Fælles beslutningsforslag - RC-B9-0594/2021Fælles beslutningsforslag
RC-B9-0594/2021

    FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om situationen ved den ukrainske grænse og de russiskbesatte områder af Ukraine

    15.12.2021 - (2021/3010(RSP))

    jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4
    til erstatning af følgende beslutningsforslag:
    B9‑0594/2021 (Verts/ALE)
    B9‑0595/2021 (S&D)
    B9‑0596/2021 (Renew)
    B9‑0597/2021 (PPE)
    B9‑0598/2021 (ECR)

    Michael Gahler, Rasa Juknevičienė, David McAllister, Esther de Lange, Paulo Rangel, Sandra Kalniete, Jerzy Buzek, Andrius Kubilius, Radosław Sikorski, Traian Băsescu, Vladimír Bilčík, Tomasz Frankowski, Andrzej Halicki, Andrey Kovatchev, David Lega, Miriam Lexmann, Antonio López‑Istúriz White, Janina Ochojska, Michaela Šojdrová, Eugen Tomac, Isabel Wiseler‑Lima, Aušra Maldeikienė
    for PPE-Gruppen
    Pedro Marques, Tonino Picula, Sven Mikser
    for S&D-Gruppen
    Petras Auštrevičius, Dita Charanzová, Olivier Chastel, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Martin Hojsík, Karin Karlsbro, Nathalie Loiseau, Karen Melchior, Javier Nart, Dragoş Pîslaru, Frédérique Ries, Michal Šimečka, Nicolae Ştefănuță, Ramona Strugariu, Dragoş Tudorache
    for Renew-Gruppen
    Viola Von Cramon‑Taubadel, Hannah Neumann
    for Verts/ALE-Gruppen
    Anna Fotyga, Alexandr Vondra, Angel Dzhambazki, Hermann Tertsch, Bogdan Rzońca, Raffaele Fitto, Ryszard Czarnecki, Eugen Jurzyca, Assita Kanko, Adam Bielan, Veronika Vrecionová, Ladislav Ilčić, Roberts Zīle, Dace Melbārde, Jacek Saryusz‑Wolski, Witold Jan Waszczykowski, Elżbieta Kruk
    for ECR-Gruppen
    Fabio Massimo Castaldo


    Procedure : 2021/3010(RSP)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    RC-B9-0594/2021
    Indgivne tekster :
    RC-B9-0594/2021
    Vedtagne tekster :

    Europa-Parlamentets beslutning om situationen ved den ukrainske grænse og de russiskbesatte områder af Ukraine

    (2021/3010(RSP))

     

    Europa-Parlamentet,

     der henviser til sine tidligere beslutninger og betænkninger om Ukraine og Rusland,

     der henviser til FN-pagten, FN's havretskonvention, verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

     der henviser til Helsingforsslutakten af 1. august 1975 og efterfølgende dokumenter,

     der henviser til Parischartret for et nyt Europa af 19.-21. november 1990,

     der henviser til Minskaftalerne af 19. september 2014 og den samlede pakke af foranstaltninger til gennemførelse af Minskaftalerne, der blev vedtaget og underskrevet i Minsk den 12. februar 2015 og godkendt i deres helhed med FN's Sikkerhedsråds resolution 2202 (2015) af 17. februar 2015,

     der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, særlig afsnit II om politisk dialog og konvergens på området udenrigsanliggender og sikkerhed[1],

     der henviser til den første dialog mellem EU og Ukraine om cybersikkerhed, som fandt sted den 3. juni 2021,

     der henviser til chartret om strategisk partnerskab mellem USA og Ukraine, som blev undertegnet den 10. november 2021 af USA's udenrigsminister, Antony Blinken, og Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba,

     der henviser til erklæringen fra den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell, efter samlingen i Udenrigsrådet den 13. december 2021 om, at enhver aggression mod Ukraine vil få politiske konsekvenser og medføre store økonomiske omkostninger for Rusland,

     der henviser til erklæringen fra NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg efter mødet mellem NATO's udenrigsministre den 30. november 2021,

     der henviser til erklæringen af 12. december 2021 fra G7-udenrigsministrene om Rusland og Ukraine,

     der henviser til den fælles erklæring af 12. oktober 2021 fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter det 23. topmøde mellem EU og Ukraine,

     der henviser til EU's politik som reaktion på krisen i Ukraine, herunder dets restriktive foranstaltninger, som har været i kraft siden 2014,

     der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

    A. der henviser til, at alle stater ifølge FN-pagten og folkerettens principper ”skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt imod, det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed";

    B. der henviser til, at Den Russiske Føderation på baggrund af en krise ved grænsen mellem EU og Belarus støt har øget sin militære tilstedeværelse langs Ukraines grænser, hvor der på nuværende tidspunkt er samlet i alt omkring 100 000 tropper, og i de ukrainske regioner Donetsk og Luhansk, der i øjeblikket er besat af russiskstøttede styrker, og i betydelig grad har øget omfanget af sine militære aktiviteter på det besatte Krim og i Sortehavsområdet; der henviser til, at denne militære opbygning er blevet bekræftet af nylige kommercielle satellitbilleder; der henviser til, at den seneste militære opmarch anses for at være større end den tidligere opmarch i foråret 2021;

    C. der henviser til, at det i efterretningsrapporter fra USA vurderes, at Rusland denne gang kunne indsætte op imod 175 000 tropper i begyndelsen af 2022; der henviser til, at denne offensive udvikling kan fortolkes enten som forberedelser af et militært offensivt angreb på flere fronter eller som en trussel om at bruge magt imod nabolandet Ukraine med det formål at gribe ind i sidstnævntes suverænitet og politiske uafhængighed, hvilket er i modstrid med Den Russiske Føderations internationale forpligtelser; der henviser til, at Aleksandr Lukasjenko har bebudet fuld støtte til Rusland i tilfælde af en militær aktion mod Ukraine;

    D. der henviser til, at de seneste bevægelser af russiske tropper nær den ukrainske grænse er blevet ledsaget af øget indblanding og misinformationskampagner fra russiske repræsentanter og medieforetagender i EU, Ukraine og Rusland; der henviser til, at sådanne hybride taktikker i stigende grad omfatter nedrakning af NATO og Ukraine, forsøg på at placere skylden for en potentiel fremtidig russisk militær eskalering på Ukraine og NATO samt spredning af falske narrativer, herunder personligt af præsident Putin og tidligere præsident Medvedev;

    E. der henviser til, at der er gået over seks år siden vedtagelsen af Minskaftalerne og over syv år siden Den Russiske Føderations ulovlige annektering af Krimhalvøen og Ruslands indledning af krigen i Ukraine; der henviser til, at mere end 14 000 mennesker har mistet livet under den igangværende konflikt; der henviser til, at konflikten har tvunget næsten to millioner mennesker til at forlade deres hjem; der henviser til, at befolkningens eksistensgrundlag i de russisk kontrollerede og annekterede territorier i Ukraine og i de omkringliggende regioner fortsat er hårdt ramt; der henviser til, at Rusland er part i konflikten og derfor ikke kan fremføre sig selv som mægler;

    F. der henviser til, at gennemførelsen af pakken af foranstaltninger til gennemførelsen af Minskaftalerne fra februar 2015 er løbet ind i alvorlige vanskeligheder, især på grund af ensidige foranstaltninger, som Den Russiske Føderation har truffet i modstrid med sine forpligtelser i henhold til aftalerne;

    G. der henviser til, at der siden 2014 er rapporteret om tilstedeværelsen af medarbejdere fra det russiske private militære selskab Wagner-gruppen sammen med pro-russiske separatister i det østlige Ukraine, begyndende med omkring 250 kæmpere og nu 2 500 personer;

    H. der henviser til, at der i den seneste rapport fra FN's menneskerettighedsovervågningsmission i Ukraine, der blev offentliggjort den 1. december 2021, noteredes en eskalering af fjendtlighederne i Donbass-konfliktområdet, en stigning i antallet af civile ofre på ukrainsk side og skader på infrastruktur; der henviser til, at det i rapporten også blev bemærket, at domstolene i de selvudråbte Donbass-republikker fortsatte med at dømme civile for konfliktrelaterede forbrydelser uden en retfærdig rettergang;

    I. der henviser til, at der er mere end 160 ulovlige fængsler i de russiskbesatte områder i Ukraine i regionerne Donetsk og Luhansk, hvor mere end 3 000 mennesker er blevet ulovligt tilbageholdt i fangenskab og har været udsat for tortur og umenneskelig behandling siden konfliktens begyndelse;

    J. der henviser til, at Rusland vedbliver at krænke våbenhvilen i Donbas, med 2 346 angreb på ukrainske stillinger, hvilket har kostet 65 ukrainske soldater livet, heriblandt 29 dræbt af snigskytter mellem den 27. juli 2020 og 2. december 2021, mens 261 er blevet såret;

    K. der henviser til, at det russiske forsvarsministerium i april 2021 ensidigt lukkede farvandene omkring Kertjstrædet for ikke-kommercielle fartøjer fra andre lande og dermed forhindrer skibes frie passage til og fra Det Asovske Hav; der henviser til, at restriktionerne stadig er gældende, selv om Rusland havde meddelt, at det ville ophæve dem i oktober 2021; der henviser til, at disse hindringer har negative konsekvenser for Ukraines havne i Det Asovske Hav og for den internationale søtransit i Sortehavet;

    L. der henviser til, at præsident Putin den 15. november 2021 undertegnede et dekret om forenklede handelsregler for at tillade adgang for varer til og fra de midlertidigt ikke-regeringskontrollerede områder i regionerne Donetsk og Luhansk i Ukraine;

    M. der henviser til, at det i chartret om strategisk partnerskab mellem USA og Ukraine af 10. november 2021 fastslås, at USA og Ukraine agter at fortsætte en række væsentlige foranstaltninger for at forhindre direkte og hybride eksterne aggressioner mod Ukraine og drage Rusland til ansvar for sådanne angreb og krænkelser af folkeretten;

    N. der henviser til, at præsident Putin den 1. december 2021 krævede retligt bindende garantier fra NATO om, at det ikke ville gennemføre yderligere udvidelser mod øst; der henviser til, at NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, den 30. november 2021 efter mødet mellem NATO's udenrigsministre erklærede, at Rusland "ikke har nogen vetoret, ingen ret til at blande sig i denne proces" med henvisning til Ukraines eventuelle medlemskab af NATO;

    1. støtter Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser; gentager sin kraftige opbakning til EU's politik om ikkeanerkendelse af den ulovlige annektering af Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol; fordømmer Ruslands direkte og indirekte involvering i den væbnede konflikt i det østlige Ukraine samt de vedholdende menneskerettighedskrænkelser, der begås i disse områder og på den annekterede Krimhalvø;

    2. fordømmer den aktuelle omfattende russiske militære opmarch ved Ukraines grænser og afviser enhver russisk begrundelse herfor; minder om, at det er anden gang, dette finder sted i år; fremhæver, at den militære opmarch har været ledsaget af en dramatisk forøgelse af den krigeriske retorik fra russisk side;

    3. kræver, at Den Russiske Føderation øjeblikkeligt og fuldt ud trækker sine militære styrker tilbage, standser sin trussel mod Ukraines territoriale integritet, som har en destabiliserende virkning i og uden for hele regionen, sætter en stopper for alle foranstaltninger, der yderligere forværrer konflikten, og nedtrapper spændingerne i overensstemmelse med Ruslands internationale forpligtelser; understreger behovet for en fredelig løsning på konflikten;

    4. understreger, at den russiske militære opmarch også udgør en trussel mod den generelle fred, stabilitet og sikkerhed i Europa, og opfordrer Rusland til at overholde sine internationale forpligtelser, såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas principper og forpligtelser om gennemsigtighed i militære bevægelser, herunder Wiendokumentet; opfordrer endvidere indtrængende Rusland til at overholde sin forpligtelse i henhold til FN's havretskonvention og sikre fri sejlads og transitpassage gennem det internationale Kertjstræde til havnene i Det Asovske Hav;

    5. udtrykker sin solidaritet med det ukrainske folk, som siden 2014 har lidt stærkt under følgerne af krigen, ledsaget af en alvorlig økonomisk krise, og som nu lever under truslen om en militær offensiv i fuld skala, der truer alle landets borgere på livet;

    6. gentager, at EU's sikkerhedsdialog med Ukraine bør være ambitiøs og bidrage til en konvergerende vurdering af sikkerhedsudfordringerne på stedet; understreger, at venligtsindede lande bør øge deres militære støtte til Ukraine og deres levering af forsvarsvåben, hvilket er i overensstemmelse med artikel 51 i FN-pagten, som tillader individuelt og kollektivt selvforsvar; påskønner den beslutning, som EU-Rådet traf den 2. december 2021 om at give Ukraine en pakke på 31 mio. EUR under den europæiske fredsfacilitet (EPF) for at bidrage til at styrke landets modstandsdygtighed og forsvarskapaciteter;

    7. understreger, at gentagne russiske militære opmarcher ved den ukrainske grænse er et redskab til at presse Vesten til at komme med politiske indrømmelser på Ukraines bekostning; understreger, at intet lands valg af alliancepartnere skal godkendes af et tredjeland, og afviser derfor ethvert forsøg fra Ruslands side på at inddrage bestemte lande i sin "indflydelsessfære" og dermed forme deres fremtid; minder om, at den russiske side ville opfatte handlinger fra Vestens side med henblik på kompromiser eller forsoning som svaghed og blot opmuntre den til at optrappe sin aggressive tilgang yderligere;

    8. fremhæver, at de russiske militære opmarcher desuden er en del af en bredere strategi, der også omfatter elementer af den hybride krig, som Rusland fører mod Den Europæiske Union og dets ligesindede partnere ved at skabe kaos og forvirring i de omkringliggende lande, ved dets grænser og også inden for Den Europæiske Union selv; gentager, at Rusland benytter en kombination af trusler, bl.a. militære, digitale og energimæssige samt desinformation, idet det udnytter EU's åbne system til at svække det; mener, at EU skal indse sine egne og sine partneres svagheder i nærområdet og styrke modstandsdygtigheden for at blive i stand til effektivt at kunne bekæmpe hybride angreb og forbedre samarbejdet med partnere, navnlig om desinformation, samt styrke kapaciteter, der sigter mod fredelig konfliktløsning, med særligt fokus på situationen for kvinder og sårbare grupper i konfliktområder;

    9. understreger, at Den Europæiske Union skal være parat til at sende Den Russiske Føderation en meget kraftig advarsel om, at militære fjendtligheder ikke alene vil være uacceptable, men også vil have en høj økonomisk og politisk pris; påskønner de seneste erklæringer fra EU og G7-udenrigsministrene, der giver udtryk for stærk støtte til en koordineret international indsats mod en potentiel militær aggression fra Den Russiske Føderations side mod Ukraine;

    10. opfordrer indtrængende Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at sikre, at Rådet holdes orienteret om Den Russiske Føderations militære aktioner og holder sig parat til hurtigt at vedtage yderligere fælles foranstaltninger, navnlig alvorlige økonomiske og finansielle sanktioner i tæt samarbejde med USA, NATO og andre partnere, med henblik på at imødegå de umiddelbare og troværdige trusler fra Rusland i stedet for først at tage affære, når endnu en invasion har fundet sted; understreger behovet for en fælles tilgang til afskrækkelse fra EU's og dets partneres side; understreger, at alle foranstaltninger bør træffes i koordination med Ukraine;

    11. understreger, at den nye pakke af sanktioner bør omfatte de russiske officerer og øverstkommanderende, der er involveret i planlægningen af en mulig invasion, og de personer og oligarker, der befinder sig i kredsen umiddelbart omkring præsiden Putin, samt deres familiemedlemmer; kræver, at sådanne sanktioner indebærer indefrysning af finansielle og fysiske aktiver i EU, rejseforbud og udelukkelse af Rusland fra SWIFT-betalingssystemet og dermed udelukker russiske virksomheder fra det internationale finansmarked og forhindrer køb af russisk statsgæld på de primære og sekundære markeder, og at de målrettes de vigtigste sektorer i den russiske økonomi og afbryder finansieringen til efterretningstjenester og militæret;

    12. understreger, at EU's første og umiddelbare handling i tilfælde af et russisk angreb på Ukraine bør være at annullere alle rejsemuligheder og ophæve visumfritagelsen for russiske indehavere af diplomatpas med undtagelse af akkrediterede diplomater;

    13. kræver, at EU træffer hurtige og troværdige foranstaltninger til at mindske sin afhængighed af importen af russisk energi, og anmoder EU om at udvise stærkere energisolidaritet med Ukraine i overensstemmelse med associeringsaftalen ved at øge de indbyrdes forbindelser mellem deres energiinfrastrukturer; opfordrer derfor indtrængende EU-institutionerne og alle medlemsstaterne til at sikre, at Nord Stream 2-rørledningen ikke bliver operationel, uanset om den på et tidspunkt opfylder bestemmelserne i EU's gasdirektiv[2]; gentager sine fundamentale betænkeligheder ved de langsigtede politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici, der er forbundet med Nord Stream 2-projektet; understreger behovet for at standse opførelsen af de kontroversielle kernekraftværker, der opføres af Rosatom;

    14. understreger, at EU's medlemsstater bør sikre, at de ikke længere er steder, der byder russisk rigdom og investeringer af uklar oprindelse velkommen, herunder ved at oprette en global sanktionsmekanisme til bekæmpelse af korruption og konsekvent gennemføre og håndhæve eksisterende direktiver om bekæmpelse af hvidvask af penge; opfordrer Kommissionen og Rådet til at øge bestræbelserne på at dæmme op for Kremls strategiske investeringer i EU med henblik på statsfjendtlig virksomhed, undergravning af demokratiske processer og institutioner og udbredelse af korruption og til at skabe mere gennemsigtighed, navnlig med hensyn til den russiske elites midler, som deponeres eller bruges i EU;

    15. understreger vigtigheden af at træffe håndfaste foranstaltninger for at afskrække Rusland fra at omgå de eksisterende EU-sanktioner; mener, at EU i dette øjemed bør revidere og ajourføre sine gældende forordninger for at lukke en række smuthuller med henblik på at gøre sanktionerne mere effektive og få Rusland til rent faktisk at betale en højere pris for sine fjendtlige handlinger;

    16. opfordrer Det Europæiske Råd til på dets møde den 16. december 2021 at drøfte og grundigt evaluere eventuelle mulige reaktioner på trusler imod Europas sikkerhed fra Den Russiske Føderations side og til at fortsætte sine tidligere drøftelser om en samlet EU-strategi over for Rusland; opfordrer EU og de europæiske partnere til at drøfte langsigtede planer for den europæiske sikkerhedsorden med henblik på i fællesskab at håndtere fremtidige militære trusler på kontinentet;

    17. opfordrer Den Russiske Føderation til at ophøre med at træffe unilaterale foranstaltninger, der er i modstrid med de forpligtelser, der blev indgået under Minskaftalerne, og forhindre den fortsatte gennemførelse heraf, ophøre med at forværre konflikten i det østlige Ukraine og skabe international tvivl om Den Russiske Føderations politiske vilje og kapacitet til at opfylde sine forpligtelser;

    18. opfordrer indtrængende Rusland og de russiskstøttede separatister til at overholde våbenhvileaftalen; opfordrer Rusland til at engagere sig konstruktivt i Normandietkvartetten og den trilaterale kontaktgruppe og til at føre sine internationale forpligtelser, navnlig i henhold til Minskaftalerne og FN's havretskonvention, ud i livet; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af alle ulovligt frihedsberøvede og fængslede ukrainske statsborgere; tilskynder Rådet til også at udvide anvendelsesområdet for sine sanktioner til at omfatte "pasudstedelse" og afholdelse af ulovlige valg på Krim og beslutningen om at give indbyggerne i de ikke-regeringskontrollerede områder af de ukrainske regioner Donetsk og Luhansk valgret til valget til Statsdumaen i september 2021 samt til at forhøje den pris, som Rusland betaler for at blokere for gennemførelsen af Minskaftalerne og drøftelserne i Normandietkvartetten; anmoder Den Internationale Straffedomstol om at efterforske de forbrydelser, der er begået af den russiske side og dens stedfortrædere på Krimhalvøen og i det østlige Ukraine; fremhæver den rolle, som Den Internationale Domstol og sager om universel jurisdiktion kan spille i denne henseende; mener, at den politiske og militære de facto-ledelse i de såkaldte folkerepublikker i Luhansk og Donetsk bør pålægges sanktioner inden for rammerne af den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner;

    19. understreger betydningen af OSCE's særlige observatørmission i Ukraine og af, at den er i stand til at fortsætte sit arbejde uden begrænsninger efter marts 2022, hvor dens nuværende mandat på nuværende tidpunkt forventes at udløbe;

    20. støtter kraftigt Ukraines bestræbelser på at retsforfølge russiske lejesoldater, der har begået krigsforbrydelser, og opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at øge deres samarbejde med henblik herpå;

    21. gentager sin støtte til den internationale undersøgelse af omstændighederne omkring den tragiske nedskydning af Malaysia Airlines' fly MH17, som muligvis kan udgøre en krigsforbrydelse, og gentager sin opfordring til at retsforfølge de ansvarlige;

    22. fordømmer præsident Putins undertegnelse af dekretet om forenklede handelsregler med henblik på at tillade øget adgang for varer til og fra de midlertidigt ikke-regeringskontrollerede områder i regionerne Donetsk og Luhansk i Ukraine, og opfordrer Rusland til at trække det tilbage; understreger, at sådanne ensidige foranstaltninger krænker Ukraines suverænitet og territoriale integritet, herunder med hensyn til toldkontrol, og kan øge spændingerne og forlænge status quo, samtidig med at den fremtidige reintegrationsproces hindres;

    23. hilser oprettelsen af og aktiviteterne i Den Internationale Krimplatform velkommen; mener, at den er et vigtigt redskab til at fastholde den ulovlige annektering af Krimhalvøen højt på den internationale dagsorden; udtrykker tilfredshed med EU's stærke støtte til dette initiativ og opfordrer EU til at bidrage yderligere til udviklingen af dets hørings- og koordineringsformat; beklager, at internationale organisationer og menneskerettighedsforkæmpere stadig nægtes adgang til Krim;

    24. opfordrer det russiske folk til ikke at tro på den allestedsnærværende officielle propaganda, der fremstiller Vesten som fjender af det russiske folk og den russiske stat; minder om, at demokrati og frihed kun er en trussel mod korrupte russiske eliter og ikke mod befolkningen; udtrykker ønske om at gå i dialog med og opbygge fremtidige forbindelser med et demokratisk Rusland; minder om, at den aggressive politik "Kreml i første række", som føres eksternt og internt, er til skade for det russiske folk;

    25. støtter de ukrainske myndigheder i deres bestræbelser på at reformere landet i overensstemmelse med bestemmelserne i associeringsaftalen og om det vidtgående og brede frihandelsområde; opfordrer EU-institutionerne til at fastholde et troværdigt langsigtet perspektiv for ukrainsk EU-medlemskab i overensstemmelse med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union, som for enhver europæisk stat; understreger, at sådanne bestræbelser er nødvendige for at øge Ukraines modstandsdygtighed og for mere effektivt at imødegå nuværende og fremtidig russisk aggression;

    26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Ukraines præsident, regering og parlament (Verkhovna Rada) og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament (Statsdumaen).

     

    Seneste opdatering: 15. december 2021
    Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik