Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsorden
8. valgperiode - Juli 2018
EPUB 171kPDF 971k
INDHOLDSFORTEGNELSE
TILLÆG
REGISTER
OPLYSNING TIL LÆSEREN
KOMPENDIUM OVER DE VIGTIGSTE RETSAKTER MED RELATION TIL FORRETNINGSORDENEN

AFSNIT VII : SESSIONER
KAPITEL 7 : MØDEREFERATER

Artikel 194 : Fuldstændigt forhandlingsreferat (1)

1.   For hvert møde udarbejdes et fuldstændigt forhandlingsreferat som et flersproget dokument, hvor samtlige mundtlige bidrag gengives på det originale officielle sprog.

2.   Formanden kan, uden at det begrænser andre disciplinære midler, lade indlæg fra medlemmer, som ikke på forhånd har fået ordet, eller som overskrider taletiden, slette af det fuldstændige forhandlingsreferat.

3.   Talerne kan inden for fem arbejdsdage foretage rettelser til udskriften af deres mundtlige bidrag. Rettelser skal fremsendes til sekretariatet inden for denne frist.

4.   Det flersprogede fuldstændige forhandlingsreferat offentliggøres som tillæg til  Den Europæiske Unions Tidende og opbevares i Parlamentets arkiv.

5.   Efter anmodning fra et medlem udarbejdes en oversættelse til et hvilket som helst af de officielle sprog af uddrag af det fuldstændige forhandlingsreferat. Om nødvendigt skal oversættelsen leveres med kort frist.

(1) Artikel 194, stk. 2, 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse på udvalg, hvor der udarbejdes et fuldstændigt forhandlingsreferat (se artikel 206, stk. 5).
Seneste opdatering: 22. maj 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik