Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsorden
9. valgperiode - September 2021
EPUB 142kPDF 662k
INDHOLDSFORTEGNELSE
OPLYSNING TIL LÆSEREN
KOMPENDIUM OVER DE VIGTIGSTE RETSAKTER MED RELATION TIL FORRETNINGSORDENEN

AFSNIT I : MEDLEMMER, PARLAMENTETS ORGANER OG POLITISKE GRUPPER
KAPITEL 3 : ORGANER OG OPGAVER

Artikel 25 : Præsidiets opgaver

1.   Præsidiet udfører de opgaver, det får overdraget i henhold til denne forretningsordenen.

2.   Præsidiet træffer afgørelse om finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende Parlamentets interne organisation, dets sekretariat og dets organer.

3.   Præsidiet træffer afgørelse om finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende medlemmerne på forslag af generalsekretæren eller en politisk gruppe.

4.   Præsidiet træffer afgørelse i spørgsmål vedrørende mødernes afvikling.

5.   Præsidiet vedtager bestemmelserne vedrørende løsgængere, jf. artikel 36.

6.   Præsidiet fastsætter Parlamentets sekretariats stillingsfortegnelse og regulativerne for tjenestemænds og øvrige ansattes administrative og finansielle stilling.

7.   Præsidiet opstiller det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag.

8.   Præsidiet vedtager retningslinjerne for kvæstorerne og kan anmode dem om at udføre visse opgaver.

9.   Præsidiet godkender udvalgsmøder eller tjenesterejser uden for de sædvanlige arbejdssteder, høringer samt ordføreres undersøgelses- og informationsrejser.

Når sådanne møder eller tjenesterejser godkendes, fastsættes samtidig sprogordningen herfor på grundlag af den adfærdskodeks om flersprogethed, som Præsidiet har vedtaget. Dette gælder ligeledes for delegationer.

10.   Præsidiet udnævner generalsekretæren, jf. artikel 234.

11.   Præsidiet fastsætter gennemførelsesbestemmelserne vedrørende reglerne om statut for og finansiering af politiske partier og fonde på europæisk plan.

12.   Præsidiet fastsætter regler for Parlamentets og dets organers samt hvervsindehaveres og andre medlemmers behandling af fortrolige oplysninger under hensyntagen til de interinstitutionelle aftaler, der måtte være indgået om dette spørgsmål. Sådanne regler offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

13.   Formanden og/eller Præsidiet kan betro almindelige eller specielle opgaver fra formandens og/eller Præsidiets kompetenceområde til ét eller flere medlemmer af Præsidiet. Samtidig fastlægges, hvorledes disse opgaver skal gennemføres.

14.   Præsidiet udpeger to næstformænd, der skal varetage gennemførelsen af forbindelserne med de nationale parlamenter.

15.   Præsidiet udpeger en næstformand, der skal varetage gennemførelsen af strukturerede høringer af det europæiske civilsamfund om emner af stor betydning.

16.   Præsidiet er ansvarligt for anvendelsen af medlemmernes statut og træffer afgørelse om størrelsen af godtgørelser på grundlag af det årlige budget.

Seneste opdatering: 26. august 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik