FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om situationen i Venezuela
17.7.2019 - (2019/2730(RSP))
til erstatning af følgende beslutningsforslag:
B9‑0006/2019 (PPE)
B9‑0008/2019 (ECR)
B9‑0009/2019 (S&D)
B9‑0010/2019 (Renew)
Esteban González Pons, Michael Gahler, Dolors Montserrat, Leopoldo López Gil, Cláudia Monteiro de Aguiar, Antonio López‑Istúriz White, Paulo Rangel, Ivan Štefanec, Vladimír Bilčík, Pilar del Castillo Vera, Javier Zarzalejos, Francisco José Millán Mon, Antonio Tajani, Isabel Wiseler‑Lima, Daniel Caspary, Nuno Melo
for PPE-Gruppen
Kati Piri, Javi López, Tonino Picula, Isabel Santos
for S&D-Gruppen
Dita Charanzová, Andrus Ansip, Petras Auštrevičius, José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Jordi Cañas, Olivier Chastel, Dacian Cioloș, Martina Dlabajová, Pascal Durand, Laurence Farreng, Valter Flego, Luis Garicano, Cristian Ghinea, Klemen Grošelj, Christophe Grudler, Bernard Guetta, Irena Joveva, Pierre Karleskind, Ondřej Kovařík, Ilhan Kyuchyuk, Javier Nart, Jan‑Christoph Oetjen, Urmas Paet, Maite Pagazaurtundúa, Dragoş Pîslaru, Samira Rafaela, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Stéphane Séjourné, Michal Šimečka, Susana Solís Pérez, Nicolae Ştefănuță, Ramona Strugariu, Irène Tolleret, Dragoş Tudorache, Viktor Uspaskich, Hilde Vautmans, Marie‑Pierre Vedrenne
for Renew-Gruppen
Anna Fotyga, Hermann Tertsch, Karol Karski, Kosma Złotowski, Jadwiga Wiśniewska, Carlo Fidanza, Nicola Procaccini, Charlie Weimers, Raffaele Stancanelli, Alexandr Vondra, Ruža Tomašić, Assita Kanko, Beata Kempa
for ECR-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Venezuela
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela, navnlig af 27. februar 2014 om situationen i Venezuela[1], af 18. december 2014 om forfølgelse af den demokratiske opposition i Venezuela[2], af 12. marts 2015 om situationen i Venezuela[3], af 8. juni 2016 om situationen i Venezuela[4], af 27. april 2017 om situationen i Venezuela[5], af 8. februar 2018 om situationen i Venezuela[6], af 3. maj 2018 om valget i Venezuela[7], af 5. juli 2018 om migrationskrisen og den humanitære situation i Venezuela og ved dets landegrænser med Colombia og Brasilien[8], af 25. oktober 2018 om situationen i Venezuela[9], af 31. januar 2019 om situationen i Venezuela[10] og af 28. marts 2019 om nødsituationen i Venezuela[11],
– der henviser til rapporten af 4. juli 2019 om Venezuela fra FN's højkommissær for menneskerettigheder,
– der henviser til erklæringerne om Venezuela fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) af henholdsvis 10. januar 2019, 26. januar 2019, 24. februar 2019, 28. marts 2019, 4. april 2019, 30. april 2019, 18. juni 2019 og 16. juli 2019,
– der henviser til rapporten fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) af 8. marts 2019 om venezuelanske migranter og flygtninge,
– der henviser til det fjerde internationale tekniske møde under Quitoprocessen, som blev afholdt i Buenos Aires den 4.-5. juli 2019,
– der henviser til Limagruppens erklæring af 30. april 2019,
– der henviser til Limagruppens erklæring af 3. maj 2019,
– der henviser til redegørelsen om det fælles møde mellem den internationale kontaktgruppe og Limagruppen om situationen i Venezuela af 3. juni 2019,
– der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1656 af 6. november 2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2074 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela[12], som forlænger de nuværende målrettede restriktive foranstaltninger indtil den 14. november 2019,
– der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),
– der henviser til den venezuelanske forfatning,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,
A. der henviser til, at den politiske, økonomiske, institutionelle, sociale og flerdimensionelle humanitære krise er blevet betydeligt forværret fra 2018 til 2019; der henviser til, at den øgede mangel på lægemidler og fødevarer, massive menneskerettighedskrænkelser, hyperinflation, politisk undertrykkelse, korruption og vold bringer menneskeliv i fare og tvinger folk til at flygte fra landet;
B. der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, besøgte landet den 19.-21. juni 2019; der henviser til, at hun indtrængende opfordrede den venezuelanske de facto-regering til omgående at træffe konkrete foranstaltninger for at standse og afhjælpe de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der er dokumenteret i landet; der henviser til, at det også er anerkendt, at Venezuela i over et årti har vedtaget og gennemført en række love, politikker og praksisser, der har indskrænket det demokratiske råderum, svækket de offentlige institutioner og påvirket retsvæsenets uafhængighed;
C. der henviser til, at mere end 7 millioner mennesker i Venezuela har behov for humanitær bistand; der henviser til, at Maduros de facto-regering har krænket retten til mad, herunder statens forpligtelse til at sikre, at befolkningen er fri for at sulte; der henviser til, at 3,7 millioner venezuelanere ifølge FN er underernærede, hvilket er særligt skadeligt for børn og gravide kvinder; der henviser til, at 94 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og 62 % i ekstrem fattigdom; der henviser til, at 70 % af børnene ikke går i skole; der henviser til, at nogle kvinder er blevet tvunget til at bytte sex for mad og har været udsat for vold talrige gange;
D. der henviser til, at sundhedssituationen i landet er forfærdelig, og at hospitalerne mangler personale, forsyninger, lægemidler og elektricitet, hvilket resulterede i mindst 1 557 dødsfald mellem november 2018 og februar 2019; der henviser til, at der er mangel på vigtige lægemidler i størrelsesordenen 60-100 % i fire af Venezuelas største byer, herunder Caracas; der henviser til, at mødredødeligheden er steget, og at mange kvinder har været nødt til at forlade landet for at føde;
E. der henviser til, at over 3,4 millioner venezuelanere har været nødt til at flygte ud af landet; der henviser til, at det samlede antal venezuelanere, der er tvunget til at migrere, vil nå op over 5 millioner ved udgangen af 2019, hvilket gør dette til den næststørste migrant- og flygtningekrise i verden; der henviser til, at denne migrationsstrøm lægger særligt pres på nabolandene, men også i stigende grad på Den Europæiske Union og EU-medlemsstaternes territorier i Caribien;
F. der henviser til, at næsten 7 000 mennesker ifølge UNHRC er blevet dræbt ved udenretslige henrettelser i forbindelse med sikkerhedsoperationer i Venezuela i det seneste halvandet år; der henviser til, at de facto-myndighederne anvender FAES (en specialstyrke fra det nationale politikorps) og andre sikkerhedsstyrker som led i deres politik for social kontrol; der henviser til, at familierne til de personer, der er blevet dræbt ved udenretslige henrettelser under protestaktionerne, fortsat bliver forhindret i at udøve deres ret til sandhed, retfærdighed og erstatning;
G. der henviser til, at regimet anvender tortur som et systemisk redskab for at intimidere og afskrække demonstranter og dermed skabe en atmosfære af skræk og rædsel; der henviser til, at det af UNHRC's rapport fremgår, at sikkerheds- og efterretningstjenesterne, navnlig SEBIN (den bolivariske efterretningstjeneste) og DGCIM (generaldirektoratet for militær kontraspionage) rutinemæssigt har anvendt denne praksis; der henviser til, at politiske fanger i Venezuela udsættes for tortur, og at mange af dem i øjeblikket holdes i isolation uden at kunne komme i kontakt med deres advokater og familiemedlemmer, som frygter for deres liv og fysiske integritet;
H. der henviser til, at 22 medlemmer af den venezuelanske Nationalforsamling, heriblandt formanden, er blevet frataget deres parlamentariske immunitet; der henviser til, at to parlamentarikere er tilbageholdt, og at 16 enten har søgt beskyttelse på ambassader, har forladt landet eller er gået under jorden;
I. der henviser til, at oprindelige folk udsættes for voldelige og kriminelle handlinger; der henviser til, at 63 medlemmer af oprindelige befolkningsgrupper er blevet vilkårligt tilbageholdt og tortureret, at 7 er døde, og at mere end 23 er blevet såret og har været nødt til at rejse til hospitaler i udlandet for at få behandling;
J. der henviser til, at minedrift og olieudvinding, navnlig i fjerntliggende områder og områder med stor biodiversitet, ødelægger eksistensgrundlaget for mindretal, såsom oprindelige og sorte befolkningsgrupper, der udsættes for alvorlig vold og fordrivelse begået af militære styrker, organiserede kriminelle bander og væbnede grupper, hvis de modsætter sig disse aktiviteter og gør deres rettigheder gældende;
K. der henviser til, at Rafael Acosta Arévalo, en flådekaptajn, der blev anholdt og tortureret på grund af et påstået mordkomplot mod Nicolás Maduro, døde i fængslet den 29. juni 2019; der henviser til, at de facto-myndighederne beslaglagde og på ulovlig vis skjulte hans jordiske rester i 11 dage, før de begravede dem, uden at der blev taget hensyn til hans families grundlæggende rettigheder og ønske om at sørge over den afdøde;
L. der henviser til, at Rufo Chacón, en 16-årig venezuelansk dreng, den 2. juli 2019 mistede synet, efter at han var blevet skudt i ansigtet af repræsentanter for ordensmagten ved en protestaktion mod manglen på gas til madlavning;
M. der henviser til, at EU har mobiliseret 117,6 mio. EUR i nødhjælp og udviklingsbistand som reaktion på krisen og arbejder med sårbare befolkningsgrupper i både Venezuela (60 % af midlerne) og nabolandene (40 %); der henviser til, at den støtte, som FN indtil nu har indsamlet til sin regionale beredskabsplan for flygtninge og migranter, kun udgør ca. 22 % af det samlede beløb, der blev anmodet om (159 mio. USD ud af en anmodning om 738 mio. USD);
1. gentager sin dybe bekymring over den alvorlige undtagelsestilstand i Venezuela, som udgør en alvorlig trussel mod borgernes liv;
2. gentager sin fulde opbakning til den retmæssige midlertidige præsident, Juan Guaidó, og til Nationalforsamlingen, der er Venezuelas legitime demokratiske forsamling, og hvis beføjelser skal genoprettes og respekteres, herunder dets medlemmers prærogativer og sikkerhed; fordømmer ophævelsen af 22 parlamentsmedlemmers parlamentariske immunitet og fængslingen af to; gentager sin bekymring over den manglende legitimitet af præsidentvalget i maj 2018;
3. fordømmer den voldsomme undertrykkelse og vold, som har resulteret i drab og kvæstelser; giver udtryk for sin solidaritet med det venezuelanske folk og udtrykker sin dybeste medfølelse med de pårørende og vennerne til dem, det går ud over;
4. understreger i overensstemmelse med rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, at Nicolás Maduro såvel som de væbnede styrker og de efterretningstjenester, der arbejder for hans ulovlige regime, er direkte ansvarlige for den vilkårlige voldsudøvelse, der anvendes til at undertrykke den demokratiske overgangsproces og genoprettelsen af retsstaten i Venezuela; fordømmer under alle omstændigheder anvendelsen af vilkårlige tilbageholdelser, tortur og udenretslige henrettelser, som er forbudt i henhold til internationale konventioner, herunder dem, som Venezuela har undertegnet;
5. fordømmer i overensstemmelse med rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, overgreb begået af politiet og den brutale undertrykkelse, som sikkerhedsstyrkerne gennemfører; opfordrer til, at der oprettes en upartisk og uafhængig national mekanisme, med støtte fra det internationale samfund, til efterforskning af udenretslige henrettelser, der har fundet sted i forbindelse med sikkerhedsoperationer, for at sikre, at de ansvarlige drages til ansvar, og at ofrenes familier får oprejsning og ydes beskyttelse mod intimidering og repressalier;
6. opfordrer indtrængende til, at der tilvejebringes mad, lægemidler og sundhedsydelser og sikres adgang hertil, samtidig med at der lægges særlig vægt på ydelser i forbindelse med graviditet og fødsel; opfordrer de venezuelanske de facto-myndigheder til at sikre, at den humanitære bistand fordeles til hele befolkningen på en måde, som er politisk neutral;
7. understreger, at det er nødvendigt at standse, offentligt fordømme, straffe og forhindre enhver form for forfølgelse og selektiv undertrykkelse af politiske årsager; kræver, at alle personer, der er blevet udsat for vilkårlig frihedsberøvelse, løslades;
8. minder om, at alle tilfælde af intimidering af og angreb på oprindelige folk, herunder ledere, skal stoppes, og at myndighederne bør sikre, at de beskyttes, og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte deres individuelle og kollektive rettigheder, herunder deres ret til jord;
9. understreger, at det er nødvendigt at afholde sig fra at deltage i megaprojekter, der er til skade for miljøet, klimaet og livsgrundlaget for lokalsamfundene i området, for at finde indtægtskilder til at overvinde den økonomiske krise; opfordrer til betingelsesløs beskyttelse af oprindelige folk og sorte i fjerntliggende områder, der forsvarer miljøet mod aktiviteter såsom guldminedrift i Arco Minero del Orocco i Venezuela;
10. henleder opmærksomheden på den stadig mere alvorlige migrationskrise i hele regionen og roser nabolandene, navnlig Colombia, Ecuador og Peru, for deres indsats og den solidaritet, de har udvist; anmoder Kommissionen om fortsat at samarbejde med disse lande, ikke blot ved at levere humanitær bistand, men også ved at stille flere ressourcer til rådighed og gennem udviklingspolitikken;
11. bekræfter på ny, at en fredelig, demokratisk og inkluderende løsning er den eneste holdbare vej ud af det nuværende politiske dødvande og den alvorlige sociale og humanitære krise, som det har afstedkommet; påpeger, at den igangværende dialog skal tage hensyn til den køreplan, der er vedtaget i den venezuelanske Nationalforsamling; støtter den igangværende proces, der faciliteres af Norge, og glæder sig over, at begge parter har givet deres tilslutning til at indgå i en dialog for at opnå fred; understreger, at mindstemålet af tillidsskabende foranstaltninger bør være på plads, for at en faciliteringsproces kan blive en succes; understreger, at målsætningen for denne dialog udelukkende skal være at skabe betingelser, der fører til et frit, åbent og troværdigt præsidentvalg med udgangspunkt i en fast tidsplan, rimelige vilkår for alle aktører, gennemsigtighed og tilstedeværelse af troværdige internationale observatører;
12. opfordrer Rådet til at indføre yderligere sanktioner over for de statslige de facto-myndigheder, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og undertrykkelse; mener, at EU's myndigheder skal begrænse de pågældende personers bevægelsesfrihed og indefryse deres aktiver og visa såvel som deres nærmeste pårørendes;
13. anmoder næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om at styre EU's politik med hensyn til situationen i Venezuela og fortsat samarbejde med kontaktgruppen og med de demokratiske lande i regionen, repræsenteret ved Limagruppen;
14. gentager sin støtte til den efterforskning, der foretages af Den Internationale Straffedomstol (ICC), af de omfattende forbrydelser og den undertrykkelse, der bliver begået af det venezuelanske regime; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at tilslutte sig initiativet fra flere ICC-deltagerstater, som går ud på at efterforske de forbrydelser mod menneskeheden, der er begået af Maduros de facto-regering, med henblik på at stille de ansvarlige til regnskab;
15. støtter det initiativ, der går ud på at nedsætte en undersøgelseskommission med UNHRC for at fastslå enkeltpersoners ansvar i forbindelse med de systematiske menneskerettighedskrænkelser i Venezuela;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik Venezuelas retmæssige midlertidige præsident og Den Bolivariske Republik Venezuelas Nationalforsamling, regeringerne og parlamenterne i landene i Limagruppen, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.
- [1]EUT C 285 af 29.8.2017, s. 145.
- [2]EUT C 294 af 12.8.2016, s. 21.
- [3]EUT C 316 af 30.8.2016, s. 190.
- [4]EUT C 86 af 6.3 2018, s. 101.
- [5]EUT C 298 af 23.8.2018, s. 137.
- [6]EUT C 463 af 21.12.2018, s. 61.
- [7]Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0199.
- [8]Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0313.
- [9]Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0436.
- [10]Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0061.
- [11]Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0327.
- [12]EUT L 276 af 7.11.2018, s. 10.