Fælles beslutningsforslag - RC-B9-0169/2023Fælles beslutningsforslag
RC-B9-0169/2023

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om Cambodja: sagen om oppositionsleder Kem Sokha

15.3.2023 - (2023/2589(RSP))

jf. forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4
til erstatning af følgende beslutningsforslag:
B9‑0169/2023 (The Left)
B9‑0174/2023 (Verts/ALE)
B9‑0176/2023 (Renew)
B9‑0178/2023 (PPE)
B9‑0184/2023 (ECR)
B9‑0186/2023 (S&D)

Željana Zovko, Michaela Šojdrová, Michael Gahler, Isabel Wiseler‑Lima, David McAllister, Ivan Štefanec, Peter Pollák, Vladimír Bilčík, Vangelis Meimarakis, Stelios Kympouropoulos, Krzysztof Hetman, Tomáš Zdechovský, David Lega, Eugen Tomac, Sandra Kalniete, Inese Vaidere
for PPE-Gruppen
Pedro Marques, Karsten Lucke, Marianne Vind
for S&D-Gruppen
Frédérique Ries, Abir Al‑Sahlani, Petras Auštrevičius, Nicola Beer, Izaskun Bilbao Barandica, Dita Charanzová, Olivier Chastel, Katalin Cseh, Vlad Gheorghe, Bernard Guetta, Svenja Hahn, Karin Karlsbro, Karen Melchior, Michal Šimečka, Ramona Strugariu, Hilde Vautmans
for Renew-Gruppen
Heidi Hautala
for Verts/ALE-Gruppen
Anna Fotyga, Karol Karski, Denis Nesci, Angel Dzhambazki, Eugen Jurzyca, Raffaele Stancanelli, Assita Kanko, Elżbieta Kruk, Adam Bielan, Bogdan Rzońca, Elżbieta Rafalska, Ryszard Czarnecki, Joachim Stanisław Brudziński, Witold Jan Waszczykowski, Zbigniew Kuźmiuk, Sergio Berlato
for ECR-Gruppen
Stelios Kouloglou
for The Left-Gruppen
Fabio Massimo Castaldo

Procedure : 2023/2589(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B9-0169/2023
Indgivne tekster :
RC-B9-0169/2023
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om Cambodja: sagen om oppositionsleder Kem Sokha

(2023/2589(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sine tidligere beslutninger om Cambodja,

 der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A. der henviser til, at byretten i Phnom Penh den 3. marts 2023 efter en retssag, som FN's eksperter anså for ikke at have opfyldt standarden i hverken cambodjansk eller international menneskerettighedslovgivning, idømte Kem Sokha 27 års fængsel, som han midlertidigt har fået tilladelse til at aftjene i husarrest, og suspenderede hans politiske ret til at stemme og stille op til valg på ubestemt tid;

 B. der henviser til, at Kem Sokha, tidligere formand for Cambodjas Nationale Redningsparti (CNRP), blev arresteret i 2017 på grund af beskyldninger om sammensværgelse om at vælte premierminister Hun Sen og tilbageholdt i vilkårlig varetægtsfængsling indtil hans betingede løsladelse i husarrest den 10. september 2018;

C. der henviser til, at den cambodjanske regering efter Cambodjas højesterets opløsning af det største oppositionsparti, CNRP, har slået ned på medlemmer af den politiske opposition ved at fængsle og idømme dem bøder og tvinge dem i eksil;

D. der henviser til, at premierminister Hun Sen næsten uafbrudt har været ved magten i 38 år, og at det regerende parti har absolut magt over staten og de lovgivende organer;

E. der henviser til, at regeringens undertrykkelse af uafhængige medier, civilsamfundsorganisationer og den politiske opposition, der begyndte i 2017, er fortsat, herunder gennem falske masseretssager, forfølgelse af aktivister såsom Seng Theary og ledelsen og medlemmer af oppositionspartiet Candlelight Party, begrænsning af frihedsrettigheder og nedlukning den 13. februar 2023 af VOD, et af Cambodjas sidste uafhængige medieforetagender;

1. opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Kem Sokha og alle oppositionsmedlemmer og aktivister, der er dømt eller tilbageholdt på grundlag af politisk motiverede anklager;

2. opfordrer indtrængende de cambodjanske myndigheder til at sikre et frit og retfærdigt valg i juli 2023, således at alle politiske partier kan gennemføre retfærdige, frie og gennemsigtige valgkampagner under tilsyn af en mere inklusiv og gennemsigtig national valgkomité; opfordrer til øjeblikkelig genetablering af CNRP med henblik på deltagelse i valget i 2023;

3. opfordrer myndighederne til at sætte en stopper for alle former for chikane, intimidering og politisk motiverede anklager mod oppositionsmedlemmer, fagforeningsfolk, menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundet og medieaktører og til omgående genetablering af VOD;

4. opfordrer til koordineret anvendelse af de tilgængelige politiske muligheder, herunder yderligere suspension af Cambodjas "alt undtagen våben"-status, hvis valget i 2023 afviger fra internationale standarder, eller hvis krænkelserne af menneskerettighederne fortsætter;

5. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastsætte benchmarks for menneskerettigheder for sit igangværende styrkede samarbejde med de cambodjanske myndigheder og til at yde bistand til Cambodjas civilsamfund og menneskerettighedsforkæmpere;

6. opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage målrettede sanktioner under den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner for at stille alle, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og opløsningen og den efterfølgende undertrykkelse af den cambodjanske opposition, til ansvar;

7. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, ASEAN's generalsekretær samt Cambodjas regering, premierminister og parlament.

 

Seneste opdatering: 15. marts 2023
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik