Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Ruslands angrebskrig mod Ukraine,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om historiebevidsthed,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),

–  der henviser til Genèvekonventionerne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at det russiske regime den 24. februar 2022 erklærede, at det ville indlede en "særlig militæroperation" i Ukraine på grundlag af falske påstande om, at det havde pligt til at beskytte civile;

B.  der henviser til, at Den Russiske Føderation siden den 24. februar 2022 reelt har ført en uprovokeret, uberettiget og ulovlig angrebskrig mod Ukraine i fortsættelse af tidligere aggressioner siden 2014 og fortsat overtræder principperne i FN-pagten gennem sine aggressive handlinger mod Ukraines suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet og åbenlyst og groft overtræder den humanitære folkeret som fastsat i Genèvekonventionerne fra 1949, navnlig gennem den massive anvendelse af målrettede angreb på civilbefolkningen, beboelsesområder og civil infrastruktur;

C.  der henviser til, at FN's Generalforsamling i sin resolution af 2. marts 2022 straks klassificerede Ruslands krig mod Ukraine som en aggressionshandling i strid med artikel 2, stk. 4, i FN-pagten og i sin resolution af 14. november 2022 anerkendte, at det er nødvendigt at drage Den Russiske Føderation til ansvar for dens angrebskrig og gøre den juridisk og økonomisk ansvarlig for dens internationalt ulovlige handlinger, og at Rusland bør betale erstatning for de forvoldte skader og ødelæggelser;

D.  der henviser til, at Ruslands aggression mod Ukraine ikke er en isoleret handling, men en videreførelse af landets imperialistiske politik, som bl.a. omfatter en krig mod Tjetjenien og den militære aggression mod Georgien i 2008 og besættelsen af Krim og indledningen af krigen i Donbas i 2014;

E.  der henviser til, at Den Russiske Føderations præsident forud for indledningen af Ruslands omfattende angrebskrig mod nabolandet Ukraine fremsatte adskillige offentlige erklæringer med henblik på at retfærdiggøre magtanvendelsen ved hjælp af historierevisionisme, falske anklager og illegitime krav om anerkendelse af landets særinteresser i Ukraine og andre nabolande;

F.  der henviser til, at det russiske regime har gjort udbredt brug af desinformation, bl.a. på grundlag af fordrejede historiske argumenter, og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding i et forsøg på at retfærdiggøre sin aggressionsforbrydelse, tilskynde den russiske befolkning til at støtte dets ulovlige regime og dets ulovlige angrebskrig mod nabolandet Ukraine, gribe ind i demokratiske processer i andre lande og mindske støtten blandt befolkningen i andre lande til fortsat international bistand og støtte til Ukraine mod Ruslands angrebskrig; der henviser til, at det russiske regime benægter Ukraines særskilte nationale identitet og fejlagtigt hævder den som en del af den russiske verden ("Russkij mir"), hvilket er en fortælling med rod i imperialistisk ideologi; der henviser til, at Rusland nedriver Holodomor-mindesmærker og genskaber nedrevne monumenter til ære for Lenin i de besatte områder i Ukraine;

G.  der henviser til, at Rusland ikke har erkendt den utilgivelige indledende rolle, som Sovjetunionen spillede i de tidlige faser af Anden Verdenskrig, f.eks. gennem ikke-angrebspagten fra 1939 mellem Nazityskland og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (Sovjetunionen) og dens hemmelige protokoller, ofte kaldet Molotov-Ribbentrop-pagten fra 1939, hvori de to totalitære regimer indgik et komplot om at opdele Europa i eksklusive indflydelsessfærer, og ej heller har erkendt sit ansvar for de mange grusomheder og masseforbrydelser, der blev begået i områder, der var besat af Sovjetunionen, og at det nuværende russiske regime tilmed har instrumentaliseret historien og skabt en "sejrskult" om Anden Verdenskrig for at mobilisere borgere ideologisk og manipulere dem til at støtte en ulovlig angrebskrig;

H.  der henviser til, at Rusland har opbygget en stadig større desinformationskampagne baseret på historierevisionisme, hvis formål er at benægte Ukraines nationale identitet og status som stat og selve landets eksistens og at retfærdiggøre Ruslands krav om eksklusive indflydelsessfærer, som vækker mindelser om, hvordan Sovjetunionen i Molotov-Ribbentrop-pagten enedes med Nazityskland om at invadere og besætte dele af Polen og Rumænien såvel som Estland, Letland, Litauen og Ukraine; der henviser til, at Rusland i dag især udgør en trussel mod Polen og de baltiske stater og deres suverænitet med denne type historierevisionisme;

I.  der henviser til, at det nuværende russiske regime har gjort Sejrsdagen, som fejres hvert år den 9. maj, til et krigspropagandaredskab i Rusland ved at udnytte fortællingen om "befrielsen af Europa fra nazismen" og dermed se bort fra den efterfølgende sovjetiske besættelse af de baltiske stater og undertvingelse af Centraleuropa; der henviser til, at fortællingen om befrielsen fra nazismen bliver brugt i dag i Ruslands angrebskrig mod Ukraine;

J.  der henviser til, at kommunistiske symboler samt symbolerne for Ruslands igangværende aggression i nogle medlemsstater er forbudt ved lov; der henviser til, at den 23. august siden 2009 er blevet højtideligholdt i hele EU som den europæiske mindedag for ofrene for alle totalitære og autoritære regimer; der henviser til, at Parlamentet siden 2003 har afholdt en årlig mindehøjtidelighed for ofrene for massedeportationer i Sovjetunionen;

1.  fordømmer endnu en gang på det kraftigste Ruslands uprovokerede, ulovlige og uberettigede angrebskrig mod Ukraine; opfordrer Rusland til øjeblikkeligt at indstille alle militære aktiviteter i Ukraine og til fuldstændigt og betingelsesløst at trække alle styrker, alle stedfortræderstyrker og alt militært udstyr tilbage fra hele det internationalt anerkendte område i Ukraine, til at sætte en stopper for sine tvungne deportationer af ukrainske civile og til at løslade alle tilbageholdte og deporterede ukrainere, navnlig børn;

2.  afviser de forskellige påstande fremsat af det russiske regime som forgæves forsøg på at retfærdiggøre en ulovlig angrebskrig, der udgør en åbenlys overtrædelse af FN-pagten og af Den Russiske Føderations ansvar som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd for at opretholde fred og stabilitet, og som straks blev anerkendt som sådan af de øvrige permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd sammen med et overvældende flertal i FN's Generalforsamling; minder om, at ingen hensyn af nogen art, hvad enten det er politisk, økonomisk, militær, historisk eller andet, kan tjene som begrundelse for Ruslands aggression mod Ukraine;

3.  fordømmer det russiske regimes systematiske falsificering og brug af fordrejede historiske argumenter, f.eks. dem, der vedrører Molotov-Ribbentrop-pagten, i dets forsøg på at manipulere den russiske offentlige mening til at støtte kriminelle handlinger såsom den ulovlige angrebskrig mod nabolandet Ukraine og på at undergrave den internationale støtte og bistand til Ukraine og slette Ukraines særskilte kulturelle og historiske identitet; fordømmer Ruslands påstand om, at landet har ret til zoner med særinteresser på bekostning af andre staters suverænitet og territoriale integritet, da dette er uforeneligt med folkeretten;

4.  fordømmer, at Den Russiske Føderation ikke har fastlagt ansvaret for sovjetiske forbrydelser og med fuldt forsæt lægger hindringer i vejen for historisk forskning ved at nægte adgang til og lukke sovjetiske arkiver, og at landet har vedtaget lovgivning, der kriminaliserer sandfærdig fremstilling af sovjetiske og russiske forbrydelser, og har forfulgt civilsamfundsorganisationer, der efterforsker sovjetiske forbrydelser, og glorificeret den stalinistiske totalitarisme og genoptaget dens metoder; fastholder, at straffrihed og fraværet af en faktuelt korrekt historisk og offentlig debat og uddannelse har bidraget til det nuværende russiske regimes evne til at puste nyt liv i imperialistiske politikker og instrumentalisere historien til sine kriminelle formål; fordømmer forfølgelsen af civilsamfundsorganisationer, der efterforsker sovjetiske forbrydelser eller det nuværende regimes forbrydelser, herunder opløsningen af International Memorial, menneskerettighedsforsvarscentret Memorial og Helsinkigruppen i Moskva, samt tvangslukningen af Sakharovcentret;

5.  minder om, at Den Russiske Føderations bevidste angreb på civilbefolkningen i Ukraine, ødelæggelsen af civil infrastruktur, brugen af tortur, seksuel vold og voldtægt som krigsvåben, deportationen af tusindvis af ukrainske statsborgere til Den Russiske Føderations område, den tvungne overførsel og adoption af ukrainske børn og andre alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne udgør krigsforbrydelser, for hvilke alle gerningsmænd skal drages til ansvar;

6.  gentager derfor sin fulde støtte til den igangværende efterforskning, som anklageren ved ICC foretager af situationen i Ukraine på grundlag af påstande om krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; glæder sig over Ukraines formelle tiltrædelse af ICC pr. 1. januar 2025 som et vigtigt bidrag til internationale bestræbelser på at stille gerningsmænd til ansvar for alvorlige internationale forbrydelser; opfordrer EU til at gøre en yderligere diplomatisk indsats for at tilskynde til ratifikation af Romstatutten og alle dens ændringer på globalt plan;

7.  opfordrer endnu en gang til, at der oprettes en særlig domstol til at efterforske og retsforfølge den aggressionsforbrydelse, som Den Russiske Føderations ledere har begået mod Ukraine; gentager sin opfordring til Kommissionen, Rådet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om at yde al nødvendig politisk, økonomisk og praktisk støtte til oprettelsen af en særlig domstol; udtrykker sin fulde støtte til Det Internationale Center for Retsforfølgning af Aggressionsforbrydelsen mod Ukraine, som har hjemsted i Haag og støtter det fælles efterforskningsholds igangværende bestræbelser, som et første konkret skridt hen imod oprettelsen af den særlige domstol;

8.  opfordrer kraftigt EU og dets medlemsstater til yderligere at øge og koordinere deres bestræbelser, herunder med ligesindede partnere, på at bekæmpe russisk desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding hurtigt og strengt med henblik på at beskytte integriteten af deres demokratiske processer og styrke de europæiske samfunds modstandsdygtighed, bl.a. ved aktivt at fremme mediekendskab og ved at støtte medier af høj kvalitet og professionel journalistik, navnlig undersøgende journalistik, der afslører russisk propaganda, dens metoder og netværk, og ved at støtte forskning i nye teknologier til hybrid påvirkning;

9.  opfordrer EU til at udvide dets sanktioner mod russiske medieforetagender, der gennemfører desinformations- og informationsmanipulationskampagner, som støtter og retfærdiggør Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre disse sanktioner hurtigt og grundigt og afsætte tilstrækkelige ressourcer til effektivt at kunne imødegå denne hybride krigsførelse; opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge deres støtte til uafhængige russiske medier i eksil for at muliggøre forskellige synspunkter i de russisksprogede medier;

10.  udtrykker dyb bekymring over de nylige udmeldinger fra ledere af sociale medievirksomheder om lempelser af virksomhedernes regler for faktatjek og moderation og over, hvordan dette vil give Ruslands desinformationskampagne endnu lettere spil rundtom i verden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at håndhæve forordningen om digitale tjenester strengt som reaktion på disse udmeldinger fra Meta og tidligere fra X, herunder som et vigtigt element i kampen mod russisk desinformation;

11.  opfordrer EU-borgere til kritisk at evaluere oplysninger ved at sætte spørgsmålstegn ved deres oprindelse og hensigter, navnlig når de vedrører fortællinger med tilknytning til Rusland, og til at krydstjekke fakta ved hjælp af forskellige og pålidelige kilder for at kunne modstå udenlandske ondsindede aktørers forsøg på manipulation;

12.  fordømmer Moskvas udnyttelse af den ortodokse religion til geopolitiske formål, navnlig gennem instrumentaliseringen af den russiske ortodokse kirke (Moskva-patriarkatet) som et redskab til at påvirke og udøve kontrol over ortodokse befolkningsgrupper i Ukraine, Georgien, Moldova, Serbien og andre lande;

13.  reagerer på erklæringen af 2. maj 2023 fra Ukraines Verkhovna Rada om ideologien "russisme" ved at fordømme det nuværende russiske regimes nationalistisk-imperialistiske ideologi, politik og praksis; understreger, at denne ideologi, politik og praksis er uforenelige med folkeretten og de europæiske værdier;

14.  mener, at Ruslands forsøg på at give et forkert billede af, revidere og fordreje Ukraines historie undergraver Europas kollektive erindring og identitet som helhed og udgør en trussel mod den historiske sandhed, de demokratiske værdier og freden i Europa; opfordrer derfor medlemsstaterne til at investere mere i uddannelse og forskning i Europas fælles historie og europæisk historiebevidsthed og til at støtte projekter, der fremmer en bedre forståelse af konsekvenserne af Europas deling under den kolde krig; giver udtryk for sin støtte til opførelsen af et paneuropæisk mindesmærke i Bruxelles for ofrene for det 20. århundredes totalitære regimer; beklager den fortsatte brug af totalitære regimers symboler i det offentlige rum og opfordrer til et EU-dækkende forbud mod brug af både nazistiske og sovjetkommunistiske symboler samt symboler på Ruslands igangværende aggression mod Ukraine;

15.  udtrykker sit ønske om, at EU og dets medlemsstater fremmer en bedre viden om og forståelse af de menneskelige lidelser, som det russiske regime påførte europæerne gennem det 20. århundrede; opfordrer i den forbindelse til historisk bevidsthed om og respekt for ofrene for sovjetiske forbrydelser såsom massedeportationerne, heriblandt massedeportationerne af krimtatarfolket og fra de baltiske lande, Gulag-systemet, Holodomor, massakrer såsom Katyn-massakren og tragedien i Øvre Schlesien;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Ukraines præsident, regering og parlament og de russiske institutioner.