FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om 90 år efter Holodomor: anerkendelse af massedrabene som følge af hungersnød som folkedrab
13.12.2022 - (2022/3001(RSP))
til erstatning af følgende beslutningsforslag:
B9‑0559/2022 (Renew)
B9‑0560/2022 (S&D)
B9‑0561/2022 (Verts/ALE)
B9‑0564/2022 (PPE)
B9‑0566/2022 (ECR)
Radosław Sikorski, Michael Gahler, Rasa Juknevičienė, Andrius Kubilius, David McAllister, Isabel Wiseler‑Lima, Vangelis Meimarakis, Jerzy Buzek, Vladimír Bilčík, Sandra Kalniete, Andrey Kovatchev, David Lega, Miriam Lexmann, Antonio López‑Istúriz White, Aušra Maldeikienė, Liudas Mažylis, Janina Ochojska, Michaela Šojdrová, Inese Vaidere, Alexander Alexandrov Yordanov, Dace Melbārde
for PPE-Gruppen
Pedro Marques, Tonino Picula, Włodzimierz Cimoszewicz
for S&D-Gruppen
Petras Auštrevičius, Nicola Beer, Katalin Cseh, Vlad Gheorghe, Nathalie Loiseau, Javier Nart, Michal Šimečka, Ramona Strugariu, Dragoş Tudorache
for Renew-Gruppen
Viola von Cramon‑Taubadel
for Verts/ALE-Gruppen
Anna Fotyga, Angel Dzhambazki, Charlie Weimers, Joachim Stanisław Brudziński, Jacek Saryusz‑Wolski, Witold Jan Waszczykowski, Roberts Zīle, Adam Bielan, Ladislav Ilčić, Alexandr Vondra, Valdemar Tomaševski, Veronika Vrecionová, Zbigniew Kuźmiuk, Eugen Jurzyca, Bogdan Rzońca, Elżbieta Rafalska, Ryszard Czarnecki, Carlo Fidanza, Assita Kanko, Beata Mazurek
for ECR-Gruppen
Fabio Massimo Castaldo
Europa-Parlamentets beslutning om 90 år efter Holodomor: anerkendelse af massedrabene som følge af hungersnød som folkedrab
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Ukraine og Rusland, navnlig sin beslutning af 23. oktober 2008 til minde om Holodomor, den kunstigt fremkaldte hungersnød i Ukraine (1932-1933)[1],
– der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
– der henviser til FN's konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab, verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-menneskerettighedstraktater og -instrumenter,
– der henviser til de fælles erklæringer om årsdagene for Holodomor, der blev vedtaget på FN's Generalforsamlings plenarforsamlinger,
– der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,
– der henviser til beslutningen fra det ukrainske Verkhovna Rada fra 2003, hvorved den bevidst fremkaldte hungersnød blev erklæret for folkedrab, til den ukrainske lov af 28. november 2006 om "Holodomor i Ukraine i 1932-1933" og til appellen fra det ukrainske Verkhovna Rada af 16. november 2022 til verdens parlamenter om anerkendelse af Holodomor i 1932-1933 som folkedrab på det ukrainske folk,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,
A. der henviser til, at FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab gør følgende række handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe, til kriminelle handlinger: der henviser til, at disse handlinger omfatter: at dræbe medlemmer af gruppen, at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade, med forsæt at påføre gruppen levevilkår, der er beregnet på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse, at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen, og med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe;
B. der henviser til, at Holodomor-hungersnøden i 1932-1933, som kostede millioner af ukrainere livet, blev kynisk planlagt og på grusom vis gennemført af det sovjetiske regime med henblik på at gennemtvinge Sovjetunionens politik om kollektivisering af landbruget og undertrykke det ukrainske folk og deres nationale identitet; der henviser til, at det sovjetiske regime anvendte lignende grusomme metoder i andre dele af Sovjetunionen, navnlig i Kasakhstan, Belarus, Nordkaukasus og andre steder; der henviser til, at undertrykkelsen af ukrainsk identitet også blev gennemført gennem et terrorherredømme mod indehaverne af Ukraines kulturelle identitet;
C. der henviser til, at der er dokumentation for, at det sovjetiske regime bevidst konfiskerede kornhøsten og forseglede grænserne for at forhindre ukrainere i at slippe væk fra hungersnøden; der henviser til, at Sovjetunionen i 1932 og 1933 eksporterede korn fra Ukraines område, mens folk på stedet sultede; der henviser til, at drabet på især den ukrainske landbefolkning ofte blev ledsaget af agitprop, der udpegede bønderne som syndebukke og fremstillede dem som gerningsmænd til hungersnøden;
D. der henviser til, at Ruslands igangværende angrebskrig mod Ukraine, ødelæggelsen af landets energi- og landbrugsinfrastruktur, blokeringen af eksporten af ukrainsk korn og Ruslands tyveri af millioner af ton korn har fornyet frygten for omfattende, kunstig hungersnød, navnlig i det globale syd, som er afhængig af ukrainsk korn til en overkommelig pris;
E. der henviser til, at det internationale samfund ikke har foretaget en klar juridisk og moralsk vurdering af sovjetiske forbrydelser; der henviser til, at renvaskning og forherligelse af det totalitære sovjetiske regime og genoplivningen af Stalins kult i Rusland har kulmineret med, at Rusland i dag er en statslig sponsor af terrorisme og en stat, der anvender terrorister, og i en gentagelse af forfærdelige forbrydelser mod det ukrainske folk i vor tid, såsom den igangværende "Kholodomor", Ruslands forsøg på at lade det ukrainske folk fryse ihjel gennem målrettet ødelæggelse af Ukraines civile energiinfrastruktur i løbet af vinteren;
F. der henviser til, at parlamenterne eller andre repræsentative statslige institutioner i over 20 lande i december 2022 havde anerkendt Holodomor som folkedrab eller som en forbrydelse mod det ukrainske folk og mod menneskeheden;
G. der henviser til, at det i 2022 og 2023 90 år siden, Holomodor fandt sted;
1. anerkender Holodomor, den kunstigt fremkaldte hungersnød i 1932-1933 i Ukraine som følge af det sovjetiske regimes bevidste politik, som folkedrab mod det ukrainske folk, for så vidt som det blev begået med det formål at ødelægge en gruppe af mennesker ved bevidst at påføre dem livsbetingelser, der ville medføre deres fysiske tilintetgørelse;
2. mindes alle ofrene for Holodomor og udtrykker sin solidaritet med det ukrainske folk, der har lidt under denne tragedie, navnlig med de sidste overlevende fra Holodomor og deres familier; udtrykker sin respekt over for dem, der døde som følge af disse forbrydelser begået af det totalitære sovjetiske regime;
3. fordømmer på det kraftigste disse folkedrabshandlinger begået af det totalitære sovjetiske regime, som resulterede i millioner af ukraineres død og i betydelig grad skadede grundlaget for det ukrainske samfund;
4. opfordrer alle lande, navnlig Den Russiske Føderation og de andre lande, der opstod efter Sovjetunionens opløsning, til at åbne deres arkiver om den kunstigt fremkaldte hungersnød i 1932-1933 i Ukraine;
5. opfordrer alle de lande og internationale organisationer, der endnu ikke har anerkendt Holodomor som folkedrab, til at gøre dette; opfordrer Den Russiske Føderation til som Sovjetunionens primære efterfølger officielt at anerkende Holodomor og undskylde disse forbrydelser;
6. opfordrer EU's medlemsstater og tredjelande til at fremme bevidstheden om disse begivenheder og andre forbrydelser begået af det sovjetiske regime ved at indarbejde historisk viden om dem i uddannelses- og forskningsprogrammer med henblik på at forhindre lignende tragedier i fremtiden;
7. beklager dybt, at 90-året for Holodomor finder sted, mens Rusland fortsætter sin angrebskrig mod Ukraine, krænker landets suverænitet og territoriale integritet og søger at likvidere Ukraine som nationalstat og ødelægge dets befolknings identitet og kultur; fordømmer endvidere, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine har skabt en global fødevarekrise, hvor Rusland har ødelagt og plyndret Ukraines kornlagre og fortsat gør det vanskeligt for Ukraine at eksportere korn til de socialt dårligst stillede lande;
8. fordømmer det nuværende russiske regimes manipulation af den historiske erindring med henblik på regimets overlevelse; gentager i denne forbindelse sin fordømmelse af de russiske myndigheders tvungne lukning af menneskerettigheds- og borgerrettighedsorganisationerne International Memorial Society og Memorial Human Rights Centre, en handling, der understregede det nuværende russiske regimes revisionistiske ideologi; opfordrer EU og medlemsstaterne, offentlige eller private institutioner og civilsamfundet til aktivt at fordømme og tilbagevise alle forsøg på at forvride historiske fakta eller manipulere den offentlige mening i Europa gennem fejlagtige historieopfattelser, der fremstilles og udbredes for at støtte kriminelle regimers ideologi og overlevelse; opfordrer alle EU-institutioner og medlemsstaterne til at støtte den akademiske verden og civilsamfundet i forbindelse med dokumentation af, forskning i og uddannelse i politisk undertrykkelse og totalitære forbrydelser i Sovjetunionen;
9. fordømmer på det kraftigste alle former for totalitarisme; beklager, at de forbrydelser, der er begået af det sovjetiske totalitære regime, endnu ikke er blevet evalueret ud fra et retligt perspektiv, at gerningsmændene hertil ikke er blevet retsforfulgt, og at forbrydelserne aldrig er blevet klart fordømt af det internationale samfund; opfordrer til en omfattende, historisk og juridisk vurdering af det sovjetiske regime og en gennemsigtig offentlig debat om dets forbrydelser, hvilket er af allerstørste betydning for opbygningen af en fælles europæisk historie og historiebevidsthed og dermed også for at styrke vores samfunds modstandsdygtighed over for moderne trusler mod demokratiet; gentager, at vurderingen af det sovjetiske regime og en gennemsigtig offentlig debat om dets forbrydelser er vigtigst for Rusland selv for at øge offentlighedens kendskab, opbygge modstandskraft over for desinformation og forvrængede historieopfattelser og forhindre gentagelser af lignende forbrydelser;
10. pålægger Europa-Parlamentets ansvarlige tjenestegrene straks at omsætte denne beslutning til russisk og ukrainsk;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Ukraines Verkhovna Rada, præsident og regering, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament, De Forenede Nationers generalsekretær, generalsekretæren for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Europarådets generalsekretær.