FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om våbeneksport: gennemførelse af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP
2.7.2013 - (2013/2657(RSP))
til erstatning af beslutningsforslag af:
ALDE (B7‑0260/2013)
PPE (B7‑0262/2013)
ECR (B7‑0267/2013)
Michael Gahler, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Elmar Brok, Arnaud Danjean, Mairead McGuinness, Krzysztof Lisek, Tunne Kelam, Elena Băsescu, Anne Delvaux, Roberta Angelilli for PPE-Gruppen
Anneli Jäätteenmäki, Graham Watson for ALDE-Gruppen
Geoffrey Van Orden, Charles Tannock, Paweł Robert Kowal, Ryszard Czarnecki for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om våbeneksport: gennemførelse af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr[1],
– der henviser til den igangværende evalueringsproces med hensyn til den fælles holdning i Rådets Gruppe om Eksport af Konventionelle Våben (COARM), som ifølge artikel 15 skal finde sted tre år efter dens vedtagelse,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet,
– der henviser til Rådets fælles aktion 2002/589/FUSP af 12. juli 2002 om Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben og om ophævelse af den fælles aktion 1999/34/FUSP[2] samt til den EU-strategi for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med håndvåben og lette våben samt ammunition hertil, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005[3],
– der henviser til den trettende[4] og fjortende[5] årsberetning fra Gruppen vedrørende Eksport af Konventionelle Våben (COARM),
– der henviser til FN's internationale traktat om våbenhandel, der fastlægger bindende fælles standarder for den globale handel med konventionelle våben,
– der henviser til sin beslutning af 13. juni 2012 om forhandlingerne om FN-traktaten om våbenhandel[6],
– der henviser til EU-traktatens artikel 42 og EUF-traktatens artikel 346,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og stk. 4,
A. der henviser til, at våbeneksport kan have sikkerhedsmæssige og udviklingspolitiske konsekvenser, og at det derfor er vigtigt at styrke Den Europæiske Unions politik vedrørende kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr;
B. der henviser til, at den fælles holdning 2008/944/FUSP udgør en retligt bindende ramme, hvori der er fastsat otte kriterier, hvis tilsidesættelse bør medføre, at der gives afslag på eksporttilladelse (kriterium 1-4) eller i det mindste give anledning til overvejelse af et afslag (kriterium 5-8);
C. der henviser til, at de otte kriterier ifølge artikel 3 i den fælles holdning udelukkende fastsætter minimumsstandarder og ikke berører medlemsstaternes ret til at indføre mere restriktive våbenkontrolforanstaltninger; der henviser til, at afgørelser om udstedelse af våbeneksportlicenser i overensstemmelse med kriterierne i alle tilfælde påhviler den enkelte medlemsstat;
D. der henviser til, at artikel 10 i den fælles holdning entydigt fastslår, at medlemsstaterne i relevant omfang også kan tage hensyn til virkningen af den påtænkte eksport på deres økonomiske, sociale, kommercielle og industrielle interesser, men at disse faktorer ikke må indvirke på anvendelsen af de otte kriterier;
E. der henviser til, at EU's medlemsstater ifølge oplysninger fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (SIPRI) samlet set er verdens næststørste eksportør af militært udstyr kun lige efter USA, og at en stadig større del af denne eksport finder sted til lande uden for EU;
F. der henviser til, at de vigtigste mållande for EU-landenes overførsel af våben til lande uden for EU er Mellemøsten, Nordamerika og Asien; der henviser til, at de største modtagerlande er Saudi-Arabien, USA og De Forenede Arabiske Emirater;
G. der henviser til, at den europæiske industri forsøger at kompensere for den faldende europæiske efterspørgsel på forsvarsområdet ved at få adgang til markeder i tredjelande, og at dette bakkes op af mange politikere og politiske partier, der ser det som et bidrag til at styrke den europæiske forsvarsindustri, teknologisk knowhow, forsyningssikkerhed og beredskab; der henviser til, at forskning og udvikling inden for forsvarsindustrien har stor afsmittende virkning med mange civile anvendelser;
H. der henviser til, at der er gjort store fremskridt med hensyn til den indbyrdes enighed mellem medlemsstaterne for så vidt angår anvendelsen og fortolkningen af de otte kriterier i den fælles holdning, navnlig takket være brugervejledningen til den fælles holdning, som er udarbejdet af COARM, og som giver en detaljeret beskrivelse af bedste praksis inden for anvendelsen af disse kriterier;
