Procedure : 2019/2980(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B9-0261/2019

Indgivne tekster :

RC-B9-0261/2019

Forhandlinger :

PV 19/12/2019 - 2.1
CRE 19/12/2019 - 2.1

Afstemninger :

PV 19/12/2019 - 6.1

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0106

<Date>{18/12/2019}18.12.2019</Date>
<RepeatBlock-NoDocSe> <NoDocSe>B9‑0261/2019</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9‑0264/2019</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9‑0265/2019</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9‑0269/2019</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9‑0270/2019</NoDocSe></RepeatBlock-NoDocSe> } RC1
PDF 189kWORD 54k

<TitreType>FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG</TitreType>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 132, stk. 4</TitreRecueil>


<Replacing>til erstatning af følgende beslutningsforslag:</Replacing>

<TablingGroups>B9‑0261/2019 (ECR)

B9‑0264/2019 (Verts/ALE)

B9‑0265/2019 (S&D)

B9‑0269/2019 (Renew)

B9‑0270/2019 (PPE)</TablingGroups>


<Titre>om krænkelser af menneskerettigheder, herunder religionsfrihed, i Burkina Faso</Titre>

<DocRef>(2019/2980(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Michael Gahler, György Hölvényi, Peter van Dalen, Željana Zovko, Tomáš Zdechovský, Andrey Kovatchev, David McAllister, Antonio López‑Istúriz White, Sandra Kalniete, Isabel Benjumea Benjumea, Eva Maydell, Magdalena Adamowicz, Milan Zver, Roberta Metsola, Lefteris Christoforou, Loucas Fourlas, David Lega, Krzysztof Hetman, Inese Vaidere, Tomas Tobé, Romana Tomc, Seán Kelly, Arba Kokalari, Stelios Kympouropoulos, Vladimír Bilčík, Karlo Ressler, Michaela Šojdrová, Luděk Niedermayer, Maria Walsh, Ioan‑Rareş Bogdan, Gheorghe‑Vlad Nistor, Stanislav Polčák, Jiří Pospíšil, Ivan Štefanec, Michal Wiezik, Peter Pollák</Depute>

<Commission>{PPE}for PPE-Gruppen</Commission>

<Depute>Kati Piri, Maria Arena</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

<Depute>Jan‑Christoph Oetjen, Atidzhe Alieva‑Veli, Abir Al‑Sahlani, Petras Auštrevičius, Malik Azmani, José Ramón Bauzá Díaz, Phil Bennion, Stéphane Bijoux, Izaskun Bilbao Barandica, Gilles Boyer, Sylvie Brunet, Olivier Chastel, Katalin Cseh, Jérémy Decerle, Anna Júlia Donáth, Engin Eroglu, Klemen Grošelj, Christophe Grudler, Bernard Guetta, Antony Hook, Ivars Ijabs, Moritz Körner, Ondřej Kovařík, Ilhan Kyuchyuk, Nathalie Loiseau, Karen Melchior, Ulrike Müller, Javier Nart, Dragoş Pîslaru, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Monica Semedo, Susana Solís Pérez, Ramona Strugariu, Irène Tolleret, Yana Toom, Viktor Uspaskich, Hilde Vautmans, Marie‑Pierre Vedrenne, Irina Von Wiese, Chrysoula Zacharopoulou</Depute>

<Commission>{Renew}for Renew-Gruppen</Commission>

<Depute>Gina Dowding, Ellie Chowns</Depute>

<Commission>{Verts/ALE}for Verts/ALE-Gruppen</Commission>

<Depute>Anna Fotyga, Jan Zahradil, Karol Karski, Assita Kanko, Bert‑Jan Ruissen</Depute>

<Commission>{ECR}for ECR-Gruppen</Commission>

<Depute>Fabio Massimo Castaldo</Depute>

</RepeatBlock-By>

ÆNDRINGSFORSLAG

Europa-Parlamentets beslutning om krænkelser af menneskerettigheder, herunder religionsfrihed, i Burkina Faso

(2019/2980(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til erklæring af 10. december 2019 på vegne af EU fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) i anledning af menneskerettighedsdagen,

 der henviser til Kommissionens pressemeddelelse af 13. november 2019 om ydelse af ekstra 35 mio. EUR i humanitær bistand til Sahelregionen i Afrika,

 der henviser til erklæringen af 7. november 2019 fra talsmanden for NF/HR om angrebene i Burkina Faso,

 der henviser til NF/HR Federica Mogherinis besøg i Sahelregionen i juli 2019 og til hendes tale den 9. juli 2019 i Burkina Faso,

 der henviser til den tale, som blev holdt på vegne af NF/HR Federica Mogherini den 17. september 2019 under dets plenardebat om sikkerhedssituationen i Burkina Faso,

 der henviser til undersøgelsen med titlen "The Freedom of Religion or Belief and the Freedom of Expression", der blev offentliggjort af dets Generaldirektorat for Unionens Eksterne Politikker i februar 2009,

 der henviser til den offentlige høring, der blev afholdt af Underudvalget for Menneskerettigheder under temaet "Religions- eller trosfrihed: situationen for forfulgte mindretal, navnlig kristne" den 22. november 2017,

 der henviser til rapporten af 21. november 2019 fra den særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed med titlen "The mandate of the Special Envoy for the promotion of freedom of religion or belief outside the European Union: activities and recommendations”,

 der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed fra 2013,

 der henviser til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (Cotonouaftalen),

 der henviser til erklæring af 1. december 2019 fra talsmanden for den højtstående repræsentant for FN's Alliance af Civilisationer om angrebet på en kirke i Burkina Faso,

 der henviser til FN's Sikkerhedsråds rapport af 11. november 2019 om de fælles styrker under sammenslutningen G5 Sahel,

 der henviser til FN's Højkommissariat for Flygtninges (UNHCR's) landeopdatering fra oktober 2019 om Burkina Faso,

 der henviser til erklæring af 13. oktober 2019 fra FN's generalsekretær om angrebet på en moské i det nordlige Burkina Faso,

 der henviser til UNHCR's humanitære situationsrapport nr. 8 om Burkina Faso fra oktober 2019,

 der henviser til Human Development Report 2019 om uligheder i menneskelig udvikling i det 21. århundrede, navnlig delrapporten om Burkina Faso,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948, som Burkina Faso har undertegnet,

 der henviser til FN's handlingsplan for beskyttelse af religiøse steder af 12. september 2019,

 der henviser til Republikken Burkina Fasos forfatning,

 der henviser til erklæringen fra biskopper, præster og sekulære medlemmer af bispekonferencerne i Burkina Faso, Niger, Mali, Elfenbenskysten og Ghana i forlængelse af interkonference-workshoppen om sikkerhed i Sahel den 12.-13. november 2019,

 der henviser til den erklæring, som biskop Laurent Birfuoré Dabiré fra Dori afgav under sin tale til den katolske velgørenhedsorganisation "Aid to the Church in Need" den 5. juli 2019,

 der henviser til Den Afrikanske Unions charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder, der blev vedtaget den 27. juni 1981 og trådte i kraft den 21. oktober 1986,

 der henviser til fredsforummet i Paris den 13. november 2019,

 der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A. der henviser til, at Burkina Faso har en stærk tradition for religiøs tolerance og sekularisme, men er blevet sårbar over for ustabilitet - navnlig som følge af den islamistiske radikalisering, der hærger den større Sahelregion - og står over for en kombination af eskalerende vold, intern fordrivelse, sult, fattigdom og klimaændringer;

B. der henviser til, at den voksende usikkerhed i Burkina Faso har ført til forfærdelige forbrydelser begået af både jihadister og andre væbnede grupper; der henviser til, at disse væbnede grupper i Burkina Faso ifølge rapporten fra Human Rights Watch har henrettet folk, der mistænktes for at være regeringskollaboratører, intimideret lærere og spredt frygt blandt civile i hele landet; der henviser til, at burkinske sikkerhedsstyrker i 2017 og 2018 foretog antiterroroperationer, som førte til udenretslige drab, overgreb på mistænkte i forvaring og vilkårlige anholdelser; der henviser til, at den burkinske regering lovede at undersøge disse forlydender;

C. der henviser til, at jihadister og andre væbnede grupper, der tidligere var aktive i nabolandet Mali, siden 2015 har terroriseret den burkinske befolkning og begået en række angreb mod statssymboler såsom militære mål, skoler og sundhedsfaciliteter, men navnlig også mod kirker og kristne kirkegængere; der henviser til, at angreb af jihadister og andre væbnede grupper siden 2015 har kostet mindst 700 mennesker livet og såret flere tusinde i Ouagadougou og i de nordlige provinser, navnlig i provinsen Soum, og i 2018 bredte sig til de østlige og vestlige provinser; der henviser til, at volden ikke kun går ud over kristne; der henviser til, at f.eks. en moske i byen Salmossi i det nordlige Burkina Faso blev angrebet den 11. oktober 2019 under fredagsbønnen,

D. der henviser til, at der blev indberettet 520 sikkerhedshændelser mellem januar og november 2019 i forhold til de 404, der blev registreret mellem 2015 og 2018; der henviser til, at der alene i oktober 2019 blev registreret 52 hændelser vedrørende ikkestatslige væbnede grupper, hvoraf næsten 70 % var rettet mod civile og sikkerhedsstyrker;

E. der henviser til, at angrebene begås af både transnationale væbnede grupper, der opererer fra den anden side af grænsen til Mali og Niger, herunder Jamaat Nusrat al-Islam wal Muslimeen og Islamisk Stat i Storsahara, og af indenlandske grupper, primært Ansarul Islam, der opererer ud af Burkina Fasos nordlige og østlige provinser;

F. der henviser til, at der i 2019 blev dræbt over 60 kristne i Burkina Faso ved en række angreb, senest angrebet den 1. december 2019 på kirkegængere ved en søndagsgudstjeneste i en protestantisk kirke i den østlige by Hantoukoura, som resulterede i 14 dødsfald;

G. der henviser til, at en række præster og kristne kirkegængere har været ofre for målrettede mord og kidnapninger i hele landet; der henviser til, at mange mennesker som følge af den stigende vold, navnlig i de nordlige egne, har forladt deres traditionelle hjem, sådan som det for nylig er sket i landsbyerne Hitté og Rounga, og er flygtet til lejre for internt fordrevne eller andre dele af landet, herunder hovedstaden Ouagadougou;

H. der henviser til, at befolkningen i Burkina Faso hovedsagelig er mālikī-sunnier med store kristne og oprindelige religiøse mindretal; der henviser til, at de religiøse grænser i Burkina Faso er flydende, fordi tilhængere af alle religioner ofte deltager i synkretiske praksisser, og religiøs tolerance er normen; der henviser til, at både sunnimuslimske og kristne religiøse samlingssteder for nylig har været udsat for guerillaangreb fra salafistiske væbnede grupper; der henviser til, at dette har bidraget til øgede spændinger mellem de forskellige religioner, og at forfølgelsen af trossamfund, herunder tilhængere et stort antal kristne trosretninger, resulterer i opløsning af det sociale væv og en intensivering af udvandringen;

I. der henviser til, at jihadistiske grupper ønsker at lægge pres på den tværreligiøse sameksistens i Burkina Faso som led i deres bredere strategi om at fremme etniske og religiøse konflikter og fordrive befolkningsgrupper;

J. der henviser til, at biskop Justin Kientega i bispesædet Ouahigouya i det nordøstlige Burkina Faso som følge af den manglende beskyttelse fra myndighedernes side har foreslået sikkerhedsforanstaltninger for bedre at beskytte de kristne kirkegængere;

K. der henviser til, at biskop Laurent Birfuoré Dabiré i Dori, formand for Den Episkopale Konference i Burkina Faso og Niger, som følge af volden i august opfordrede det globale samfund til at øge sin støtte til kristne i Burkina Faso for at forhindre "eliminering af den kristne tilstedeværelse"; der henviser til, at der gentagne gange har været opfordringer til at fordømme trusler om censur og støtte fortsat tværreligiøs dialog;

L. der henviser til, at FN's generalsekretær i sin handlingsplan for beskyttelse af religiøse steder, der blev offentliggjort den 12. september 2019, understregede, at religiøse samlingssteder i hele verden skal være fristeder for fordybelse i tryghed og fred, ikke scener for blodsudgydelser og terror, og at folk skal have lov til at følge og praktisere deres tro i fred;

M. der henviser til, at humanitære organisationer, hvoraf mange er trosbaserede, spiller en afgørende rolle med hensyn til at hjælpe voldsofre, navnlig kvinder, børn og internt fordrevne;

N. der henviser til, at regeringen i Burkina Faso synes at mangle kapacitet til effektivt at løse de enorme sikkerhedsmæssige, sociale og økonomiske udfordringer i landet; der henviser til, at nogle regioner, navnlig i den nordøstlige del af landet, reelt er afskåret fra centralregeringen;

O. der henviser til, at Burkina Faso rangerer blandt de 10 fattigste lande i verden; der henviser til, at ustabilitet, klimaændringer og konflikter i landet yderligere har forringet de økonomiske muligheder, øget fattigdommen og resulteret i en akut fødevaremangel; der henviser til, at disse konsekvenser forværres af den hurtige ørkendannelse og deraf følgende vandmangel, jordbundsforringelse og ressourceknaphed; der henviser til, at over 1 million mennesker som følge heraf er i fare for at blive ramt af fødevaremangel, og at 1,5 millioner mennesker har akut behov for humanitær bistand;

P. der henviser til, at alfabetiseringsgraden blandt voksne i 2014 blev anslået til at være 34,5 %; der henviser til, at øget usikkerhed og terrorisme i visse regioner i landet har negative konsekvenser for uddannelses- og sundhedssektoren; der henviser til, at 85 sundhedsfaciliteter og mere end 2 000 skoler er blevet tvunget til at lukke, hvilket har ramt henholdsvis over 1 million patienter og 300 000 studerende; der henviser til, at 93 andre sundhedsfaciliteter befinder sig på et minimalt driftsniveau som følge af den nuværende alvorlige sikkerhedssituation;

Q. der henviser til, at volden i Burkina Faso har ført til fordrivelse af næsten en halv million mennesker; der henviser til, at mange af dem er sårbare grupper, og at børn udgør 44 % af de fordrevne; der henviser til, at der i Burkina Faso desuden befinder sig 31 000 flygtninge fra Mali; der henviser til, at UNHCR står over for alvorlige udfordringer med hensyn til at få adgang til internt fordrevne og flygtninge i Burkina Faso; der henviser til, at de internt fordrevne og de flygtninge, der er berørt af den humanitære krise i regionen, er udsat for beskyttelsesrisici, og at deres tilstedeværelse kan føre til konflikt med lokalbefolkningen om knappe naturressourcer, hvis ikke der  træffes passende foranstaltninger til at skaffe bolig, arbejde og føde; der henviser til, at deraf følgende ressourcekonflikter truer med at bidrage yderligere til voldsspiralen i landet;

R. der henviser til, at EU i løbet af de sidste syv år har mobiliseret mere end 1 mia. EUR til udviklingsprogrammer i Burkina Faso og for nylig har afsat 15,7 mio. EUR til at tackle det store problem med fødevareusikkerhed og fejlernæring blandt internt fordrevne; der henviser til, at landet er en af de største modtagere af finansiel støtte (628 mio. EUR) fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og også modtager betydelig finansiel støtte (245,8 mio. EUR) fra den EUF-finansierede Nødtrustfond for perioden 2016-2020;

S. der henviser til, at Burkina Faso deltager i De Forenede Nationers multidimensionelle integrerede stabiliseringsmission i Mali (MINUSMA) og Den Afrikanske Unions hybride operation i Darfur (UNAMID), det transatlantiske partnerskab for terrorbekæmpelse (TSCTP) og sammenslutningen G5 Sahel; der henviser til, at dets deltagelse i disse missioner og initiativer har gjort landet til det primære mål for ikkestatslige væbnede grupper, der forsøger at afbryde og modvirke Burkina Fasos bidrag til den regionale sikkerhed; der henviser til, at  FN's generalsekretær i en rapport har fremhævet menneskerettighedskrænkelser begået af maliske tropper fra G5 Sahel;

T. der henviser til, at EU direkte bidrager til stabiliteten i Sahelregionen gennem de civile EUCAP SAHEL-missioner i Mali og Niger og gennem Den Europæiske Unions træningsmission i Mali (EUTM Mali) samt indirekte gennem medlemsstaternes deltagelse i MINUSMA og Operation Barkhane; der henviser til, at det EU-støttede G5 Sahel, en fælles forsvarsindsats mellem Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger,  styrker koordineringen af regional udvikling og sikkerhed for at neutralisere væbnede grupper og mindsker deres tiltrækningskraft; der henviser til, at der ved et angreb på en militærbase i Tahoua i Niger den 11. december 2019 blev dræbt 71 nigerske soldater, mens 12 blev såret, hvilket udgjorde den mest dødbringende enkeltstående episode i regionen siden 2016;

U. der henviser til, at Det Økonomiske Råd for Vestafrikanske Stater (ECOWAS) på et topmøde i Ouagadougou den 14. september 2019 bebudede en plan til en værdi af 1 mia. USD til bekæmpelse af den voksende usikkerhed i Sahelregionen;

V. der henviser til, at EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik tilsigter at udvikle og konsolidere demokratiet og retsstatsprincippet samt overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

1. fordømmer på det kraftigste enhver form for vold, intimidering og bortførelse af civile, rettet mod sikkerhedstjenester, religiøse steder og kirkegængere i Burkina Faso, navnlig vold mod bestemte trossamfund, samt politisk instrumentalisering og misbrug af religion til at legitimere forfølgelse af kristne og andre religiøse mindretal;

2. udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier og regeringen i Burkina Faso; udtrykker sin solidaritet med den burkinske befolkning, som nu næsten dagligt påføres sorg på grund af angreb på civile, sikkerhedsstyrker og medlemmer af kristne trossamfund og andre religiøse mindretal;

3. opfordrer de nationale myndigheder til at investere mere i den nationale dialog som en vigtig byggesten for samhørighed; fremhæver behovet for at fremme enhed og dialog mellem alle befolkningsgrupper i Burkina Faso, herunder traditionelle ledere og civilsamfundsorganisationer, for at imødegå forsøg på at sprede had og skabe spændinger mellem forskellige samfundsgrupper;

4. opfordrer regeringen i Burkina Faso til at øge sin støtte til og beskyttelse af muslimske, kristne og animistiske samfund med henblik på at bevare den mangeårige tradition for fredelig sameksistens mellem islam og kristendom; opfordrer til, at der ydes yderligere støtte til voldsofre, navnlig kvinder og børn;

5. minder om, at bekæmpelse af terrorisme kun kan bære frugt, hvis sikkerhedsstyrkerne overholder retsstatsprincippet og menneskerettighederne; opfordrer på denne baggrund indtrængende den burkinske regering til omgående at sætte en stopper for sin uacceptable oprørsbekæmpelsesstrategi, navnlig den summariske henrettelse af mistænkte, som risikerer at puste nyt liv i konflikten ved at drive flere mennesker i armene på militante islamistiske hververe;

6. opfordrer regeringen til at opfylde sin forpligtelse til at undersøge de statslige styrkers påståede overgreb, træffe konkrete foranstaltninger til at forhindre yderligere overgreb og til at basere sin strategi for bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme på retsstatsprincippet og respekten for de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til folkeretten, navnlig den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og flygtningeretten;

7. insisterer på en samlet tilgang til forebyggelse af radikalisering og terrorisme med fokus på styrkelse af den sociale samhørighed og kriminalitetsforebyggelsen; opfordrer de burkinske myndigheder til at optrappe deres bestræbelser på at bekæmpe fattigdom, skabe bedre udsigter til beskæftigelse, især for unge, og styrke og respektere individet, for derigennem at eliminere årsagerne til den utilfredshed og frustration, der potentielt kan udnyttes af voldelige ekstremister; gentager, at investeringer i uddannelse er afgørende for konfliktforebyggelse og for at genopbygge fredelige og inklusive samfund;

8. minder om, at en sammenkobling af politisk, sikkerhedsmæssig og bæredygtig udvikling, også med religiøs bevidsthed gennem fremme af en tværreligiøs dialog, vil være afgørende for at finde en varig løsning på de forskellige udfordringer, som Burkina Faso og Sahelregionen står over for;

9. opfordrer til international koordinering i hele regionen, navnlig inden for rammerne af ECOWAS, med de politiske mål om at sikre medlemmernes territoriale suverænitet og integritet, regionale demokratiske institutioner, sikkerhed for alle borgere og deres ejendomme; minder om, at situationen i Burkina Faso har en direkte indvirkning på nabolandene; opfordrer regeringen i Burkina Faso til yderligere at intensivere sit samarbejde med nabolandene, navnlig med de nordlige regioner og de stater, der er direkte berørt af volden, såsom Mali og Niger;

10. roser EU og dets medlemsstater for at støtte G5 Sahel, MINUSMA og operation Barkhane; roser endvidere den indsats, som de civile missioner EUCAP Sahel i Mali og Niger og den militære uddannelsesmission EUTM Mali har ydet; opfordrer EU til yderligere at øge sin støtte til Burkina Faso for at tackle de enorme sikkerhedsmæssige udfordringer i landet; understreger nødvendigheden af en mere omfattende og koordineret international sikkerhedsindsats i Burkina Faso; opfordrer G5 Sahel-landene og de internationale donorer til hurtigst muligt at intensivere deres bestræbelser på at gøre G5 Sahels fælles militære styrke til en operativ styrke med tilstrækkelige midler, samtidig med at menneskerettighederne respekteres fuldt ud;

11. understreger, at sikkerhed er af afgørende betydning, men at det ikke er det eneste svar på de udfordringer, som Burkina Faso står over for, og at koordinering mellem sikkerheds-, udviklings- og handelspolitikker derfor er en af de vigtigste udfordringer; understreger, at lokalbefolkningens sikkerhed bør være det vejledende princip for EU's sikkerhedssektorreform og bistandsindsats i skrøbelige lande og regioner;

12. bemærker, at konflikter, fordrivelse og ørkendannelse gør det vanskeligt at udøve traditionelle former for beskæftigelse; fremhæver, at 65 % af befolkningen i Burkina Faso er under 25 år; mener, at sikkerhedsoperationerne i Burkina Faso skal ledsages af lokale udviklingsbestræbelser, der sigter mod at mindske uligheden og forbedre infrastrukturen, den politiske deltagelse, adgangen til retslig prøvelse, kvinders frigørelse og økonomiske muligheder;

13. noterer sig den forværrede situation i Burkina Faso og dets internationale geopolitiske konsekvenser; understreger, at EU's fortsatte sikkerhedsmæssige og politiske bistand til G5-Sahel-ledede bestræbelser i regionen er af afgørende betydning, herunder for fredsprocessen i Mali; opfordrer til øget støtte til sikkerhedsstyrkerne i Burkina Faso, således at de sættes i stand til at reagere på truslerne om jihadistiske angreb og vold og til at støtte regeringens kontrol i de nordlige og østlige regioner;

14. understreger, at international koordinering også er afgørende, og at EU bør være villigt til at engagere sig endnu mere i hele regionen og integrere dette i sin nye EU-Afrika-strategi – et partnerskab for bæredygtig og inklusiv udvikling;

15. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at medtage god praksis for tværreligiøs dialog som et redskab i sin kommunikationsstrategi over for tredjelande og til at fremme mægling i konfliktsituationer med henblik på at beskytte religiøse mindretal og religions- og trosfrihed;

16. glæder sig over FN's handlingsplan for beskyttelse af religiøse steder, som blev udviklet af FN's "Alliance of Civilisations" og bekendtgjort af FN's generalsekretær, António Guterres, den 12. september 2019;

17. understreger, at prioriteten i kampen mod terrorisme på den ene side er at sætte en stopper for den internationale finansiering af jihadistiske væbnede grupper og på den anden side at tackle de grundlæggende årsager til fattigdom og ulighed;

18. mener, at EU skal arbejde sammen med ECOWAS, regeringen og alle interessenter i Burkina Faso for at styrke udviklings-, uddannelses- og klimatilpasningsbestræbelserne med henblik på at bekæmpe fattigdom og forebygge yderligere radikalisering; understreger, at klimaændringer udgør en væsentlig risikomultiplikator for konflikt, tørke, hungersnød og fordrivelse; opfordrer indtrængende regeringen i Burkina Faso til at prioritere bekæmpelsen af korruption og straffrihed;

19. udtrykker særlig bekymring over sikkerhedstruslernes indvirkning på effektiviteten af den humanitære bistand og udviklingssamarbejdet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og det internationale samfund til at øge deres humanitære bistand til Burkina Faso, navnlig gennem levering af mad, vand og lægehjælp; advarer om, at der vil opstå en ny humanitær krise, hvis de grundlæggende behov blandt fordrevne befolkningsgrupper og i værtssamfund (såsom mad, vand, husly og sundhedspleje) ikke opfyldes;

20. opfordrer regeringen i Burkina Faso til at sikre levering af humanitær bistand og fødevarehjælp, navnlig i områder med begrænset humanitær adgang, og til at træffe særlige foranstaltninger til at styrke indsatsen for forebyggelse og håndtering af akut fejlernæring i lejre for internt fordrevne, med særligt fokus på sårbare grupper, herunder kvinder og børn;

21. opfordrer indtrængende regeringen i Burkina Faso til at sikre og lette flytninger af husdyrbesætninger mellem græsgange for at forebygge konflikter i lokalsamfund og øge tilgængeligheden af og adgangen til fødevarer, vand og pleje i områder med betydelige foderunderskud;

22. udtrykker sin taknemmelighed over det vigtige arbejde, der udføres af NGO'er, herunder trosbaserede NGO'er, og internationale institutioner med hensyn til at yde støtte til de mange voldsofre, navnlig kvinder og børn;

23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Republikken Burkina Fasos præsident, formanden for Burkina Fasos parlament samt Den Afrikanske Union og dennes institutioner.

 

 

 

Seneste opdatering: 19. december 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik