Procedure : 2020/2782(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B9-0290/2020

Indgivne tekster :

RC-B9-0290/2020

Forhandlinger :

PV 17/09/2020 - 11.1
CRE 17/09/2020 - 11.1

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0233

<Date>{16/09/2020}16.9.2020</Date>
<RepeatBlock-NoDocSe> <NoDocSe>B9-0290/2020</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9-0291/2020</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9-0292/2020</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9-0294/2020</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9-0295/2020</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9-0297/2020</NoDocSe></RepeatBlock-NoDocSe> } RC1
PDF 166kWORD 53k

<TitreType>FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG</TitreType>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4</TitreRecueil>


<Replacing>til erstatning af følgende beslutningsforslag:</Replacing>

<TablingGroups>B9-0290/2020 (GUE/NGL)

B9-0291/2020 (ECR)

B9-0292/2020 (Verts/ALE)

B9-0294/2020 (S&D)

B9-0295/2020 (PPE)

B9-0297/2020 (Renew)</TablingGroups>


<Titre>om situationen i Filippinerne, herunder sagen vedrørende Maria Ressa</Titre>

<DocRef>(2020/2782(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Michael Gahler, Isabel Wiseler-Lima, Željana Zovko, David McAllister, Sandra Kalniete, Krzysztof Hetman, Eva Maydell, Jiří Pospíšil, Luděk Niedermayer, Janina Ochojska, David Lega, Stelios Kympouropoulos, Benoît Lutgen, Stanislav Polčák, Antonio López-Istúriz White, Peter Pollák, Michal Wiezik, Vladimír Bilčík, Inese Vaidere, Michaela Šojdrová, Magdalena Adamowicz, Romana Tomc, Loránt Vincze, Maria Walsh, Loucas Fourlas, Lefteris Christoforou, Tomáš Zdechovský</Depute>

<Commission>{PPE}for PPE-Gruppen</Commission>

<Depute>Kati Piri, Marianne Vind, Niels Fuglsang</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

<Depute>Bernard Guetta, Clotilde Armand, Petras Auštrevičius, Stéphane Bijoux, Izaskun Bilbao Barandica, Dita Charanzová, Olivier Chastel, Klemen Grošelj, Moritz Körner, Ilhan Kyuchyuk, Frédérique Ries, Nicolae Ştefănuță, Ramona Strugariu</Depute>

<Commission>{Renew}for Renew-Gruppen</Commission>

<Depute>Hannah Neumann</Depute>

<Commission>{Verts/ALE}for Verts/ALE-Gruppen</Commission>

<Depute>Anna Fotyga, Jadwiga Wiśniewska, Ruža Tomašić, Elżbieta Kruk</Depute>

<Commission>{ECR}for ECR-Gruppen</Commission>

<Depute>Miguel Urbán Crespo</Depute>

<Commission>{GUE/NGL}for GUE/NGL-Gruppen</Commission>

<Depute>Fabio Massimo Castaldo</Depute>

</RepeatBlock-By>


Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Filippinerne, herunder sagen vedrørende Maria Ressa

(2020/2782(RSP))

 

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Filippinerne, særlig beslutningerne af 15. september 2016[1], 16. marts 2017[2] og 19. april 2018[3],

 der henviser til de diplomatiske forbindelser mellem Filippinerne og EU (på daværende tidspunkt De Europæiske Fællesskaber (EF)), som blev oprettet den 12. maj 1964,

 der henviser til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side,

 der henviser til Filippinernes status som stiftende medlem af Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN),

 der henviser til det fælles arbejdsdokument af 10. februar 2020 fra Kommissionens tjenestegrene om vurdering af Filippinerne inden for rammerne af EU's særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) for perioden 2018-2019 (SWD(2020)0024),

 der henviser til erklæringen fra EU-Udenrigstjenestens talsperson af 16. juni 2020 om domfældelsen af Maria Ressa og Reynaldo Santos,

 der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder,

 der henviser til resolutionen om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Filippinerne, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd den 11. juli 2019,

 der henviser til rapporten af 30. juni 2020 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, om menneskerettighedssituationen i Filippinerne,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

 der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) fra 1966,

 der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,

 der henviser til Republikken Filippinernes lov nr. 11479 af 3. juli 2020, også kendt som antiterrorloven,

 der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A. der henviser til de langvarige diplomatiske, økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser mellem Filippinerne og EU; der henviser til, at Den Europæiske Union og Filippinerne med ratificeringen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen har bekræftet deres fælles engagement i principperne om god regeringsførelse, demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder, fremme af den sociale og økonomiske udvikling samt fred og sikkerhed i regionen;

B. der henviser til, at det i rapporten af 30. juni 2020 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Filippinerne blev konstateret, at drabene i forbindelse med regeringens kampagne til bekæmpelse af narkotika, var "udbredte og systematiske", og at mindst 8 663 mennesker var blevet dræbt i henhold til regeringens oplysninger; der henviser til, at der er skøn på op til tre gange dette antal; der henviser til, at præsident Duterte udtrykkeligt har opfordret politiet til at begå udenretslige henrettelser og lovet dem immunitet, og at politifolk, der anvender en sådan praksis, er blevet forfremmet; der henviser til, at præsident Duterte har lovet at fortsætte sin kampagne til bekæmpelse af narkotika, indtil hans nuværende præsidentperiode udløber i 2022; der henviser til, at størstedelen af ofrene tilhører fattige og marginaliserede befolkningsgrupper;

C. der henviser til, at civilsamfundets råderum indsnævres i stadigt højere grad; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, journalister og aktivister rutinemæssigt udsættes for trusler, chikane, intimidering og vold, når de søger at afdække påstande om udenretslige drab og andre krænkelser af menneskerettighederne i landet; der henviser til, at "bestræbelser på at fremme menneskerettighederne ligestilles rutinemæssigt med opstand" ifølge FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR); der henviser til, at mindst 208 menneskerettighedsforkæmpere, journalister og fagforeningsfolk, heriblandt 30 kvinder, blev dræbt mellem januar 2015 og december 2019;

D. der henviser til, at Maria Ressa, en filippinsk journalist, medstifter af og administrerende direktør for nyhedswebstedet Rappler, længe har været i søgelyset på grund af hendes kritik af regeringens "krig mod narkotika" og Rapplers kritiske rapportering om udenretslige drab; der henviser til, at Maria Ressa og Reynaldo Santos Jr, der er undersøgende journalist fra Rappler, blev anklaget for "cyberinjurier" og den 15. juni 2020 ved en regional domstol i Manila idømt en ubestemt dom med mulighed for op til seks års fængsel; der henviser til, at Maria Ressa og Rappler er anklaget for mindst seks andre forhold;

E. der henviser til, at den filippinske Kongres i begyndelsen af juli 2020 stemte for at afslå at forlænge sendetilladelsen for ABS-CBN, landets største TV- og radionetværk; der henviser til, at præsident Dutertes afslag på at forny dets sendetilladelse ses som en gengældelse for mediets dækning af kampagnen til bekæmpelse af narkotika og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

F. der henviser til, at senator Leila de Lima, en af hovedmodstanderne af præsident Dutertes kampagne mod narkotika, den 19. september 2020 blev frataget sin stilling som formand for Senatets Udvalg om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder og har været varetægtsfængslet siden sin anholdelse den 23. februar 2017; der henviser til, at der er stærk mistanke om, at de lovovertrædelser, senator de Lima er anklaget for at have begået, er fabrikerede og politisk motiverede;

G. der henviser til, at mindst 43 menneskerettighedsforkæmpere ifølge Global Witness blev dræbt i 2019; der henviser til, at de fleste af dem var ledere af lokalsamfund og deltog aktivt i kampagner mod mineprojekter og agroindustrien;

H. der henviser til, at oprindelige folk i Filippinerne udgør 10-20 % af den samlede befolkning; der henviser til, at FN's særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder i 2018 udpegede Filippinerne som et af de lande på verdensplan, der har den højeste hyppighed af kriminalisering af og angreb mod menneskerettighedsforkæmpere, der tilhører oprindelige folk; der henviser til, at FN har advaret om, at militariseringen af oprindelige folks områder og indskrænkninger af forsamlings- og ytringsfriheden er tiltagende, og at denne udvikling er tæt forbundet med erhvervsmæssige interesser; der henviser til, at den vedvarende mangel på sikkerhed og økonomisk udvikling på øen Mindanao samt de rapporterede overtrædelser af den humanitære folkeret og de manglende fremskridt for så vidt angår retsopgør og forsoning stadig giver anledning til alvorlig bekymring;

I. der henviser til, at Zara Alvarez, som er en juridisk medarbejder i menneskerettighedsgruppen Karapatan, blev skudt og døde den 17. august 2020; der henviser til, at Zara Alvarez havde modtaget gentagne trusler, blev chikaneret på grund af sin indsats for menneskerettighederne, og at hun var det 13. medlem af sin organisation, som er blevet dræbt siden midten af 2016; der henviser til, at Randall Echeanis, kaldet Randy, en fredsforkæmper, ejendomsretsaktivist og medlem af Karapatan, blev tortureret og dræbt den 10. august 2020; der henviser til, at både Randall Echeanis og Zara Alvarez gentagne gange var blevet beskyldt for at være terrorister eller kommunister, og at deres navne stod på listen over mindst 600 personer, som det filippinske justitsministerium anmodede om at erklære for "terrorister" i 2018;

J. der henviser til, at OHCHR's og FN's særlige rapportører har udtrykt bekymring over, hvad der synes at være et "mønster for intimidering" af uafhængige nyhedskilder; der henviser til, at Filippinerne i 2020 lå som nr. 136 ud af 180 lande på det pressefrihedsindeks, der udgives en gang om året af Journalister uden Grænser; der henviser til, at 16 journalister er blevet myrdet, siden Duterte har været ved magten;

K. der henviser til, at Filippinerne i marts 2018 trak sig ud af Den Internationale Straffedomstol (ICC), efter at ICC påbegyndte sin "indledende undersøgelse" af den klage, der var blevet indgivet over Duterte i forbindelse med det høje antal drab under kampagnen til bekæmpelse af narkotika;

L. der henviser til, at det filippinske Repræsentanternes Hus i marts 2017 vedtog et lovforslag om genindførelse af dødsstraffen; der henviser til, at dette lovforslag kræver forudgående godkendelse af Senatet, inden præsident Duterte – som aktivt kæmper for genindførelsen – kan omsætte det til lov; der henviser til, at genindførelse af dødsstraffen ville være en åbenlys krænkelse af den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Filippinerne er part i;

M. der henviser til, at de filippinske myndigheder vedtog den nye antiterrorlov den 3. juli 2020; der henviser til, at loven ifølge lokale civilsamfundsgrupper i alarmerende grad svækker beskyttelsen af menneskerettighederne, udvider definitionen af terrorisme og forlænger varigheden af frihedsberøvelse uden en arrestordre fra 3 til 14 dage, hvorved vigtige sondringer mellem kritik, kriminalitet og terrorisme udviskes, noget som rejser spørgsmål om lovlighed og øger risikoen for krænkelser af menneskerettighederne yderligere;

N. der henviser til, at præsident Duterte gentagne gange har udtalt sig og optrådt sexistisk og kvindehadsk; der henviser til, at der ifølge lokale NGO'er er sket en stigning i antallet af tilfælde af vold og seksuelle overgreb mod kvinder, herunder kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, i Dutertes regeringsperiode; der henviser til, at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere udsættes for nedværdigende og seksuelt ladede bemærkninger, trusler om voldtægt og angreb;

O. der henviser til, at Filippinerne i rapporten fra Den Internationale Faglige Sammenslutning (ITUC) for 2020 figurerer blandt de ti farligste lande i verden for arbejdstagere; der henviser til, at den filippinske fagforeningsbevægelse har klaget over undertrykkelsen af arbejdstagernes rettigheder, herunder gennem anklager om kommunisme, forsvindinger og drab på tillidsrepræsentanter og fagforeningsfolk;

P. der henviser til, at LGBTQI-samfundet udsættes for vedvarende chikane; der henviser til, at præsident Duterte gentagne gange har henvist til politiske modstanderes seksuelle orientering for at tilsværte dem og i maj 2019 offentligt kom med udtalelser, der lod forstå, at homoseksualitet er en sygdom; der henviser til, at politiet i juni 2020 slog ned på et LGBTQI-pridearrangement og angiveligt anholdt 20 personer;

Q. der henviser til, at der er anslået 60 000-100 000 børn i Filippinerne, som er involveret i prostitutionsringe; der henviser til, at et ukendt antal børn er tvunget til at arbejde under forhold, hvor de udnyttes; der henviser til, at UNICEF har givet udtryk for alvorlig bekymring over nedsættelsen af den kriminelle lavalder;

R. der henviser til, at Filippinerne i 2019 lå som nr. 113 ud af 180 lande på det korruptionsindeks, der udgives en gang om året af Transparency International;

S. der henviser til, at Filippinerne siden den 25. december 2014 har været omfattet af udvidede handelspræferencer under EU's generelle toldpræferencesystem plus (GSP+); der henviser til, at denne status afhænger af ratificeringen og gennemførelsen af 27 internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse; der henviser til, at 25 % af den filippinske eksport til EU (på næsten 2 mia. EUR) i 2019 var omfattet af præferencebehandling i henhold til denne ordning; der henviser til, at EU, på trods af at det noterer store tilbageskridt i menneskerettighedssituationen i landet, hidtil ikke har udløst den mekanisme, der kan føre til suspension af disse handelsfordele;

1. udtrykker sin dybeste bekymring over den hastigt forværrede menneskerettighedssituation i Filippinerne under præsident Duterte; anerkender offentliggørelsen af rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder fra juni 2020 og opfordrer den filippinske regering til at vedtage og gennemføre alle de heri anførte henstillinger;

2. fordømmer kraftigt de tusindvis af udenretslige drab og andre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med den såkaldte "krig mod narkotika"; opfordrer den filippinske regering til øjeblikkeligt at sætte en stopper for al vold rettet mod formodede narkotikalovovertrædere og til at opløse private og statsstøttede paramilitære grupper; insisterer på, at bekæmpelsen af ulovlig narkotika skal ske under fuld overholdelse af retfærdige retsprocedurer, i overensstemmelse med national international ret og med særlig vægt på folkesundheden;

3. fordømmer alle trusler, chikane, intimidering, voldtægt og vold mod personer, der forsøger at afdække påstande om udenretslige henrettelser og andre krænkelser af menneskerettighederne i landet, herunder menneskerettigheds- og miljøaktivister, fagforeningsfolk og journalister; fordømmer misbruget af lovgivningen og retsvæsenet som et middel til at bringe kritiske røster til tavshed;

4. opfordrer de filippinske myndigheder til straks at gennemføre upartiske, gennemsigtige, uafhængige og meningsfulde undersøgelser af alle udenretslige drab, herunder Jory Porquias, Randall Echemanis' og Zara Alvarez' dødsfald samt andre påståede krænkelser;

5. er foruroliget over den stadige forringelse af pressefriheden i Filippinerne; fordømmer alle trusler, al chikane og intimidering, alle uretfærdige retsforfølgelser og al vold mod journalister, herunder sagen vedrørende Maria Ressa; opfordrer til, at alle politisk motiverede anklagepunkter mod hende og hendes kolleger frafaldes; minder om, at pressefrihed og ytringsfrihed er grundlæggende demokratiske elementer; opfordrer de filippinske myndigheder til at forny sendetilladelsen til den vigtigste audiovisuelle gruppe, ABS-CBN; opfordrer EU-delegationen og EU-medlemsstaternes repræsentationer i Manila til nøje at overvåge sagerne mod Maria Ressa og Reynaldo Santos Jr og til at yde al nødvendig bistand;

6. gentager sin opfordring til de filippinske myndigheder om at frafalde alle politisk motiverede anklager mod senator Leila de Lima og løslade hende, mens hun afventer retssagen, således at hun frit kan udøve sine rettigheder og pligter som en valgt repræsentant, og give hende passende sikkerhed og sanitære forhold under tilbageholdelsen; opfordrer EU til fortsat nøje at overvåge hendes sag;

7. minder om sin stærke støtte til alle menneskerettighedsforkæmpere og miljøforkæmpere i Filippinerne og til deres arbejde; opfordrer EU-delegationen og medlemsstaternes repræsentationer i landet til at styrke deres støtte til civilsamfundet i deres samarbejde med de filippinske myndigheder og til at anvende alle tilgængelige instrumenter til at øge deres støtte til menneskerettigheds- og miljøforkæmperes arbejde og, hvor det er relevant, til at lette udstedelsen af nødvisa og yde midlertidig husly i EU's medlemsstater;

8. opfordrer de filippinske myndigheder til at anerkende, at menneskerettighedsforkæmpere spiller en legitim rolle med hensyn til at sikre fred, retfærdighed og demokrati; opfordrer de filippinske myndigheder til under alle omstændigheder at garantere den fysiske og psykiske integritet af alle menneskerettighedsforkæmpere og journalister i landet og til at sikre, at de kan udføre deres arbejde i et gunstigt miljø og uden frygt for repressalier; glæder sig over, at Repræsentanternes Hus i Filippinerne enstemmigt har vedtaget loven om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, og opfordrer Senatet og præsidenten til snarest at vedtage den;

9. udtrykker alvorlig bekymring over den nylige vedtagelse af antiterrorloven og minder om, at fortalervirksomhed, protester, afvigende udtalelser, strejker og lignende udøvelse af borgerlige og politiske rettigheder under ingen omstændigheder kan betragtes som terrorhandlinger;

10. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at støtte vedtagelsen af en resolution på den igangværende 45. samling i FN's Menneskerettighedsråd for at etablere en uafhængig international efterforskning af menneskerettighedskrænkelser begået i Filippinerne siden 2016;

11. beklager dybt, at den filippinske regering har besluttet at trække sig ud af Romstatutten; opfordrer regeringen til at omgøre sin beslutning; tilskynder ICC til at fortsætte sin undersøgelse af påstande om forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med drab begået under "krigen mod narkotika"; opfordrer den filippinske regering til at samarbejde fuldt ud med anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol under dennes indledende undersøgelse af Filippinerne;

12. opfordrer på ny myndighederne i Filippinerne til øjeblikkeligt at standse de igangværende procedurer for genindførelse af dødsstraf; minder om, at EU anser dødsstraf for at være en grusom og umenneskelig straf, der ikke virker afskrækkende på kriminel adfærd;

13. opfordrer indtrængende Filippinerne til at overholde sine folkeretlige forpligtelser til at værne om oprindelige folks menneskerettigheder, herunder i forbindelse med væbnede konflikter; opfordrer regeringen til at opretholde deres rettigheder, styrke disse befolkningsgrupper og vedtage en effektiv politik til forbedring af deres levevilkår;

14. fordømmer alle former for vold mod kvinder og minder om, at en sådan vold udgør en alvorlig krænkelse af kvinders og pigers menneskerettigheder og værdighed; fordømmer på det kraftigste præsident Dutertes ofte gentagne kvindehadske udtalelser; opfordrer præsidenten til at behandle kvinder med respekt og til at afholde sig fra at opildne til vold mod kvinder;

15. fordømmer alle former for vold mod LGBTQI-personer og minder om, at en sådan vold udgør en alvorlig krænkelse af en persons menneskerettigheder og værdighed; fordømmer på det kraftigste præsident Dutertes nedværdigende og sexistiske udtalelser om personer, der identificerer sig som tilhørende LGBTQI-samfundet;

16. er foruroliget over de stigende korruptionsniveauer under den nuværende filippinske forvaltning; opfordrer de filippinske myndigheder til at intensivere indsatsen for at bekæmpe korruption effektivt; understreger betydningen af at overholde de grundlæggende principper om demokrati og retsstatsforhold i denne henseende;

17. minder om, at de foranstaltninger, der træffes af regeringer som reaktion på pandemien, bør beskytte og ikke undergrave borgernes menneskerettigheder; understreger, at disse foranstaltninger bør være nødvendige, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende, bør være i overensstemmelse med de internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet og de nationale love, og at de kun bør opretholdes, så længe de er strengt nødvendige og ikke må bruges som påskud til at begrænse det demokratiske og civile råderum, de grundlæggende frihedsrettigheder og respekten for retsstaten;

18. er forfærdet over praksissen med menneskehandel, militær rekruttering og inddragelse af børn i konflikter i landet og opfordrer den filippinske regering til at standse denne praksis; opfordrer regeringen til at øge sine bestræbelser på at beskytte alle børn mod misbrug og opretholde deres rettigheder, herunder retten til uddannelse for børn af oprindelige folk; modsætter sig på det kraftigste ethvert forslag om yderligere at sænke den kriminelle lavalder;

19. fordømmer trusler, intimidering og personlige angreb, der er rettet mod FN's mandatindehavere for særlige procedurer; opfordrer indtrængende de filippinske myndigheder til at samarbejde med OHCHR og alle FN's menneskerettighedsmekanismer, herunder ved at lette landebesøg og afstå fra intimiderings- eller gengældelsestiltag over for disse;

20. opfordrer, i betragtning af alvoren af menneskerettighedskrænkelserne i landet, Europa-Kommissionen til straks at indlede den procedure, der kan føre til midlertidig tilbagetrækning af GSP+-præferencer, hvis der ikke sker en væsentlig forbedring, og de filippinske myndigheder ikke udviser mere samarbejdsvilje;

21. opfordrer de filippinske myndigheder til at støtte gennemførelsen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og til at sikre effektive due diligence-procedurer på menneskerettighedsområdet for investeringer, udvikling og erhvervsprojekter, navnlig med hensyn til opkøb i stor skala inden for agroindustrien, udvindingsindustrier, infrastrukturprojekter og samarbejde, der involverer sikkerhedssektoren; opfordrer virksomheder, der er etableret i eller opererer inden for EU, til nøje at følge FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og både international og national menneskerettighedslovgivning samt til at gennemføre en omhyggelig og omfattende due diligence-proces i forbindelse med alle deres forretningsaktiviteter og relationer i landet;

22. opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til nøje at overvåge situationen i Filippinerne og til regelmæssigt at aflægge rapport til Europa-Parlamentet;

23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer, præsidenten, regeringen og parlamentet i Filippinerne, regeringerne i medlemsstaterne i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), FN's højkommissær for menneskerettigheder, De Forenede Nationers generalsekretær og generalsekretæren for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN).

 

 

[1] EUT C 204 af 13.6.2018, s. 123.

[2] EUT C 263 af 25.7.2018, s. 113.

[3] EUT C 390 af 18.11.2019, s. 104.

Seneste opdatering: 16. september 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik