FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om det pres, som Rusland udøver på landene i det østlige partnerskab (i forbindelse med det kommende topmøde i det østlige partnerskab i Vilnius)
10.9.2013 - (2013/2826(RSP))
til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:
PPE (B7‑0389/2013)
ALDE (B7‑0393/2013)
Verts/ALE (B7‑0394/2013)
ECR (B7‑0396/2013)
S&D (B7‑0397/2013)
José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, Elmar Brok, Mairead McGuinness, Michael Gahler, Arnaud Danjean, Cristian Dan Preda, Daniel Caspary, Ria Oomen-Ruijten, Jacek Protasiewicz, Lena Kolarska-Bobińska, Laima Liucija Andrikienė, Jerzy Buzek, Traian Ungureanu, Gunnar Hökmark, Anne Delvaux, Krzysztof Lisek, Oreste Rossi, Bernd Posselt, Tunne Kelam, Inese Vaidere, Paweł Zalewski for PPE-Gruppen
Libor Rouček, Marek Siwiec, Ana Gomes, Evgeni Kirilov, Knut Fleckenstein, Marusya Lyubcheva, Justas Vincas Paleckis for S&D-Gruppen
Kristiina Ojuland, Graham Watson, Leonidas Donskis, Marietje Schaake, Sarah Ludford, Edward McMillan-Scott, Andrew Duff, Johannes Cornelis van Baalen, Izaskun Bilbao Barandica, Hannu Takkula, Alexander Graf Lambsdorff for ALDE-Gruppen
Werner Schulz, Rebecca Harms for Verts/ALE-Gruppen
Charles Tannock, Ryszard Antoni Legutko, Tomasz Piotr Poręba, Paweł Robert Kowal, Marek Henryk Migalski, Ryszard Czarnecki, Adam Bielan, Valdemar Tomaševski for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om det pres, som Rusland udøver på landene i det østlige partnerskab (i forbindelse med det kommende topmøde i det østlige partnerskab i Vilnius)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til topmødet i det østlige partnerskab, der skal afholdes i Vilnius i november 2013,
– der henviser til, at Ukraine, Georgien og Moldova hver især har udsigt til enten at undertegne eller parafere associeringsaftaler med Den Europæiske Union; der især henviser til den nye berigede associeringstype, der står på spil, og som tilbyder en bred og indgående forbindelse med europæiske partnere og derfor går længere end de blotte økonomiske fordele hen imod stærke politiske og samfundsmæssige forbindelser,
– der henviser til Budapest-memorandummet fra 1994 vedrørende Ukraines nukleare nedrustning, som giver garantier til Ukraine mod magtanvendelse eller trusler og sørger for, at der vil blive givet støtte til landet, hvis der skulle blive udsat for økonomisk pres,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,
A. der henviser til, at et løbende engagement inden for rammerne af østpartnerskabet har givet partnerlandene en omfattende dagsorden for at arbejde for reformer, der er til fordel for borgerne, mens associeringsaftalen og de vidtgående og brede frihandelsaftaler mellem EU og østpartnerskabslandene udgør et tilsagn fra dem, der er villige og i stand til det, om at styrke og på vellykket vis forfølge samarbejdet mellem parter inden for mange områder;
B. der henviser til, at det pres fra russisk side, som østpartnerskabslande på vej mod at indgå associeringsaftaler er blevet udsat for, herunder målrettede sanktioner mod Ukraines eksport, antydninger at muligheden for at intensivere presset på Moldova via et eksportforbud over for dets vinbranche, yderligere forhindringer der besværer fremskridt mod en løsning af konflikten om Transnistrien, og sikkerhedsrelaterede trusler vedrørende Armenien, der har til hensigt at tvinge de østlige partnerskabslande til ikke at undertegne eller parafere associeringsaftalerne eller frihandelsaftalerne, men i stedet intensivere deres samarbejde med den russisk-ledede toldunion, som Rusland agter at omforme til en Eurasisk Union, stiller landene i en prekær situation som følge af resultatet af geopolitiske begrænsninger, som de ikke skulle have været underlagt;
C. der henviser til, at den type pres, som landene i det østlige partnerskab er udsat for, fra aktuelle økonomiske og politiske aspekter til bekendtgørelsen af fremtidige økonomiske restriktioner, viser Ruslands hensigt med fortsat at betragte den østlige partnerskabsregion som sit eksklusive indflydelsesområde og modsætte sig muligheden for disse landes tættere integration med EU via associeringsaftalerne, en holdning der strider imod principperne om national suverænitet, gensidig tillid og gode relationer mellem nabolande;
D. der henviser til, at østpartnerskabslandene har fuld suveræn ret og frihed til at opbygge forbindelser som lige partnere med de partnerlande, de selv vælger, i overensstemmelse med Helsingforsslutakten;
E. der henviser til, at der nu mere end nogensinde er brug for at henlede opmærksomheden på det alarmerende pres mod EU's østlige nabolande og på selve det østlige partnerskabsprojekt, som Rusland bestrider og drager i tvivl;
F. der henviser til, at en associeringsaftale med EU indebærer politiske reformer af politisk og juridisk art, der bidrager til en styrkelse af retsstatsprincippet, nedbringelse af korruption og større respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at medlemskab af toldunionen derimod ikke indebærer nogen værdibaserede referencemærker eller betingelser, og derfor ikke kan fungere som et incitament til indenlandske reformer;
G. der henviser til, at fastlåste konflikter gentagne gange bruges til at svække eller undergrave østpartnerskabslandenes fulde suverænitet i Ruslands geopolitiske og økonomiske interesser;
1. minder om, at principperne om lighed og respekt for rettighederne om suverænitet, ikkeintervention i interne anliggender, godt samarbejde blandt staterne og opfyldelsen af forpligtelserne i god tro i henhold til folkeretten som aftalt inden for rammerne af Helsinkiaftalen er grundlæggende elementer, der styrer internationale forbindelser blandt uafhængige stater, og som sådan absolut ikke bør overtrædes;
2. beklager dybt, at der i forløbet op til topmødet i østpartnerskabet i Vilnius er blevet lagt forskelligt pres på de partnerskabslande, der har nået den afsluttende fase i forhandlingerne om undertegnelse eller parafering af deres associeringsaftale; anser dette pres for uacceptabelt; finder endvidere, at en gradvis integration af partnerlandene med EU er forenelig med bestræbelserne på at opnå gode naboforbindelser med Rusland, og opfordrer Rusland til at afholde sig fra at tage skridt, der er i klare modstrid med de ovenfor nævnte principper i Helsinkiaftalen; opfordrer Den Russiske Føderation til at afstå fra at udøve yderligere pres på østpartnerskabslandene og til at respektere deres suveræne rettigheder til at træffe deres egne politiske valg;
3. understreger kraftigt, at østpartnerskabslandenes frie valg, som ikke har nogen som helst negativ virkning på handlen med Rusland, ikke bør lade dem bære konsekvenser såsom handelsforanstaltninger, visumrestriktioner, restriktioner for arbejdsmobilitet og indblanding i fastlåste konflikter; afviser endvidere på det kraftigste nulsumsspillet som paradigme for EU’s og Ruslands forbindelser med de østlige partnerskabslande;
4. er overbevist om, at yderligere politisk og økonomisk reform i disse lande baseret på EU’s værdier og normer i sidste ende vil være til Ruslands egen fordel, eftersom det vil betyde en udvidelse af forhold karakteriseret ved stabilitet, velstand og samarbejde ved landets grænser; minder om, at EU’s stående invitation til Rusland om at bidrage til denne proces ved at træde konstruktivt i forbindelse med østpartnerskabslandene;
5. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at betragte denne udvikling som noget, der går videre end blot til handelsdimensionen, der kun er et dække for åbenlyst politisk pres, og til at træffe foranstaltninger til forsvar for EU's partnere ved at sende et stærkt signal om opbakning til alle østpartnerskabslandenes ambitioner og valg vedrørende EU;
6. gentager sin fulde opbakning til paraferingen eller undertegnelsen af associeringsaftalerne på Vilniustopmødet med østpartnerskabslandene, der er rede og villige til dette skridt, forudsat at de fornødne krav er opfyldt; mener, at dette vil give en fornyet impuls til en gradvis integration og betydelig uddybning af forbindelserne, hvad der vil imødekomme disse landes EU-ambitioner; opfordrer i denne forbindelse østpartnerskabslandene til at fortsætte og intensivere deres bestræbelser på at færdiggøre deres igangværende indsats forud for topmødet og ikke give efter for det pres, de udsættes for;
7. fremhæver nødvendigheden af, at EU lever op til sit ansvar for at inddrage og forsvare de østpartnerskabslande, der er blevet udsat for Ruslands åbenbare, alarmerende og eskalerende pres med det formål at afholde dem fra at tiltræde associeringen med EU, og anmoder Kommissionen og Rådet om at fremlægge konkrete, virkningsfulde foranstaltninger til støtte for partnerlandene;
8. minder om, at associeringsaftalerne og de vidtgående og brede frihandelsaftaler sigter mod at styrke konkurrenceevnen, de økonomiske resultater og formåen i partnerlandene og i EU, samtidig med at de respekterer østpartnerskabslandenes økonomiske samarbejde med Rusland på en måde, der er til gavn for alle parter; påpeger, at associeringsaftalerne og de vidtgående og brede frihandelsaftaler som sådan ikke er undergravende for de mangeårige handelsforbindelser, som østpartnerskabslandene opretholder i regionen; mener tværtimod, at de ikke bør ses som uforenelige med disse handelsforbindelser, og at enhver handelstvist, uden at dette tilsidesætter de forpligtelser, som associeringsaftalen og frihandelsaftalerne opstiller, bør løses i overensstemmelse med de regler og forpligtelser, der er fastsat af Verdenshandelsorganisationen; bekræfter endvidere, at EU er parat til at bistå østpartnerskabslandene i deres integrationsbestræbelser ved at støtte en midlertidig anvendelse af de relevante afsnit af associeringsaftalerne og frihandelsaftalerne ved undertegnelse, hvorved suspenderede lån og bistandsprogrammer frigives efter undertegnelse eller parafering af associeringsaftalerne eller frihandelsaftalerne, og ved at arbejde for visumlempelse og udsigten til visumfri rejse;
9. gør opmærksom på, at der i overvejende grad er folkelig opbakning til EU-integration i de lande, der afventer parafering eller undertegnelse af associeringsaftaler; opfordrer ikke desto mindre indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at intensivere deres bestræbelser på at fremme østpartnerskabets synlighed og dets fordele over for offentligheden i partnerlandene som et middel til at konsolidere den politiske konsensus om deres pro-europæiske valg; anmoder om, at der på kort sigt udarbejdes en bredt dækkende oplysnings- og bevidsthedskampagne, der skal iværksættes i de relevante partnerlande, vedrørende associeringsaftalernes art, fordele og forpligtelser;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, østpartnerskabslandenes og Den Russiske Føderations regeringer og parlamenter, Europarådets Parlamentariske Forsamling og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.