Procedure : 2013/2641(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B7-0243/2013

Indgivne tekster :

RC-B7-0243/2013

Forhandlinger :

PV 23/05/2013 - 21.2
CRE 23/05/2013 - 21.2

Afstemninger :

PV 23/05/2013 - 22.3
CRE 23/05/2013 - 22.3

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0233

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
PDF 139kWORD 63k
22.5.2013
PE509.856v01-00}
PE509.857v01-00}
PE509.859v01-00}
PE509.860v01-00}
PE509.862v01-00} RC1
 
B7-0243/2013}
B7-0244/2013}
B7-0246/2013}
B7-0247/2013}
B7-0249/2013} RC1

jf. forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

til erstatning af beslutningsforslag af:

Verts/ALE (B7‑0243/2013)

ECR (B7‑0244/2013)

PPE (B7‑0246/2013)

S&D (B7‑0247/2013)

GUE/NGL (B7‑0249/2013)


om Rwanda: sagen om Victoire Ingabire (2013/2641(RSP))


José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Filip Kaczmarek, Elmar Brok, Cristian Dan Preda, Bernd Posselt, Philippe Boulland, Eija-Riitta Korhola, Jarosław Leszek Wałęsa, Bogusław Sonik, Zuzana Roithová, Tunne Kelam, Roberta Angelilli, Elena Băsescu, Anne Delvaux, Anna Záborská, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Giovanni La Via, Eduard Kukan, Sari Essayah, Jean Roatta, Petri Sarvamaa, Laima Liucija Andrikienė, Monica Luisa Macovei, Mairead McGuinness, Krzysztof Lisek, Tadeusz Zwiefka, Joachim Zeller for PPE-Gruppen
Véronique De Keyser, María Muñiz De Urquiza, Ana Gomes, Ricardo Cortés Lastra, Raimon Obiols, Liisa Jaakonsaari, Mitro Repo, Norbert Neuser, Pino Arlacchi, Antigoni Papadopoulou, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg for S&D-Gruppen
Isabelle Durant, Raül Romeva i Rueda, Jean-Jacob Bicep, Barbara Lochbihler for Verts/ALE-Gruppen
Charles Tannock, Geoffrey Van Orden for ECR-Gruppen
Marie-Christine Vergiat, Willy Meyer for GUE/NGL-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om Rwanda: sagen om Victoire Ingabire (2013/2641(RSP))  

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Rwanda ratificerede i 1975,

–   der henviser til det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder (ACHPR),

–   der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–   der henviser til De Forenede Nationers og Den Afrikanske Menneskerettighedskommissions instrumenter, navnlig principperne og retningslinjerne om retten til en retfærdig rettergang og juridisk bistand i Afrika,

–   der henviser besvarelsen fra Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, Ashton, af 4. februar 2013 på forespørgsel til skriftlig besvarelse E-010366-12 om Victoire Ingabire,

–   der henviser partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, som blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, og særlig bilag VII, hvori der opfordres til fremme af menneskerettigheder, demokrati baseret på retsstatsprincippet samt gennemsigtig og ansvarlig regeringsførelse,

–   der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–   der henviser til Amnesty Internationals rapport "Justice in jeopardy: The first instance trial of Victoire Ingabire" fra 2013,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A. der henviser til, at Victoire Ingabire, formand for De Forenede Demokratiske Kræfter (FDU(1)), en koalition af oppositionspartier i Rwanda, efter 16 år i eksil i Nederlandene vendte hjem til Rwanda for at stille op til præsidentvalget;

B.  der henviser til, at Victoire Ingabire, som i sidste ende blev forbudt at opstille ved valget, blev arresteret den 14. oktober 2010; der henviser til, at valget blev vundet, med 93 % af stemmerne, af den afgående præsident, Paul Kagame, leder af Rwandas patriotiske front (front patriotique rwandais (FPR)); der henviser til, at FDU ikke har kunnet registrere sig som politisk parti før valget i 2010; der henviser til, at andre oppositionspartier blev udsat for en tilsvarende behandling;

C. der henviser til, at Ingabires politiske aktiviteter blandt andre problemstillinger har fokuseret på retsstatsprincippet, frihed for politiske sammenslutninger og styrkelse af kvinders status i Rwanda;

D. der henviser til, at FPR fortsat er det dominerende politiske parti i Rwanda under præsident Kagame og kontrollerer det offentlige liv i stil med et étpartisystem, alt imens kritikere af de rwandiske myndigheder chikaneres, intimideres og fængsles;

E.  der henviser til, at Victoire Ingabire den 30. oktober 2012 blev idømt otte års fængsel; der henviser til, at hun blev dømt for to ajourførte anklagepunkter og frikendt for fire andre; der henviser til, at hun blev fundet skyldig i sammensværgelse med henblik på at skade myndighederne ved brug af terrorisme samt for at bagatellisere folkedrabet i 1994 på grundlag af hendes formodede forbindelser med De Demokratiske Styrker til Befrielse af Rwanda (Forces démocratiques pour la libération du Rwanda (FDLR)), en hutu-oprørsgruppe; der henviser til, at den offentlige anklager gik efter en livstidsdom;

F.  der henviser til, at Victoire Ingabire den 25. marts 2013 indtog vidneskranken i sin appelsag og anmodede om en ny bedømmelse af beviserne;

G. der henviser til, at retsforfølgningen af Victoire Ingabire for "folkedrabsideologi" og for at så splid i befolkningen ("divisionism") illustrerer den rwandiske regerings manglende tolerance over for politisk pluralisme;

H. der henviser til, at hun under sin appelsag for højesteret, skønt hun blev renset for de seks anklagepunkter, anklagemyndigheden havde fremlagt, blev dømt for nye anklagepunkter, som ikke var baseret på juridiske dokumenter, og som ifølge hendes forsvarer ikke var blevet fremlagt under retssagen; der henviser til, at de to nye anklagepunkter omfattede benægtelse/revisionisme og højforræderi;

I.   der henviser til, at fire af anklagerens vidner og en medtiltalt, efter at have vidnet mod Victoire Ingabire for den rwandiske højesteret i 2012, i maj 2013 fortalte højesteret, at deres vidneudsagn var blevet forfalsket; der henviser til, at en prominent menneskerettighedsorganisation udtrykte bekymring over deres "langvarige tilbageholdelse i isolation" og "anvendelsen af tortur til at fremtvinge tilståelser";

J.   der henviser til, at retssagen, der startede i 2011, af mange observatører anses for at være politisk motiveret; der henviser til, at Rwandas nationale lovgivning og domstole bryder med internationale konventioner, som Rwanda har undertegnet, i særdeleshed den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som den rwandiske regering undertegnede den 16. juli 1997, navnlig dens bestemmelser om ytrings‑ og tankefrihed;

K. der henviser til, at Ingabire siden den 16. april 2012 havde boycottet sin retssag i protest mod de trusler og ulovlige forhørsprocedurer, der blev anvendt over for nogle af hendes medtiltalte, nemlig de tidligere FLDR-medlemmer oberstløjtnant Tharcisse Nditurende, oberstløjtnant Noël Habiyaremye, kaptajn Jean Marie Vianney Karuta og major Vital Uwumuremyi, og mod rettens beslutning om at afkorte afhøringen af et af forsvarets vidner, Kayitesi Claire, som beskylder de rwandiske myndigheder for at fabrikere beviser; der henviser til, at disse omstændigheder ikke er blevet bekræftet af de rwandiske myndigheder;

L.  der henviser til, at Bernard Ntaganda, stifter af partiet PS-Imberakuri, blev idømt fire års fængsel for anklager om at være til fare for den nationale sikkerhed, at så splid i befolkningen ("divisionism") og forsøge på at organisere demonstrationer uden tilladelse;

M. der henviser til, at Victoire Ingabire den 13. september 2012 – sammen med to andre rwandiske politikere, Bernard Ntaganda og Deogratias Mushyayidi, som alle i øjeblikket sidder fængslet i Kigali – blev nomineret til Europa-Parlamentets Sakharov-pris for tankefrihed;

N. der henviser til, at Rwanda har undertegnet Cotonouaftalen, som foreskriver, at respekt for menneskerettighederne er et grundlæggende element i EU-AVS-samarbejdet;

O. der henviser til, at respekten for grundlæggende menneskerettigheder, herunder politisk pluralisme og ytrings‑ og forsamlingsfrihed, er stærkt begrænset i Rwanda, hvilket gør det vanskeligt for oppositionspartier at fungere og for journalister at udtrykke kritiske synspunkter;

P.  der henviser til, at konsolidering af demokratiet – herunder sikring af domstolenes uafhængighed og oppositionspartiernes deltagelse – er af afgørende betydning, navnlig i lyset af parlamentsvalget i 2013 og det præsidentvalg, der skal afholdes i 2017;

Q.  der henviser til, at folkedrabet og borgerkrigen i Rwanda i 1994 stadig har negativ indvirkning på stabiliteten i regionen;

1.  giver udtryk for dyb bekymring over den første retssag mod Victoire Ingabire, som ikke levede op til internationale standarder, ikke mindst hvad angår hendes ret til uskyldsformodning, og som var baseret på fabrikerede beviser og tilståelser fra medtiltalte, som har været under militær frihedsberøvelse i Camp Kami, hvor der angiveligt skulle være anvendt tortur til at fremtvinge deres tilståelser;

2.  fordømmer kraftigt retssagens politisk motiverede karakter, retsforfølgningen af politiske modstandere og foregribelsen af retssagens udfald; opfordrer de rwandiske domstole til at sikre en omgående og retfærdig appelsag for Victoire Ingabire, som lever op til de standarder, der er fastsat i rwandisk og international lovgivning;

3.  opfordrer til, at der værnes om lighedsprincippet gennem foranstaltninger til at sikre, at begge parter – anklager og forsvarer – får adgang til de samme proceduremæssige midler til og muligheder for at afdække vigtige beviser under retssagen, og får lige muligheder for at føre deres sag; opfordrer til bedre efterprøvning af beviser, herunder midler til at sikre, at de ikke er blevet indhentet ved brug af tortur;

4.  opfordrer EU til at sende observatører til at overvåge Victoire Ingabires appelsag;

5.  understreger sin respekt for det rwandiske retssystems uafhængighed, men minder de rwandiske myndigheder om, at EU inden for rammerne af den officielle politiske dialog med Rwanda under artikel 8 i Cotonouaftalen har givet udtryk for betænkelighed med hensyn til respekten for menneskerettighederne og retten til en retfærdig rettergang;

6.  erindrer om, at forsamlings‑, forenings‑ og ytringsfrihed er afgørende elementer i enhver form for demokrati, og mener, at disse principper er underlagt alvorlige begrænsninger i Rwanda;

7.  fordømmer alle former for undertrykkelse, intimidering og tilbageholdelse af politiske aktivister, journalister og menneskerettighedsaktivister; opfordrer indtrængende de rwandiske myndigheder til at løslade alle enkeltpersoner og andre aktivister, der tilbageholdes eller er blevet dømt udelukkende for at have udøvet deres ret til ytringsfrihed, foreningsfrihed og fredelig forsamling; opfordrer i denne forbindelse indtrængende de rwandiske myndigheder til at tilpasse den nationale lovgivning med henblik på at sikre ytringsfriheden;

8.  opfordrer indtrængende den rwandiske regering til at overholde folkeretten og respektere verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder;

9.  erindrer om, at vidneforklaringer indhentet under anvendelse af tortur eller andre former for mishandling ikke kan godtages i nogen retssager;

10. opfordrer de rwandiske retsmyndigheder til at undersøge påstande om tortur og andre menneskerettighedskrænkelser grundigt og bringe dem, der er skyldige i sådanne krænkelser, for en domstol, idet straffrihed ikke kan tolereres;

11. udtrykker bekymring over, at Rwanda 19 år efter, at FPR kom til magten, og to år efter præsident Kagames genvalg stadig ikke har nogen fungerende oppositionspartier;

12. opfordrer de rwandiske myndigheder til at sikre adskillelsen af den udøvende, lovgivende og dømmende magt, og navnlig domstolenes uafhængighed, og til at fremme oppositionspartiers deltagelse på en baggrund af gensidig respekt og inklusiv dialog som en del af en demokratisk proces;

13. er af den opfattelse, at loven om "folkedrabsideologi" fra 2008, som blev anvendt til at tiltale Victoire Ingabire, har fungeret som et politisk redskab til at lukke munden på kritikere af regeringen;

14. opfordrer Rwandas regering til at revidere loven om "folkedrabsideologi", så den bringes i overensstemmelse med Rwandas forpligtelser i henhold til folkeretten, og til at ændre den lov, der fastsætter straf for lovovertrædelserne diskrimination og sekterisme, således at den bringes i overensstemmelse med Rwandas forpligtelser i henhold til folkeretten;

15. understreger, at strafferetssagen mod Victoire Ingabire – en af de længste i Rwandas historie – er vigtig, både politisk og retligt, som en prøve på de rwandiske domstoles kapacitet til at behandle højt profilerede politiske sager på retfærdig og uafhængig vis;

16. minder de rwandiske myndigheder om, at demokrati er baseret på et pluralistisk styre, en fungerende opposition, uafhængige medier og domstole, respekt for menneskerettighederne og respekt for retten til ytrings‑ og forsamlingsfrihed; opfordrer i denne henseende Rwanda til at leve op til disse standarder og forbedre menneskerettighedssituationen i landet;

17. understreger, at der i forbindelse med internationalt udviklingsarbejde i Rwanda bør gives langt højere prioritet til menneskerettigheder, retsstatsprincippet og gennemsigtig og proaktiv forvaltning; opfordrer EU til i samarbejde med andre internationale donorer at udøve vedvarende pres for at tilskynde til menneskerettighedsreformer i Rwanda;

18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's Sikkerhedsråd og FN's generalsekretær, Den Afrikanske Unions institutioner, Det Østafrikanske Fællesskab, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, regeringerne og parlamenterne i EU's medlemsstater samt Victoire Ingabires forsvarere og Rwandas præsident.

 

(1)

Fransk: Forces Democratiques Unifiées (FDU-Inkingi).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik