FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om situationen i Libyen
17.9.2014 - (2014/2844(RSP))
til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:
Verts/ALE (B8‑0111/2014)
S&D (B8‑0120/2014)
PPE (B8‑0131/2014)
ECR (B8‑0132/2014)
ALDE (B8‑0135/2014)
Cristian Dan Preda, Arnaud Danjean, Jacek Saryusz-Wolski, Elmar Brok, Andrej Plenković, David McAllister, Mariya Gabriel, Francisco José Millán Mon, Philippe Juvin, Davor Ivo Stier, Monica Luisa Macovei, Gabrielius Landsbergis, Dubravka Šuica, Ivana Maletić for PPE-Gruppen
Ana Gomes for S&D-Gruppen
Charles Tannock, Anna Elżbieta Fotyga, Valdemar Tomaševski for ECR-Gruppen
Marietje Schaake, Jozo Radoš, Marielle de Sarnez, Andrus Ansip, Robert Rochefort, Ramon Tremosa i Balcells, Ivan Jakovčić, Johannes Cornelis van Baalen, Petras Auštrevičius, Louis Michel for ALDE-Gruppen
Barbara Lochbihler for Verts/ALE-Gruppen
Fabio Massimo Castaldo, Ignazio Corrao
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Libyen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen,
– der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 15. august 2014 og Det Europæiske Råds konklusioner af 30. august 2014 om Libyen,
– der henviser til de erklæringer, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik fremsatte den 26. august 2014,
– der henviser til pakken vedrørende den europæiske naboskabspolitik om Libyen fra september 2014,
– der henviser til udnævnelsen den 14. august 2014 af Bernardino León til FN's generalsekretærs nye særlige udsending til Libyen,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970, 1973 (2011) og 2174 af 27. august 2014,
– der henviser til rapporten af 4. september om FN's støttemission i Libyen (UNSMIL) “Overview of violations of international human rights and humanitarian law during the ongoing violence in Libya” (Overblik over krænkelserne af internationale menneskerettigheder og humanitær folkeret under den aktuelle vold i Libyen),
– der henviser til det møde, som Arabiske Ligas, Den Europæiske Unions, Frankrigs, Tysklands, Italiens, Maltas, Spaniens, Det Forenede Kongeriges og De Forenede Staters særlige udsendinge for Libyen afholdt med De Forenede Nationer den 24. juli for at drøfte den seneste udvikling i Libyen,
– der henviser til det libyske parlamentsvalg i juni 2014,
– der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne hertil fra 1977 og parternes forpligtelse til under væbnede konflikter at overholde og sikre overholdelse af den internationale folkeret i enhver henseende,
– der henviser til FN-konventionen om sikkerhed for FN-personel samt personel knyttet til FN og den valgfri protokol hertil,
– der henviser til Rådets afgørelse af 22. maj 2013 om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM),
– der henviser til Libyens ratifikation den 25. april 1981 af Den Afrikanske Unions konvention om specifikke aspekter af flygtningeproblemerne i Afrika,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at libyerne i februar 2011 gik på gaden for at kræve politiske rettigheder, men blev mødt med vilkårlig undertrykkelse fra statens side, hvilket udløste ni måneders civil konflikt og afsættelsen af Gaddafi-regimet; der henviser til, at der i løbet af de seneste uger er sket en alvorlig forværring af sikkerhedssituationen, den politiske stabilitet, menneskeretssituationen og den humanitære situation i Libyen;
B. der henviser til, at der i de seneste måneder har været stadig flere sammenstød mellem rivaliserende militsstyrker, især fra Misrata og Zintan, og at kampene om kontrollen over Tripoli og Benghazi har destabiliseret Libyen og landets overgang til demokrati og har medført et stigende antal civile ofre, internt fordrevne mennesker og flygtninge; der henviser til, at mindst 100 000 libyere ifølge UNSMIL's skøn er blevet fordrevet internt af den seneste bølge af kampe, og at yderligere 150 000, herunder mange migrantarbejdere, har forladt landet;
C. der henviser til, at islamistisk orienterede militsstyrker overtog kontrollen med Tripoli og byens civile lufthavn den 24. august 2014; der henviser til, at de islamistisk orienterede militser har forbindelse til islamistiske væbnede grupper såsom Islamisk Stat, AQIM, al-Jammaa al-Libiya, al-Moukatila og Ansar al-Charia;
D. der henviser til, at de seneste kampe gør faren for en udbredelse af terrorgrupper mere sandsynlig; der henviser til, at dette kan forværre en allerede ustabil situation i regionen som helhed, hvis ikke det imødegås;
E. der henviser til, at Libyen står over for en optrapning af kampene mellem lokale væbnede grupper, herunder angreb på civile og civil ejendom, hvilket omfatter massive krænkelser af menneskerettighederne, som i nogle tilfælde udgør krigsforbrydelser; der henviser til, at snesevis af civile angiveligt er blevet bortført i Tripoli og Benghazi alene på grund af deres faktiske eller formodede stamme-, familie- eller religiøse tilhørsforhold, og at de, der begår voldshandlinger, synes at negligere de sandsynlige konsekvenser af deres handlinger for uskyldige civile;
F. der påpeger, at menneskerettighedssituationen til stadighed forværres i hele landet, herunder i form af vilkårlige tilbageholdelser, bortførelser, drab, tortur og vold mod journalister, embedsmænd, politikere og menneskerettighedsforkæmpere, såsom det brutale mord på den fremtrædende aktivist Salwa Bugaighis;
G. der henviser til, at de seneste kampe har ført til en generel forringelse af levevilkårene i Libyen med knaphed på mad, brændstof, vand og elektricitet; der henviser til, at udenlandsk sundhedspersonales afrejse og mangel på lægemidler har gjort de civile borgeres vanskelige situation mere kritisk,
H. der henviser til, at en række udenlandske statsborgere siden december 2013 er blevet dræbt eller bortført, efterhånden som sikkerhedssituationen er forværret; der henviser til, at en række EU-medlemsstater i august 2014 tilsluttede sig USA's stærke fordømmelse af den fortsatte vold i Libyen,
I. der henviser til, at der blev afholdt parlamentsvalg den 25. juni 2014; der henviser til, at det lovligt valgte Repræsentanternes Hus, der har afløst den tidligere Nationalkongres, efter den seneste vold er blevet flyttet fra Tripoli til Tobruk, og at de islamistiske militser ikke anerkender Repræsentanternes Hus eller den nye regering og har dannet deres egen regering og parlament;
J. der henviser til, at den forfatningsgivende forsamling, der blev valgt i februar 2014 og består af 60 repræsentanter fra de tre historiske regioner i Libyen, ifølge de libyske statslige medier vil offentliggøre et udkast til forfatning inden udgangen af 2014, og at en folkeafstemning om udkastet kan finde sted i marts 2015;
K. der henviser til, at Nationalkongressen efter at være blevet genindkaldt i Tripoli den 25. august 2014 valgte Omar al-Hasi til premierminister og anmodede ham om at danne regering; der henviser til, at der er et presserende behov for at genskabe troværdigheden af den politiske proces i Libyen; der henviser til, at udbredt skepsis blandt almindelige libyere har ført til en udhuling af troværdigheden af og en lav deltagelse i de seneste valg; der henviser til, at den demokratiske proces, som blev indledt, efter at oberst Gaddafi blev væltet, som følge af den seneste vold er stadig mere truet;
L. der henviser til, at UNSMIL's primære opgave er statsopbygning, medens Den Europæiske Union har fokuseret på at støtte Libyen gennem EUBAM;
M. der henviser til, at der er forlydender om udenlandsk deltagelse i voldshandlingerne i Libyen, herunder i form af militære operationer, levering af våben og ammunition samt gennemførelse af aktioner, der forværrer splittelsen mellem lokale grupper og påvirker de svage forvaltningsstrukturer og derved undergraver Libyens overgang til demokrati; der henviser til, at Golfstaterne og visse andre regionale aktører nu bakker op om rivaliserende parter i Libyens eskalerende interne uroligheder;
N. der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 2174 (2014) bemyndiger indrejseforbud og indefrysning af aktiver for enkeltpersoner og enheder, som af udvalget vurderes at deltage i eller yde støtte til andre handlinger, der udgør en trussel mod freden, stabiliteten eller sikkerheden i Libyen, eller som hindrer eller underminerer en vellykket fuldførelse af landets politiske overgang;
O. der henviser til, at hundredvis af migrantarbejdere og flygtninge, der flygtede fra volden i Libyen, skal være omkommet under deres forsøg på at krydse Middelhavet til Europa, hvilket har resulteret i en alvorlig flygtningekrise i Italien og på Malta; der henviser til, at FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) rapporterer, at 1 600 mennesker er døde siden juni under forsøget på at nå frem til Europa; der henviser til, at Libyen er det vigtigste afrejsested for migranter, der forsøger at nå Europa; der henviser til, at UNHCR har skønnet, at ca. 98 000 af de omtrent 109 000 personer, der er ankommet til Italien siden årets begyndelse, er afrejst fra Libyen; der henviser til, at yderligere 500 migranter frygtes døde, efter at deres båd angiveligt blev vædret af et andet fartøj i nærheden af Malta den 15. september 2014;
P. der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 26. februar 2011 forelagde situationen i Libyen for Den Internationale Straffedomstol (ICC); der henviser til, at ICC den 27. juni 2011 udstedte tre arrestordrer på Muammar Gaddafi, Saif al-Islam Gaddafi og Abdullah al-Senussi for forbrydelser mod menneskeheden; der henviser til, at de øvrige mistænkte ikke er i domstolens varetægt; der henviser til, at de libyske myndigheder har insisteret på, at de skal stilles for en domstol inden for det libyske nationale retssystem;
Q. der henviser til, at Egypten den 25. august 2014 afholdt det tredje ministermøde for Libyens nabolande, som samlede udenrigsministrene fra Libyen, Tunesien, Algeriet, Sudan, Niger og Tchad samt Den Arabiske Liga for at drøfte den libyske krise; der henviser til, at dette forum udsendte en pressemeddelelse, hvori man bekræftede de libyske institutioners legitimitet, forkastede udenlandsk indblanding, opfordrede til afvæbning af militser og foreslog oprettelse af en gradueret sanktionsmekanisme for individer og enheder, der blokerer den politiske proces;
1. fordømmer den tiltagende vold, navnlig imod civilbefolkningen og civile institutioner; opfordrer alle konfliktens parter til øjeblikkeligt at indstille alle voldshandlinger og gå med til en våbenhvile for at bringe befolkningens stadig større lidelser til ophør samt at engagere sig i en inklusiv national politisk dialog med det mål at opbygge en stat baseret på respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipperne; opfordrer til, at de ansvarlige for alle krænkelser af menneskerettighederne og af den humanitære folkeret stilles til regnskab; udtrykker sin dybe bekymring for og fulde solidaritet med Libyens nødlidende civilbefolkning og institutioner;
2. opfordrer indtrængende alle konfliktens parter til at respektere principperne om medmenneskelighed, neutralitet, uvildighed og uafhængighed med henblik på at sikre levering af humanitær bistand, civilbefolkningens sikkerhed i forbindelse med modtagelse af bistand og sikkerheden for det humanitære personale;
3. minder om nødvendigheden af, at alle parter i Libyen engagerer sig i beskyttelsen af civile til enhver tid, og at alle frihedsberøvede behandles i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret; minder om, at overlagte angreb på personer, der er engageret i humanitær bistand eller en fredsbevarende mission i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, som skal beskytte civile eller civil ejendom i overensstemmelse med den internationale lovgivning om væbnet konflikt, udgør en krigsforbrydelse i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC);
4. bemærker indvirkningen på regional og europæisk sikkerhed som følge af den generelle usikkerhed og forværrede regeringsførelse i Libyen; minder om, at de kampe, der fandt sted i juli og august 2014 om kontrollen med Tripolis lufthavn, resulterede i en dramatisk eskalering og i kaos, hvilket medførte talrige dødsfald og ødelæggelse af strategiske infrastrukturer;
5. er stærkt foruroliget over forlydender om regionale aktørers indblanding i volden i Libyen og opfordrer nabolande og regionale aktører til at afstå fra handlinger, der kan forværre de nuværende splittelser og underminere Libyens overgang til demokrati; opfordrer dem samtidig til at øge kontrollen af deres grænser, herunder ved sø- og lufthavne, og til at føre grundig kontrol med al godstransport til og fra Libyen; udtrykker sin anerkendelse af Tunesiens gæstfrihed over for de hundredtusinder af libyske borgere, som er flygtet fra volden og nu opholder sig i Tunesien;
6. minder om FN's Sikkerhedsråds resolution 2174, der blev vedtaget den 27. august 2014 og udvidede de eksisterende sanktioner mod Libyen til at omfatte strafansvar for personer, der deltager i eller støtter handlinger, der truer Libyens fred, stabilitet eller sikkerhed eller hindrer eller underminerer en vellykket fuldførelse af landets politiske overgangsproces; opfordrer den højtstående repræsentant, EU og dets medlemsstater og det bredere internationale samfund til at undersøge muligheden for at anvende sådanne foranstaltninger på specifikke enkeltpersoner, der truer udsigten til fred og demokratisk overgang i Libyen og derefter at sortliste dem på samme måde, som det internationale samfund sortlistede Gadaffi og hans inderkreds;
7. minder om, at de krigsførende parter skal holdes ansvarlige og stilles for retten av de nationale domstole eller Den Internationale Straffedomstol, der har jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og voldtægter som krigsforbrydelse begået i Libyen siden 15. februar 2011;
8. støtter kraftigt den indsats, som FN's støttemission i Libyen (UNSMIL) og den nyligt udnævnte særlige FN-udsending for Libyen, Bernardino León, har gjort for at fremme og lette en national dialog mellem politikere og indflydelsesrige aktører i Libyen; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at træffe foranstaltninger vedrørende situationen i Libyen via De Forenede Nationer;
9. støtter Repræsentanternes Hus som det legitime organ, der oprettedes efter valget i juni 2014; opfordrer Libyens overgangsregering, det folkevalgte Repræsentanternes Hus og den forfatningsgivende forsamling til at udføre deres opgaver på grundlag af retsstatsprincipperne og menneskerettighederne og i en rummelighedens ånd, i landets bedste interesse og med henblik på at beskytte alle libyeres, herunder religiøse minoriteters, rettigheder; opfordrer alle parter til at støtte dem og indgå i en bred politisk dialog med henblik på at genopbygge stabilitet og forhandle sig til rette om, hvordan man kommer videre; inviterer medlemmerne af Repræsentanternes Hus til at besøge Europa-Parlamentet og møde dets nyvalgte medlemmer med henblik på at knytte parlamentariske bånd med dem;
10. anerkender den centrale rolle, som kvinder har indtaget i Libyens overgangsproces, og understreger vigtigheden af, at kvinder fuldt ud deltager i Libyens nationale beslutningsproces og i oprettelsen af nationale institutioner på alle niveauer;
11. understreger, at de libyske myndigheder skal forvalte udnyttelsen og salget af olie, og anmoder det internationale samfund om at afstå fra enhver transaktion med andre aktører; kræver, at europæiske selskaber med aktiviteter i Libyen oplyser om deres økonomiske transaktioner i energisektoren;
12. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at koordinere medlemsstaternes indsats i Libyen og fokusere på deres støtte til opbygning af stat og institutioner og, sammen med medlemsstaterne, FN, NATO og regionale partnere at deltage i skabelsen af effektive og nationalt ledede og kontrollerede sikkerhedsstyrker (hær- og politistyrker), der kan sikre fred og orden i landet), samt støtte indgåelsen af en våbenhvile og udformningen af en mekanisme til overvågning heraf; understreger, at EU også bør prioritere støtten til reformen af det libyske retssystem, samt andre områder som er afgørende for en demokratisk regeringsførelse;
13. påpeger, at Unionen har lanceret en EU-grænsemission (EUBAM) i Libyen, som hidtil ikke har været i stand til at opfylde sine målsætninger om forbedring af sikkerheden ved landets grænser; bemærker, at denne mission i øjeblikket er sat i bero og det meste af dens personale hjemsendt på grund af sikkerhedsmæssige forhold, med undtagelse af et lille team, der er flyttet til Tunis; understreger, at et EU-sikkerhedsrelateret bidrag, der udelukkende fokuserer på grænsesikkerhed, tydeligvis er utilstrækkeligt og uforenelig med både landets behov og udfordringerne for den regionale sikkerhed, herunder EU's egen; anmoder derfor den højtstående repræsentant om at tage mandatet for Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning op til revision med henblik på at udarbejde en ny mission inden for FUSP, der tager højde for den ændrede situation i Libyen, navnlig for så vidt angår det presserende behov for statsopbygning, styrkelse af institutioner og en reform af sikkerhedssektoren;
14. er fortsat bekymret over spredningen af våben, ammunition og sprængstoffer i Libyen, som udgør en risiko for landets stabilitet og befolkning;
15. er dybt bekymret over det hidtil usete antal ankomster af asylansøgere og ulovlige migranter til de italienske og maltesiske kyster, hvoraf mange er afrejst fra libysk territorium; opfordrer EU til at følge op på de prioriteter, der blev fastlagt i Taskforcen vedrørende Middelhavet, og indlede en politisk dialog om migrationsspørgsmål med den libyske regering, så snart forholdene tillader det; finder det dybt beklageligt, at yderligere 500 menneskeliv blev tabt, da deres båd efter sigende blev vædret af et andet fartøj i nærheden af Malta;
16. opfordrer EU og medlemsstaterne til på effektiv vis at hjælpe og støtte Italien med landets prisværdige bestræbelser på at håndtere de stadigt voksende migrationsstrømme fra Nordafrika, især fra Libyen;
17. anmoder om, at UNHCR's kontor i Libyen genåbnes og får lov til at fungere uhindret; anmoder EU om fortsat at tilbyde humanitær, finansiel og politisk bistand i kriseområder i Nordafrika og Mellemøsten med henblik på at tackle de tilgrundliggende årsager til migrationen og det humanitære pres;
18. er dybt bekymret over den voksende tilstedeværelse af Al Qaeda-tilknyttede terrorgrupper og enkeltpersoner, der er aktive i Libyen, og bekræfter endnu en gang behovet for i medfør af De Forenede Nationers pagt og international lovgivning, herunder de gældende internationale menneskerettigheder, den internationale lovgivning om flygtninge og den humanitære folkeret, med alle midler at bekæmpe trusler mod international fred og sikkerhed, som forvoldes af terrorhandlinger;
19. understreger EU's urokkelige støtte til og engagement i det libyske folk demokratiske forhåbninger, især under den nuværende krise og i den demokratiske overgang i landet; opfordrer til et styrket EU-engagement til støtte for stabilitet og demokratisk overgang i Libyen;
20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Libyens regering og Repræsentanternes Hus, FN's generalsekretær, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union.