Procedure : 2021/2647(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B9-0254/2021

Indgivne tekster :

RC-B9-0254/2021

Forhandlinger :

PV 29/04/2021 - 9.3
CRE 29/04/2021 - 9.3

Afstemninger :

PV 29/04/2021 - 10
PV 29/04/2021 - 19

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0157

<Date>{28/04/2021}28.4.2021</Date>
<RepeatBlock-NoDocSe> <NoDocSe>B9‑0254/2021</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9‑0255/2021</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9‑0256/2021</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9‑0257/2021</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9‑0258/2021</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9‑0259/2021</NoDocSe></RepeatBlock-NoDocSe> } RC1
PDF 167kWORD 53k

<TitreType>FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG</TitreType>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4</TitreRecueil>


<Replacing>til erstatning af følgende beslutningsforslag:</Replacing>

<TablingGroups>B9‑0254/2021 (The Left)

B9‑0255/2021 (Verts/ALE)

B9‑0256/2021 (S&D)

B9‑0257/2021 (Renew)

B9‑0258/2021 (PPE)

B9‑0259/2021 (ECR)</TablingGroups>


<Titre>om blasfemilove i Pakistan, navnlig sagen om Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel</Titre>

<DocRef>(2021/2647(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Željana Zovko, Peter van Dalen, Isabel Wiseler‑Lima, David McAllister, Michael Gahler, Sandra Kalniete, György Hölvényi, Sara Skyttedal, Miriam Lexmann, Loránt Vincze, Krzysztof Hetman, Róża Thun und Hohenstein, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, David Lega, Romana Tomc, Tomáš Zdechovský, Peter Pollák, Christian Sagartz, Adam Jarubas, Janina Ochojska, Frances Fitzgerald, Lefteris Christoforou, Inese Vaidere, Paulo Rangel, Vangelis Meimarakis, Stanislav Polčák, Loucas Fourlas, Jiří Pospíšil, Antonio López‑Istúriz White, Luděk Niedermayer, Eva Maydell, Michaela Šojdrová, Vladimír Bilčík, Tom Vandenkendelaere, Ivan Štefanec</Depute>

<Commission>{PPE}for PPE-Gruppen</Commission>

<Depute>Marek Belka, Isabel Santos, Evin Incir</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

<Depute>Ulrike Müller, Malik Azmani, Izaskun Bilbao Barandica, Dita Charanzová, Olivier Chastel, Katalin Cseh, Vlad Gheorghe, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Svenja Hahn, Karin Karlsbro, Moritz Körner, Dragoș Pîslaru, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Michal Šimečka, Nicolae Ştefănuță, Ramona Strugariu, Dragoş Tudorache, Hilde Vautmans, Urmas Paet</Depute>

<Commission>{Renew}for Renew-Gruppen</Commission>

<Depute>Reinhard Bütikofer, Hannah Neumann</Depute>

<Commission>{Verts/ALE}for Verts/ALE-Gruppen</Commission>

<Depute>Anna Fotyga, Karol Karski, Charlie Weimers, Emmanouil Fragkos, Ruža Tomašić, Jadwiga Wiśniewska, Elżbieta Kruk, Assita Kanko, Ryszard Czarnecki, Bogdan Rzońca, Tomasz Piotr Poręba, Elżbieta Rafalska, Veronika Vrecionová, Bert‑Jan Ruissen, Nicola Procaccini, Witold Jan Waszczykowski, Adam Bielan, Angel Dzhambazki, Raffaele Fitto, Carlo Fidanza, Valdemar Tomaševski</Depute>

<Commission>{ECR}for ECR-Gruppen</Commission>

<Depute>Emmanuel Maurel</Depute>

<Commission>{The Left}for The Left-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

ÆNDRINGSFORSLAG

Europa-Parlamentets beslutning om blasfemilove i Pakistan, navnlig sagen om Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel

(2021/2647(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sine tidligere beslutninger om Pakistan, navnlig beslutning af 20. maj 2010 om religionsfrihed i Pakistan[1], af 10. oktober 2013 om de seneste tilfælde af vold mod og forfølgelse af kristne, særlig i Maaloula (Syrien) og Peshawar (Pakistan) og over for pastor Saeed Abedini (Iran)[2], af 17. april 2014 om Pakistan: nylige tilfælde af forfølgelse[3], af 27. november 2014 om Pakistan: blasfemilove[4] og af 15. juni 2017 om Pakistan, navnlig situationen med hensyn til menneskerettighedsforkæmpere og dødsstraf[5],

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

 der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, særlig artikel 6, 18 og 19,

 der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

 der henviser til bemærkningerne fra talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder, Rupert Colville, navnlig hans pressebriefingsnotater om Pakistan af 8. september 2020,

 der henviser til erklæringerne om Pakistan fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik,

 der henviser til den strategiske engagementsplan mellem EU og Pakistan fra 2019, som fastlægger et aftalt grundlag for gensidigt samarbejde om prioriteter såsom demokrati, retsstatsforhold, god regeringsførelse og menneskerettigheder,

 der henviser til FN-erklæringen om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

 der henviser til den fælles rapport fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. februar 2020 om det generelle toldpræferencearrangement for perioden 2018-2019 (JOIN(2020)0003) og navnlig til den tilsvarende vurdering af Pakistan inden for rammerne af EU's særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) (SWD(2020)0022),

 der henviser til EU's retningslinjer fra 2013 om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

 der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf fra 2013,

 der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A. der henviser til, at Pakistans kontroversielle blasfemilove har været gældende i deres nuværende form siden 1986 og straffer blasfemi mod profeten Muhammad med døden eller livsvarigt fængsel;

B. der henviser til, at Pakistans blasfemilove, på trods af at de aldrig har ført til officielle henrettelser, tilskynder til chikane, vold og mord mod dem, der anklages; der henviser til, at de personer, der anklages for blasfemi, er nødt til at frygte for deres liv, uanset udfaldet af retssagerne; der henviser til, at det er almindeligt kendt, at Pakistans blasfemilove ofte misbruges, ved at der fremsættes falske anklager, som tjener anklagerens personlige interesser;

C. der henviser til, at Pakistans blasfemilove gør det farligt for religiøse mindretal at udtrykke sig frit eller deltage åbent i religiøse aktiviteter; der henviser til, at de i stedet for at beskytte religiøse lokalsamfund har lagt et tæppe af frygt over det pakistanske samfund; der henviser til, at ethvert forsøg på at reformere lovene eller deres anvendelse er blevet kvalt gennem trusler og attentater; der henviser til, at forsøg på at drøfte disse emner i medierne, online eller offline, ofte mødes med trusler og chikane, herunder fra regeringens side;

D. der påpeger, at snesevis af mennesker, herunder muslimer, hinduer, kristne og andre, i øjeblikket sidder i fængsel på grund af anklager om blasfemi; der henviser til, at adskillige personer, som er blevet anklaget, er blevet dræbt som følge af pøbelvold; der henviser til, at der er et enormt pres på det pakistanske domstolssystem; der henviser til, at retssager ofte tager mange år og har en ødelæggende virkning på uskyldige pakistanske statsborgere og deres familier og lokalsamfund;

E. der henviser til, at der har været en alarmerende stigning i antallet af anklager om "blasfemi" online og offline i Pakistan i løbet af det seneste år; der henviser til, at mange af disse anklager er rettet mod menneskerettighedsforkæmpere, journalister, kunstnere og de mest marginaliserede personer i samfundet; der henviser til, at Pakistans blasfemilove i stigende grad anvendes til personlig eller politisk vinding i strid med retten til religions‑ og trosfrihed og til menings- og ytringsfrihed;

F. der henviser til, at de retlige procedurer i forbindelse med blasfemisager i Pakistan er yderst mangelfulde; der henviser til, at der kræves lave standarder for bevismateriale for domfældelse, og de retslige myndigheder accepterer ofte påstande på ukritisk vis; der henviser til, at de anklagede ofte anses for skyldige og skal bevise deres uskyld og ikke omvendt;

G. der henviser til, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed ikke blot gælder for tilhængere af religioner, men også for ateister, agnostikere og ikke-troende;

H. der henviser til, at Pakistan er part i relevante internationale menneskerettighedsaftaler, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som indeholder bestemmelser om retten til livet, retten til en retfærdig rettergang, lighed for loven og ikke-forskelsbehandling;

I. der henviser til, at udsættelse af retssager har været en almindelig faktor i flere sager om personer, der anklages for "blasfemi", hvor dommere ofte mistænkes for at anvende disse taktikker på grund af modvilje mod at afsige domme, der frifinder den anklagede; der henviser til, at de personer, der arbejder i Pakistans strafferetssystem, herunder advokater, politi, anklagere og dommere, ofte forhindres i at udføre deres arbejde effektivt, upartisk og uden frygt; der henviser til, at vidner og ofrenes familier har måttet gå under jorden af frygt for gengældelseshandlinger;

J. der henviser til, at situationen i Pakistan fortsat er blevet forværret i 2020, idet regeringen systematisk håndhævede blasfemilovene og undlod at beskytte religiøse mindretal mod ikkestatslige aktørers overgreb, med en kraftig stigning i antallet af målrettede drab, blasfemisager, tvangskonverteringer og hadefulde ytringer mod religiøse mindretal, herunder ahmadimuslimer, shiamuslimer, hinduer, kristne og sikher; der henviser til, at bortførelser, tvangskonverteringer til islam, voldtægter og tvangsægteskaber fortsat er en overhængende trussel for kvinder og børn i 2020, navnlig dem fra hinduistiske og kristne trossamfund;

K. der henviser til, at det den 2. marts 2021 var ti år siden, at den tidligere pakistanske minister for mindretal, Shahbaz Bhatti, blev myrdet efter at være blevet udsat trusler for offentligt at have protesteret mod blasfemilovene;

L. der henviser til, at det pakistanske par Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel blev dømt til døden på grund af anklager om blasfemi i 2014; der henviser til, at disse anklager var baseret på påstande om at have sendt tekstbeskeder, der fornærmede profeten Muhammad, fra et telefonnummer, der var registreret i Shagufta Kausars navn, til den person, der anklagede parret for blasfemi;

M. der henviser til, at de beviser, på grundlag af hvilke ægteparret blev dømt, kan anses for at være stærkt mangelfulde; der henviser til, at deres analfabetisme afliver antagelsen om, at de kunne have sendt tekstbeskederne; der henviser til, at den telefon, som angiveligt blev brugt til at sende beskederne, ikke er blevet fundet med henblik på efterforskning; der henviser til, at parret angiveligt havde haft en skænderi med anklageren, kort forinden anklagerne blev fremsat; der henviser til, at der er grund til at tro, at parret blev tortureret;

N. der henviser til, at parret er blevet tilbageholdt i fængsel, indtil en domstol træffer afgørelse om appellen mod deres dødsstraf; der henviser til, at deres appel efter planen skulle behandles i april 2020, seks år efter at de blev dømt, men er blevet udsat flere gange, senest den 15. februar 2021;

O. der henviser til, at parret er blevet adskilt fra deres fire børn, siden de blev dømt;

P. der henviser til, at Shafqat Emmanuel lider af en rygmarvsskade efter en ulykke i 2004 og tilbydes ikke passende lægehjælp i fængslet; der henviser til, at Shagufta Kausar er isoleret i et kvindefængsel og lider af en depression som følge af hendes situation;

Q. der henviser til, at High Court i Lahore har udsat sagen flere gange, og der henviser til, at parrets advokat, Saiful Malook, har arbejdet meget hårdt på at sikre, at Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel endelig kan få prøvet deres sag ved en domstol, og at deres ret til en fair og retfærdig rettergang endelig respekteres;

R. der henviser til, at mindst 1 855 personer ifølge Pakistans Center for Social Justice er blevet anklaget i henhold til blasfemilovene mellem 1987 og februar 2021, hvor 2020 var året med det højeste antal anklager;

S. der henviser til, at Mashal Khan, en muslimsk studerende, blev dræbt af en vred folkemængde i april 2017 på grund af påstande om, at han skulle have lagt blasfemisk indhold ud på internettet, hvilket der ikke blev fundet bevis for; der henviser til, at Junaid Hafeez, universitetslærer ved Bahauddin Zakariya University i Multan, blev anholdt i marts 2013 for angiveligt at have fremsat blasfemiske bemærkninger, og han blev holdt isolationsfængslet i de fem år, hans retssag varede, blev kendt skyldig i blasfemi og dømt til døden af de pakistanske domstole i december 2019; der henviser til, at FN's menneskerettighedseksperter fordømte dommen som en "parodi på retfærdighed", der er i strid med folkeretten;

T. der henviser til, at der er et stigende antal angreb online og offline på journalister og civilsamfundsorganisationer, navnlig mod kvinder og de mest marginaliserede i samfundet, herunder medlemmer af religiøse mindretal, fattige mennesker og personer med handicap; der henviser til, at sådanne angreb ofte omfatter falske anklager om blasfemi, som kan føre til fysiske angreb, drab, vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser;

U. der henviser til, at Pakistan har draget fordel af handelspræferencer under GSP+-programmet siden 2014; der henviser til, at de økonomiske fordele ved denne ensidige handelsaftale er betydelige for landet; der henviser til, at GSP+-status er tilknyttet en forpligtelse om at ratificere og gennemføre 27 internationale konventioner, herunder forpligtelser til at sikre menneskerettighederne og religionsfriheden;

V. der henviser til, at Kommissionen i sin seneste GSP+-vurdering af Pakistan af 10. februar 2020 gav udtryk for en række alvorlige bekymringer over menneskerettighedssituationen i landet, navnlig manglen på fremskridt med hensyn til at begrænse anvendelsesområdet for og gennemførelsen af dødsstraf;

W. der henviser til, at den fortsatte anvendelse af blasfemilove i Pakistan finder sted på baggrund af en global stigning i begrænsninger af religions- og ytringsfriheden med hensyn til religion og tro; der henviser til, at FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed i marts 2019 nævnte sagen om Asia Bibi som et af eksemplerne på en genoplivning af love mod blasfemi og apostasi og anvendelsen af love om offentlig orden for at begrænse ytringsfriheden for udtalelser, der anses for at være krænkende for religiøse samfund;

X. der henviser til, at radikale pakistanske gruppers gentagne og bedrageriske angreb på de franske myndigheder og de seneste erklæringer fra Pakistans regering på grund af blasfemi er tiltaget siden de franske myndigheders reaktion på terrorangrebet på en fransk skolelærer, som forsvarede ytringsfriheden, hvilket har fået de franske myndigheder til den 15. april 2021 at anbefale, at deres statsborgere midlertidigt forlader Pakistan; der henviser til, at et medlem af regeringspartiet den 20. april fremsatte en resolution i Pakistans Nationalforsamling med krav om en debat om udvisning af den franske ambassadør;

1. udtrykker sin bekymring over Shagufta Kausars og Shafqat Emmanuels sundhed og trivsel og opfordrer indtrængende de pakistanske myndigheder til at sikre, at der omgående ydes passende lægebehandling; opfordrer de pakistanske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade Shafqat Emmanuel og Shagufta Kausar og til at omstøde deres dødsdom;

2. beklager, at appellen fra Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel fortsat udsættes; opfordrer High Court i Lahore til at afsige sin dom så hurtigt som muligt og til at give en rimelig forklaring på enhver yderligere udsættelse;

3. bemærker, at Shafqat Emmanuel tilbageholdes på et fængelshospital på grund af hans alvorlige tilstand, og at han to gange er blevet behandlet uden for Faisalabad-fængslet; beklager, at parret har været holdt i fangenskab i syv år, isoleret fra hinanden og deres familier; opfordrer derfor Pakistans regering til at sikre, at landets fængsler tilbyder anstændige og humane forhold;

4. er bekymret over det fortsatte misbrug af blasfemilovene i Pakistan, hvilket forværrer eksisterende religiøse skel og dermed fremmer et klima af religiøs intolerance, vold og forskelsbehandling; understreger, at Pakistans blasfemilove er uforenelige med de internationale menneskerettighedslove og i stigende grad anvendes til at angribe sårbare minoritetsgrupper i landet, herunder shiamuslimer, ahmadimuslimer, hinduer og kristne; opfordrer derfor Pakistans regering til at gennemgå og i sidste ende afskaffe disse love og anvendelsen heraf; opfordrer til, at dommere, forsvarsadvokater og forsvarsvidner beskyttes i alle såkaldte blasfemisager;

5. opfordrer indtrængende Pakistan til at ophæve afsnit 295-B og C i den nationale straffelov og til at respektere og opretholde retten til tanke-, samvittigheds-, religions- og ytringsfrihed i hele landet og på effektiv vis forbyde anvendelsen af blasfemilove; opfordrer endvidere den pakistanske regering til at ændre antiterrorloven fra 1997 for at sikre, at blasfemisager ikke prøves ved antiterrordomstole, og til at give mulighed for yde kaution i påståede blasfemisager;

6. understreger, at religions- og trosfrihed, ytringsfrihed samt mindretalsrettigheder er menneskerettigheder, der er nedfældet i Pakistans forfatning;

7. opfordrer den pakistanske regering til utvetydigt at fordømme tilskyndelse til vold og forskelsbehandling af religiøse mindretal i landet; opfordrer den pakistanske regering til at indføre effektive, proceduremæssige og institutionelle beskyttelsesforanstaltninger på efterforsknings-, retsforfølgelses- og domstolsniveau for at forhindre misbrug af blasfemilovene, indtil de afskaffes; beklager den fortsatte forskelsbehandling af og vold mod religiøse mindretal i Pakistan, herunder kristne, ahmadimuslimer, shiamuslimer og hinduer; minder om angrebet i 2014 på ahmadisamfundet i Gujranwala efter anklager om blasfemi mod dets medlem Aqib Saleem, som blev frikendt ved domstolen, og hvor tre medlemmer af ahmadisamfundet, herunder to børn, døde under angrebet; bemærker, at det er blevet gjort til et krav, at ingen politibetjent under en politikommissærs niveau må efterforske anklager, inden en sag er blevet registreret;

8. er bekymret over, at blasfemilove i Pakistan ofte misbruges til at fremsætte falske anklager, der tjener forskellige incitamenter, herunder bilæggelse af personlige tvister eller med økonomisk vinding for øje; opfordrer derfor Pakistans regering til at tage behørigt hensyn til dette og til at ophæve blasfemilovene i overensstemmelse hermed; afviser på det kraftigste den rapporterede udtalelse fra Pakistans statssekretær for parlamentariske anliggender, Ali Khan, som opfordrer til, at personer, der begår blasfemi, skal halshugges;

9. opfordrer indtrængende alt diplomatisk personale fra EU og europæiske lande til at gøre alt, hvad de kan for at beskytte og støtte Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel, herunder ved at overvære retssager, anmode om fængselsbesøg og løbende og resolut kontakte de myndigheder, der er involveret i denne sag;

10. opfordrer medlemsstaterne til at lette udstedelsen af nødvisa og tilbyde international beskyttelse til Shagufta Kausar, Shafqat Emmanuel, deres advokat Saiful Malook og andre, der anklages for fredeligt at have udøvet deres rettigheder, herunder menneskerettighedsforkæmpere, hvis de bliver nødt til at forlade Pakistan;

11. er yderst bekymret over de stigende angreb online og offline på journalister, akademikere og civilsamfundsorganisationer, navnlig mod kvinder og mindretal; opfordrer indtrængende den pakistanske regering til omgående at tage skridt til at garantere journalisters, menneskerettighedsforkæmperes og trosbaserede organisationers sikkerhed og til at foretage hurtige og effektive efterforskninger for at opretholde retsstatsprincippet og retsforfølge gerningsmændene;

12. opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til straks at revidere Pakistans berettigelse til GSP+-status i lyset af de aktuelle begivenheder, og om der er tilstrækkelig grund til at indlede en procedure for midlertidig ophævelse af denne status og de fordele, der følger heraf, og til så hurtigt som muligt at aflægge rapport herom til Europa-Parlamentet;

13. opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at bruge alle de værktøjer, de har til rådighed, herunder dem, som nævnes i EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, for at hjælpe religiøse samfund og lægge pres på den pakistanske regering for at få den til at gøre mere for at beskytte religiøse mindretal;

14. opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til fortsat at støtte Pakistan med en reform af retsvæsenet og kapacitetsopbygning for at sikre, at de lavere domstole er i stand til omgående at føre retssager for dem, der tilbageholdes, og til at afvise blasfemisager, der ikke underbygges af tilstrækkeligt pålidelige beviser;

15. glæder sig over de interreligiøse dialoger, der finder sted i Pakistan, og opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationen til fortsat at støtte Pakistans nationale fredsråd for interreligiøs harmoni i at organisere sådanne regelmæssige initiativer med religiøse ledere, herunder religiøse mindretal, og med støtte af trosbaserede organisationer, civilsamfundsorganisationer, fagfolk på menneskerettighedsområdet og retlige aktører og akademikere; opfordrer endvidere EU-delegationen og medlemsstaternes repræsentationer til fortsat at støtte NGO'er i Pakistan, der beskæftiger sig med overvågning af menneskerettighederne og med at yde støtte til ofrene for religiøs og kønsbaseret vold;

16. opfordrer indtrængende Pakistan til at intensivere sit samarbejde med internationale menneskerettighedsorganer, herunder FN's Menneskerettighedskomité, med henblik på at gennemføre alle relevante henstillinger og forbedre overvågningen og rapporteringen om fremskridt hen imod at opnå internationale benchmarks;

17. finder de voldelige demonstrationer og angreb mod Frankrig uacceptable; er dybt bekymret over den antifranske stemning i Pakistan, som har fået franske statsborgere og virksomheder til midlertidigt at forlade landet;

18. glæder sig over den dom, som Pakistans højesteret for nylig afsagde, om at forbyde henrettelse af fanger med psykiske sundhedsproblemer; gentager Den Europæiske Unions stærke modstand mod dødsstraf, uanset forbrydelsens art og under alle omstændigheder; opfordrer til universel afskaffelse af dødsstraffen; opfordrer de pakistanske myndigheder til at omstøde dommene for alle de personer, der risikerer dødsstraf, for at sikre, at deres ret til en retfærdig rettergang, som er internationalt anerkendt og sikret i forfatningen, respekteres;

19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Pakistans regering og parlament.

 

 

[1] EUT C 161 E af 31.5 2011, s. 147.

[2] EUT C 181 af 19.5 2016, s. 82.

[3] EUT C 443 af 22.12 2017, s. 75.

[4] EUT C 289 af 9.8 2016, s. 40.

[5] EUT C 331 af 18.9 2018, s. 109.

Seneste opdatering: 28. april 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik