Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsorden
7. valgperiode - juli 2009
PDF 1225k
INDHOLDSFORTEGNELSE
REGISTER
OPLYSNING TIL LÆSEREN

AFSNIT VII  : UDVALG OG DELEGATIONER
KAPITEL 1  : UDVALG - NEDSÆTTELSE OG SAGSOMRÅDER

Artikel 187  : Stedfortrædere

1.    De politiske grupper og løsgængerne kan for hvert udvalg udpege et antal faste stedfortrædere svarende til det antal ordinære medlemmer, som repræsenterer de enkelte grupper og løsgængerne i udvalget. Parlamentets formand underrettes herom. Sådanne faste stedfortrædere har ret til at deltage i og tale på udvalgets møder samt, såfremt det ordinære medlem ikke er til stede, at deltage i afstemninger.

2.    Er et ordinært medlem ikke til stede, og er der ikke valgt faste stedfortrædere, eller er disse ikke til stede, kan det ordinære udvalgsmedlem vælge et andet medlem af samme politiske gruppe til at repræsentere sig ved møderne og stemme på sine vegne. Udvalgets formand underrettes om navnet på denne stedfortræder, inden afstemningen indledes.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på løsgængerne.

Den forudgående underretning, der er omhandlet i stk. 2, sidste punktum, skal gives inden drøftelsens afslutning eller inden påbegyndelsen af afstemningen om det eller de punkter, for hvilket eller hvilke det ordinære medlem lader sig repræsentere ved stedfortræder.

*
*        *

Disse bestemmelser omfatter to elementer, der klart fremgår af teksten:

-    En politisk gruppe kan ikke have flere faste stedfortrædere, end den har ordinære medlemmer i et udvalg.

-    Kun de polit iske grupper kan udpege faste stedfortrædere; de skal blot underrette Parlamentets formand herom.

Konklusion:

-    Status som fast stedfortræder forudsætter tilhørsforhold til en bestemt politisk gruppe.

-    Skifter et medlem politisk gru ppe, kan med lemmet ikke bevare det mandat som fast stedfortræder, den pågældende havde i sin oprindelige gruppe.

-    Ændres antallet af de ordinære medlemmer, som en politisk gruppe råder over i et udvalg, ændres antallet af faste stedfortrædere tilsvarend e.

-    Et ud valgsmedlem kan under ingen omstændigheder være stedfortræder for et medlem, der tilhører en anden politisk gruppe.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik