FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om den humanitære situation i Sydsudan
10.11.2014 - (2014/2922(RSP))
til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:
Verts/ALE (B8‑0213/2014)
ECR (B8‑0214/2014)
EFDD (B8‑0219/2014)
S&D (B8‑0220/2014)
ALDE (B8‑0222/2014)
PPE (B8‑0224/2014)
Joachim Zeller, Davor Ivo Stier, Lorenzo Cesa, Mariya Gabriel, Elisabetta Gardini, Philippe Juvin, Luděk Niedermayer, Andrej Plenković, Stanislav Polčák, Maurice Ponga, Jiří Pospíšil, Cristian Dan Preda, Pavel Svoboda, Michaela Šojdrová, Dubravka Šuica for PPE-Gruppen
Linda McAvan, Norbert Neuser, Arne Lietz, Enrique Guerrero Salom, Elena Valenciano Martínez-Orozco, Doru-Claudian Frunzulică, Vincent Peillon, Michela Giuffrida for S&D-Gruppen
Charles Tannock, Mark Demesmaeker, Nirj Deva, Jan Zahradil for ECR-Gruppen
Charles Goerens, Louis Michel, Ivo Vajgl, Petr Ježek, Gérard Deprez for ALDE-Gruppen
Judith Sargentini for Verts/ALE-Gruppen
Fabio Massimo Castaldo, Ignazio Corrao, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om den humanitære situation i Sydsudan
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Sydsudan, navnlig den af 16. januar 2014 om situationen i Sydsudan[1],
– der henviser til redegørelserne af 23. januar 2014 og 10. maj 2014 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, om situationen i Sydsudan,
– der henviser til erklæringerne af 28. august 2014 og 31. oktober 2014 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender om situationen i Sydsudan,
– der henviser til Rådets afgørelse 2014/449/FUSP af 10. juli 2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Sydsudan[2],
– der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 2155 (2014),
– der henviser til interimsrapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Sydsudan, som blev omdelt til drøftelse af panelet til den 27. samling i FN's Menneskerettighedsråd,
– der henviser til Rådets erklæring af 10. juli 2014 om Sydsudan,
– der henviser til Rådets konklusioner af 20. januar 2014 og 17. marts 2014 om Sydsudan,
– der henviser til erklæringen af 25. september 2014 fra EU's kommissær med ansvar for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, Kristalina Georgieva,
– der henviser til den erklæring, som FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, fremsatte den 30. oktober 2014,
– der henviser til erklæringen fra Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD) af 20. oktober 2014,
– der henviser til køreplanen for Sudan og Sydsudan som beskrevet i kommunikéet af 24. april 2014 fra Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd, som støttes fuldt ud af EU,
– der henviser til interimsrapporten fra Den Afrikanske Unions undersøgelseskommission om Sydsudan, som blev forelagt den 26.-27. juni 2014 i Malabo, Ækvatorialguinea,
– der henviser til den reviderede Cotonouaftale,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og stk. 4,
A. der henviser til, at der udbrød en politisk konflikt, efter at Salva Kiir, landets præsident, anklagede sin vicepræsident, Riek Machar, for at planlægge et statskup mod ham; der henviser til, at Riek Machar har nægtet at have forsøgt et sådant kup;
B. der henviser til, at over 10 000 mennesker ifølge FN's skøn er døde under månedlange kampe, og at der i vidt omfang har været berettet om usædvanlige grusomme handlinger og etnisk vold, der kan sidestilles med krigsforbrydelser;
C. der henviser til, at Sydsudan er verdens yngste og skrøbeligste stat og ligger på andenpladsen i Kommissionens humanitære endelige indeks for global sårbarhed og krisevurdering;
D. der henviser til, at parterne i konflikten i Sydsudan indledte forhandlinger den 7. januar 2014 i Addis Abeba under IGAD’s auspicier;
E. der henviser til, at der blev undertegnet en aftale om våbenhvile den 23. januar 2014, som blev bekræftet den 9. maj 2014, men at den fortsat brydes, uden at der gennemføres straffeforanstaltninger;
F. der henviser til, at der kun er sket ringe fremskridt i fredsforhandlingerne med hensyn til at finde en varig løsning, og at FN's nødhjælpskoordinator har antydet, at chancerne for at opnå en bæredygtig fred på politisk niveau og mellem befolkningsgrupperne ikke er gode;
G. der henviser til, at kampene mellem præsident Kiirs styrker og oprørere, der støtter Riek Machar, allerede blev genoptaget, da regntiden sluttede, og sandsynligvis vil optrappes i løbet af tørketiden, hvis der ikke findes en politisk løsning;
H. der henviser til, at der i FN's Sikkerhedsråds resolution 2155 (2014) udtrykkes dyb bekymring over den omfattende fordrivelse af mennesker og den stadig forværrede humanitære krise; der henviser til, at denne humanitære krise risikerer at berøre en meget større region i et område, der i forvejen er præget af ustabilitet, eftersom sudanesiske oprørsgrupper og ugandiske tropper allerede har deltaget i kampene; der henviser til, at denne ustabilitet kun kan håndteres, hvis der tages fat om de grundlæggende årsager, herunder ekstrem fattigdom, klimaændringer, EU's og internationale geostrategiske interesser og indgreb, ulige fordeling af rigdom og udnyttelse af ressourcer;
I. der henviser til, at hovedparten af befolkningen lever i udbredt fattigdom på trods af, at landet er rigt på olie- og naturressourcer, hvor olieeksporten tegner sig for mere end 70 % af BNP og omkring 90 % af statens indtægter; der henviser til, at indtægterne fra olieindustrien har givet næring til voldelige konflikter;
J. der henviser til, at konflikten har ført til gruopvækkende seksuel vold i et alarmerende omfang, hvilket FN-generalsekretærens særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, Zainab Bangura, har angivet; der henviser til, at der fortsat er ubekræftede beretninger i omløb om rekruttering af børnesoldater i Sydsudan, og at børn udgør halvdelen af befolkningen i Sydsudan;
K. der henviser til, at FN har erklæret situationen i Sydsudan for at være en nødsituation på niveau tre, hvilket er det værste niveau for humanitære kriser;
L. der henviser til, at 3,5 millioner mennesker i Sydsudan har modtaget humanitær bistand siden begyndelsen af året, og at en hungersnød er blevet afværget takket være en kombination af lokale håndteringsmekanismer og international humanitær bistand; der henviser til, at fremtidsudsigterne for fødevaresikkerheden i landet imidlertid er dystre, hvis kampene genoptages, særlig i Bor og Bentiu, idet 2,5 millioner mennesker forventes fortsat at blive berørt af fødevareusikkerhed i et omfang, der svarer til en krise- og nødsituation; der henviser til, at kvinder er særligt sårbare over for fødevareusikkerhed, idet 57 % af husstandene i de beskyttede områder har kvindelige forsørgere; der henviser til, at førende hjælpeorganisationer, herunder Oxfam, CARE og Cafod, har advaret om, at dele af Sydsudan risikerer hungersnød i begyndelsen af 2015, hvis kampene genoptages;
M. der henviser til, at 3,8 millioner sydsudanesere skønnes at have behov for humanitær bistand, 1,4 millioner er internt fordrevne, og mere end 470.000 sydsudanesere søger tilflugt i nabolandene;
N. der henviser til, at de mest presserende humanitære behov er føde, rent vand, sundhedspleje, husly, sanitet, hygiejne, indsats over for epidemier (som f.eks. kolera, malaria, kala-azar og hepatitis) samt beskyttelse; der henviser til, at der er behov for øget psykologisk støtte til personer, der overlever seksuel vold;
O. der henviser til, at adgangen til mennesker i nød fortsat hindres på grund af fjendtligheder og vold, der også rettes mod hjælpearbejdere og forsyninger; der henviser til, at næsten 80 % af al sundhedspleje og basale tjenester leveres af ikke-statslige organisationer;
P. der henviser til, at Sydsudans arbejdsminister i september 2014 meddelte, at alle udenlandske arbejdstagere skulle forlade landet senest i midten af oktober, en udtalelse han senere trak tilbage;
Q. der henviser til, at vedtagelsen af et "NGO-lovforslag" med det formål at begrænse det område, hvor ngo'er og civilsamfundet kan arbejde i Sydsudan, er blevet udsat til december 2014; der henviser til, at "NGO-lovforslaget", såfremt det gennemføres, kunne få store konsekvenser for hjælpeaktioner på dette kritiske tidspunkt, hvor det internationale samfund forsøger at forhindre hungersnød;
R. der henviser til, at internationale humanitære ressourcer er blevet strakt til det yderste af mange forskellige og langvarige globale kriser, og at det internationale samfund hverken finansielt eller operationelt vil være i stand til fortsat at håndtere en langvarig krise;
S. der henviser til, at EU har ydet mere end en tredjedel (38 %) af alle internationale bidrag som reaktion på den humanitære krise i Sydsudan, idet Kommissionen alene øgede sit nødhjælpsbudget for krisen til over 130 mio. EUR i 2014;
T. der henviser til, at Den Afrikanske Union har udpeget en undersøgelseskommission, der skal efterforske de grusomheder mod menneskerettighederne, der er blevet berettet om i vidt omfang;
U. der henviser til, at EU den 10. juli 2014 bekendtgjorde en første runde af målrettede foranstaltninger mod enkeltpersoner, der er ansvarlige for at spolere fredsprocessen, bryde våbenhvileaftalen og begå grove krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at EU's våbenembargo mod Sydsudan er blevet fastholdt;
V. der henviser til, at der bør findes en demokratisk politisk løsning på den aktuelle konflikt, der kan bane vejen for demokratisk vedtagne institutioner for at etablere den nye stat, som opstod efter folkeafstemningen om uafhængighed; der henviser til, at bæredygtig fred, statsopbygning i konfliktens kølvand og en indsats for overvindelse af struktursvaghed kræver et langsigtet perspektiv og et holdbart, pålideligt og stabilt engagement fra det internationale samfunds side;
1. fordømmer på det kraftigste den alarmerende menneskeskabte katastrofe i Sydsudan, som står i modstrid med landets frihedsbevægelses værdier og mål;
2. fordømmer på det kraftigste genoptagelsen af volden og de gentagne tidligere krænkelser af aftalen om indstilling af fjendtlighederne, som har forårsaget dødsfald, personskader og materielle skader blandt civilbefolkningen og har fordrevet mere end hundrede tusinder af mennesker i Sydsudan, et land der i forvejen er skrøbeligt og ustabilt; beklager den svage ledelse af og kontrol med de væbnede styrker, hvilket øger sandsynligheden af yderligere opsplitning af kampstyrkerne og potentielt kan føre til øget vold og manglende overholdelse af fredsaftalen;
3. opfordrer det internationale samfund til at opfylde deres tilsagn om finansiering til Sydsudan og tilvejebringe midler for øjeblikkeligt at reagere på den stadig værre humanitære situation i Sydsudan; glæder sig i denne forbindelse over EU's bidrag til håndteringen af den humanitære krise i Sydsudan og anmoder medlemsstaterne om at finde en løsning med henblik på at finansiere det stigende antal kriser i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser;
4. opfordrer EU til at omprogrammere sin udviklingsbistand med henblik på at opfylde den sydsudanesiske befolknings mest presserende behov og til at støtte overgangen til fred og stabilitet; glæder sig derfor over suspenderingen af udviklingsbistanden gennem budgetstøtte til Sydsudan med undtagelse af aktioner, der yder direkte støtte til befolkningen eller direkte støtte til den demokratiske overgangsproces og humanitær bistand, og opfordrer til, at bistanden omlægges og ydes gennem ngo'er og internationale organisationer;
5. gentager, at de langsigtede udsigter for fredelig sameksistens og udvikling forudsætter omfattende institutionelle reformer for at give landet en styringsproces, der sikrer retsstaten; understeger, at overgangen til en postkonfliktsituation formodentlig vil tage flere år og kræve en fortsat og langsigtet forpligtelse fra det internationale samfund;
6. fordømmer forværringen i forholdet mellem det humanitære samfund og alle parter i konflikten, herunder den ulovlige beskatning af bistanden og chikane og endda drab på hjælpearbejdere med straffrihed; bemærker, at en række udenlandske hjælpeorganisationer allerede har trukket sig tilbage fra Sydsudan, og at de resterende fortsat kæmper for at imødekomme behovene hos fordrevne civile;
7. fastholder, at humanitær bistand og fødevarebistand skal ydes til de mest sårbare udelukkende på grundlag af behov og minder alle parterne i konflikten i Sydsudan om deres forpligtelse til at anerkende og respektere nødhjælpsarbejderes neutralitet, uafhængighed og upartiskhed, at lette livreddende bistand til personer i nød, uanset deres politiske og etniske tilhørsforhold, og til omgående at standse enhver chikane af nødhjælpsarbejdere, beslaglæggelse af humanitære aktiver og misbrug af bistand; kræver endvidere, at "NGO-forslaget" tilbagetrækkes eller forkastes;
8. fastholder, at humanitær bistand, navnlig i form af basale tjenesteydelser og fødevarebistand, ikke bør omdirigeres til væbnede grupper;
9. er dybt bekymret over fødevaresikkerhedssituationen i Sydsudan, som er forårsaget af konflikten og forværret af tilbagevendende naturkatastrofer, og som forventes at blive drastisk forringet, hvis kampene genoptages;
10. insisterer på, at en fredsaftale vil give folk mulighed for at vende tilbage til forladte gårde, genåbne markeder og genopbygge deres hjem;
11. fordømmer på det kraftigste de udenretlige henrettelser og massehenrettelser, angreb bevidst rettet mod civile, krænkelser af menneskerettighederne (herunder dem, der påvirker flygtninge og fordrevne, kvinder og personer, der tilhører udsatte grupper, samt journalister), vilkårlige anholdelser og fængslinger, tvungne forsvindinger, mishandling og tortur, der gennemføres af alle parter; mener, at præsident Kiir og Riek Machar bør gøre alt for at forhindre, at soldaterne under deres kontrol begår sådanne overgreb mod befolkningen;
12. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de sydsudanske myndigheder til at arbejde sammen med lokalsamfundene og kvindeorganisationerne om at yde og fremme adgang til uddannelse af høj kvalitet og sundhedstjenester for piger og kvinder, bl.a. adgang til prævention og hiv/aids-tests og behandling;
13. beklager det forhold, at konflikten har afbrudt mange basale sociale tjenester, og at flere hundrede tusind børn ikke går i skole; er alarmeret over det forhold, at børn fortsat rammes hårdest af volden og udsættes for psykologiske lidelser og manglende adgang til tjenester, herunder uddannelse; opfordrer indtrængende parterne til at standse rekrutteringen og anvendelsen af børn i væbnede styrker og andre alvorlige krænkelser over for børn;
14. er bekymret over den etniske dimension af konflikten; understreger, at det er i modstrid med den demokratiske retsstat at stræbe efter magt ved hjælp af vold eller opsplitning mellem etniske grupper;
15. opfordrer til troværdige, gennemsigtige og omfattende undersøgelser, der opfylder internationale standarder – navnlig gennemført af Den Afrikanske Unions undersøgelseskommission – i forbindelse med alle påstande om alvorlige forbrydelser begået af enhver part i konflikten; tilskynder til at etablere overgangsmæssige retsmekanismer med al den nødvendige internationale støtte for at fremme såvel forsoning som ansvarlighed; tilskynder Sydsudans regering til snarest muligt at tiltræde Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;
16. glæder sig over, at mulighederne for at gennemføre undersøgelser på menneskerettighedsområdet er blevet styrket i FN's mission i Sydsudan (UNMISS) med støtte fra Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder;
17. støtter i denne forbindelse oprettelsen af en særlig hybrid domstol med international deltagelse for at holde ledere ansvarlige for de grove krænkelser af menneskerettighederne, som er blevet begået af begge sider af konflikten, som foreslået af FN's generalsekretær Ban Ki-moon og anbefalet i en UNMISS-rapport om menneskerettigheder;
18. minder om, at humanitær bistand er absolut nødvendig, men ikke kan løse problemet, og at det primære ansvar for beskyttelsen af civilbefolkningen ligger hos regeringen; opfordrer derfor til, at landets rigdom gøres direkte tilgængelig for at sikre det sudanesiske folks velbefindende; opfordrer indtrængende alle parter til at overholde aftalen og til gennem dialog og samarbejde at deltage konstruktivt i fredsforhandlingerne i Addis Abeba med henblik på en fuld gennemførelse af våbenhvileaftalen og en hurtig genoptagelse af forhandlingerne, der kan føre til dannelsen af en overgangsmæssig national samlingsregering, hvilket er den eneste løsning på lang sigt, og til national forsoning til gavn for den sydsudanesiske befolkning som helhed;
19. beklager, at der på trods af IGAD's fortsatte indsats for at mægle i fredsforhandlinger med henblik på at etablere en overgangmæssig national samlingsregering stadig ikke er opnået nogen betydelige fremskridt;
20. støtter imidlertid fortsat mæglingen under IGAD's ledelse og organisationens indsats for at bane vejen for en inklusiv politisk dialog og opfordrer EU til fortsat at bistå IGAD både med materielle og finansielle ressourcer og bidrage med personale til overvågning af våbenhvilen og til kontrolmekanismen;
21. understreger, at opbygningen af de relevante institutioner og juridiske rammer til at forvalte landets olierigdomme inden for dets etniske føderalisme er nøglen til en fredelig udvikling af landet; opfordrer EU til navnlig at understøtte en langsigtet udviklingsstrategi for Sydsudan, som muliggør skabelsen af et stærkt system med god regeringsførelse, gennemsigtighed og ansvarlighed (navnlig hvad angår gennemførelsen af Extractive Industries Transparency Initiative) og udvikling af infrastruktur, uddannelse, sundhed og sociale velfærdsprogrammer, der bruger indtægter fra olie og udviklingsbistand;
22. opfordrer indtrængende de sydsudanesiske myndigheder til at sikre, at olieindtægterne anvendes til gavn for befolkningen; opfordrer forhandlingsparterne til at medtage spørgsmålet om gennemsigtighed og offentlig indsigt i oliesektoren i fredsaftalen, på en sådan måde der gør det muligt at anvende indtægterne fra denne ressource til bæredygtig udvikling af landet og at forbedre befolkningens eksistensgrundlag;
23. beklager ineffektiviteten af de målrettede sanktioner fra EU og opfordrer til, at IGAD, Den Afrikanske Union og det internationale samfund indfører målrettede sanktioner; støtter fortsættelsen af våbenembargoen mod Sydsudan og opfordrer indtrængende til, at FN vedtager en våbenembargo mod Sydsudan og regionen som helhed;
24. støtter civilsamfundets deltagelse i fredsforhandlingerne og anser den for afgørende;
25. er bekymret over konfliktens afsmittende og destabiliserende virkning på en i forvejen ustabil region, navnlig som et resultat af et stigende antal flygtninge i nabolandene; opfordrer derfor alle Sydsudans nabolande og regionale kræfter til at arbejde tæt sammen for at forbedre sikkerhedssituationen i landet og regionen samt at finde frem til en fredelig, varig politisk løsning på den aktuelle krise; understreger, at samarbejde med især Sudan ville udgøre en forbedring af forbindelserne;
26. opfordrer til etablering af en kontaktgruppe med deltagelse af vigtige aktører i Sydsudan som en måde til at styrke arbejdet i IGAD på og sikre international samhørighed;
27. glæder sig over det arbejde, som EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn, Alexander Rondos, udfører; henstiller, at alle hans bestræbelser koncentreres om at bidrage til en varig løsning;
28. tilskynder Sydsudans regering til at ratificere Cotonouaftalen mellem EU og Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehave (AVS);
29. pålægger sin formand er at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Sydsudans regering, Sydsudans menneskerettighedskommissær, Sydsudans Nationale Lovgivende Forsamling, Den Afrikanske Unions institutioner, Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og FN's generalsekretær.
- [1] Vedtagne tekster P7_TA(2014)0042.
- [2] EUT L 203 af 11.7.2014, s. 100.