1. glæder sig over, at EU råder over retligt bindende rammer, som forbedrer kontrollen med eksport af militært udstyr til bl.a. kriseområder og lande med tilsvarende forhold, hvad menneskerettigheder angår, hvilket er enestående i verden, og glæder sig i denne sammenhæng over europæiske og ikke-europæiske tredjelandes tilslutning til kontrolsystemet for eksport af militært udstyr på basis af den fælles holdning; noterer sig imidlertid, at anvendelsen og fortolkningen af de otte kriterier håndteres meget forskelligt i de enkelte medlemsstater; kræver derfor en mere ensartet fortolkning samt gennemførelse af den fælles holdning og forpligtelserne heri, og beklager, at EU stadig ikke har en fælles politik om våbenoverførsler til tredjelande;
2. fastholder, at Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles holdning ikke må være modstridende; mener, at medlemsstaterne og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik bærer ansvaret for at sikre sammenhængen i den fælles holdning og udenrigspolitikken;
3. understreger medlemsstaternes ret til at handle i overensstemmelse med deres nationale politikker, idet de samtidig fuldt ud overholder folkeretten og internationale aftaler samt fælles vedtagne regler og kriterier, hvilket kontrolleres i overensstemmelse med de nationale lovgivninger;
4. mener, at Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter eller specifikke parlamentariske organer skal sikre en effektiv kontrol med anvendelsen og håndhævelsen af de aftalte standarder i den fælles holdning på nationalt og europæisk plan og etableringen af et gennemsigtigt kontrolsystem med ansvarlighed;
5. er af den opfattelse, at de formuleringer, der anvendes i brugervejledningen, bør være mere præcise og i mindre grad genstand for fortolkning, og at vejledningen fortsat bør opdateres, når det er nødvendigt;
6. opfordrer til at sikre en bedre gennemførelse af kriterierne i den fælles holdning, inden der foreslås nye kriterier;
7. anerkender den sammenhængende og konsekvente rolle, som EU-medlemsstaterne har spillet til støtte for den internationale proces til at fastsætte bindende regler for den internationale våbenhandel; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at fokusere deres indsats på de lande, der står uden for internationale aftaler;
8. bemærker, at COARM's årsberetninger har gjort medlemsstaternes våbeneksport mere gennemsigtig; finder det dog beklageligt, at datasættene er ufuldstændige og varierer på grund af forskelle i de enkelte medlemsstaters procedurer for dataindsamling og fremsendelse af oplysninger; minder medlemsstaterne om at foretage en fuld, årlig indsendelse af oplysninger til COARM om deres våbenleverancer som aftalt og fastlagt i den fælles holdning;
9. opfordrer til, at der gennemføres en analyse af, hvordan den fælles holdning er implementeret i de nationale systemer; er af den opfattelse, at COARM's analysekapacitet i forhold til våbeneksportkontrol bør styrkes;
10. mener, at den fælles holdning bør udvides med en regelmæssig ajourført og offentlig tilgængelig liste indeholdende oplysninger om, hvorvidt eksport til visse modtagerlande er eller ikke er i overensstemmelse med de otte kriterier;
11. er af den opfattelse, at der bør etableres et forbedret system, der giver mulighed for en regelmæssig, ajourført udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om våbenleverancer til stater, der tidligere har været omfattet af embargo;
12. opfordrer til, at der afholdes en årlig forhandling i Parlamentet, og at der udarbejdes en årsberetning om gennemførelsen af den fælles holdning for at sikre en passende grad af parlamentarisk kontrol og gennemsigtighed på europæisk plan;
13. glæder sig over indgåelsen i FN-regi af en retligt bindende våbenhandelstraktat (ATT) vedrørende international handel med konventionelle våben, hvorved der skabes et effektivt internationalt våbenkontrolsystem, større åbenhed og ansvarlighed og de højeste internationale standarder, hvilket gør uansvarlig og ulovlig brug af konventionelle våben endnu vanskeligere; anerkender den sammenhængende og konsekvente rolle, som EU og medlemsstaterne har spillet til støtte for den internationale proces vedrørende en fastsættelse af bindende regler for den internationale våbenhandel;
14. understreger betydningen af en effektiv og troværdig gennemførelse af ATT, og opfordrer medlemsstaterne til at fokusere deres internationale indsats på tiltag i retning af universal tilmelding og tidlig ikrafttræden;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og FN's generalsekretær.