er blevet underkastet tortur eller umenneskelig og nedværdigende behandling;
3. gentager sin opfordring til de amerikanske myndigheder til omgående at lukke tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo Bay og til at forbyde brug af tortur eller mishandling under enhver omstændighed; opfordrer til, at de indsatte, der er blevet godkendt til løsladelse, sættes på fri fod og overføres til deres hjemland eller et andet land med henblik på genbosættelse, og at resten af de indsatte sigtes ved en civil domstol i overensstemmelse med standarderne for en retfærdig rettergang;
4. kræver, at de amerikanske myndigheder garanterer en uafhængig lægelig vurdering og pleje af de indsatte og støtter ICRC's afvisning af tvangsfodring som en krænkelse af de enkelte borgeres grundlæggende frihedsrettigheder; anmoder de amerikanske myndigheder om at sikre, at fangernes advokater holdes løbende orienteret om deres klienters helbred og trivsel, og i fornødent omfang at give eksperter fra UNHRC, ngo'er og medierne adgang til basen;
5. tilslutter sig erklæringerne fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om, at den internationale lovgivning ikke tillader straffrihed for terrorhandlinger, forbrydelser eller grusomheder, men at menneskerettighederne er universelle og gælder for alle, også dem, der er mistænkt for at have begået de værste forbrydelser, og at personer, der er blevet berøvet deres frihed, skal behandles humant og med respekt for deres iboende værdighed;
6. påpeger, at den fortsatte frihedsberøvelse af disse mænd uden tiltale eller retssag strider mod de grundlæggende retsprincipper; understreger, at den vilkårlige tilbageholdelse er et klart brud på folkeretten og i høj grad underminerer De Forenede Staters status som vogter af menneskerettighederne;
7. er alvorligt bekymret over de fortsatte hindringer, som loven om det nationale forsvarsbudget har stillet i vejen for nedlukningen af tilbageholdelsesfaciliteten og for retsforfølgelsen af de indsatte ved civile domstole, hvor det er berettiget, eller for løsladelse af dem; mener, at de Guantánamo-fanger, som der er rejst tiltale imod, bør retsforfølges ved civile domstole, navnlig fordi militærkommissionerne ikke opfylder de internationale standarder for en retfærdig rettergang;
8. opfordrer indtrængende præsident Obama til at udnævne en person i Det Hvide Hus til at bistå med tilbagesendelsen eller genbosættelsen af de indsatte, som er blevet godkendt til løsladelse;
9. henleder opmærksomheden på, at medlemsstaterne har erklæret sig villige til at hjælpe De Forenede Stater med lukningen af Guantánamo og opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at koordinere et fælles initiativ fra medlemsstaterne til at opfordre USA's præsident til at handle og tilbyde at modtage flere Guantánamo-fanger på europæisk jord, især det dusin, som er blevet godkendt til løsladelse, men som ikke kan vende tilbage til deres hjemlande;
10. mindes også, at De Forenede Stater var rede til at bidrage til at dække EU-medlemsstaternes omkostninger i forbindelse med modtagelse af tidligere fanger i overensstemmelse med EU's og USA's fælles erklæring af 15. juni 2009, og opfordrer de amerikanske myndigheder til at leve op til deres ansvar for at støtte tidligere fanger, ikke blot ved genbosættelsen, men også efterfølgende;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til USA's præsident, USA's Kongres og Senat, USA's udenrigsminister, kontoret for militære kommissioner, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder, formanden for FN's Generalforsamling og regeringerne i FN's medlemsstater.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0309.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0126.
- [3] EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 132.