Fælles beslutningsforslag - RC-B8-0223/2019Fælles beslutningsforslag
RC-B8-0223/2019
Europa-Parlamentet

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om den seneste udvikling i Dieselgate-skandalen

27.3.2019 - (2019/2670(RSP))

jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4
til erstatning af følgende beslutningsforslag:
B8‑0223/2019 (ECR)
B8‑0224/2019 (PPE)

Jens Giesekefor PPE-Gruppen
Daniel Dalton, Bolesław G. Piechafor ECR-Gruppen

Procedure : 2019/2670(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B8-0223/2019
Indgivne tekster :
RC-B8-0223/2019
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om den seneste udvikling i Dieselgate-skandalen

(2019/2670(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer[1],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer[2],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF[3],

–  der henviser til udtalelse af 28. oktober 2015 fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer (TCMV) nedsat i medfør af artikel 40, stk. 1, i direktiv 2007/46/EF,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2016/427 af 10. marts 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6)[4],

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6)[5],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004[6],

–  der henviser til sin henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien[7],

–  der henviser til den endelige rapport af 2. marts 2017 fra Undersøgelsesudvalget om Emissionsmålinger i Bilindustrien,

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien[8],

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets briefingpapir af 7. februar 2019 om EU's reaktion på Dieselgate-skandalen,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) dom af 13. december 2018 i de forenede sager T-339/16, T-352/16 og T-391/16[9],

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands henstilling i sag 1275/2018/EWM,

–  der henviser til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds drøftelse med kommissær Elżbieta Bieńkowska, om opfølgningen på anbefalingerne fra Undersøgelsesudvalget om Emissionsmålinger i Bilindustrien[10],

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2019 om Et Europa, der beskytter: ren luft til alle[11]

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 22. november 2018 med titlen "Report on Raw Materials for Battery Applications" (SWD(2018)0245),

–  der henviser til de åbningsskrivelser, der er sendt til Tyskland, Grækenland, Italien, Luxembourg, Spanien og Det Forenede Kongerige som led i de traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen indledte i 2016 over for syv medlemsstater, nemlig Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Grækenland, Litauen, Luxembourg, Spanien og Det Forenede Kongerige,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

1.  understreger, at der er gjort betydelige fremskridt, siden Dieselgate-emissionsskandalen brød ud i 2015, navnlig inden for EU's lovgivningsmæssige rammer f.eks. med vedtagelsen af nye typegodkendelsesregler (forordning (EU) 2018/858) og nye prøvningsprocedurer, der gør køretøjer mere miljøvenlige, samtidig med at forbrugernes tillid genoprettes;

2.  bemærker, at forordning (EU) 2018/858, forordning (EF) nr. 692/2008 samt anden relevant lovgivning indfører mere robuste og realistiske prøvningsmetoder til måling af forurening, såsom nitrogenoxider (NOx) og CO2-emissioner; sikrer større kvalitet og uafhængighed i forbindelse med prøvning af køretøjer og gør det muligt at foretage bedre overensstemmelseskontrol af biler, der allerede er i brug;

3.  minder om, at Kommissionen den 1. juni 2017 også indførte en strengere og mere realistisk laboratorieprøvningsprocedure, den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (Worldwide Harmonised Light-Duty Vehicles Test Procedure/WLTP), der er udviklet sammen med FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), til måling af CO2-emissioner fra og brændstofforbrug for biler og varevogne, som blev obligatorisk for alle nye bilmodeller fra september 2017 og for alle nye biler fra september 2018;

4.  påpeger endvidere, at EU's reguleringsordning nu også omfatter prøvning af emissioner ved faktisk kørsel (RDE), og bemærker, at det er første gang på verdensplan, at RDE-målinger anvendes i en lovgivningsmæssig ramme, hvilket sikrer, at biler, der sælges i EU, udleder lave emissioner i såvel laboratoriet som under kørsel på vejene, og modvirker svigagtig adfærd i forbindelse med emissionsprøvning af køretøjer på vejen;

5.  minder om, at medlemsstaterne den 28. oktober 2015 blev enige om, at RDE-målinger af NOx skulle være obligatoriske for nye bilmodeller fra september 2017 og for alle nye køretøjer fra september 2019;

6.  understreger, at de nye EU-typegodkendelsesregler i væsentlig grad vil øge kvaliteten og uafhængigheden af og tilsynet med myndighederne med ansvar for typegodkendelse af køretøjer og prøvning; anerkender dog, at de nye regler i henhold til forordning (EU) 2018/858 træder i kraft den 1. september 2020, og at mange af de forbedringer, der er sket med hensyn til kvaliteten og uafhængigheden af og tilsynet med typegodkendelses- og prøvningsmyndighederne, derfor endnu ikke er trådt i kraft;

7.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at reducere grænseværdierne for EU-bilers NOx-emissioner ved, som fastlagt i den anden RDE-komitologipakke, at revidere overensstemmelsesfaktoren årligt og i overensstemmelse med den teknologiske udvikling;

8.  bemærker imidlertid, at fastsættelse af stadig strengere grænser for forekomsten af skadelige luftforurenende stoffer ikke i sig selv er en effektiv metode til at forbedre luftkvaliteten, således som det fremgår af det store antal af traktatbrudsprocedurer ved Den Europæiske Unions Domstol; bemærker, at en effektiv politik skal omfatte gennemførelsen af langsigtede og integrerede luftkvalitetsforbedringsplaner, som understøttes af tilstrækkelige finansielle ressourcer;

9.  bemærker med en vis bekymring, at nogle medlemsstater eller deres lokale myndigheder har indført uforholdsmæssige foranstaltninger, såsom forbud mod ældre dieselbiler, hvilket medfører vanskeligheder for ejere af sådanne biler i dagligdagen, forringer køretøjernes værdi og fører til en markant udbredelse af ældre og stærkt forurenende køretøjer i lavindkomstlande;

10.  påpeger, at bilfabrikanter har foretaget meget store investeringer med henblik på at opnå massive reduktioner i NOx-emissionerne (såsom udbredt anvendelse af systemer for selektiv katalytisk reduktion (SCR) og NOx-filter);

11.  understreger betydningen af at vurdere livscyklusemissioner for køretøjer, der bringes i omsætning på EU-markedet, således som Parlamentet har anmodet om, samtidig med at det i denne henseende anerkender, at det er en udfordrende opgave for Kommissionen at udvikle en fælles EU-metode til måling af hele livscyklussen for CO2-emissioner.

12.  understreger, at det med henblik på at forbedre luftkvaliteten og dermed folkesundheden, beskytte vores miljø, styrke EU's konkurrenceevne i en globaliseret verden og beskytte europæiske arbejdspladser og Europas industrielle grundlag er nødvendigt med en omstilling til mere miljøvenlig og mere effektiv mobilitet i samråd med bilindustrien;

13.  understreger, at dieselteknologi spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af klimaændringer gennem en reduktion af CO2-emissioner, eftersom køretøjer, der drives af alternative energikilder, stadig har mange mangler; anerkender derfor, at moderne dieselkøretøjer sammen med køretøjer, som anvender alternative brændstoffer, vil spille en vigtig rolle med hensyn til at bidrage til, at byer bedre kan overholde luftkvalitetsmålene;

14.  understreger betydningen af princippet om teknologineutralitet og opfordrer indtrængende til anvendelse af alle tilgængelige teknologier, herunder syntetiske brændstoffer og brændselscelleteknologi, med henblik på at forbedre luftkvaliteten og mindske CO2-emissionerne:

15.  påpeger, at elektromobilitet skaber udfordringer med hensyn til forbrugerkomfort (f.eks. rækkevidde, tung last, store omkostninger til elektriske køretøjer og kort levetid for batterier), men også betydelige nye miljømæssige udfordringer (såsom tilvejebringelse af materialer og genanvendelse af batterier);

16.  opfordrer Kommissionen til nøje at udøve sit tilsynsmandat og til fortsat at arbejde sammen med medlemsstaterne og andre aktører med henblik på at optimere emissionslovgivningen for køretøjer i fremtiden samt til at fremskynde overgangen til renere og mere bæredygtig mobilitet;

17.  fremhæver, at medlemsstaterne og deres myndigheder er nødt til at påtage sig det primære ansvar for at sikre en effektiv håndhævelse af EU's nye typegodkendelses- og afprøvningsramme med henblik på at forhindre fremtidige skandaler og genvinde EU-forbrugernes tillid;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

Seneste opdatering: 27. marts 2019
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik