FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om situationen i Burundi
5.7.2017 - (2017/2756(RSP))
til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:
Verts/ALE (B8-0465/2017)
ECR (B8-0468/2017)
S&D (B8-0469/2017)
ALDE (B8-0471/2017)
EFDD (B8-0474/2017)
GUE/NGL (B8-0475/2017)
PPE (B8-0476/2017)
Cristian Dan Preda, Joachim Zeller, Sandra Kalniete, Mairead McGuinness, David McAllister, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Elmar Brok, Patricija Šulin, Jarosław Wałęsa, Ivan Štefanec, Tomáš Zdechovský, Jaromír Štětina, Pavel Svoboda, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Michaela Šojdrová, Milan Zver, Dubravka Šuica, Sven Schulze, Krzysztof Hetman, Elisabetta Gardini, Claude Rolin, Brian Hayes, Maurice Ponga, Eduard Kukan, Lefteris Christoforou, Adam Szejnfeld, Bogdan Brunon Wenta, Romana Tomc, Roberta Metsola, Jiří Pospíšil, Csaba Sógor, Marijana Petir, Tunne Kelam, Seán Kelly, Stanislav Polčák, Željana Zovko, Ivana Maletić, Andrey Kovatchev, Laima Liucija Andrikienė, László Tőkés, Anna Záborská, Lars Adaktusson, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Inese Vaidere for PPE-Gruppen
Elena Valenciano, Victor Boştinaru for S&D-Gruppen
Charles Tannock, Karol Karski, Ryszard Czarnecki, Ryszard Antoni Legutko, Anna Elżbieta Fotyga, Notis Marias, Ruža Tomašić, Branislav Škripek for ECR-Gruppen
Louis Michel, Nedzhmi Ali, Petras Auštrevičius, Beatriz Becerra Basterrechea, Izaskun Bilbao Barandica, Dita Charanzová, Gérard Deprez, Martina Dlabajová, Nathalie Griesbeck, Marian Harkin, Ivan Jakovčić, Petr Ježek, Ilhan Kyuchyuk, Patricia Lalonde, Urmas Paet, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jozo Radoš, Marietje Schaake, Hannu Takkula, Pavel Telička, Ramon Tremosa i Balcells, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen, Hilde Vautmans, Cecilia Wikström, Valentinas Mazuronis, Filiz Hyusmenova for ALDE-Gruppen
Marie-Christine Vergiat, Lola Sánchez Caldentey, Xabier Benito Ziluaga, Estefanía Torres Martínez, Tania González Peñas, Miguel Urbán Crespo, Dimitrios Papadimoulis, Stelios Kouloglou, Kostas Chrysogonos, Barbara Spinelli for GUE/NGL-Gruppen
Judith Sargentini, Maria Heubuch, Heidi Hautala, Florent Marcellesi, Michèle Rivasi, Bodil Valero, Barbara Lochbihler, Bart Staes, Ernest Urtasun, Igor Šoltes, Davor Škrlec, Bronis Ropė, Jordi Solé for Verts/ALE-Gruppen
Fabio Massimo Castaldo, Ignazio Corrao, Isabella Adinolfi, Rolandas Paksas, Laura Ferrara for EFDD-Gruppen
Barbara Kappel
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Burundi
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den reviderede Cotonouaftale, særlig artikel 96,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
– der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,
– der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2248 (2015) af 12. november 2015 og 2303 (2016) af 29. juli 2016 om situationen i Burundi,
– der henviser til rapporten fra den internationale undersøgelseskommission, der blev fremlagt den 15. juni 2017 i FN's Menneskerettighedsråd;
– der henviser til den første rapport fra FN's generalsekretær om Burundi, der blev offentliggjort den 23. februar 2017,
– der henviser til pressemeddelelsen fra FN's Sikkerhedsråd om situationen i Burundi af 9. marts 2017,
– der henviser til rapporten fra FN's uafhængige undersøgelseskommission vedrørende Burundi (UNIIB), der blev offentliggjort den 20. september 2016,
– der henviser til resolutionen om menneskerettighedssituationen i Burundi, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd den 30. september 2016,
– der henviser til Arushaaftalen af 28. august 2000 om fred og forsoning i Burundi,
– der henviser til erklæringen om Burundi fra Den Afrikanske Unions topmøde den 13. juni 2015,
– der henviser til beslutningen om Freds- og Sikkerhedsrådets aktiviteter og situationen for så vidt angår fred og sikkerhed i Afrika (Assembly/AU/Dec.598(XXVI)), der blev vedtaget på det 26. ordinære møde for stats- og regeringschefer i Den Afrikanske Union, som blev afholdt den 30. og 31. januar 2016 i Addis Abeba (Etiopien),
– der henviser til de beslutninger og erklæringer fra Den Afrikanske Unions Forsamling (Assembly/AU/Dec.605(XXVI)), der blev vedtaget på det 27. ordinære møde for stats- og regeringschefer i Den Afrikanske Union, som blev afholdt den 17. og 18. juli 2016 i Kigali (Rwanda),
– der henviser til Den Afrikanske Menneskerettighedskommissions resolution af 4. november 2016 om menneskerettighedssituationen i Republikken Burundi,
– der henviser til erklæringen om Burundi fra Det Østafrikanske Fællesskab af 31. maj 2015,
– der henviser til Europa-Parlamentets beslutninger om Burundi, navnlig af 9. juli 2016, 17. december 2016 og 18. januar 2017,
– der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2016/394 af 14. marts 2016 om afslutning af konsultationsproceduren med Republikken Burundi i henhold til artikel 96 i partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater,
– der henviser til Rådets forordning (EU) 2015/1755 af 1. oktober 2015 såvel som afgørelse (FUSP) 2015/1763 og 2016/1745 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Burundi,
– der henviser til Rådets konklusioner af 16. marts, 18. maj, 22. juni og 16. november 2015 og 15. februar 2016 om Burundi,
– der henviser til erklæringerne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 28. maj 2015, 19. december 2015 og 21. oktober 2016,
– der henviser til erklæringen af 6. januar 2017 fra næstformandens/den højtstående repræsentants talsmand om forbuddet mod Ligue Iteka i Burundi,
– der henviser til Burundis forfatning, særlig artikel 96,
– der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,
A. der henviser til, at Burundi har været kastet ud i en dyb politisk krise og civile uroligheder, efter at præsident Pierre Nkurunziza i april 2015 meddelte, at han ville stille op til en tredje embedsperiode, selv om den burundiske forfatning begrænser præsidentens mandat til to embedsperioder, og uanset Arushaaftalen; der henviser til, at den stærke modstand mod præsidentens genvalg har været udsat for massiv undertrykkelse fra regeringens side og har ført til en alvorlig forværring af menneskerettighedssituationen i landet;
B. der henviser til, at regeringen ifølge internationale observatører siden juli 2015 har slået hårdt ned på modstanderne mod præsidentens genvalg; der henviser til, at der ifølge FN er omkommet 500 mennesker, siden volden brød ud; der henviser til, at ifølge menneskerettighedsorganisationer er mere end 1 200 mennesker blevet dræbt, og mellem 400 og 900 er blevet ofre for tvungne forsvindinger, hundredvis eller endog tusindvis af mennesker er blevet tortureret, og mere end 10 000 er stadig vilkårligt tilbageholdt;
C. der henviser til, at præsident Pierre Nkurunziza ikke udelukker muligheden for at ændre forfatningen for at kunne stille op til en fjerde embedsperiode fra 2020, og at en national proces med henblik på at fjerne begrænsninger af embedsperioder er i gang; der henviser til, at dette er i modstrid med tidligere udtalelser fra præsident Pierre Nkurunziza og vil undergrave den kollektive indsats for at finde en holdbar og langsigtet løsning på krisen;
D. der henviser til, at der i rapporten fra FN's uafhængige undersøgelseskommission vedrørende Burundi (UNIIB) henvises til "talrige beviser på alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og alvorlige overgreb" i landet, som først og fremmest er begået af sikkerhedsstyrker og myndigheder; der henviser til, at tilfælde af tilskyndelse til vold og hadefuld tale er steget siden april, navnlig i forbindelse med massemødet for Imbonerakure, regeringspartiet CNDD-FDD's ungdomsmilits; der henviser til, at medlemmer af oppositionen og civilsamfundet, navnlig menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater, er den væsentligste målgruppe for disse overgreb; der henviser til, at den endelige rapport fra den internationale undersøgelseskommission, der blev nedsat af FN's Menneskerettighedsråd, forventes færdig i september;
E. der henviser til, at de indberettede voldstilfælde omfatter drab, bortførelser, tvungne forsvindinger, torturhandlinger, voldtægter og vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser; der henviser til, at korruption og den manglende indsats fra de offentlige myndigheders side skaber en kultur med straffrihed, som gør det umuligt at retsforfølge mange gerningsmænd til dødbringende vold, herunder medlemmer af sikkerhedsstyrkerne og efterretningstjenesten;
F. der henviser til, at de burundiske myndigheder i oktober 2016 forbød fem menneskerettighedsorganisationer at udføre deres arbejde, og at landets ældste menneskerettighedsorganisation, Ligue Iteka, i januar 2017 også blev forbudt; der henviser til, at parlamentet i december 2016 vedtog en lov om streng kontrol med internationale NGO'er;
G. der henviser til, at der er blevet stadig flere restriktionerne for medierne og den uafhængige presse; der henviser til, at uafhængige medier altid censureres, suspenderes, blokeres og/eller lukkes; der henviser til, at journalister har været ofre for forsvindinger, trusler, fysiske overfald og juridisk chikane; der henviser til, at alle uafhængige radiostationer er blevet lukket; der henviser til, at Burundi ligger på en 160. plads ud af 180 lande i det internationale pressefrihedsindeks for 2017, som er udarbejdet af Journalister uden Grænser;
H. der henviser til, at FN-embedsmænd indberetter, at regeringens embedsmænd har en tendens til at så splittelse, hvilket bidrager til voldsspiralen og muligheden for en "etnificering" af krisen; der henviser til, at der er indberetninger om, at partiet CNDD-FDD (Det nationale råd for forsvar af demokratiet – Demokratiets forsvarsstyrker) og dets ungdomsafdeling, Imbonerakure-militsen, i stort omfang anvender vold og trusler;
I. der henviser til, at Burundi i oktober 2016 har indledt en procedure for tilbagetrækning fra Romstatutten og dermed har givet udtryk for sin hensigt om at forlade Den International Straffedomstol (ICC) efter dennes beslutning om at iværksætte en indledende undersøgelse om vold og menneskerettighedskrænkelser i landet;
J. der henviser til, at den burundiske regering i august 2016 afviste indsættelsen af en FN-politistyrke i landet med henblik på at overvåge situationen; der henviser til, at Burundis regering har besluttet at indstille sit samarbejde med FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og har nægtet at samarbejde med den undersøgelseskommission, der blev nedsat af FN's Menneskerettighedsråd;
K. der henviser til, at Burundis parlament den 21. december 2015 afviste forslaget om at indsætte en fredsbevarende styrke fra Den Afrikanske Union, idet det fastslog, at enhver militær intervention af Den Afrikanske Unions tropper ville blive betragtet som en besættelse;
L. der henviser til, at EU den 8. december 2015 indledte konsultationer med Burundis regering i henhold til artikel 96 Cotonouaftalen, med deltagelse af repræsentanter for AVS-staterne, Den Afrikanske Union, Det Østafrikanske Fællesskab og FN; der henviser til, at EU i marts 2016 afsluttede disse konsultationer og konkluderede, at de tilsagn, som Burundis regering havde foreslået med hensyn til menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincippet var utilstrækkelige;
M. der henviser til, at EU efter afslutningen af denne procedure har fastlagt en række konkrete foranstaltninger, der skal træffes af Burundis regering, inden det fulde samarbejde kan genoptages;
N. der henviser til, at EU har indstillet den direkte finansielle støtte til administrationen i Burundi, herunder budgetstøtte; der henviser til, at EU er fast besluttet på fortsat at yde finansiel støtte til befolkningen og humanitær bistand, herunder til projekter, der tager sigte på at sikre adgang til basale tjenester;
O. der henviser til, at EU har indført målrettede sanktioner mod personer, enheder eller organer, der undergraver demokratiet eller hæmmer bestræbelserne på at finde en politisk løsning i Burundi; der henviser til, at Den Afrikanske Union for øjeblikket også planlægger at indføre sanktioner;
P. der henviser til, at den interne dialog i Burundi, der ledes af Det Østafrikanske Fællesskab med støtte fra Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union, af FN's Sikkerhedsråd betragtes som den eneste mulighed for at finde en holdbar politisk løsning på situationen i Burundi; der henviser til, at denne dialog skal være åben for alle, herunder oppositionspartier, civilsamfundet og medlemmer af diasporaen;
Q. der henviser til, at det politiske dødvande i Burundi og forværringen af den økonomiske situation har alvorlige konsekvenser for befolkningen; der henviser til, at FN’s Højkommissariat for Flygtninge anslår, at mere end 420 000 mennesker har forladt Burundi for at søge tilflugt i nabolandene; der henviser til, at der ifølge FN's vicegeneralsekretær for øjeblikket er 209 000 internt fordrevne; der henviser til, at 3 millioner mennesker har behov for humanitær bistand, og 2,6 millioner lider under akut fødevareusikkerhed, og 700 000 har brug for akut fødevarenødhjælp, på trods af at regeringen har ophævet visse restriktioner; der henviser til, at denne situation udgør en alvorlig trussel mod stabiliteten i regionen;
1. udtrykker stærk bekymring over den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Burundi; fordømmer på det kraftigste de voldshandlinger, drab og andre krænkelser af menneskerettighederne, som har fundet sted i Burundi siden 2015; opfordrer til en effektiv og forholdsmæssig indsats for at forhindre flere voldsepisoder;
2. er bekymret over den udbredte straffrihed, navnlig i forbindelse med voldshandlinger og menneskerettighedskrænkelser og for gerningsmændene til disse forbrydelser; minder om, at de burundiske myndigheder i henhold til folkeretten og regionale menneskerettighedsbestemmelser er forpligtet til at garantere, beskytte og fremme de grundlæggende rettigheder, herunder de borgerlige og politiske rettigheder for befolkningen; kræver i denne forbindelse en tilbundsgående og uafhængig undersøgelse af de drab og overgreb, der har fundet sted i Burundi i de seneste år, og at de ansvarlige stilles til regnskab;
3. beklager dybt, at Burundis regering har indledt en procedure om udtrædelse af Romstatutten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol (ICC); opfordrer Burundis regering til at indstille udtrædelsesproceduren og sørge for, at landet fortsætter med at deltage fuldt ud i ICC;
4. opfordrer indtrængende Burundis regering til fuldt ud at overholde FN's Sikkerhedsråds resolution 2303 (2016) og muliggøre indsættelsen af en FN-politistyrke til at overvåge sikkerhedssituationen i landet,
5. glæder sig over FN's undersøgelseskommission vedrørende menneskerettighedssituationen i Burundi, der blev nedsat i november 2016, og som skal undersøge menneskerettighedskrænkelser i landet siden april 2015; opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til fuldt ud at samarbejde med undersøgelseskommissionens medlemmer;
6. glæder sig over, at Michel Kafando for nylig er blevet udnævnt som en ny særlig udsending i Burundi af FN's generalsekretær, Antonio Gutierrez, for at fremme forståelsen af den igangværende politiske proces;
7. gentager sit engagement med hensyn til ytringsfrihed og bekræfter den vigtige rolle, som civilsamfundet, advokater, menneskerettighedsorganisationer og medierne spiller i et demokratisk samfund; opfordrer i denne forbindelse de burundiske myndigheder til at ophæve de forbud og restriktioner, der er pålagt disse organisationer, og til at revidere den nye lov om udenlandske NGO'er og sikre, at journalister og menneskerettighedsforkæmpere frit og sikkert kan udøve deres aktiviteter i landet;
8. er bekymret over den høje risiko for, at den nuværende situation skaber større splittelse mellem de forskellige etniske grupper; fordømmer "etnificeringen" af krisen gennem propaganda baseret på etnisk ideologi; opfordrer indtrængende alle parter i Burundi til at afstå fra enhver adfærd og enhver udtalelse, der kan intensivere volden og forværre krisen eller have negative virkninger for den regionale stabilitet, og til at udvise fuld respekt for Arushaaftalen;
9. fordømmer, at lederne af ungdomsmilitsen Imbonerakure tilskynder til had og vold mod flygtninge og politiske modstandere, især de offentlige opfordringer til at voldtage kvinder på modstandernes side, og kræver en øjeblikkelig afvæbning af disse militser; er dybt bekymret over vedtagelsen af en ny lov om oprettelse af et nationalt frivilligt krops, der kan anvendes til at legitimere sådanne militsaktiviteter;
10. opfordrer indtrængende alle parter til at skabe de nødvendige betingelser for genetablering af tilliden og fremme af national enhed gennem en åben, gennemsigtig og inklusiv national dialog mellem regeringen, oppositionspartier og civilsamfundet i overensstemmelse med Burundis forfatning, Arushaaftalen og landets internationale forpligtelser;
11. bemærker, at situationen i Burundi har særdeles skadelige konsekvenser i hele regionen; glæder sig i denne forbindelse over de forhandlinger, der gennemføres inden for rammerne af Det Østafrikanske Fællesskab med støtte fra Den Afrikanske Union, og opfordrer de burundiske myndigheder til at give tilsagn og samarbejde om at finde en holdbar og langsigtet løsning på denne konflikt, men udtrykker stærk bekymring over de langsomme fremskridt i denne dialog;
12. opfordrer Den Europæiske Union til at støtte de regionale aktører i håndteringen af krisen; anmoder om gennemførelse af den køreplan, som er udarbejdet af Benjamin Mkapa, tidligere præsident i Tanzania, der er udpeget som mægler af Det Østafrikanske Fællesskab;
13. glæder sig over den beslutning, som Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd har truffet om at tillade indsættelsen af en afrikansk forebyggelses- og beskyttelsesmission i Burundi for at fremme en politisk løsning; opfordrer indtrængende den burundiske regering til fuldt ud at indfri forpligtelsen til at lette en hurtig indsættelse af observatører og eksperter på menneskerettighedsområdet, navnlig ved øjeblikkeligt at udstede visa og meget hurtigt at opfylde de øvrige formaliteter;
14. mener, at en større tilstedeværelse af internationale observatører i Burundi kan bidrage væsentligt til at forbedre situationen med hensyn til menneskerettigheder og sikkerhed; opfordrer til indsættelse af yderligere 200 militærobservatører og menneskerettighedsobservatører fra Den Afrikanske Union til støtte for de 30 observatører, der allerede er til stede;
15. mener, at det i samarbejde med Den Afrikanske Union er nødvendigt at sikre en sporing af midlerne til de burundiske soldater, der er udstationeret til AMISOM;
16. mener, at en enhver normalisering af forbindelserne med EU, herunder medlemsstaterne, forudsætter at de burundiske myndigheder gennemfører alle de bestemmelser, der blev fastsat i "oversigten over tilsagn" under konsultationerne i henhold til artikel 96 Cotonouaftalen;
17. noterer sig EU's beslutning om efter konsultationerne med de burundiske myndigheder, jf. artikel 96 Cotonouaftalen, at suspendere den direkte finansielle støtte til administrationen i Burundi, og glæder sig over, at EU har indført foranstaltninger vedrørende rejserestriktioner og indefrysning af aktiver over for de ansvarlige for forpurring af fredsbestræbelserne og menneskerettighedskrænkelser; understreger, at EU opretholder sin fulde finansielle støtte til den burundiske befolkning, herunder til flygtninge i nøglesektorer inden for sundhed, ernæring og uddannelse, og til den humanitære bistand gennem direkte kanaler; støtter EU's fornyelse af målrettede sanktioner og Rådets beslutning om at suspendere budgetstøtten til Burundi efter konsultationerne i henhold til artikel 96;
18. er dybt bekymret over strømmen af burundiske flygtninge til nabolandene og den alarmerende humanitære situation for fordrevne i Burundi og gentager sin støtte til de humanitære organisationer, der er til stede i regionen, og de nabolande, der huser flygtningene; opfordrer indtrængende EU og andre donorer til at øge deres finansielle støtte og humanitære bistand til internt fordrevne personer og burundiske flygtninge; minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at respektere Genèvekonventionen;
19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Burundis regering og parlament, AVS-EU-Ministerrådet, Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Afrikanske Unions medlemsstater og institutioner samt FN's generalsekretær.