FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om situationen for fængslede personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) i Iran
30.5.2018 - (2018/2717(RSP))
til erstatning af følgende beslutningsforslag:
B8‑0254/2018 (ECR)
B8‑0255/2018 (Verts/ALE)
B8‑0256/2018 (S&D)
B8‑0257/2018 (PPE)
B8‑0258/2018 (ALDE)
Cristian Dan Preda, Lars Adaktusson, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Pavel Svoboda, Jaromír Štětina, Tomáš Zdechovský, Marijana Petir, Tunne Kelam, Csaba Sógor, Laima Liucija Andrikienė, József Nagy, Ivan Štefanec, Eduard Kukan, Roberta Metsola, Jarosław Wałęsa, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini, Željana Zovko, David McAllister, Michaela Šojdrová, Bogdan Brunon Wenta, Adam Szejnfeld, Seán Kelly, Deirdre Clune, Mairead McGuinness, Francis Zammit Dimech, Dubravka Šuica, Anna Záborská, László Tőkés, Sandra Kalniete, Ivana Maletić, Ivo Belet, Jiří Pospíšil, Andrey Kovatchev, Elmar Brok, Ramona Nicole Mănescu, Inese Vaidere for PPE-Gruppen
Elena Valenciano, Victor Boştinaru, Soraya Post, Knut Fleckenstein, Josef Weidenholzer for S&D-Gruppen
Charles Tannock, Karol Karski, Ruža Tomašić, Jan Zahradil, Pirkko Ruohonen-Lerner, Valdemar Tomaševski, Raffaele Fitto, Monica Macovei, Branislav Škripek for ECR-Gruppen
Marietje Schaake, Nedzhmi Ali, Petras Auštrevičius, Beatriz Becerra Basterrechea, Izaskun Bilbao Barandica, Dita Charanzová, Gérard Deprez, Martina Dlabajová, Nadja Hirsch, Filiz Hyusmenova, Ivan Jakovčić, Petr Ježek, Ilhan Kyuchyuk, Valentinas Mazuronis, Louis Michel, Urmas Paet, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jozo Radoš, Frédérique Ries, Robert Rochefort, Pavel Telička, Ramon Tremosa i Balcells, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen, Hilde Vautmans for ALDE-Gruppen
Klaus Buchner, Barbara Lochbihler, Bodil Valero, Pascal Durand, Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen
Fabio Massimo Castaldo, Ignazio Corrao, Aymeric Chauprade
Europa-Parlamentets beslutning om situationen for fængslede personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) i Iran
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig af 25. oktober 2016 om EU's strategi over for Iran efter atomaftalen[1], af 3. april 2014 om EU's strategi over for Iran[2], af 17. november 2011 om de seneste tilfælde af menneskerettighedskrænkelser i Iran[3] og af 10. marts 2011 om EU's strategi over for Iran[4],
– der henviser til sine tidligere beslutninger om EU's årsberetninger om menneskerettighederne,
– der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, tortur, ytringsfrihed og menneskerettighedsforkæmpere,
– der henviser til EU's nye strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der har til formål at stille beskyttelse og overvågning af menneskerettighedssituationen i centrum for alle EU-politikker,
– der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/568 af 12. april 2018[5] om forlængelse af de restriktive foranstaltninger vedrørende alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne i Iran i et år indtil den 13. april 2019,
– der henviser til den fælleserklæring, der blev fremsat i Teheran den 16. april 2016 af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, og udenrigsministeren for Den Islamiske Republik Iran, Javad Zarif, hvori det blev aftalt at indlede en menneskerettighedsdialog og arrangere udvekslinger mellem EU og Iran om menneskerettighedsspørgsmål,
– der henviser til årsberetningen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder og rapporterne fra FN's højkommissær og FN's generalsekretær om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran af 23. marts 2018,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Iran er part i,
– der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,
A. der henviser til, at flere personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) fra Iran tilbageholdes i iranske fængsler, herunder Ahmadreza Djalali, en svensk-iransk forsker, som er blevet anklaget for spionage og dømt til døden efter en uretfærdig retssag uden adgang til advokatbistand eller til den nødvendige lægebehandling, alt imens han er under trussel om omgående henrettelse og i en dårlig helbredstilstand;
B. der henviser til, at Kamran Ghaderi, en østrigsk-iransk statsborger, har været på forretningsrejse til Iran, da han blev arresteret og idømt 10 års fængsel, efter at anklagemyndigheden havde tvunget ham til at tilstå; der henviser til, at også Nazanin Zaghari-Ratcliffe, en britisk-iransk statsborger, som arbejdede for en velgørenhedsorganisation og er blevet diagnosticeret som værende ramt af alvorlig depression, i øjeblikket tilbageholdes i Iran; der henviser til, at Abbas Edalat, en britisk-iransk akademiker, blev arresteret i april 2018, og at anklagerne imod endnu ikke er blevet bekendtgjort;
C. der henviser til, at den fortsatte praksis med arrestationer af personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) ledsages af et mønster med langvarig isolationsfængsling og forhør, mangel på retfærdig rettergang, nægtelse af konsulær adgang eller besøg af FN eller humanitære organisationer, hemmelige retssager, hvor de tilbageholdte får begrænset adgang til rådgivning, lange fængselsdomme på grundlag af vage eller uspecificerede anklager i forbindelse med "national sikkerhed" og "spionage" og statsstøttede smædekampagner imod de fængslede personer;
D. der henviser til, at Iran som en stat, der er part i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), bør respektere tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden samt ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden i overensstemmelse med sine forpligtelser;
E. der henviser til, at Iran fortsætter med at fængsle og for nylig har optrappet sine anholdelser af civilsamfundsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, miljøaktivister og politiske aktivister; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, journalister og politiske aktivister aktivt retsforfølges for deres fredelige aktiviteter;
F. der henviser til, at personer med dobbelt statsborgerskab, som tilbageholdes i Iran, ikke altid har fået adgang til en advokat og en retfærdig rettergang; der henviser til, at Iran i praksis kun behandler personer med dobbelt statsborgerskab som iranere, hvilket begrænser udenlandske ambassaders adgang til deres statsborgere, der er tilbageholdt i landet, og de tilbageholdte adgang til konsulær beskyttelse;
G. der henviser til, at en række politiske fanger og enkeltpersoner, der er anklaget for krænkelser af den nationale sikkerhed, har lidt skade som følge af mangel på tilstrækkelig adgang til lægebehandling under tilbageholdelsen, hvilket har haft alvorlige konsekvenser;
1. fordømmer de iranske myndigheders fortsatte praksis med fængsling i Iran af personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) efter uretfærdige retssager; opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af disse personer, eller til, at de får deres sager genoptaget i overensstemmelse med internationale standarder, og til, at de embedsmænd, der er ansvarlige for krænkelser af deres rettigheder, drages til ansvar;
2. udtrykker dyb bekymring over anholdelserne af personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) ved deres indrejse i Iran, uden at der foreligger umiddelbare beviser for, at de har begået en forbrydelse; understreger, at disse anholdelser hindrer mulighederne for mellemfolkelig kontakt;
3. beklager, at personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) tilbageholdes i Irans fængsler under dårlige forhold, og at de ofte tvinges til at afgive tilståelser efter tortur og umenneskelig behandling;
4. opfordrer de iranske myndigheder til at sikre, at Djalali får fuld adgang til sin advokat og til lægebehandling, hvis han anmoder herom; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at annullere hans dødsdom og til omgående at løslade ham, som det internationale samfund har krævet;
5. opfordrer de iranske myndigheder til at sikre genoptagelsen af Kamran Ghaderis sag for at sikre, at hans ret til en retfærdig rettergang respekteres; til omgående at løslade Nazanin Zaghari-Ratcliffe, der allerede er berettiget til tidlig løsladelse, og til omgående at bekendtgøre anklagerne mod Abbas Edalat;
6. opfordrer de iranske myndigheder til at respektere tiltaltes grundlæggende ret til at få adgang til en advokat efter eget valg og retten til en retfærdig rettergang i betragtning af Irans internationale forpligtelser som fastlagt i verdenserklæringen om menneskerettigheder;
7. fordømmer efter troværdige rapporter herom torturhandlinger og anden grusom behandling, der udføres, navnlig under forhør, og opfordrer de iranske myndigheder til at respektere fangernes menneskelige værdighed; beklager de grusomme og umenneskelige forhold i fængslerne og opfordrer Iran til at sikre, at alle indsatte modtager tilstrækkelig lægebehandling;
8. opfordrer domstolene til at respektere principperne om en retfærdig rettergang og en retfærdig procedure og give mistænkte adgang til juridisk bistand, konsulære besøg og besøg af FN og humanitære organisationer samt fuld adgang til lægebehandling og sundhedspleje i overensstemmelse med Irans internationale forpligtelser; opfordrer Iran til at tage de nødvendige skridt til en revision af loven med henblik på at sikre en retfærdig rettergang og adgang til advokatbistand i efterforskningsfasen og til at sætte en stopper for tvungne tilståelser, der er afgivet som følge af tortur;
9. opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen til at oprette en intern taskforce til støtte for EU-borgere, der står over for dødsstraf eller åbenlyst uretfærdige retssager i tredjelande, med henblik på at øge den støtte, der er til rådighed fra deres nationale konsulære eller diplomatiske tjenester;
10. opfordrer de iranske myndigheder til at samarbejde med EU-medlemsstaternes ambassader i Teheran i Iran om at opstille en liste over personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran), der i øjeblikket tilbageholdes i iranske fængsler, og til nøje at overvåge hver enkelt sag i betragtning af, at borgernes sikkerhed og beskyttelsen af deres grundlæggende rettigheder er af allerstørste betydning for EU;
11. opfordrer til løsladelse af alle de menneskerettighedsforkæmpere, der er fængslet i Iran, og til, at alle intimiderende handlinger mod dem bringes til ophør;
12. glæder sig over, at barren er blevet hævet betydeligt for domme i forbindelse med narkotikarelaterede forbrydelser, for hvilke der gælder dødsstraf, som et første skridt hen imod at indføre et moratorium for dødsstraf i Iran;
13. opfordrer Iran til at uddybe sit samarbejde med internationale menneskerettighedsmekanismer ved at samarbejde med særlige rapportører og særlige mekanismer, herunder ved at godkende anmodninger fra mandatindehaverne om adgang til landet; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at sikre, at FN's fremtidige særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran får tilladelse til at rejse ind i landet;
14. støtter de drøftelser om menneskerettigheder, der finder sted i forbindelse med dialogen på højt plan mellem EU og Iran, og som blev indledt efter indgåelsen af den fælles omfattende handlingsplan; understreger, at EU bør forblive fast besluttet på fortsat at rejse sine menneskerettighedsspørgsmål over for Iran, både bilateralt og i multilaterale fora;
15. slår igen til lyd for Irans engagement i en menneskerettighedsdialog og glæder sig over den åbenhed, de iranske myndigheder har vist med hensyn til at fortsætte denne dialog;
16. opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at rejse spørgsmålene om fængselsforholdene og krænkelser af menneskerettighederne over for myndighederne og navnlig de tilfælde af personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran), der sidder i fængsel i Iran, med henblik på at sætte en stopper for den grusomme og inhumane behandling i iranske fængsler; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til systematisk at tage menneskerettighedsspørgsmål op med de iranske myndigheder, herunder situationen for politiske fanger og menneskerettighedsforkæmpere og ytrings- og forsamlingsfriheden;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær og Irans regering og parlament.