Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Demokratiske Republik Congo (DRC),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til Den Demokratiske Republik Congos (DRC) forfatning, som garanterer retten til samvittighedsfrihed og religionsfrihed for alle borgere,

–  der henviser til FN's erklæring om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro, vedtaget af FN's Generalforsamlings den 25. november 1981,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at der i den østlige del af DRC i årtier har været udbredt vold og ustabilitet; der henviser til, at situationen fortsat forværres betydeligt med vedvarende krænkelser af menneskerettighederne fra væbnede gruppers side, massefordrivelse, angreb på civile og alarmerende humanitære forhold, der forværres yderligere af væbnede konflikter, såsom konflikten mellem DRC's regering, den Rwanda-støttede væbnede oprørsgruppe Mouvement du 23 mars (M23) og andre militser, hvilket allerede har resulteret i en kraftig intern fordrivelse af 4,6 millioner mennesker i den østlige del af DRC; der henviser til, at omkring hundrede særskilte væbnede grupper skønnes at operere i den østlige del af DRC; der henviser til, at en række overlappende problemer medvirker til destabilisering i landet;

B.  der henviser til, at M23 har intensiveret angrebene i Nordkivu, og at gruppen den 19. marts 2025 tog kontrol over den mineralrige by Walikale og dermed trodsede våbenhvilen;

C.  der henviser til, at de allierede demokratiske styrker (ADF) er en af de mest fremtrædende ekstremistiske grupper med udtrykkelige religiøse mål, navnlig efter at ADF's leder sværgede troskab til den såkaldte Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIS) i 2019 og derved blev dens gren i Den Centralafrikanske Provins (ISCAP); der henviser til, at ADF's angreb skal ses i en bredere afrikansk kontekst med en stigning i antallet af islamistiske grupper, navnlig grupper tilknyttet ISIS, i Sahelregionen, Afrikas Horn, Mozambique, Nigeria og DRC; der henviser til, at ADF er blevet udpeget som terrorgruppe af Uganda og USA;

D.  der henviser til, at FN's ekspertgruppe vedrørende DRC i maj 2024 advarede om, at den væbnede gruppe havde etableret stærke netværk i fængsler, navnlig i Kinshasa, hvor tilbageholdte fra ADF var aktive med hensyn til at rekruttere og mobilisere kombattanter og kollaboratører, ikke blot ved hjælp af ideologiske midler, men også tvang, vildledning, bortførelse og økonomiske incitamenter til at tiltrække medlemmer og kollaboratører;

E.  der henviser til, at ADF længe har begået terrorangreb i den østlige del af DRC, navnlig i provinserne Nordkivu og Ituri; der henviser til, at Nordkivu er en ressourcerig region med enorme forsyninger af kritiske råstoffer, herunder kobolt, guld og tin, som er nødvendige for den globale digitale og energimæssige omstilling; der henviser til, at det er velkendt, at ADF og andre væbnede grupper, herunder M23, blandt andre finansieringskilder har været afhængig af ulovlig udnyttelse af disse ressourcer til at finansiere deres aktiviteter; der henviser til, at den congolesiske katolske kirke hævder, at ADF er ansvarligt for ca. 6 000 civile dødsfald i Beni mellem 2013 og 2021 og mere end 2 000 i Bunia alene i 2020; der henviser til, at et stort antal kristne i 2024 blev dræbt i DRC af jihadister; der henviser til, at kristne i DRC's østlige provinser udsættes for et stigende antal målrettede angreb, drab og bortførelser samt bombninger af kirker og ødelæggelse af deres (religiøse) ejendom, der begås af væbnede grupper med ekstremistiske ideologier; der henviser til, at de fleste ofre for ADF's angreb har været kristne; der henviser til, at disse angreb undergraver religionsfriheden og forværrer spændingerne mellem befolkningsgrupperne; der henviser til, at DRC's katolske biskopper i april 2021 udtalte sig om truslen om "islamisering af regionen [Nordkivu] som en slags dybere strategi for langsigtet negativ indflydelse på den generelle politiske situation i landet";

F.  der henviser til, at en fremtrædende lokal muslimsk leder i 2021 modtog dødstrusler fra ADF, og at han senere blev skudt; der henviser til, at ADF i 2023 bombede en kirke tilhørende Pinsebevægelsen i Kasindi og dræbte 14 mennesker; der henviser til, at ADF ifølge de lokale myndigheder er knyttet til et angreb på landsbyen Mukondi i 2023, hvor mindst 44 civile blev dræbt; der henviser til, at gruppen tog ansvaret for 48 angreb alene i december 2024, hvor over 200 mennesker blev dræbt; der henviser til, at ADF i januar 2024 dræbte otte personer i Beni under et angreb på en kirke tilhørende Pinsebevægelsen, og at ADF i maj 2024 angiveligt dræbte 14 katolikker i Nordkivu-provinsen for at have nægtet at konvertere til islam; der henviser til, at ADF angiveligt også henrettede 11 kristne i landsbyen Ndimo i Ituri-provinsen og kidnappede flere andre;

G.  der henviser til, at lokale og internationale menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret talrige tilfælde af religiøs vold i DRC og understreget statens manglende evne til at yde tilstrækkelig beskyttelse; der henviser til, at selv om DRC's regering har udtrykt en stærk hensigt om at håndtere konsekvenserne af væbnede gruppers vold i den østlige del af DRC, sætter andre nylige udviklinger spørgsmålstegn ved regeringens tilsagn om specifikt at beskytte religionsfriheden; der henviser til, at kvinder og børn er særligt sårbare over for voldtægt som krigsvåben, menneskehandel og seksuelt slaveri;

H.  der henviser til, at DRC's væbnede styrker har gennemført en fælles militær offensiv, operation Shujaa, med de ugandiske regeringstropper (UPDF) mod ADF og andre oprørsstyrker i den østlige del af DRC siden november 2021; der henviser til, at konflikten mellem regeringen i DRC og de Rwanda-støttede oprørere M23 kan føre til et fald i midlerne, personellet og udstyret, der afsættes til denne terrorbekæmpelsesoperation;

I.  der henviser til, at retten til religions- og trosfrihed er en grundlæggende menneskerettighed og skal beskyttes i betragtning af det høje niveau af vold og forfølgelse; der henviser til, at DRC's forfatning indeholder bestemmelser om religionsfrihed og forbyder forskelsbehandling på grund af trosretning;

J.  der henviser til, at over syv millioner mennesker i DRC i øjeblikket er fordrevet på grund af de bredere igangværende konflikter, og at deres adgang til fødevarer, vand, sundhedspleje og basale tjenester er begrænset; der henviser til, at statslige myndigheder og oprørsgrupper har forpligtelser over for civile i henhold til den humanitære folkeret, herunder at beskytte og lette adgangen til humanitær bistand og tillade fri bevægelighed;

K.  der henviser til, at kvinder og piger i DRC står over for et øget omfang af seksuel og kønsbaseret vold, herunder voldtægt som et krigsvåben, hvilket resulterer i, at der hvert fjerde minut er en ny person, der gøres til offer for voldtægt;

L.  der henviser til, at den ulovlige udnyttelse af mineralressourcer fortsat giver næring til konflikter i regionen, hvilket nødvendiggør et stærkere internationalt tilsyn og ansvarlige tilvejebringelsespolitikker;

M.  der henviser til, at DRC's præsident Félix Tshisekedi og Rwandas præsident Paul Kagame i marts 2025 udsendte en fælles erklæring om våbenhvile; der henviser til, at volden begået af de Rwanda-støttede M23-oprørere på trods heraf fortsætter;

N.  der henviser til, at DRC er et af de lande i verden med de højeste antal interne fordrivelser; der henviser til, at mange kvinder og børn lever under usikre forhold og er udsat for risiko for chikane, overgreb, seksuel udnyttelse og tvangsrekruttering; der henviser til, at fordrevne befolkningsgrupper ofte ikke modtager basale livsnødvendige tjenester og risikerer fejlernæring og sygdomme; der henviser til, at byer, der huser internt fordrevne personer under usikre omstændigheder, også er mål for angreb fra forskellige militser, hvilket forårsager stor nød for de fordrevne samfund og for lokalbefolkningen;

O.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til at støtte stabiliteten i DRC gennem diplomatisk engagement, finansiel bistand og målrettede sanktioner mod personer, der er ansvarlige for vold og menneskerettighedskrænkelser; der henviser til, at EU den 17. marts 2025 indførte sanktioner mod ni personer og én enhed, der er ansvarlig for handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller som giver næring til konflikten i DRC, herunder gennem ulovlig udnyttelse af ressourcer, men at der kan være behov for yderligere diplomatiske og økonomiske foranstaltninger;

P.  der henviser til, at Rådet har fornyet EU's finansielle støtte til deployeringen af rwandiske forsvarsstyrker i Mozambique under den europæiske fredsfacilitet (EPF); der henviser til, at lederen af disse styrker tidligere blev indsat i det østlige DRC for at støtte overgreb begået af de Rwanda-støttede oprørere M23, hvilket gav anledning til alvorlig tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelige garantier knyttet til støtte fra den europæiske fredsfacilitet, herunder effektiv sikkerhedskontrol og andre menneskerettighedskrav;

Q.  der henviser til, at EU gentagne gange har bekræftet sit engagement i at fremme og beskytte religionsfrihed globalt og har taget skridt til at bekæmpe religiøs forfølgelse og intolerance i forskellige dele af verden; der henviser til, at kristne er den største forfulgte religiøse gruppe i verden;

R.  der henviser til, at Parlamentet konsekvent har opfordret til en styrkelse af de internationale bestræbelser på at bekæmpe religiøs forfølgelse og stille dem, der er ansvarlige for angreb på mindretal til ansvar;

1.  fordømmer på det kraftigste M23's og RDF's besættelse af Goma og andre territorier i den østlige del af DRC og anser det for at være et uacceptabelt brud på DRC's suverænitet og territoriale integritet; opfordrer indtrængende den rwandiske regering til at trække sine tropper tilbage fra DRC's territorium, idet denne tilstedeværelse er en klar overtrædelse af folkeretten og FN-pagten, og til at indstille samarbejdet med M23-oprørerne; kræver, at Rwanda og alle andre mulige statslige aktører i regionen indstiller deres støtte til M23;

2.  udtrykker dyb bekymring over den alarmerende og fortsatte vold; beklager tabet af menneskeliv og angrebene – både vilkårlige og målrettede – på civile; udtrykker dyb bekymring over den forværrede sikkerhedsmæssige og humanitære krise i den østlige del af DRC som et hele; opfordrer til øjeblikkeligt ophør af alle former for vold og til, at alle parter, der er involveret i den igangværende konflikt i det østlige DRC, forpligter sig til at overholde den humanitære folkeret;

3.  fordømmer på det kraftigste de målrettede terrorangreb, som ADF har udført mod kristne samfund i det østlige DRC, herunder drab, bortførelser og ødelæggelse af religiøs ejendom, og opfordrer til et øjeblikkeligt ophør af sådanne voldshandlinger; udtrykker sin solidaritet med ofrenes familier og med de kristne trossamfund;

4.  fordømmer på det kraftigste den Rwanda-støttede oprørsgruppe M23 og ADF og andre oprørsgrupper og deres frygtelige menneskerettighedskrænkelser, som udgør forbrydelser mod menneskeheden i overensstemmelse med Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC); understreger, at der ikke må være straffrihed for gerningsmændene til disse forbrydelser, og at de ansvarlige skal overdrages til ICC; opfordrer til, at der nedsættes en international undersøgelseskommission til at undersøge menneskerettighedskrænkelserne i DRC, at ICC's anklagemyndighed foretager fornyede efterforskninger i Nordkivu, og at der oprettes en særlig domstol for grusomme forbrydelser i DRC, herunder forbrydelser begået mod kristne samfund; støtter de bestræbelser, der udfoldes af den nationale episkopale konference i Congo og den kristne kirke i Congo, som har iværksat "den sociale pagt for fred og sameksistens i Den Demokratiske Republik Congo og De Store Søers Område" med henblik på at genoprette freden i landets østlige provinser;

5.  støtter den internationale indsats mod ADF, herunder terrorbekæmpelsesoperationen Shujaa, der udføres i fællesskab af DRC's og Ugandas væbnede styrker; opfordrer EU's medlemsstater til at overveje, hvordan de kan bidrage til denne indsats, blandt andet ved at gøre mere for at opspore og blokere for ISIS' hemmelige midler i udlandet, og opspore råmaterialer, der stammer fra ADF's ulovlige udnyttelse heraf; opfordrer EU til at støtte den nødvendige kapacitetsopbygning og ekspertise til at bekæmpe ADF-ideologi og ‑retorik, navnlig i de muslimske samfund i både Uganda og DRC, for at forhindre rekruttering i disse samfund; anmoder om, at den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner anvendes mod dem, der er ansvarlige for at planlægge, beordre eller deltage i drabet på kristne i DRC;

6.  opfordrer til en øjeblikkelig og effektiv våbenhvile og til fuld gennemførelse af diplomatiske aftaler, herunder Luanda og Nairobi-fredsprocessen; understreger det presserende behov for stabilisering af landet og gentager sin opfordring til M23 om at standse dets territoriale fremskridt og trække sig ud af DRC;

7.  gentager sin fulde støtte til FN's stabiliseringsmission i DRC (MONUSCO) med hensyn til at beskytte civile og stabilisere regionen; opfordrer indtrængende EU til at samarbejde med alle aktører på stedet, navnlig MONUSCO, for at sikre beskyttelsen af civile i det østlige DRC; opfordrer FN til at arbejde hen imod et stærkere mandat for MONUSCO med henblik på at muliggøre fredskabelse; opfordrer FN til at sikre beskyttelse af civile og respekt for den humanitære folkeret;

8.  opfordrer indtrængende det internationale samfund til at øge støtten til tjenester i den østlige del af DRC, således at civile, der er blevet angrebet, kan få adgang til juridiske tjenester og psykologisk støtte; opfordrer DRC's regering til at bekæmpe ekstremistisk propaganda; opfordrer til, at der oprettes mekanismer for tidlig varsling for mere effektivt at forebygge og reagere på angreb fra ADF og andre væbnede grupper mod civile;

9.  gentager sin opfordring til alle parter, herunder væbnede grupper, der opererer i den østlige del af DRC, om at tillade og lette humanitær adgang for at imødekomme det presserende behov for grundlæggende tjenester i den østlige del af DRC og nabolandene, navnlig Burundi; understreger, at humanitære hjælpearbejdere skal kunne operere sikkert for at yde livsvigtig bistand til congolesiske civile; understreger, at dette er en central forpligtelse i henhold til den humanitære folkeret, og at gerningsmænd, der overtræder disse forpligtelser, bør drages til ansvar; opfordrer alle parter til at skabe et sikkert miljø for civilsamfundsorganisationer;

10.  er forfærdet over den chokerende brug af seksuel vold mod kvinder og børn som et redskab til undertrykkelse og et krigsvåben i det østlige DRC samt over de forskellige oprørsgruppers uacceptable rekruttering af børnesoldater; kræver, at disse spørgsmål straks behandles af det internationale samfund;

11.  opfordrer til strengere håndhævelse af EU's bestemmelser om konfliktmineraler(1) for at forhindre, at ulovlig handel giver næring til væbnede grupper i DRC; gentager sin tidligere opfordring til Kommissionen om at suspendere EU's aftalememorandum med Rwanda; anmoder Kommissionen om at dele en detaljeret kortlægning af igangværende projekter med de rwandiske myndigheder og dens vurdering af, om de kan bidrage til at håndtere eller undlade at håndtere menneskerettighedskrænkelser enten i Rwanda eller i DRC;

12.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte DRC i gennemførelsen af henstillingerne i 2010-kortlægningsrapporten fra FN's højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR), herunder reform af sikkerhedssektoren, styrkelse af dens bestræbelser på at forhindre yderligere grusomheder mod civile og standsning af støtte til eller samarbejde med voldelige væbnede grupper; opfordrer indtrængende DRC's regering til at sikre ansvarliggørelse for menneskerettighedskrænkelser og retsforfølge dem, der er ansvarlige for angreb; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte DRC i bekæmpelsen af korruption, styrkelse af regeringsførelsen og retsstatsprincippet, forbedring af sikkerheden og sikring af varig beskyttelse af udsatte samfund, herunder religiøse samfund, og til at sikre, at gerningsmændene til angreb retsforfølges;

13.  understreger den rolle som lokalsamfund, herunder religiøse og trosbaserede samfund i DRC spiller med hensyn til at fremme fred, social samhørighed og lokalsamfundenes velfærd;

14.  opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at intensivere de diplomatiske bestræbelser ved at arbejde tæt sammen med regionale partnere, herunder Den Afrikanske Union, Det Østafrikanske Fællesskab og De Forenede Nationer, med henblik på at intensivere de diplomatiske bestræbelser på at opnå en holdbar løsning på konflikten og forhindre ekstremistiske grupper i at anvende religion som et redskab til vold og splittelse;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den humanitære bistand for at imødekomme de presserende behov hos fordrevne personer og sårbare samfund i DRC og sikre sikker adgang til fødevarer, lægebehandling og husly;

16.  støtter indførelsen af yderligere målrettede EU-sanktioner mod enkeltpersoner og enheder, der er ansvarlige for at finansiere eller deltage i vold, menneskerettighedskrænkelser og udnyttelse af ressourcer; opfordrer til gennemførelse af de sanktioner, der er skitseret i OHCHR's kortlægningsrapport;

17.  bekræfter sit engagement i tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed som en grundlæggende menneskerettighed, der er sikret ved hjælp af internationale retlige instrumenter og anerkendt som havende universel værdi, som de fleste lande i verden har forpligtet sig til, og som anerkendes i DRC's forfatning;

18.  tilslutter sig opfordringerne til international solidaritet med hensyn til at forsvare religionsfrihed og beskyttelse af religiøse mindretal i konfliktområder, navnlig i DRC, samtidig med at der tages fat på de grundlæggende årsager til voldelig ekstremisme i DRC og i nabolandene;

19.  opfordrer indtrængende EU til at fastholde sit engagement i fremme af religionsfrihed og beskyttelse af lokalsamfund, herunder religiøse samfund og sikre, at disse gruppers rettigheder prioriteres i EU's eksterne politikker;

20.  bemærker med bekymring den voksende indflydelse fra den russiske ortodokse kirke i Afrika, som er en stærk tilhænger af Putinregimet og dets voldelige, ulovlige krig i Ukraine; understreger, at denne udvikling rejser betydelige spørgsmål vedrørende Den Russiske Føderations bredere geopolitiske og ideologiske mål i Afrika;

21.  beklager, at Rwanda har meddelt, at landet har indstillet sine diplomatiske forbindelser med Belgien, og udtrykker sin solidaritet med Belgien;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Demokratiske Republik Congos og Rwandas regeringer og parlamenter, Den Afrikanske Union, sekretariaterne for FN's stabiliseringsmission i Den Demokratiske Republik Congo, Southern African Development Community og Det Østafrikanske Fællesskab samt andre relevante internationale organer.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder (EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/821/oj).