Europa-Parlamentet (1) og Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "de to institutioner") har,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 295, og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (i det følgende benævnt "traktaterne"),

under henvisning til de interinstitutionelle aftaler og dokumenter, der regulerer forbindelserne mellem de to institutioner,

under henvisning til Parlamentets forretningsorden (2), særlig artikel 105, 106 og 127 samt bilag VIII og XIV.

under henvisning til de udstedte politiske retningslinjer og de relevante redegørelser, som den valgte formand for Kommissionen forelagde den 15. september 2009 og den 9. februar 2010, og til de redegørelser, de enkelte kandidater til posterne som medlem af Kommissionen afgav under deres høringer i parlamentsudvalgene, og

ud fra følgende betragtninger:

A.    Lissabontraktaten styrker den demokratiske legitimitet i Den Europæiske Unions beslutningsproces.

B.    De to institutioner tillægger en effektiv gennemførelse og implementering af EU-retten den allerstørste betydning.

C.    Denne rammeaftale berører ikke de to institutioners eller nogen anden EU-institutions eller noget andet EU-organs kompetencer og prærogativer, men søger at sikre, at disse kompetencer og prærogativer udøves så effektivt og så gennemsigtigt som muligt.

D.    Denne rammeaftale bør fortolkes i overensstemmelse med de institutionelle rammer, der er fastlagt i traktaterne.

E.    Kommissionen vil tage behørigt hensyn til de roller, traktaterne tildeler henholdsvis Parlamentet og Rådet, især hvad angår det grundlæggende princip om ligebehandling, der er fastlagt i punkt 9.

F.    Det er hensigtsmæssigt at ajourføre rammeaftalen fra maj 2005 (3) og erstatte den med følgende tekst.

vedtaget følgende aftale:

I. ANVENDELSESOMRÅDE

1.    Med henblik på bedre at afspejle det "særlige partnerskab" mellem Parlamentet og Kommissionen er de to institutioner enige om nedennævnte foranstaltninger, der skal styrke Kommissionens politiske ansvar og legitimitet, udvide den konstruktive dialog, forbedre udvekslingen af informationer mellem de to institutioner og forbedre samarbejdet om procedurer og planlægning.

De er også enige om specifikke bestemmelser om:

-    Kommissionens møder med nationale eksperter, jf. bilag 1

-    tilsendelse af fortrolige oplysninger til Parlamentet, jf. bilag 2

-    forhandling og indgåelse af internationale aftaler, jf. bilag 3, og

-    tidsplan for Kommissionens arbejdsprogram, jf. bilag 4.

II. POLITISK ANSVAR

2.    Efter at være blevet foreslået af Det Europæiske Råd forelægger den indstillede formand for Kommissionen de politiske retningslinjer for sin mandatperiode for Parlamentet, således at sagen kan forhandles på et velinformeret grundlag, inden Parlamentets afstemning om valg.

3.    Parlamentet hører den valgte formand for Kommissionen i god tid før indledningen af procedurerne for godkendelse af den nye Kommission, jf. artikel 106 i Parlamentets forretningsorden. Parlamentet tager hensyn til den valgte kommissionsformands bemærkninger.

Kandidaterne til posterne som medlem af Kommissionen sikrer, at alle relevante oplysninger fremlægges i fuldt omfang, i overensstemmelse med uafhængighedsforpligtelsen i artikel 245 TEUF.

Procedurerne udformes således, at det sikres, at den samlede indstillede Kommission vurderes på en åben, retfærdig og konsekvent måde.

4.    Hvert enkelt medlem af Kommissionen påtager sig det politiske ansvar for indsatsen inden for sit ansvarsområde, uden at dette berører princippet om Kommissionens kollegialitet.

Kommissionens formand har det fulde ansvar for at identificere enhver interessekonflikt, som bevirker, at et kommissionsmedlem ikke kan varetage sine opgaver.

Kommissionens formand er ligeledes ansvarlig for enhver efterfølgende foranstaltning, der træffes i denne anledning og underretter straks Parlamentets formand herom skriftligt.

Kommissionsmedlemmers deltagelse i valgkampagner er reguleret i adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen.

Kommissionsmedlemmer, der deltager aktivt i valgkampagner som kandidater til valg til Europa-Parlamentet, bør tage valgorlov uden løn med virkning fra slutningen af den sidste mødeperiode før valget.

Kommissionens formand underretter i god tid Parlamentet om sin beslutning om at bevilge en sådan orlov med angivelse af det medlem af Kommissionen, som vil overtage det relevante ansvarsområde i orlovsperioden.

5.    Udtrykker Parlamentet over for Kommissionens formand mistillid til et bestemt medlem af Kommissionen, overvejer Kommissionens formand grundigt, om han/hun skal anmode det pågældende medlem om at træde tilbage i overensstemmelse med artikel 17, stk. 6, TEU. Formanden skal enten kræve, at medlemmet træder tilbage, eller under den følgende mødeperiode give Parlamentet sin begrundelse for at nægte dette.

6.    Såfremt det bliver nødvendigt at udnævne en efterfølger for et kommissionsmedlem inden udløbet af den pågældendes tjenesteperiode, jf. artikel 246, stk. 2, TEUF, vil Kommissionens formand grundigt overveje resultatet af høringen af Parlamentet, inden der gives samtykke til Rådets afgørelse.

Parlamentet sikrer, at dets procedurer gennemføres hurtigst muligt, således at Kommissionens formand kan nå at overveje Parlamentets udtalelse grundigt, før kommissionsmedlemmet udnævnes.

I tilfælde, hvor der kun er kort tid tilbage af et kommissionsmedlems tjenesteperiode, jf. artikel 246, stk. 3, TEUF, vil Kommissionens formand ligeledes grundigt overveje Parlamentets holdning.

7.    Agter Kommissionens formand at ændre fordelingen af ansvarsområder mellem Kommissionens medlemmer i løbet af dens mandatperiode, jf. artikel 248 TEUF, underretter han/hun Parlamentet i god tid inden den relevante høring i Parlamentet om disse ændringer. Formandens afgørelse om ændring af fordelingen af ansvarsområder kan træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

8.    Såfremt Kommissionen fremsætter forslag om en revision af adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen vedrørende interessekonflikter eller etisk adfærd, anmoder den om en udtalelse fra Parlamentet.

III. KONSTRUKTIV DIALOG OG INFORMATIONSUDVEKSLING

i) Almindelige bestemmelser

9.    Kommissionen garanterer, at den vil overholde det grundlæggende princip om ligebehandling af Parlamentet og Rådet, navnlig hvad angår adgang til møder og udlevering af bidrag eller anden information, især om lovgivnings- og budgetmæssige spørgsmål.

10.    Kommissionen træffer inden for rammerne af sine beføjelser foranstaltninger til bedre at inddrage Parlamentet, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til Parlamentets synspunkter på området for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

11.    Der skal indføres en række ordninger med henblik på at udmønte det "særlige partnerskab" mellem Parlamentet og Kommissionen i praksis:

-    Kommissionens formand vil efter anmodning fra Parlamentet og mindst to gange om året mødes med Formandskonferencen for at drøfte spørgsmål af fælles interesse

-    Kommissionens formand vil føre en løbende dialog med Parlamentets formand om centrale horisontale spørgsmål og større lovgivningsmæssige forslag. Denne dialog bør også omfatte indbydelse af Parlamentets formand til at deltage i kommissærkollegiets møder

-    Kommissionens formand eller den næstformand, der er ansvarlig for interinstitutionelle forbindelser, skal indbydes til at deltage i Formandskonferencens og Udvalgsformandskonferencens møder, når der skal drøftes specifikke spørgsmål vedrørende fastlæggelse af dagsordener for plenarmøder, de interinstitutionelle forbindelser mellem Parlamentet og Kommissionen samt lovgivnings- og budgetmæssige spørgsmål

-    der afholdes årligt møder mellem Formandskonferencen, Udvalgsformandskonferencen og kommissærkollegiet med henblik på at drøfte relevante spørgsmål, herunder forberedelsen og gennemførelsen af Kommissionens arbejdsprogram

-    Formandskonferencen og Udvalgsformandskonferencen underretter i god tid Kommissionen om resultaterne af deres drøftelser, når disse har en interinstitutionel dimension. Parlamentet holder endvidere Kommissionen fuldt og regelmæssigt underrettet om resultatet af dets møder vedrørende tilrettelæggelsen af mødeperioder under hensyntagen til Kommissionens synspunkter. Dette berører ikke punkt 45

-    med henblik på at sikre en regelmæssig udveksling af information mellem de to institutioner mødes Parlamentets og Kommissionens generalsekretærer med jævne mellemrum.

12.    De enkelte medlemmer af Kommissionen sikrer, at der foregår en regelmæssig og direkte udveksling af oplysninger mellem kommissionsmedlemmet og formanden for det relevante parlamentsudvalg.

13.    Kommissionen offentliggør ikke forslag til retsakter eller andre vigtige initiativer eller beslutninger, før den skriftligt har underrettet Parlamentet herom.

På grundlag af Kommissionens arbejdsprogram fastlægger de to institutioner på forhånd og efter fælles aftale, hvilke initiativer af særlig betydning, der skal forelægges plenarforsamlingen. Kommissionen vil principielt først forelægge plenarforsamlingen disse initiativer og først derefter offentligheden.

På samme måde fastlægger de, hvilke forslag og initiativer der skal orienteres om på Formandskonferencen eller formidles til det relevante parlamentsudvalg eller dets formand på passende måde.

Disse afgørelser træffes inden for rammerne af den løbende dialog mellem de to institutioner, jf. punkt 11 i denne aftale, og ajourføres regelmæssigt under behørig hensyntagen til enhver politisk udvikling.

14.    Såfremt et internt kommissionsdokument - som Parlamentet ikke er blevet orienteret om i henhold til denne rammeaftale - bringes i omløb uden for institutionerne, kan Parlamentets formand anmode om, at det straks oversendes til Parlamentet, således at det kan videregives til ethvert medlem af Parlamentet, der måtte anmode herom.

15.    Kommissionen vil i forbindelse med sit arbejde med at forberede og gennemføre EU-lovgivning, herunder "soft law" og delegerede retsakter, fremlægge fuldstændig information om og dokumentation for sine møder med nationale eksperter. Såfremt Parlamentet anmoder herom, kan Kommissionen også indbyde Parlamentets eksperter til disse møder.

De relevante bestemmelser er fastlagt i bilag 1.

16.    Senest tre måneder efter vedtagelsen af en parlamentsbeslutning skal Kommissionen skriftligt underrette Parlamentet om, hvordan den har reageret på specifikke anmodninger rettet til den i Parlamentets beslutninger, herunder i sager, hvor den ikke har været i stand til at følge Parlamentets synspunkter. Denne frist kan forkortes, såfremt en anmodning er af hastende karakter. Fristen kan forlænges med en måned, såfremt en anmodning kræver et mere omfattende forarbejde, og dette dokumenteres behørigt. Parlamentet vil sørge for, at denne underretning distribueres bredt inden for institutionen.

Parlamentet vil bestræbe sig på at undgå, at der stilles spørgsmål til mundtlig eller skriftlig besvarelse om emner, som Kommissionen i forvejen har taget stilling til i en skriftlig opfølgningsmeddelelse til Parlamentet.

Kommissionen forpligter sig til at aflægge rapport om den konkrete opfølgning af enhver anmodning om fremsættelse af forslag i henhold til artikel 225 TEUF (lovgivningsmæssig initiativbetænkning) inden for en frist på tre måneder fra vedtagelsen af den tilsvarende beslutning på plenarmødet. Senest efter ét år fremsætter Kommissionen et forslag til retsakt eller opfører forslaget i sit arbejdsprogram for det følgende år. Fremsætter Kommissionen ikke et forslag, giver den Parlamentet en detaljeret begrundelse herfor.

Kommissionen forpligter sig endvidere til at indlede et tæt og tidligt samarbejde med Parlamentet om enhver anmodning om lovgivningsinitiativer hidrørende fra borgerinitiativer.

For så vidt angår dechargeproceduren finder de specifikke bestemmelser i punkt 31 anvendelse.

17.    Såfremt der fremsættes forslag om lovgivningsmæssige retsakter på grundlag af initiativer, henstillinger eller begæringer efter artikel 289, stk. 4, TEUF, underretter Kommissionen efter anmodning Parlamentets relevante udvalg om sin holdning til disse forslag.

18.    De to institutioner er enige om at samarbejde på området for forbindelser med de nationale parlamenter.

Parlamentet og Kommissionen samarbejder om gennemførelsen af protokol nr. 2 til TEUF om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Dette samarbejde omfatter ordninger for eventuelle nødvendige oversættelser af begrundede udtalelser fra nationale parlamenter.

Når de i artikel 7 i protokol nr. 2 til TEUF omhandlede tærskler er nået, sørger Kommissionen for at få oversat alle de begrundede udtalelser, der er fremsat af nationale parlamenter, sammen med sin egen holdning hertil.

19.    Kommissionen underretter Parlamentet om listen over de ekspertgrupper, der er nedsat til at bistå Kommissionen under udøvelsen af dens initiativret. Listen ajourføres regelmæssigt og offentliggøres.

I denne sammenhæng underretter Kommissionen på passende måde det kompetente parlamentsudvalg på specifik og begrundet anmodning fra udvalgets formand om disse gruppers virksomhed og sammensætning.

20.    De to institutioner fører gennem passende kanaler en konstruktiv dialog om spørgsmål vedrørende vigtige administrative forhold, særlig spørgsmål, der har direkte virkninger for Parlamentets egen administration.

21.    Såfremt Parlamentet fremsætter forslag om en revision af bestemmelserne i sin forretningsorden vedrørende forbindelserne med Kommissionen, anmoder det om en udtalelse fra Kommissionen.

22.    Påberåbes der fortrolighed med hensyn til oplysninger, der videregives i henhold til denne rammeaftale, finder bestemmelserne i bilag 2 anvendelse.

ii) Internationale aftaler og udvidelse

23.    Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud i alle faser af forhandlingen om og indgåelsen af internationale aftaler, herunder ved fastlæggelsen af forhandlingsdirektiverne. Kommissionen handler på en måde, der giver dens forpligtelser i henhold til artikel 218 TEUF fuld virkning, samtidig med at hver institutions rolle i henhold til artikel 13, stk. 2, TEU respekteres.

Kommissionen anvender de i bilag 3 fastlagte ordninger.

24.    Parlamentet skal modtage den i punkt 23 omhandlede underretning i så god tid, at det i givet fald kan udtrykke sine synspunkter, og således at Kommissionen er i stand til at tage hensyn til Parlamentets synspunkter i videst muligt omfang. Underretningen af Parlamentet skal som hovedregel ske via det kompetente parlamentsudvalg og i givet fald på et plenarmøde. I behørigt begrundede tilfælde kan underretningen gives til mere end ét parlamentsudvalg.

Parlamentet og Kommissionen påtager sig at fastsætte passende procedurer og sikkerhedsforanstaltninger for tilsendelse af fortrolige oplysninger fra Kommissionen til Parlamentet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 2.

25.    De to institutioner anerkender, at det som følge af deres forskellige institutionelle roller er Kommissionen, der repræsenterer Den Europæiske Union i internationale forhandlinger, med undtagelse af forhandlinger om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og andre i traktaterne fastlagte tilfælde.

Når Kommissionen repræsenterer Unionen på internationale konferencer, giver den på Parlamentets anmodning en delegation af medlemmer af Europa-Parlamentet mulighed for at deltage som observatører i EU-delegationer, således at Parlamentet straks kan underrettes fuldt ud om aktiviteterne på konferencen. Kommissionen påtager sig i påkommende fald systematisk at orientere parlamentsdelegationen om resultatet af forhandlingerne.

Medlemmer af Europa-Parlamentet må ikke deltage direkte i disse forhandlinger. De kan dog, inden for rammerne af de juridiske, tekniske og diplomatiske muligheder, tildeles observatørstatus af Kommissionen. Afviser Kommissionen at gøre dette, oplyser den Parlamentet om grundene hertil.

Herudover giver Kommissionen medlemmer af Europa-Parlamentet mulighed for at deltage som observatører i alle relevante møder under dens ansvar før og efter forhandlingsmøderne.

26.    Kommissionen holder på samme betingelser systematisk Parlamentet underrettet om møder i organer oprettet ved multilaterale internationale aftaler, der involverer Unionen, og letter adgangen for medlemmer af Europa-Parlamentet, der deltager i EU-delegationer som observatører, til sådanne møder, når de pågældende organer skal træffe afgørelser, der kræver Parlamentets godkendelse, eller hvis gennemførelse kan nødvendiggøre vedtagelse af retsakter efter den almindelige lovgivningsprocedure.

27.    Kommissionen giver endvidere parlamentsdelegationer, der indgår i EU-delegationer ved internationale konferencer, adgang til at benytte alle EU-delegationernes faciliteter ved sådanne lejligheder, i overensstemmelse med det overordnede princip om godt samarbejde mellem institutionerne inden for rammerne af den disponible logistik.

Parlamentets formand sender senest fire uger før en konferences begyndelse et forslag til Kommissionens formand om optagelse af en parlamentsdelegation i EU-delegationen med angivelse af parlamentsdelegationslederens navn og antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, der ønskes optaget. Denne frist kan undtagelsesvist forkortes i behørigt begrundede tilfælde.

Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet i parlamentsdelegationen og af disses medarbejdere skal være proportionalt med den samlede EU-delegations størrelse.

28.    Kommissionen holder Parlamentet fuldt orienteret om fremskridtene i tiltrædelsesforhandlinger og navnlig om vigtige aspekter og udviklinger, således at det i god tid kan udtrykke sine synspunkter gennem de relevante parlamentsprocedurer.

29.    Såfremt Parlamentet vedtager en henstilling i henhold til artikel 90, stk. 4, i sin forretningsorden om de forhold, der er omtalt i punkt 28, og såfremt Kommissionen af vægtige grunde beslutter, at den ikke kan støtte den pågældende henstilling, redegør den for grundene over for Parlamentet på et plenarmøde eller på det førstkommende møde i det relevante parlamentsudvalg.

iii) Gennemførelse af budgettet

30.    Inden Kommissionen på donorkonferencer giver tilsagn, som indebærer nye finansielle forpligtelser og kræver budgetmyndighedens samtykke, underretter den budgetmyndigheden og tager dennes bemærkninger under overvejelse.

31.    I forbindelse med den årlige dechargeprocedure i henhold til artikel 319 TEUF forelægger Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere gennemførelsen af budgettet for det pågældende år, og som formanden for det parlamentsudvalg, der er ansvarligt for dechargeproceduren i henhold til bilag VII i Parlamentets forretningsorden, anmoder om til dette formål.

Fremkommer der nye aspekter vedrørende tidligere år, der allerede er givet decharge for, forelægger Kommissionen alle nødvendige oplysninger om sagen med henblik på at nå frem til en løsning, der er acceptabel for begge parter.

iv) Forholdet til reguleringsagenturer

32.    Kandidater til posten som administrerende direktør for reguleringsagenturer bør deltage i høringer i parlamentsudvalg.

Kommissionen og Parlamentet vil endvidere i forbindelse med drøftelserne i den interinstitutionelle arbejdsgruppe om agenturer, der blev nedsat i marts 2009, sigte mod en fælles tilgang til spørgsmålet om de decentrale agenturers rolle og stilling i EU's institutionelle landskab, ledsaget af fælles retningslinjer for oprettelsen, opbygningen og driften af disse agenturer samt finansierings- budget-, tilsyns- og forvaltningsspørgsmål.

IV. SAMARBEJDE OM LOVGIVNINGSPROCEDURER OG -PLANLÆGNING

i) Kommissionens arbejdsprogram og Den Europæiske Unions programmering

33.    Kommissionen tager initiativ til Unionens årlige og flerårige programmering med henblik på at indgå interinstitutionelle aftaler.

34.    Kommissionen forelægger hvert år sit arbejdsprogram.

35.    De to institutioner samarbejder i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i bilag 4.

Kommissionen tager hensyn til Parlamentets prioriteringer.

Kommissionen giver tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om sine planer for hvert enkelt punkt i sit arbejdsprogram.

36.    Kommissionen skal give en forklaring, hvis den ikke er i stand til at fremsætte specifikke forslag i arbejdsprogrammet for det pågældende år, eller hvis den fraviger programmet.

Kommissionens næstformand med ansvar for interinstitutionelle forbindelser forpligter sig til regelmæssigt at aflægge beretning til Udvalgsformandskonferencen om den politiske gennemførelse af Kommissionens arbejdsprogram for det pågældende år.

ii) Procedurer for vedtagelse af retsakter

37.    Kommissionen forpligter sig til omhyggeligt at gennemgå de ændringer, som Parlamentet vedtager til dets forslag til retsakter, med henblik på at tage hensyn til dem i et eventuelt ændret forslag.

Når Kommissionen i henhold til artikel 294 TEUF afgiver sin udtalelse om Parlamentets ændringer, forpligter den sig til at tage størst muligt hensyn til de ændringer, der er vedtaget ved andenbehandlingen; såfremt den af vægtige grunde og efter behandling i kollegiet beslutter ikke at vedtage eller støtte disse ændringer, skal den redegøre for sin beslutning over for Parlamentet og under alle omstændigheder i sin udtalelse om Parlamentets ændringer, jf. artikel 294, stk. 7, litra c), TEUF.

38.    Når der er tale om et initiativ forelagt af mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, jf. artikel 76 TEUF, forpligter Parlamentet sig til ikke at vedtage nogen betænkning i det relevante udvalg, før det har modtaget Kommissionens udtalelse om initiativet.

Kommissionen forpligter sig til at afgive sin udtalelse om et sådant initiativ senest 10 uger efter dets forelæggelse.

39.    Kommissionen giver en detaljeret begrundelse i god tid før den trækker et forslag tilbage, som Parlamentet allerede har vedtaget en holdning til ved førstebehandling.

Kommissionen indleder en ny mandatperiode med at gennemgå alle udestående forslag med henblik på enten at bekræfte dem politisk eller trække dem tilbage under behørig hensyntagen til de synspunkter, Parlamentet har udtrykt.

40.    Ved særlige lovgivningsprocedurer, der kræver høring af Parlamentet, herunder andre procedurer, som den i artikel 148 TEUF fastlagte, skal Kommissionen:

i)    træffe foranstaltninger til at forbedre inddragelsen af Parlamentet, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til Parlamentets synspunkter, navnlig ved at sikre, at Parlamentet får den fornødne tid til at behandle Kommissionens forslag

ii)    sørge for i god tid at minde Rådets organer om, at der ikke må indgås politiske aftaler om dens forslag, før Parlamentet har vedtaget sin udtalelse. Den anmoder om, at forhandlingerne afsluttes på ministerniveau, når medlemmerne af Rådet har haft et rimeligt tidsrum til at behandle Parlamentets udtalelse

iii)    sørge for, at Rådet følger de regler, som er udviklet i Den Europæiske Unions Domstols praksis, om at Parlamentet skal høres på ny, såfremt Rådet ændrer et kommissionsforslag væsentligt. Kommissionen skal orientere Parlamentet om eventuelle påmindelser til Rådet om, at der skal foretages fornyet høring

iv)    forpligte sig til i givet fald at trække et forslag til retsakt tilbage, som Parlamentet har forkastet. Såfremt Kommissionen af vægtige grunde efter behandling i kollegiet beslutter at fastholde forslaget, begrunder den dette i en redegørelse til Parlamentet.

41.    Med henblik på at forbedre planlægningen af lovgivningen forpligter Parlamentet sig på sin side til:

i)    at planlægge de lovgivningsmæssige afsnit af sine dagsordener således, at de bringes i overensstemmelse med Kommissionens arbejdsprogram og de beslutninger, som det har vedtaget om programmet, navnlig med henblik på at forbedre planlægningen af de prioriterede forhandlinger

ii)    i det omfang det er hensigtsmæssigt for proceduren, at overholde rimelige frister ved vedtagelsen af sin holdning ved førstebehandlingen under den almindelige lovgivningsprocedure og i forbindelse med høringsproceduren

iii)    i videst muligt omfang at udnævne ordførere for kommende forslag, så snart Kommissionens arbejdsprogram er vedtaget

iv)    at behandle anmodninger om fornyet høring som spørgsmål af absolut prioritet, forudsat at det har modtaget alle de nødvendige oplysninger.

iii) Spørgsmål i tilknytning til bedre lovgivning

42.    Kommissionen sikrer, at dens konsekvensanalyser gennemføres på dens ansvar ved en gennemsigtig procedure, der sikrer en uafhængig analyse. Konsekvensanalyserne offentliggøres rettidigt og tager højde for en række forskellige scenarier, herunder "undlade at handle" løsningen, og forelægges i princippet det relevante parlamentsudvalg i løbet af fasen med information til de nationale parlamenter i henhold til protokol nr. 1 og 2 til TEUF.

43.    På områder, hvor Parlamentet normalt er inddraget i lovgivningsprocessen, anvender Kommissionen, hvor det er relevant og behørigt begrundet, "soft law" efter at have givet Parlamentet lejlighed til at give udtryk for sine synspunkter. Kommissionen giver, når den vedtager sit forslag, en grundig redegørelse for, hvordan Parlamentets synspunkter er blevet tilgodeset.

44.    For at sikre bedre overvågning af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten, bestræber Kommissionen og Parlamentet sig på at indføje obligatoriske sammenligningstabeller og fastlægge en bindende frist for gennemførelsen, som for direktivers vedkommende normalt ikke bør overstige to år.

Kommissionen stiller i tilgift til sine særberetninger og den årlige beretning om gennemførelsen af EU-retten oversigter over alle traktatbrudsprocedurer fra tidspunktet for åbningsskrivelsen til rådighed for Parlamentet, herunder - efter anmodning fra Parlamentet, på enkeltsagsbasis og under overholdelse af fortrolighedsreglerne, især dem, der er anerkendt af Den Europæiske Unions Domstol - oplysninger om de spørgsmål, der er omfattet af traktatbrudsproceduren.

V. KOMMISISONENS DELTAGELSE I PARLAMENTETS FORHANDLINGER

45.    Er Kommissionens tilstedeværelse ved møder i plenarforsamlingen eller andre af Parlamentets organer påkrævet, prioriterer den denne tilstedeværelse i forhold til andre konkurrerende begivenheder eller indbydelser.

Kommissionen sikrer navnlig, at kommissionsmedlemmer er til stede på plenarmøderne under behandlingen af de dagsordenspunkter, der hører under deres ansvarsområde, når Parlamentet anmoder herom. Dette gælder for de foreløbige dagsordensforslag, som Formandskonferencen godkender under den foregående mødeperiode.

Parlamentet søger at sikre, at dagsordenspunkter for en mødeperiode, som hører under samme kommissionsmedlems ansvarsområder, som hovedregel opføres samlet.

46.    På Parlamentets anmodning vil der blive indført en fast spørgetid med Kommissionens formand. Denne spørgetid vil falde i to dele: den første del, med deltagelse af de politiske gruppers ledere eller disses repræsentanter, afvikles på et rent spontant grundlag; den anden del skal dreje sig om et bestemt politisk emne, der vedtages på forhånd, senest torsdagen før den pågældende mødeperiode, men uden forberedte spørgsmål.

Desuden skal der indføres en spørgetid med medlemmer af Kommissionen, herunder næstformanden for eksterne forbindelser/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik efter samme mønster som spørgetiden med Kommissionens formand med henblik på at reformere den eksisterende spørgetid. Denne spørgetid skal vedrøre de enkelte kommissionsmedlemmers sagsområder.

47.    Kommissionsmedlemmer skal høres, hvis de anmoder om det.

Med forbehold af artikel 230 TEUF, vedtager de to institutioner generelle regler for fordelingen af taletid mellem sig.

De to institutioner er enige om, at deres vejledende tildeling af taletid bør respekteres.

48.    For at sikre, at kommissionsmedlemmerne kan være til stede, forpligter Parlamentet sig til at bestræbe sig på at fastholde sine endelige forslag til dagsorden.

Såfremt Parlamentet ændrer sit endelige forslag til dagsorden eller rækkefølgen af punkterne på dagsordenen for en mødeperiode, underretter det straks Kommissionen. Kommissionen gør sit bedste for at sikre, at det ansvarlige kommissionsmedlem kan være til stede.

49.    Kommissionen kan senest frem til Formandskonferencens vedtagelse af det endelige forslag til dagsorden for en mødeperiode foreslå medtagelse af punkter på dagsordenen. Parlamentet tager størst muligt hensyn til sådanne forslag.

50.    Parlamentsudvalg tilstræber at fastholde deres forslag til dagsorden og dagsordener.

Ændrer et parlamentsudvalg sit forslag til dagsorden eller sin dagsorden, underrettes Kommissionen straks herom. Parlamentsudvalgene bestræber sig navnlig på at overholde en rimelig frist med henblik på at muliggøre kommissionsmedlemmernes tilstedeværelse på deres møder.

Er der ikke udtrykkeligt anmodet om et kommissionsmedlems tilstedeværelse på et parlamentsudvalgsmøde, sikrer Kommissionen, at den er repræsenteret ved en kompetent embedsmand på et passende niveau.

Parlamentsudvalgene vil bestræbe sig på at samordne deres arbejde, herunder undgå afholdelse af parallelle møder om samme spørgsmål, og på ikke at afvige fra forslaget til dagsorden, således at Kommissionen kan sikre et passende repræsentationsniveau.

Er der på et udvalgsmøde vedrørende et kommissionsforslag blevet anmodet om tilstedeværelse af en højtstående tjenestemand (generaldirektør eller direktør), skal Kommissionens repræsentant kunne tage ordet.

VI. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

51.    Kommissionen bekræfter sit tilsagn om snarest muligt at undersøge de lovgivningsmæssige retsakter, som ikke blev tilpasset til forskriftsproceduren med kontrol inden Lissabontraktatens ikrafttræden, med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at tilpasse disse retsakter til ordningen med delegerede retsakter, der er indført ved artikel 290 TEUF.

Det endelige mål om et sammenhængende system af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er fuldt i overensstemmelse med traktaten, bør nås gennem en løbende vurdering af karakteren og indholdet af de foranstaltninger, som på nuværende tidspunkt er omfattet af forskriftsproceduren med kontrol, således at de efterhånden kan tilpasses ordningen i artikel 290 TEUF.

52.    Bestemmelserne i denne rammeaftale supplerer den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (4) uden at berøre den og foregriber ikke en eventuel yderligere revision af samme. Med forbehold af fremtidige forhandlinger mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet forpligter de to institutioner sig til at nå til enighed om væsentlige ændringer som forberedelse til de kommende forhandlinger om tilpasning af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning til de nye bestemmelser, der er indført ved Lissabontraktaten, under hensyntagen til gældende praksis og denne rammeaftale.

De er i relation til målet om bedre lovgivning også enige om behovet for at forstærke den eksisterende interinstitutionelle kontaktmekanisme på politisk og på teknisk plan med henblik på at sikre et effektivt interinstitutionelt samarbejde mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet.

53.    Kommissionen forpligter sig til hurtigt at indlede Unionens årlige og flerårige programmering med henblik på at indgå interinstitutionelle aftaler, jf. artikel 17 TEU.

Kommissionens arbejdsprogram er Kommissionens bidrag til Unionens årlige og flerårige programmering. Når det er blevet vedtaget af Kommissionen, bør der afholdes trepartsforhandlinger mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen med henblik på at nå frem til en aftale om Unionens programmering.

De to institutioner tager i den forbindelse, og så snart Parlamentet, Rådet og Kommissionen er nået til enighed om Unionens programmering, denne rammeaftales bestemmelser om programmering op til revision.

Parlamentet og Kommissionen opfordrer Rådet til snarest muligt at påbegynde drøftelser om Unionens programmering i overensstemmelse med artikel 17 TEUF.

54.    De to institutioner foretager regelmæssigt en evaluering af den praktiske gennemførelse af denne rammeaftale og af dens bilag. Den tages op til revision ved udgangen af 2011 på grundlag af de praktiske erfaringer.

Bilag 1:   Kommissionsmøder med nationale eksperter

Dette bilag fastlægger de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af rammeaftalens punkt 15.

1.    Anvendelsesområde

Bestemmelserne i rammeaftalens punkt 15 vedrører følgende møder:

1)    kommissionsmøder inden for rammerne af de ekspertgrupper, Kommissionen har nedsat, hvortil nationale myndigheder fra samtlige medlemsstater indbydes, for så vidt som de vedrører forberedelse og gennemførelse af EU-lovgivning, herunder "soft law" og delegerede retsakter

2)    ad hoc-kommissionsmøder, hvortil nationale eksperter fra samtlige medlemsstater indbydes, for så vidt som de vedrører forberedelse og gennemførelse af EU-lovgivning, herunder "soft law" og delegerede retsakter.

Møder i komitologiudvalg er undtaget, dog uden at det berører nuværende og fremtidige særlige ordninger vedrørende underretning af Europa-Parlamentet om udøvelsen af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser (5).

2.    Oplysninger, der skal fremsendes til Parlamentet

Kommissionen forpligter sig til at sende Parlamentet den samme dokumentation, som den sender til de nationale myndigheder i forbindelse med de ovennævnte møder. Kommissionen vil fremsende disse dokumenter, herunder dagsordener, til en særlig mailboks i Parlamentet samtidig med, at de sendes til de nationale eksperter.

3.    Indbydelse af Parlamentets eksperter

Efter at være blevet anmodet herom af Parlamentet kan Kommissionen beslutte at opfordre Parlamentet til at sende parlamentseksperter med til Kommissionsmøder med nationale eksperter, jf. punkt 1.

Bilag 2:   Tilsendelse af fortrolige oplysninger til Parlamentet

1. Anvendelsesområde

1.1.    I dette bilag fastsættes bestemmelser om Kommissionens tilsendelse til Parlamentet af fortrolige oplysninger, jf. punkt 1.2., og disses behandling som led i udøvelsen af Parlamentets prærogativer og beføjelser. De to institutioner handler i overensstemmelse med deres gensidige pligt til loyalt samarbejde og med fuld gensidig tillid, samt under nøje overholdelse af relevante traktatbestemmelser.

1.2.    Ved oplysninger forstås alle skriftlige eller mundtlige oplysninger, uanset medium og ophavsmand.

1.2.1.    Ved "fortrolige oplysninger" forstås "EU-klassificerede oplysninger" og ikke-klassificerede "andre fortrolige oplysninger".

1.2.2.    Ved "EU-klassificerede oplysninger" forstås enhver oplysning og ethvert materiale, der er klassificeret som "TRÈS SECRET UE/ EU TOP SECRET", "SECRET UE", "CONFIDENTIEL UE" eller "RESTREINT UE", eller som er mærket med en tilsvarende national eller international klassifikationsbetegnelse, der ved uberettiget videregivelse i forskellig grad kunne skade Unionens interesser eller en eller flere medlemsstater, uanset om sådanne oplysninger hidrører fra Unionen eller er modtaget fra medlemsstater, tredjelande eller internationale organisationer.

a)    TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET: denne klassifikation anvendes kun til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne forvolde Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser overordentlig alvorlig skade.

b)    SECRET UE: denne klassifikation anvendes kun til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne forvolde Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser alvorlig skade.

c)    CONFIDENTIEL UE: denne klassifikation anvendes til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne forvolde Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters vitale interesser skade.

d)    RESTREINT UE: denne klassifikation anvendes til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne være uhensigtsmæssig for Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters interesser.

1.2.3.    Ved "andre fortrolige oplysninger" forstås enhver anden fortrolig oplysning, herunder oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, som Parlamentet har anmodet om, og/eller som videregives af Kommissionen.

1.3.    Kommissionen sikrer, at Parlamentet får adgang til fortrolige oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag, når den fra et eller en af de i punkt 1.4. nævnte parlamentsorganer eller hvervsindehavere modtager en anmodning om tilsendelse af fortrolige oplysninger. Desuden kan Kommissionen på eget initiativ videregive enhver fortrolig oplysning i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag.

1.4.    I dette bilags forstand kan følgende anmode Kommissionen om fortrolige oplysninger:

-    Parlamentets formand

-    formændene for de berørte parlamentsudvalg

-    Præsidiet og Formandskonferencen, samt

-    ledere af Parlamentsdelegationer, som deltager i EU-delegationer på internationale konferencer.

1.5.    Dette bilags anvendelsesområde omfatter ikke oplysninger om traktatbrudsprocedurer og konkurrencesager, for så vidt der endnu ikke foreligger en endelig kommissionsafgørelse eller en dom fra Den Europæiske Unions Domstol på det tidspunkt, hvor anmodningen fra et eller en af de i punkt 1.4. nævnte parlamentsorganer eller hvervsindehavere modtages, eller der er tale om hensyn til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Dette berører ikke rammeaftalens punkt 44 og Parlamentets budgetkontrolbeføjelser.

1.6.    Disse bestemmelser berører ikke afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF truffet af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse (6)og de relevante bestemmelser i Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom af 28. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (7).

2. Generelle bestemmelser

2.1.    Efter anmodning fra et parlamentsorgan/en hvervsindehaver som nævnt i punkt 1.4. sender Kommissionen hurtigst muligt det pågældende parlamentsorgan/den pågældende hvervsindehaver alle de fortrolige oplysninger, der er nødvendige, for at Parlamentet kan udøve sine prærogativer og beføjelser. De to institutioner respekterer inden for deres respektive beføjelser og ansvarsområder:

-    grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til retfærdig rettergang og retten til beskyttelse af privatlivet

-    bestemmelser vedrørende retslige og disciplinære procedurer

-    beskyttelse af forretningshemmeligheder og kommercielle forbindelser

-    beskyttelse af Unionens interesser, særlig i tilknytning til offentlig sikkerhed, forsvar, internationale forbindelser, valutastabilitet og finansielle interesser.

I tilfælde af uenighed forelægges spørgsmålet for de to institutioners formænd, således at de kan bilægge tvisten.

Fortrolige oplysninger fra en stat, en institution eller en international organisation videregives kun med dennes samtykke.

2.2.    EU-klassificerede oplysninger videregives til og behandles og beskyttes af Parlamentet under overholdelse af de fælles minimumsstandarder for sikkerhed, som anvendes af de øvrige EU-institutioner, særlig Kommissionen.

Kommissionen sikrer ved klassificering af oplysninger, der hidrører fra den, at den anvender den relevante klassifikationsgrad i overensstemmelse med de internationale standarder og definitioner og sine interne bestemmelser under behørig hensyntagen til, at Parlamentet skal kunne få adgang til klassificerede dokumenter for effektivt at kunne udøve sine beføjelser og prærogativer.

2.3.    Hersker der tvivl om en oplysnings fortrolige karakter eller om den relevante klassifikationsgrad, eller er det nødvendigt at fastlægge de relevante nærmere betingelser for dens meddelelse i overensstemmelse med punkt 3.2., hører de to institutioner hinanden hurtigst muligt og forud for fremsendelsen af dokumentet. Under disse høringer repræsenteres Parlamentet af formanden for det berørte parlamentsorgan, om nødvendigt sammen med ordføreren, eller af den hvervsindehaver, der indgav anmodningen. Kommissionen repræsenteres af det ansvarlige kommissionsmedlem efter høring af medlemmet af Kommissionen med ansvar for sikkerhedsanliggender. I tilfælde af uenighed forelægges spørgsmålet de to institutioners formænd, således at de kan bilægge tvisten.

2.4.    Er der efter afslutning af proceduren i punkt 2.3. ikke opnået enighed, opfordrer Parlamentets formand efter begrundet anmodning fra det berørte parlamentariske organ/den hvervsindehaver, som indgav anmodningen, Kommissionen til inden for den behørigt angivne passende frist at fremsende den pågældende fortrolige oplysning og angiver, hvilke af de nærmere betingelser i punkt 3.2. i dette bilag der skal opfyldes. Inden udløbet af denne frist meddeler Kommissionen skriftligt Parlamentet sin endelige holdning, som Parlamentet i givet fald forbeholder sig ret til at gøre indsigelse imod.

2.5.    Adgang til EU-klassificerede oplysninger gives i overensstemmelse med de gældende regler vedrørende personlig sikkerhedsgodkendelse.

2.5.1.    Adgang til oplysninger, der er klassificeret "TRÈS SECRET UE/ EU TOP SECRET", "SECRET UE" og "CONFIDENTIEL UE", gives kun til Parlamentets tjenestemænd og ansatte ved Parlamentet, der arbejder for politiske grupper, for hvem det er strengt nødvendigt, og som på forhånd er udpeget af det parlamentsorgan/ hvervsindehaveren som personer, for hvem indsigt er tjenstlig nødvendig, og som er sikkerhedsgodkendt til den pågældende klassifikationsgrad.

2.5.2.    I kraft af Parlamentets prærogativer og beføjelser gives medlemmer, som ikke råder over en personlig sikkerhedsgodkendelse, adgang til dokumenter, der er klassificeret som "CONFIDENTIEL UE", efter praktiske ordninger, der er fastlagt efter fælles overenskomst, herunder undertegnelse af en erklæring på tro og love om, at de ikke vil videregive indholdet af de pågældende dokumenter til tredjemand.

Adgang til dokumenter, der er klassificeret som "SECRET UE", gives medlemmer, som har fået en passende personlig sikkerhedsgodkendelse.

2.5.3.    Der træffes foranstaltninger med støtte fra Kommissionen for at sikre, at de nationale myndigheders nødvendige bidrag til godkendelsesproceduren hurtigst muligt modtages af Parlamentet.

De nærmere oplysninger om kategorien eller kategorierne af personer, der skal have adgang til de fortrolige oplysninger, meddeles samtidig med anmodningen.

Forud for adgangen til disse oplysninger orienteres hver enkelt person om fortrolighedsgraden og de deraf følgende sikkerhedsforpligtelser.

I forbindelse med revisionen af dette bilag og de fremtidige sikkerhedsregler, jf. punkt 4.1 og punkt 4.2, tages spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelse op til fornyet behandling.

3. Nærmere regler for adgang til og behandling af fortrolige oplysninger

3.1.    De fortrolige oplysninger, der meddeles efter procedurerne i punkt 2.3. og i givet fald punkt 2.4., stilles på kommissionsformandens eller et kommissionsmedlems ansvar til rådighed for det parlamentsorgan/den hvervsindehaver, der har indgivet anmodningen, på følgende betingelser:

Parlamentet og Kommissionen sørger for den fortrolige oplysnings registrering og sporbarhed.

Mere specifikt fremsendes EU-klassificerede oplysninger klassificeret som "CONFIDENTIEL UE" og "SECRET UE" fra Kommissionens Generalsekretariats centralregister til den tilsvarende kompetente tjenestegren i Parlamentet, der vil være ansvarlig for efter de vedtagne regler at stille dem til rådighed for det parlamentsorgan/ den hvervsindehaver, der har indgivet anmodningen.

Fremsendelse af EU-klassificerede oplysninger klassificeret som "TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET" underkastes yderligere regler, der aftales mellem Kommissionen og det parlamentsorgan/den hvervsindehaver, der har indgivet anmodningen, med henblik på at sikre et beskyttelsesniveau svarende til klassifikationsgraden.

3.2.    Med forbehold af bestemmelserne i punkt 2.2. og 2.4. og de fremtidige sikkerhedsregler, som er omhandlet i punkt 4.1., fastsættes de nærmere regler for adgang til oplysningerne og bevarelse af deres fortrolige karakter efter fælles overenskomst forud for fremsendelsen af oplysningerne. I denne overenskomst mellem kommissionsmedlemmet med ansvar for det pågældende politikområde og det parlamentsorgan (repræsenteret ved sin formand)/den hvervsindehaver, der har indgivet anmodningen, skal en af de i punkt 3.2.1. og 3.2.2. nævnte muligheder være valgt med henblik på at sikre et passende fortrolighedsniveau.

3.2.1.    For så vidt angår de personer, de fortrolige oplysninger må udleveres til, bør en af følgende muligheder vælges:

-    oplysninger udelukkende forbeholdt Parlamentets formand (kun i absolutte undtagelsestilfælde)

-    Præsidiet og/eller Formandskonferencen

-    formanden og ordføreren for det relevante parlamentsudvalg

-    alle medlemmer (faste og stedfortrædende) af det relevante parlamentsudvalg

-    alle medlemmer af Europa-Parlamentet.

De pågældende fortrolige oplysninger må ikke offentliggøres eller videregives til nogen anden modtager uden Kommissionens samtykke.

3.2.2.    For så vidt ordningerne for behandling af fortrolige oplysninger bør der være følgende muligheder

a)    gennemsyn af dokumenter i et sikkert læseværelse, hvis oplysningerne har klassifikationsgrad "CONFIDENTIEL UE" og derover

b)    afholdelse af et møde for lukkede døre, kun med deltagelse af Præsidiets og Formandskonferencens medlemmer eller af faste og stedfortrædende medlemmer af det kompetente parlamentsudvalg samt af de tjenestemænd i Parlamentet og de medarbejdere, der arbejder for de politiske grupper, som formanden på forhånd har udpeget som havende behov for at blive informeret, og hvis tilstedeværelse er strengt nødvendig, forudsat at de har fået den krævede sikkerhedsgodkendelse, under hensyntagen til følgende betingelser:

-    alle dokumenter kan være nummererede, blive omdelt ved mødets begyndelse og indsamlet igen ved dets afslutning. Der må ikke tages noter eller fotokopier

-    protokollen fra mødet må ikke omtale drøftelsen af det punkt, som er behandlet fortroligt.

Inden udleveringen kan alle personoplysninger fjernes fra dokumenterne.

Fortrolige oplysninger, som afgives mundtligt til modtagere i Parlamentet, skal være omfattet af det samme beskyttelsesniveau, som hvis de blev afgivet skriftligt. Dette kan omfatte en højtidelig erklæring fra modtagerne af oplysningerne om, at de ikke vil videregive oplysningernes indhold til tredjemand.

3.2.3.    Når skriftlige oplysninger skal gennemses i et sikkert læseværelse, sikrer Parlamentet, at der rent faktisk forefindes:

-    et sikkert system for lagring af fortrolige oplysninger

-    et sikkert læseværelse uden fotokopimaskiner, telefoner, fax, scanner eller anden teknik til reproduktion eller videresendelse af dokumenter m.m.

-    sikkerhedsregler for adgang til læseværelset med registrering i et adgangsregister og en højtidelig erklæring om, at de behandlede fortrolige oplysninger ikke vil blive videregivet.

3.2.4.    Ovenstående forhindrer ikke, at institutionerne kan aftale andre tilsvarende ordninger.

3.3.    Overholdes disse ordninger ikke, finder, for medlemmernes vedkommende, sanktionsbestemmelserne i bilag VIII til Parlamentets forretningsorden og for Parlamentets tjenestemænds og øvrige ansattes vedkommende, de relevante bestemmelser i artikel 86 i tjenestemandsvedtægten (8) eller artikel 49 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte anvendelse.

4. Afsluttende bestemmelser

4.1.    Kommissionen og Parlamentet træffer de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag.

Kommissionens og Parlamentets kompetente tjenestegrene samarbejder med henblik herpå snævert om gennemførelsen af dette bilag. Dette omfatter kontrollen af fortrolige oplysningers sporbarhed og regelmæssig fælles kontrol af de anvendte sikkerhedsordninger og -standarder.

Parlamentet forpligter sig til om nødvendigt at tilpasse sine interne bestemmelser til gennemførelsen af de sikkerhedsregler for behandlingen af fortrolige oplysninger, der er fastlagt i dette bilag.

Parlamentet forpligter sig til hurtigst muligt at fastlægge sine fremtidige sikkerhedsordninger og kontrollere disse ved fælles overenskomst med Kommissionen med henblik på at fastslå at sikkerhedsstandarderne stemmer overens. Dette vil få virkning for dette bilag for så vidt angår:

-    tekniske sikkerhedsbestemmelser og -standarder vedrørende håndtering og lagring af fortrolige oplysninger, herunder sikkerhedsforanstaltninger inden for fysisk sikkerhed samt personale-, dokument- og it-sikkerhed

-    nedsættelse af et særligt tilsynsudvalg sammensat af medlemmer med den fornødne sikkerhedsgodkendelse til håndtering af EU-klassificerede oplysninger klassificeret som "TRÈS SECRET UE/ EU TOP SECRET".

4.2.    Parlamentet og Kommissionen vil gennemgå dette bilag og om fornødent tilpasse det senest på tidspunktet for den revision, der er omtalt i rammeaftalens punkt 54, for at tage højde for nye udviklinger i form af:

-    fremtidige sikkerhedsregler, der berører Parlamentet og Kommissionen

-    andre aftaler eller retsakter af relevans for fremsendelsen af oplysninger mellem institutionerne.

Bilag 3    Forhandling og indgåelse af internationale aftaler

Dette bilag indeholder de nærmere bestemmelser for fremsendelse af oplysninger til Parlamentet om forhandling og indgåelse af internationale aftaler, jf. rammeaftalens punkt 23, 24 og25:

1.    Kommissionen informerer Parlamentet om sine planer om at foreslå indledningen af forhandlinger på samme tid, som den informerer Rådet.

2.    I overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalens punkt 24 skal Kommissionen, når den forelægger forslag til forhandlingsdirektiver for Rådet til vedtagelse, samtidig forelægge dem for Parlamentet.

3.    Kommissionen tager behørigt hensyn til Parlamentets bemærkninger under hele forhandlingsprocessen.

4.    I overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalens punkt 23 holder Kommissionen Parlamentet løbende og hurtigt underrettet om forhandlingsprocessen frem til det tidspunkt, hvor aftalen paraferes, og redegør for, om og i bekræftende fald hvordan Parlamentets bemærkninger er indarbejdet i den forhandlede tekst, samt i benægtende fald oplyse, hvorfor det ikke er sket.

5.    I forbindelse med internationale aftaler, hvis indgåelse kræver Parlamentets godkendelse, giver Kommissionen i løbet af forhandlingsprocessen Parlamentet alle de relevante oplysninger, som den også giver Rådet (eller det særlige udvalg, Rådet har udpeget). Dette omfatter ændringsforslag til vedtagne forhandlingsdirektiver, forhandlingsoplæg, vedtagne artikler, den vedtagne dato for parafering af aftalen og den aftaletekst, der skal paraferes. Kommissionen skal endvidere sende ethvert relevant dokument modtaget fra en tredjepart til såvel Parlamentet som Rådet (eller det særlige udvalg, Rådet har udpeget), med forbehold af tredjepartens samtykke. Kommissionen skal holde det kompetente parlamentsudvalg underrettet om udviklingen i forhandlingerne og især redegøre for, hvordan Parlamentets synspunkter er blevet tilgodeset.

6.    I forbindelse med internationale aftaler, der ikke kræver Parlamentets godkendelse, sørger Kommissionen for, at Parlamentet underrettes straks og fuldt ud, ved at forelægge det oplysninger, som mindst omfatter udkastene til forhandlingsdirektiver, de vedtagne forhandlingsdirektiver samt de efterfølgende forhandlinger og disses afslutning.

7.    Kommissionen underretter i overensstemmelse med bestemmelserne i rammeaftalens punkt 24 Parlamentet rettidigt og detaljeret, når en international aftale paraferes, og informerer Parlamentet så tidligt som muligt, når den agter at foreslå Rådet en midlertidig anvendelse af samme, herunder om begrundelsen herfor, medmindre sagens hastende karakter forhindrer Kommissionen heri.

8.    Kommissionen underretter Rådet og Parlamentet samtidigt og rettidigt, hvis den agter at foreslå Rådet at suspendere en international aftale, og anfører grundene hertil.

9.    For så vidt angår internationale aftaler, der henhører under godkendelsesproceduren i TEUF, holder Kommissionen også Parlamentet fuldt underrettet, inden den godkender ændringer af en aftale, som Rådet undtagelsesvis har bemyndiget, jf. artikel 218, stk. 7, TEUF.

Bilag 4:   Tidsplan for Kommissionens arbejdsprogram

Kommissionens arbejdsprogram skal ledsages af en liste over lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag for de kommende år. Kommissionens arbejdsprogram dækker det kommende år og giver endvidere detaljerede oplysninger om Kommissionens prioriteter for de efterfølgende år. Kommissionens arbejdsprogram kan derfor danne grundlag for en struktureret dialog med Parlamentet med henblik på at nå frem til en fælles forståelse.

Kommissionens arbejdsprogram skal også omfatte planlagte initiativer om soft law, tilbagetrækning af forslag og forenkling.

1.    Inden for den første halvdel af et givet år skal Kommissionens medlemmer føre en løbende dialog med de relevante parlamentsudvalg om gennemførelsen af Kommissionens arbejdsprogram for det pågældende år og om forberedelsen af dens kommende arbejdsprogram. Hvert parlamentsudvalg skal på grundlag heraf aflægge beretning til Udvalgsformandskonferencen om resultatet af denne løbende dialog.

2.    Udvalgsformandskonferencen skal sideløbende hermed føre drøftelser med Kommissionens næstformand med ansvar for interinstitutionelle forbindelser for at evaluere gennemførelsen af Kommissionens igangværende arbejdsprogram, drøfte forberedelsen af Kommissionens kommende arbejdsprogram og gøre status over resultaterne af den løbende bilaterale dialog mellem de berørte parlamentsudvalg og de relevante kommissionsmedlemmer.

3.    Udvalgsformandskonferencen skal i juni fremlægge en sammenfattende rapport for Formandskonferencen, der bl.a. omfatter resultaterne af evalueringen af Kommissionens arbejdsprograms gennemførelse samt Parlamentets prioriteter for Kommissionens næste arbejdsprogram. Parlamentet underretter Kommissionen herom.

4.    På grundlag af denne sammenfattende rapport vedtager Parlamentet under mødeperioden i juli en beslutning, hvori det redegør for sin holdning, navnlig vedrørende anmodninger fremsat i lovgivningsmæssige initiativbetænkninger.

5.    Hvert år under den første mødeperiode i september vil der blive afholdt en debat om Unionens tilstand, hvorunder Kommissionens formand holder en tale, hvori han gør status over det indeværende år og opstiller prioriteterne for de følgende år. Med henblik herpå vil Kommissionens formand give Parlamentet en skriftlig redegørelse for de vigtigste retningslinjer for udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogram for det følgende år.

6.    Fra begyndelsen af september kan de kompetente parlamentsudvalg og de relevante kommissionsmedlemmer mødes til en mere detaljeret drøftelse om fremtidige prioriteringer inden for hvert enkelt politikområde. Disse møder rundes af med et møde mellem Udvalgsformandskonferencen og kommissærkollegiet og i givet fald et møde mellem Formandskonferencen og Kommissionens formand.

7.    Hvert år i oktober vedtager Kommissionen sit arbejdsprogram for det følgende år. Derefter forelægger Kommissionens formand arbejdsprogrammet for Parlamentet på et passende plan.

8.    Parlamentet kan drøfte og vedtage en beslutning herom under mødeperioden i december.

9.    Denne tidsplan finder anvendelse på enhver regelmæssig programmeringscyklus, bortset fra parlamentsvalgår, som falder sammen med afslutningen af Kommissionens mandatperiode.

10.    Denne tidsplan foregriber ikke fremtidige aftaler om interinstitutionel programmering.