FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om situationen i Ukraine
5.2.2014 - (2014/2547(RSP))
til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:
Verts/ALE (B7‑0138/2014)
ALDE (B7‑0139/2014)
S&D (B7‑0140/2014)
PPE (B7‑0158/2014)
ECR (B7‑0163/2014)
EFD (B7‑0164/2014)
José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Elmar Brok, Mairead McGuinness, Jacek Saryusz-Wolski, Laima Liucija Andrikienė, Roberta Angelilli, Elena Băsescu, Ivo Belet, Jerzy Buzek, Arnaud Danjean, Mário David, Mariya Gabriel, Michael Gahler, Marietta Giannakou, Andrzej Grzyb, Gunnar Hökmark, Elisabeth Jeggle, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Monica Luisa Macovei, Francisco José Millán Mon, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Nadezhda Neynsky, Ria Oomen-Ruijten, Alojz Peterle, Andrej Plenković, Bernd Posselt, Cristian Dan Preda, György Schöpflin, Salvador Sedó i Alabart, Bogusław Sonik, Davor Ivo Stier, Inese Vaidere for PPE-Gruppen
Libor Rouček, Ana Gomes, Tonino Picula, Maria Eleni Koppa, Liisa Jaakonsaari, Boris Zala, David Martin for S&D-Gruppen
Guy Verhofstadt, Johannes Cornelis van Baalen, Graham Watson, Louis Michel, Leonidas Donskis, Marietje Schaake, Marielle de Sarnez, Ramon Tremosa i Balcells, Sarah Ludford, Gerben-Jan Gerbrandy, Hannu Takkula, Alexander Graf Lambsdorff for ALDE-Gruppen
Rebecca Harms, Werner Schulz, Mark Demesmaeker, Indrek Tarand, Raül Romeva i Rueda, Tarja Cronberg for Verts/ALE-Gruppen
Charles Tannock, Ryszard Antoni Legutko, Tomasz Piotr Poręba, Ryszard Czarnecki, Paweł Robert Kowal, Marek Henryk Migalski, Adam Bielan for ECR-Gruppen
Jaroslav Paška for EFD-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Ukraine
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om resultaterne af topmødet i Vilnius og fremtiden for det østlige partnerskab, især med hensyn til Ukraine[1],
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om den europæiske naboskabspolitik, på vej mod en styrkelse af partnerskabet. Europa-Parlamentets holdning til rapporterne for 2012[2],
– der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om det pres, som Rusland udøver på landene i det østlige partnerskab (i forbindelse med det kommende topmøde i det østlige partnerskab i Vilnius)[3],
– der henviser til fælleserklæringen af 29. november 2013 fra det østlige partnerskabs topmøde i Vilnius,
– der henviser til Rådets konklusioner om Ukraine af 20. januar 2014,
– der henviser til, at premierminister Mykola Azarov og hans regering trådte tilbage den 28. januar 2014,
– der henviser til fælleserklæring af 29. januar 2014 fra premierministrene i Visegradlandene om Ukraine,
– der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine, som trådte i kraft den 1. marts 1998, og til den nye associeringsaftale, som blev paraferet den 30. marts 2012,
– der henviser til topmødet mellem EU og Rusland, der blev afholdt den 28. januar 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, og stk. 4,
A. der henviser til, at de demonstrationer, der begyndte for mere end to måneder siden som følge af præsident Janukovitjs beslutning om ikke at undertegne associeringsaftalen med EU, fortsat finder sted i hovedstaden, og at utilfredsheden breder sig til andre byer, herunder til de østlige områder i Ukraine; der henviser til, at den folkelige opstand i Ukraine er nået ud i de fleste regioner, og at disse regioners administrationer er under folkets kontrol;
B. der henviser til, at situationen de seneste uger med tiltagende fart er blevet yderligere forværret med mennesker, der går på gaden for at forsvare demokratiet og borgerrettighederne efter brutale overgreb fra uropolitiet Berkut på demonstranter, menneskerettighedsaktivister og journalister;
C. der henviser til, at de ukrainske myndigheder trods internationalt pres fortsat fører en politik med intimidering, undertrykkelse og tortur af samt vold mod demonstranter, som har resulteret i, at over 2 000 mennesker er blevet såret, mange er blevet bortført, og mindst seks mennesker er blevet dræbt;
D. der henviser til, at regeringsflertallet den 16. januar 2014 vedtog en række love mod demonstrationer, der lagde alvorlige begrænsninger på ytrings- og forsamlingsfriheden, og at disse love fremprovokerede international vrede og gav anledning til voldsomme sammenstød i Kiev, der medførte tab af menneskeliv;
E. der henviser til, at ethvert voldeligt angreb eller en erklæring af undtagelsestilstand vil blive betragtet som en kriminel handling og en krænkelse af de grundlæggende rettigheder med alvorlige internationale konsekvenser;
F. der henviser til besøget i Kiev den 28.-30. januar 2014 af Europa-Parlamentets ad hoc-delegation, som mødtes med myndighederne og med EuroMaidan-bevægelsen, den politiske opposition og kirkelige ledere og fik en grundig og dybdegående analyse af situationen i Ukraine,
1. bifalder det ukrainske folks demokratiske ånd og udholdenhed efter to måneders modige protester, som er blevet mødt med en brutal reaktion fra myndighedernes side, og giver udtryk for sin fulde solidaritet med og støtte til folkets indsats til fordel for et frit, demokratisk og uafhængigt Ukraine og dettes europæiske perspektiv;
2. udtrykker dyb bekymring over den alvorlige politiske krise i Ukraine og de voldelige konfrontationer i Kiev og andre ukrainske byer; opfordrer indtrængende til en politisk løsning af krisen og insisterer på en reel demokratisk debat om måder, hvorpå konfrontationer og delinger i landet kan håndteres;
3. fordømmer kraftigt optrapningen af volden mod fredelige borgere, journalister, studerende, civilsamfundsaktivister, oppositionspolitikere og gejstlige og udtrykker sin dybe medfølelse med familierne til ofrene for volden i Ukraine; opfordrer de ukrainske myndigheder til fuldt ud at respektere menneskers borgerrettigheder og grundlæggende rettigheder og til omgående at træffe foranstaltninger for at bringe straffriheden til ophør ved at efterforske og straffe de personer, der udøver vold mod fredelige demonstranter;
4. opfordrer desuden Maidan-demonstranterne til at afstå fra voldsanvendelse og til at fastholde deres sags legitimitet på en fredelig måde og opfordrer alle oppositionslederne til fortsat at afstå fra uprovokeret vold og til at sikre, at demonstrationen forbliver fredelig;
5. er bekymret over sikkerhedsstyrkernes og Titushkiernes overdrevne brug af vold og over ultranationalisters voldelige handlinger;
6. kræver navnlig, at præsident Janukovitj standser Berkut-uropatruljernes og andre sikkerhedsstyrkers skammelige praksis med at provokere, kidnappe, chikanere, torturere, tæske og ydmyge tilhængere af EuroMaidan og vilkårlige anholdelser og overdrevent lange varetægtsfængslinger; er særlig bekymret over beretningerne om tortur og understreger Ukraines internationale forpligtelser i denne henseende; fremhæver den seneste sag om Dmytro Bulatov, lederen af "AutoMaidan", der er blevet kidnappet og tortureret;
7. opfordrer præsident Janukovitj til at standse denne praksis og kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse og politisk rehabilitering af alle de demonstranter og politiske fanger, der er ulovligt tilbageholdt, herunder Julia Timosjenko; opfordrer til nedsættelse af et uafhængigt undersøgelsesudvalg under ledelse af et internationalt organ såsom Europarådet for at undersøge alle de menneskerettighedskrænkelser, der har fundet sted, siden demonstrationerne begyndte;
8. erindrer om EU's vilje til at undertegne en associeringsaftale og en aftale om et vidtgående og omfattende frihandelsområde med Ukraine, så snart den politiske krise er overvundet, og de relevante krav er opfyldt som fastsat af Udenrigsrådet den 10. december 2012 og støttet af Parlamentets beslutning af 13. december 2012;
9. glæder sig over Verkhovna Radas beslutning om at ophæve lovene mod demonstrationer og præsident Janukovitjs undertegnelse heraf som et positivt skridt hen imod en politisk løsning på krisen; beklager imidlertid, at amnestiloven, som gør ofre til gidsler, blev godkendt den 29. januar uden samtykke fra oppositionen; mener, at en betingelsesløs løsladelse af demonstranter i høj grad vil lette forhandlingerne og formilde samfundet;
10. opfordrer indtrængende præsidenten og regeringen til at indgå i en seriøs og inklusiv dialog med oppositionen, civilsamfundet og Maidan-demonstranterne for at nedtrappe den spændte og polariserede situation og til at finde måder, hvorpå den nuværende politiske og samfundsmæssige krise i Ukraine kan løses ved fredelige midler;
11. minder præsident Janukovitj om sit ansvar over for det ukrainske folk og det internationale samfund for at afstå fra at anvende undertrykkende metoder, med henblik på at afhjælpe den aktuelle politiske krise og respektere retten til fredelig protest;
12. opfordrer til et fortsat engagement fra EU's side for at mægle og fremme en proces, der skal medføre en nedtrapning af situationen, en mere konstruktiv politisk dialog i landet og en løsning på krisen samt bygge bro over kløften af total mangel på tillid; understreger, at en sådan dialog bør være gennemsigtig og fuldt ud inddrage EuroMaidan og civilsamfundet;
13. er af den opfattelse som følge af talrige anmodninger fra almindelige ukrainske borgere, aktivister og politikere, at den aktive tilstedeværelse af medlemmer af Europa-Parlamentet i Kiev kunne forhindre en yderligere eskalering af krisen, og opfordrer i denne forbindelse til, at der etableres en fast EP-repræsentation i Ukraine med henblik på at mindske spændingen og fremme dialogen mellem parterne; pålægger Formandskonferencen at etablere denne repræsentation så hurtigt som muligt;
14. opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til omgående at skride til handling, herunder øget diplomatisk pres og udarbejdelse af individuelt målrettede foranstaltninger (rejsesanktioner, indefrysning af aktiver og ejendom) over for alle de ukrainske embedsmænd, lovgivere og deres sponsorer i erhvervslivet (oligarker), som er ansvarlige for overfaldene på og dødsfaldene blandt demonstranterne, samt at intensivere indsatsen for at bremse hvidvaskning af penge og skatteunddragelse blandt ukrainske virksomheder og erhvervsfolk i europæiske banker;
15. opfordrer EU, USA, IMF, Verdensbanken, EBRD og EIB til at gå videre med forberedelsen af en langsigtet pakke af konkret økonomisk støtte for at bistå Ukraine med at tackle landets økonomiske og sociale situation, som bliver stadigt værre, og yde økonomisk støtte til, at regeringen kan iværksætte de nødvendige dybdegående og omfattende reformer af den ukrainske økonomi;
16. glæder sig over og støtter Den Europæiske Unions og USA's igangværende arbejde for at etablere en støttepakke til Ukraine, som bør tilbydes til en troværdig overgangsregering med henblik på at afbøde den aktuelle stramme situation hvad angår betalinger;
17. er af den opfattelse, at et af de vigtige tiltag for at få løst krisen i Ukraine er en tilbagevenden til forfatningen fra 2004, som i 2010 blev ophævet på ulovlig vis af forfatningsdomstolen, der gik uden om det ukrainske parlament, kombineret med dannelsen af en overgangsregering og tidlige valg;
18. opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at forpligte sig til at være særdeles åbne over for det ukrainske samfund, navnlig gennem en hurtig aftale om en omkostningsfri ordning for lempelse af visumreglerne og i sidste ende en visumfri ordning; er af den opfattelse, at visumgebyret bør nedsættes væsentligt for unge ukrainere sideløbende med et styrket forskningssamarbejde, udvidede ungdomsudvekslinger og et øget udbud af studielegater;
19. mener, at der bør gøres yderligere bestræbelser på at medtage Ukraine i EU's indre energimarked via Energifællesskabet;
20. opfordrer Rusland til at indtage en konstruktiv holdning og stoppe gengældelsesforanstaltninger og unødigt pres, der har til formål at underminere nabolandenes suveræne ret til frit at bestemme deres fremtid; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at tale til Rusland med én stemme til støtte for de europæiske ambitioner hos de lande i det østlige partnerskab, der frit vælger at styrke deres forbindelser med EU; understreger, at anvendelsen af politisk, økonomisk og andre former for tvang er i strid med Helsinkislutakten og Budapestmemorandummet fra 1994 om Ukraines sikkerhed; påpeger, at både EU og Rusland har et ansvar for at bidrage aktivt til fred og velstand i det fælles naboområde, som både kommer EU og Rusland til gode; gentager sin overbevisning om, at samarbejde om at nå dette mål er den eneste vej frem;
21. støtter en yderligere inddragelse af civilsamfundet i de nationale reformprocesser; tilskynder til øget interparlamentarisk samarbejde med Den Parlamentariske Forsamling Euronest; glæder sig over inddragelsen af konferencen for lokale og regionale myndigheder i det østlige partnerskab;
22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, Ukraines præsident, Ukraines regering, Verkhovna Rada, Den Parlamentariske Forsamling Euronest samt de parlamentariske forsamlinger under Europarådet og under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0595.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0446.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0383.