Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsorden
8. valgperiode - Juli 2014
PDF 1257k
INDHOLDSFORTEGNELSE
REGISTER
OPLYSNING TIL LÆSEREN

AFSNIT V  : FORBINDELSERNE MED ANDRE INSTITUTIONER OG ORGANER
KAPITEL 1  : UDNÆVNELSER

Artikel 119  : Forslag om mistillidsvotum til Kommissionen

1.    1/10 af Parlamentets medlemmer kan indgive forslag til Parlamentets formand om mistillidsvotum til Kommissionen.

2.    Forslaget skal være forsynet med betegnelsen "Forslag om mistillidsvotum" og skal være begrundet. Det fremsendes til Kommissionen.

3.    Formanden giver straks medlemmerne meddelelse om forslagets indgivelse.

4.    Forhandlingen om mistillidsvotum finder tidligst sted 24 timer efter, at medlemmerne har fået meddelelse om modtagelsen af et forslag om mistillidsvotum.

5.    Afstemningen om forslaget sker ved navneopråb og finder tidligst sted 48 timer efter forhandlingens begyndelse.

6.    Forhandlingen og afstemningen finder sted senest under den mødeperiode, der følger efter forslagets indgivelse.

7.    Forslaget om mistillidsvotum er vedtaget, hvis det opnår et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer og et flertal blandt Parlamentets medlemmer. Afstemningsresultatet meddeles formanden for Rådet og formanden for Kommissionen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik