Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 311, 312, 323 og 324 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(1) og de fælles erklæringer, der er opnået enighed om mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i denne forbindelse, samt de dertil knyttede ensidige erklæringer,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom(2),

–  der henviser til Kommissionens ændrede forslag af 23. juni 2023 til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2023)0331),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter(3) ("IIA'en"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning)(4) ("finansforordningen"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget(5) (forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet),

–  der henviser til sin holdning af 27. februar 2024 om udkast til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(6),

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2023 om egne indtægter: en ny start for EU's finanser, en ny start for Europa(7),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2022 om opskalering af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027: Et robust EU-budget, der er egnet til nye udfordringer(8),

–  der henviser til sin holdning af 16. december 2020 om udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(9),

–  der henviser til den interinstitutionelle proklamation af 13. december 2017 om den europæiske søjle for sociale rettigheder(10) og Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 om handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2021)0102),

–  der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 15. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15) i Montreal den 19. december 2022 (den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet),

–  der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

–  der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Sauli Niinistös rapport af 30. oktober 2024 med titlen "Safer together – strengthening Europe's civilian and military preparedness and readiness" (Stærkere sammen – styrkelse af Europas civile og militære beredskab og parathed) (Niinistö-rapporten),

–  der henviser til Mario Draghis rapport af 9. september 2024 med titlen "The future of European competitiveness" (Fremtiden for Europas konkurrenceevne) (Draghi-rapporten),

–  der henviser til rapporten af 4. september 2024 "A shared prospect for farming and food in Europe" (En fælles udsigt for landbrug og fødevarer i Europa) på baggrund af den strategiske dialog om fremtiden for EU's landbrug,

–  der henviser til Enrico Lettas rapport af 17. april 2024 med titlen "Much more than a market – speed, security, solidarity: empowering the Single Market to deliver a sustainable future and prosperity for all EU Citizens" (Meget mere end et marked – hurtighed, sikkerhed og solidaritet – styrkelse af det indre marked for at skabe en bæredygtig fremtid og velstand for alle EU-borgere) (Letta-rapporten),

–  der henviser til rapporten af 20. februar 2024 fra gruppen på højt plan om samhørighedspolitikkens fremtid med titlen "Forging a sustainable future together – cohesion for a competitive and inclusive Europe" (Opbygning af en bæredygtig fremtid i fællesskab – samhørighed for et konkurrencedygtigt og inklusivt Europa),

–  der henviser til Budapesterklæringen om den nye aftale om europæisk konkurrenceevne,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 26. marts 2025 om EU-strategien for en beredskabsunion (JOIN(2025)0130),

–  der henviser til den fælles hvidbog af 19. marts 2025 om europæisk forsvarsberedskab 2030 (JOIN(2025)0120),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. marts 2025 med titlen "En køreplan for kvinders rettigheder" (COM(2025)0097),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2025 med titlen "Aftalen om ren industri: en fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne (COM(2025)0085),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2025 med titlen "En vision for landbrug og fødevarer" (COM(2025)0075),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. februar 2025 med titlen "Vejen til den næste flerårige finansielle ramme" (COM(2025)0046),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2025 med titlen "Et konkurrenceevnekompas for EU" (COM(2025)0030),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. december 2021 med titlen "Opbygning af en økonomi, der tjener alle: en handlingsplan for den sociale økonomi" (COM(2021)0778),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 20. marts 2025, den 6. marts 2025 og den 19. december 2024,

–  der henviser til de politiske retningslinjer af 18. juli 2024 for den næste Europa-Kommission 2024-2029,

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 20. november 2024 med titlen "EU-budgettet og stedbaserede politikker: forslag til nye udformnings- og gennemførelsesmekanismer i FFR efter 2027"(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A10‑0076/2025),

A.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 311 i TEUF selv skal tilvejebringe de nødvendige midler til at nå sine mål og gennemføre sin politik;

B.  der henviser til, at Unionens budget primært er et investeringsredskab, der kan give stordriftsfordele, som ikke kan opnås på medlemsstatsniveau, og som kan støtte europæiske offentlige goder, navnlig grænseoverskridende projekter; der understreger, at alle udgifter på EU-budgettet skal tilføre europæisk merværdi og give mærkbare nettofordele sammenlignet med udgifter på nationalt eller subnationalt plan og føre til reelle og varige resultater;

C.  der henviser til, at udgifter på EU-budgettet, hvis de målrettes effektivt, tilpasses til Unionens politiske prioriteringer og koordineres bedre med udgifter på nationalt plan, bidrager til at undgå fragmentering af det indre marked, fremmer opadgående konvergens, mindsker uligheder og øger de offentlige investeringers samlede virkning; der henviser til, at offentlige investeringer er afgørende som katalysator for private investeringer i sektorer, hvor markedet alene ikke kan drive de nødvendige investeringer;

D.  der henviser til, at genopretningsinstrumentet NextGenerationEU (NGEU), der blev oprettet i kølvandet på covid-19-pandemien, muliggjorde en betydelig yderligere investeringskapacitet på 750 mia. EUR i 2018-priser – ud over Unionens budget, der udgør 1,1 % af EU-27's bruttonationalindkomst (BNI), hvilket førte til en hurtig genopretning og tilbagevenden til vækst og støttede den grønne og den digitale omstilling; der henviser til, at NGEU ikke vil være på plads efter 2027;

E.  der henviser til, at medlemsstaterne i 2022 i gennemsnit brugte 1,4 % af bruttonationalproduktet (BNP) på statsstøtte, hvilket er betydeligt mere end deres bidrag til EU-budgettet, og at mere end halvdelen af denne statsstøtte ikke er relateret til kriser;

F.  der henviser til, at EU-budgettet, med støtte fra NGEU og lån gennem SURE-ordningen, har bidraget til at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen og til at reagere på virkningerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at EU-budgettet fortsat er dårligt rustet – for så vidt angår størrelse, struktur og regler – til fuldt at tilpasse sig til skiftende udgiftsbehov, håndtere chok og reagere på kriser, anvende solidaritetsprincippet i praksis og gøre det muligt for Unionen at nå sine mål som fastsat i traktaterne;

G.  der henviser til, at borgerne med rette forventer mere af Unionen og dens budget, herunder dens kapacitet til hurtigt og effektivt at reagere på skiftende behov og til at yde dem den nødvendige støtte, navnlig i krisetider;

H.  der henviser til, at den politiske, økonomiske og sociale situation siden vedtagelsen af den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) har ændret sig fuldstændigt, hvilket har forværret de underliggende strukturelle udfordringer for Unionen og ført til en omfattende revision af FFR i 2024;

I.  der henviser til, at Kommissionen kommer til at udarbejde sine forslag til FFR for perioden efter 2027 i en mindst lige så udfordrende situation, hvor den etablerede globale og geopolitiske orden ændrer sig hurtigt og radikalt, omfattende krigsførelse er vendt tilbage i Unionens umiddelbare naboskabsområde, det økonomiske og sociale landskab er yderst udfordrende, og hvor klima- og biodiversitetskrisen forværres; der henviser til, at Kommissionen har gjort det klart, at status quo ikke er en mulighed, og at Unionens budget må ændres i overensstemmelse hermed;

J.  der henviser til, at den amerikanske regering har besluttet at trække sig tilbage fra landets globale rolle i efterkrigstiden med hensyn til at garantere fred og sikkerhed, føre an inden for global styring i den regelbaserede, multilaterale internationale orden og yde afgørende udviklingsbistand og humanitær bistand til dem, der har størst behov i hele verden; der henviser til, at Unionen derfor vil være nødt til at øge indsatsen for at udfylde en del af det tomrum, som USA synes at efterlade, hvilket stiller yderligere krav til budgettet;

K.  der henviser til, at Unionen har forpligtet sig til at tage alle nødvendige skridt for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og for at beskytte naturen og vende tabet af biodiversitet; der henviser til, at det vil kræve betydelige investeringer at gennemføre den politiske ramme, der er indført for at nå dette mål; der henviser til, at Unionens budget skal spille en central rolle med hensyn til at tilvejebringe og tilskynde til disse investeringer;

L.  der henviser til, at der for at kompensere for budgettets utilstrækkelighed har været talrige provisoriske løsninger, der har gjort budgettet mere uigennemsigtigt og efterlader offentligheden i uvidenhed om det reelle omfang af Unionens udgifter, hvilket ikke blot undergraver den langsigtede forudsigelighed med hensyn til de investeringer, som budgettet er udformet til at skabe, men også princippet om budgettets enhed samt Parlamentets rolle som lovgiver og budget- og dechargemyndighed og dets mulighed for at drage den udøvende magt til ansvar;

M.  der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer tilhørende mindretal; der henviser til, at krænkelser af disse værdier undergraver samhørigheden i Unionen, undergraver EU-borgernes rettigheder og svækker den gensidige tillid mellem medlemsstaterne;

1.  insisterer på, at i en verden i hastig forandring, hvor borgerne med rette forventer mere af Unionen og dens budget, og hvor Unionen står over for et stigende antal kriser, skal den næste FFR gives flere ressourcer sammenlignet med perioden 2021-2027 og bevæge sig væk fra det historisk restriktive og selvpålagte niveau på 1 % af BNI;

2.  understreger, at den næste FFR skal fokusere på at finansiere europæiske offentlige goder med en synlig merværdi sammenlignet med nationale udgifter; fremhæver behovet for øgede synergier og en bedre koordinering mellem EU-udgifter og nationale udgifter; understreger, at udgifterne vil skulle tackle store udfordringer, som f.eks. tilbagekomsten af omfattende krigsførelse i Unionens umiddelbare naboskabsområde, et yderst udfordrende økonomisk og socialt landskab, konkurrenceevneforskelle og den forværrede klima- og biodiversitetskrise;

3.  mener, at tilgangen med "én national plan pr. medlemsstat", som Kommissionen påtænker at foreslå, hvor genopretnings- og resiliensfaciliteten anvendes som model, ikke kan danne grundlag for udgifter under delt forvaltning efter 2027; understreger, at tilrettelæggelsen af udgifter under delt forvaltning inden for rammerne af den næste FFR skal beskytte Parlamentets rolle som lovgiver og budget- og dechargemyndighed fuldt ud og udformes og gennemføres i tæt samarbejde med regionale og lokale myndigheder og alle relevante interessenter;

4.  opfordrer til, at den næste FFR fortsat støtter økonomisk, social og territorial samhørighed med henblik på at bidrage til at holde Unionen sammen, uddybe det indre marked, fremme konvergens og mindske ulighed, fattigdom og social udstødelse;

5.  mener, at idéen om en paraplyfond for konkurrenceevne, der samler eksisterende programmer som påtænkt af Kommissionen, ikke er egnet til formålet; understreger, at fonden i stedet bør være et nyt instrument, som gør brug af en finansieringsværktøjskasse på grundlag af erfaringerne fra InvestEU og innovationsfonden, og som supplerer eksisterende, meget vellykkede programmer;

6.  understreger, at der navnlig i lyset af USA's tilbagetrækning fra sin rolle som global garant for fred og sikkerhed er et klart behov for at gå i retning af en ægte forsvarsunion, hvor den næste FFR støtter en omfattende sikkerhedstilgang gennem øgede investeringer; understreger, at forsvarsudgifterne ikke må dækkes på bekostning af eller føre til en reduktion af de langsigtede investeringer i den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen;

7.  opfordrer til en reel forenkling for de endelige støttemodtagere ved at undgå programmer med overlappende mål, forskellige støtteberettigelseskriterier og forskellige regler for horisontale bestemmelser; understreger, at forenkling ikke kan betyde mere spillerum for Kommissionen uden de nødvendige kontroller og balancer og derfor skal opnås med fuld respekt for institutionelle balancer som fastsat i traktaterne;

8.  insisterer på en bedre indbygget kriseberedskabskapacitet i den næste FFR og tilstrækkelige margener under hvert udgiftsområde; understreger, at udgiftsprogrammer sammen med forudsigelighed i forbindelse med investeringer bør bevare en betydelig indbygget fleksibilitetsreserve, hvorved tildeling til specifikke politiske mål fastlægges af budgetmyndigheden; understreger, at fleksibiliteten i forbindelse med humanitær bistand bør være øremærket; mener, at FFR efter 2027 bør omfatte to særlige instrumenter – et, der har til formål at sikre solidaritet i tilfælde af naturkatastrofer og et til generelt kriseberedskab;

9.  understreger, at overholdelse af Unionens værdier og grundlæggende rettigheder er en afgørende forudsætning for at få adgang til EU-midler; insisterer på, at EU-budgettet skal beskyttes mod misbrug, svig og overtrædelser af retsstatsprincippet, og opfordrer til en stærkere forbindelse mellem retsstatsprincippet og Unionens budget efter 2027;

10.  understreger, at tilbagebetalingen af lån optaget til finansiering af NGEU ikke må bringe finansieringen af EU's politikker og prioriteter i fare; understreger derfor, at alle omkostninger i forbindelse med låntagning, der understøttes af EU-budgettet eller af det budgetmæssige "råderum", behandles særskilt fra bevillinger til EU-programmer inden for den fremtidige FFR-struktur;

11.  opfordrer Rådet til som en hastesag at vedtage nye egne indtægter for at give mulighed for holdbar tilbagebetaling af lån optaget til finansiering af NGEU; understreger, at nye egentlige egne indtægter ud over den interinstitutionelle aftale er afgørende for Unionens højere udgiftsbehov; mener, at alle instrumenter og værktøjer bør undersøges for at give Unionen de nødvendige ressourcer, og er i denne forbindelse af den opfattelse, at fælles låntagning er en holdbar løsning for at sikre, at Unionen har tilstrækkelige ressourcer til at reagere på akutte kriser i hele Unionen, som f.eks. den igangværende krise på sikkerheds- og forsvarsområdet;

12.  er rede til at arbejde konstruktivt sammen med Rådet og Kommissionen om at tilvejebringe et langsigtet budget, der imødekommer Unionens behov; fremhæver, at udformningen af FFR for perioden efter 2027 langt fra tager udgangspunkt i et business as usual-scenario, og at det tager sin institutionelle rolle som fastlagt i traktaterne alvorligt; insisterer på, at det kun vil godkende et langsigtet budget, der er egnet til formålet for Unionen i en verden i forandring, og opfordrer til en hurtig vedtagelse af FFR for at muliggøre en rettidig gennemførelse af udgiftsprogrammer fra den 1. januar 2028;

Et langsigtet budget med nye udgiftsprioriteringer

13.  mener, at FFR for perioden efter 2027 i lyset af de strukturelle udfordringer, som Unionen står over for, bør justere sine udgiftsprioriteringer for at sikre, at Unionen kan nå sine strategiske politiske mål som beskrevet nedenfor;

Konkurrenceevne, strategisk autonomi, social, økonomisk og territorial samhørighed samt modstandsdygtighed

14.  er overbevist om, at fremme af konkurrenceevnen, dekarbonisering af økonomien og styrkelse af Unionens innovationskapacitet er centrale prioriteter for FFR for perioden efter 2027 og er afgørende for at sikre langsigtet, bæredygtig og inklusiv vækst og en blomstrende, mere modstandsdygtig økonomi og et mere modstandsdygtigt samfund;

15.  mener, at Unionen skal udvikle en ramme for konkurrenceevne i overensstemmelse med sine egne værdier og politiske mål, og at konkurrenceevne ikke blot skal fremme økonomisk vækst, men også social, økonomisk og territorial samhørighed samt miljømæssig bæredygtighed som understreget i både Draghirapporten og Lettarapporten;

16.  understreger – som det fremgår tydeligt af Letta- og Draghi-rapporterne – at den europæiske økonomi og sociale model er under stort pres, idet produktivitets-, konkurrenceevne- og færdighedskløften har afsmittende virkninger på jobkvaliteten og på levestandarden for europæerne, der allerede kæmper med høje bolig-, energi- og fødevarepriser; er bekymret over, at manglende jobmuligheder og høje leveomkostninger øger risikoen for hjerneflugt væk fra Europa;

17.  påpeger, at Draghi anslår, at det årlige investeringsunderskud med hensyn til innovation og infrastruktur vil være på 750-800 mia. EUR om året mellem 2025 og 2030; understreger, at Unionens budget skal spille en afgørende rolle, men at det ikke kan dække dette underskud alene, og at den største indsats skal komme fra den private sektor, og påpeger behovet for at udnytte synergier mellem offentlige og private investeringer, navnlig ved at forenkle og harmonisere EU's investeringsarkitektur;

18.  understreger, at Unionens budget skal koordineres nøje med de nationale udgifter, så det sikrer komplementaritet, og udformes på en sådan måde, at det kan mindske risiciene, mobilisere og fremme private investeringer effektivt og gøre det lettere for nystartede virksomheder og SMV'er at få adgang til midler; opfordrer derfor til, at programmer som InvestEU, der sikrer additionalitet og følger en markedsbaseret, efterspørgselsstyret tilgang, styrkes betydeligt i den næste FFR; mener, at finansielle instrumenter og budgetgarantier er en effektiv anvendelse af ressourcer til at nå kritiske EU-politikmål og opfordrer til, at de forenkles yderligere;

19.  insisterer på, at der skal gøres mere for at maksimere potentialet i EIB-Gruppens (Den Europæiske Investeringsbanks) rolle – sammen med andre internationale og nationale finansielle institutioner – i forbindelse med långivning og nedbringelse af risici på strategiske politikområder såsom klima og senest sikkerheds- og forsvarsprojekter; opfordrer til øget risikovillighed og ambitionsniveau fra EIB-gruppens side med hensyn til at tiltrække investeringer på grundlag af dens stærke kapitalposition og til et styrket investeringspartnerskab for at sikre, at hver eneste euro, der bruges på EU-plan, anvendes på den mest effektive måde;

20.  understreger, at finansieringen af forskning og innovation, herunder støtte til grundlæggende forskning, bør øges betydeligt, bør fokusere på Unionens strategiske prioriteter og fortsat bør styres af princippet om topkvalitet og forblive meritbaseret; mener, at der bør være tilstrækkelige ressourcer i FFR og på nationalt plan til at finansiere alle projekter af høj kvalitet i hele innovationscyklussen og nå målet om 3 % af BNP til forskning og udvikling senest i 2030;

21.  understreger, at den næste FFR med udgangspunkt i den aktuelle Connecting Europe-facilitet bør omfatte langt flere direkte forvaltede midler til energi, transport og digital infrastruktur, idet grænseoverskridende forbindelser og nationale forbindelser med europæisk merværdi prioriteres; mener, at en sådan infrastruktur er en absolut forudsætning for en vellykket uddybning af det indre marked og for at øge Unionens modstandsdygtighed i en geopolitisk verdensorden under forandring;

22.  påpeger, at en sikker og robust rumsektor er afgørende for Unionens autonomi og suverænitet og derfor kræver vedvarende investeringer;

23.  understreger, at en mere konkurrencedygtig, produktiv og socialt inklusiv økonomi bidrager til at skabe velbetalte job af høj kvalitet og dermed øger folks levestandard; understreger, at Unionens budget gennem programmer, som f.eks. Den Europæiske Socialfond+ og Erasmus+, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, øge social inklusion, fremme arbejdsstyrkens tilpasningsevne gennem omskoling og opkvalificering og dermed forberede folk på beskæftigelse i en moderne økonomi;

24.  insisterer på, at Unionens budget fortsat bør støtte vigtige økonomiske og jobskabende sektorer, hvor Unionen allerede er førende på verdensplan, som f.eks. turisme og de kulturelle og kreative sektorer; understreger behovet for øremærkede midler til turisme, herunder til gennemførelse af EU-strategien for bæredygtig turisme, i Unionens budget efter 2027; påpeger betydningen af Et Kreativt Europa med hensyn til at bidrage til Europas mangfoldighed og konkurrenceevne og støtte dynamiske samfund;

25.  understreger, at den europæiske økonomi – for at kunne konkurrere med andre store globale aktører – også skal blive mere konkurrencedygtig og modstandsdygtig på udbudssiden ved at investere mere i Unionens åbne strategiske autonomi gennem en styrket industripolitik og fokus på strategiske sektorer, ressourceeffektivitet og kritiske teknologier for at mindske afhængigheden af tredjelande;

26.  mener i lyset af ovenstående, at idéen om en paraplyfond for konkurrenceevne, der samler eksisterende programmer som påtænkt af Kommissionen, ikke er egnet til formålet; understreger, at fonden i stedet bør være et nyt instrument, som gør brug af en finansieringsværktøjskasse på grundlag af erfaringerne fra InvestEU og innovationsfonden; minder om, at Unionen i henhold til artikel 182 i TEUF er forpligtet til at vedtage et rammeprogram for forskning;

27.  bemærker, at Kommissionen i sin meddelelse om konkurrenceevnekompasset hævder, at der bør indføres et nyt værktøj til koordinering af konkurrenceevnen for bedre at tilpasse industri- og forskningspolitikker og investeringer mellem EU-plan og nationalt plan; bemærker, at det foreslåede nye værktøj forudses som del af en "ny enkel styringsmekanisme", der er udformet til at "styrke forbindelsen mellem den overordnede politiske koordinering og EU-budgettet"; insisterer på, at Parlamentet skal spille en fuld beslutningstræffende rolle i begge mekanismer;

28.  understreger, at fødevaresikkerhed er et afgørende element i den strategiske autonomi, og at den næste FFR fortsat skal støtte konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden i Unionens landbrugs- og fiskerisektorer, herunder små og unge landbrugere og fiskere, og hjælpe sektorerne med bedre at beskytte klimaet og biodiversiteten samt have og oceaner; bekræfter, at en moderne og forenklet fælles landbrugspolitik er afgørende for at øge produktiviteten gennem tekniske fremskridt, sikre landbrugerne en rimelig levestandard, sikre fødevaresikkerheden og produktionen af sikre fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser for europæerne, fremme generationsskiftet og sikre landdistrikternes levedygtighed;

29.  påpeger, at landbrugssektoren er særlig sårbar over for inflationschok, der påvirker landbrugernes købekraft; opfordrer til et øget og dedikeret budget til den fælles landbrugspolitik i den næste FFR, der beskytter den mod eventuelle nedskæringer, med henblik på at bevare dens integritet og ensartethed samt sammenhængen og sammenkoblingen mellem dens første og anden søjle, og modsætter sig derfor idéen om at integrere den fælles landbrugspolitik i en enkelt fond for hver medlemsstat; opfordrer til, at der, hvor det er relevant, undersøges yderligere øremærkede finansieringskilder, herunder uden for den fælles landbrugspolitik, med henblik på at håndtere naturkatastrofer og give landbrugere og skovbrugere incitamenter til at bidrage til modvirkning af klimaændringer, genopretning af biodiversiteten og naturbeskyttelse, uden at foranstaltningerne forårsager en forringelse af EU's landbrugsproduktion;

30.  understreger, at de nye globale udfordringer, som EU's landbrugere står over for, herunder den nuværende geopolitiske situation, klimaændringer og prisstigninger på produktionsfaktorer, kræver en ordentlig finansiel tildeling inden for rammerne af den næste fælles landbrugspolitik; understreger, at den fælles landbrugspolitik hurtigst muligt har brug for et øget budget i den næste FFR, der indekseres efter inflationen gennem en årlig reevaluering, for at tackle disse udfordringer under hensyntagen til erfaringerne fra covid-19-krisen og for at undgå nedskæringer i støtten til landbrugere; understreger i den forbindelse, at direkte betalinger i deres nuværende form skaber en tydelig EU-merværdi og fortsat bør styrke indkomstsikkerheden, produktionen og beskyttelsen mod prisvolatilitet og i højere grad bør rettes mod de personer, der aktivt beskæftiger sig med landbrugsproduktion og levering af offentlige goder, samtidig med at EU's realistiske og afbalancerede miljømæssige og sociale standarder overholdes; opfordrer til en retfærdig og effektiv fordeling af støtten under den fælles landbrugspolitik i og mellem medlemsstaterne; opfordrer til videreførelse og styrkelse af foranstaltninger, der opretholder produktionen i udsatte områder og garanterer landdistrikternes levedygtighed og tilstrækkelig offentlig infrastruktur, navnlig for så vidt angår digitalisering og navnlig gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, og den fornyede inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i forvaltningen af sådanne foranstaltninger; understreger behovet for at øge og reformere landbrugsreserven med henblik på at reagere effektivt og hurtigt på fremtidige kriser, som den europæiske landbrugssektor vil skulle håndtere, og for at etablere nye værktøjer til håndtering af natur-, markeds- og sundhedsrisici såsom en EU-genforsikringsordning for bedre at afbøde virkningerne af fremtidige kriser og skabe større stabilitet for landbrugerne; understreger, at der skal findes specifikke løsninger for de landbrugere i Østeuropa, der er hårdest ramt af kaskadevirkningerne af Ruslands krig mod Ukraine, såsom høje inputpriser, inflation og markedsforstyrrelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at etablere de nødvendige finansielle og retlige rammer for fødevareforsyningskæden med henblik på at styrke landbrugernes position og bekæmpe illoyal handelspraksis bedre; opfordrer Kommissionen til at støtte EU's landbrugere ved at fremme landbrugsfødevarer i og uden for Unionen gennem en dynamisk og stærkere EU-politik for salgsfremstød; beklager de nedskæringer, der er foretaget i programmet for salgsfremme af landbrugsprodukter i forbindelse med revisionen af den nuværende FFR; understreger, at den næste FFR bør tildele øremærkede midler til landboturisme, kvindeligt iværksætteri, erhvervsuddannelse og teknologisk innovation på landbrugsområdet;

31.  minder om, at social, økonomisk og territorial samhørighed er en hjørnesten i den europæiske integration og er afgørende for at holde Unionen sammen og uddybe det indre marked; bekræfter i den forbindelse, hvor vigtig konvergensprocessen er; understreger, at en moderniseret samhørighedspolitik skal følge en decentraliseret, stedbaseret tilgang med flerniveaustyring og bygge på princippet om delt forvaltning og partnerskab, med fuld inddragelse af lokale og regionale myndigheder og lokale interessenter samt sikre, at ressourcerne dirigeres derhen, hvor de er mest nødvendige for at reducere regionale forskelle;

32.  understreger, at finansieringen af samhørighedspolitikken skal tackle de vigtigste udfordringer, som Unionen står over for – såsom demografiske ændringer og affolkning – og være rettet mod de regioner og mennesker, der har størst behov for støtte; opfordrer desuden til at øge adgangen til EU-finansiering for byer, regioner og bymyndigheder; minder om, at Unionen i henhold til artikel 349 i TEUF er forpligtet til at indføre særlige foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi, og understreger derfor behovet for fortsat og målrettet støtte til disse regioner i den næste FFR, herunder gennem et styrket program med muligheder, der specifikt vedrører afsides beliggenhed og status som øsamfund (POSEI);

33.  minder om betydningen af Den Europæiske Unions sociale dimension og af at fremme gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, dens handlingsplan og dens overordnede mål; understreger, at EU-budgettet derfor bør spille en central rolle i nedbringelsen af ulighed, fattigdom og social udstødelse, herunder ved at støtte børn, familier og sårbare grupper; minder om, at ca. 20 millioner børn i Unionen er truet af fattigdom og social udstødelse; understreger, at afhjælpning af børnefattigdom i Unionen kræver ordentligt finansierede, omfattende og integrerede foranstaltninger sammen med en effektiv gennemførelse af den europæiske børnegaranti på nationalt plan; understreger, at Parlamentet konsekvent har anmodet om et særligt budget inden for ESF+ til støtte for børnegarantien som en central søjle i EU-strategien for bekæmpelse af fattigdom;

34.  fremhæver i denne forbindelse den EU-dækkende boligkrise, der berører millioner af familier og unge; understreger, at der er behov for øget støtte til boliger fra EU-budgettet, navnlig via samhørighedspolitikken, og gennem andre finansieringskilder, som f.eks. EIB-Gruppen og nationale erhvervsfremmende banker; anerkender, at selv om finansiering fra Unionen ikke kan løse boligkrisen alene, kan den spille en afgørende rolle med hensyn til at finansiere hasteforanstaltninger og supplere EU's og medlemsstaternes bredere bestræbelser på at gøre boliger mere prisoverkommelige og øge energieffektiviteten i boligmassen;

35.  understreger, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine har haft betydelige økonomiske og sociale konsekvenser, navnlig for de medlemsstater, der grænser op til Rusland og Belarus; insisterer på, at den næste FFR skal yde støtte til disse regioner;

Den grønne og den digitale omstilling

36.  fremhæver, at den grønne og den digitale omstilling er uløseligt forbundet med konkurrenceevne, modernisering af økonomien og samfundets modstandsdygtighed, og fungerer som katalysatorer for en fremtidsorienteret og ressourceeffektiv økonomi; fastholder, at FFR for perioden efter 2027 derfor fortsat skal støtte den dobbelte omstilling;

37.  minder om, at Unionens budget bidrager væsentligt til at opnå klimaneutralitet senest i 2050, herunder gennem støtte til 2030- og 2040-målene; understreger, at omstillingen vil kræve en dekarbonisering af økonomien, navnlig gennem udbredelse af rene teknologier, forbedret energi- og transportinfrastruktur og mere energieffektive boliger; bemærker, at Kommissionen anslår, at de yderligere investeringer, der er behov for med hensyn til at kunne opnå klimaneutralitet senest i 2050, udgør 1,5 % af BNP om året sammenlignet med årtiet 2011-2020, og at EU-budgettet, selv om det ikke kan lukke denne kløft alene, fortsat skal være en afgørende bidragyder; opfordrer derfor til at øge direkte forvaltet støtte til beskyttelse af miljø og biodiversitet og klimaindsats på grundlag af det nuværende LIFE-program;

38.  understreger, at industrien vil spille en central rolle i omstillingen til nettonul og etableringen af Energiunionen, og at der vil være behov for støtte til at hjælpe visse industrisektorer og deres arbejdstagere med at tilpasse sig dertil; understreger vigtigheden af en retfærdig omstilling, der ikke må lade nogen i stikken, og at dette bl.a. kræver investeringer i regioner, der er stærkt afhængige af fossile brændstoffer, og øget støtte til sårbare husholdninger, navnlig gennem Fonden for Retfærdig Omstilling og den sociale klimafond;

39.  påpeger den gennemgribende teknologiske udvikling, der er i gang, hvor teknologier såsom kunstig intelligens og kvantum både skaber muligheder for så vidt angår Unionens økonomiske potentiale og globale lederskab og forbedringer af borgernes liv og udfordringer med hensyn til pålidelighed, etik og suverænitet; understreger, at den næste FFR skal støtte forskning i og udvikling og sikker anvendelse af sådanne teknologier og hjælpe folk med at erhverve den viden og de færdigheder, de har brug for til at arbejde med og bruge dem;

Sikkerhed, forsvar og beredskab

40.  minder om, at fred og sikkerhed er grundlaget for Unionens velstand, sociale model og konkurrenceevne, og en vigtig søjle i Unionens geopolitiske status; understreger, at den næste FFR skal støtte en omfattende sikkerhedstilgang ved at investere betydeligt mere i at beskytte Unionen mod de utallige trusler, den står over for;

41.  understreger, som Niinistö-rapporten tydeliggør, at flere trusler tilsammen øger ustabiliteten og Unionens sårbarhed, og vigtigst af alt den fragmenterede verdensorden, sikkerhedstruslen fra Rusland og Belarus, voksende spændinger på verdensplan, fjendtlige internationale aktører, globalisering af kriminelle netværk, hybridkampagner – som omfatter cyberangreb, udenlandsk informationsmanipulation, desinformation og indblanding, samt instrumentalisering af migration – stadig hyppigere og intense ekstreme vejrforhold som følge af klimaændringer, og sundhedstrusler;

42.  påpeger, at Unionen har spillet en afgørende rolle med hensyn til at opnå varig fred på sit område, og at den fortsat skal gøre dette ved at tilpasse sig virkeligheden med krig i dens nærområde og behovet for en kraftig styrkelse af forsvarsinfrastrukturen, ‑kapaciteterne og ‑beredskabet, bl.a. gennem EU‑budgettet, der rækker langt ud over den nuværende tildeling på mindre end 2% af FFR;

43.  bemærker, at den europæiske forsvarskapacitet lider under årtiers underinvestering, og at der ifølge Kommissionen for nærværende mangler 500 mia. EUR til forsvarsudgifterne i det næste årti; understreger, at Unionens budget alene ikke kan dække dette underskud, men at det har en vigtig rolle at spille i forbindelse med de nationale budgetter og med fokus på en klar EU-merværdi; mener, at Unionens budget og långivning gennem EIB-Gruppen kan bidrage til at tilskynde til investeringer i forsvar; understreger, at forsvarsudgifter hverken må ske på bekostning af sociale og miljømæssige udgifter eller føre til en reduktion af finansieringen af langvarige EU-politikker, der har vist deres værd over tid;

44.  understreger fordelene ved de forsvarsprogrammer og -instrumenter, der er indført under den nuværende FFR, og som har styrket fælles forskning, produktion og indkøb på forsvarsområdet og skabt et værdifuldt grundlag for yderligere EU-politik og -investeringer;

45.  understreger, at der i betragtning af den geopolitiske situation er et klart behov for at handle og gøre fremskridt hen imod en ægte forsvarsunion i samordning med NATO og i fuld overensstemmelse med de enkelte medlemsstaters neutralitetsforpligtelser; er i denne forbindelse enig i Kommissionens analyse af, at den næste FFR skal udgøre en omfattende og solid ramme til støtte for EU's forsvar;

46.  understreger betydningen af et konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt europæisk forsvarsteknologisk og -industrielt grundlag; mener, at øgede fælles investeringer i forsvar på EU-plan i den næste FFR, der er understøttet af en klar og gennemsigtig forvaltningsstruktur, kan bidrage til at undgå overlapning, skabe stordriftsfordele og dermed betydelige besparelser for medlemsstaterne, reducere fragmenteringen og sikre interoperabilitet mellem udstyr og systemer; understreger betydningen af teknologi i moderne forsvarssystemer og dermed af at investere i forskning, cyberforsvar og cybersikkerhed samt produkter med dobbelt anvendelse; påpeger, at der er behov for at yde direkte støtte til forsvarsindustrien i Unionen og dermed styrke strategisk autonomi og samtidig skabe højt kvalificerede job af høj kvalitet, fremme innovation og skabe muligheder på tværs af grænserne for EU's virksomheder, herunder SMV'er;

47.  påpeger betydningen af at øge støtten i budgettet til militær mobilitet, som opgraderer infrastruktur med dobbelt anvendelse til militære og civile formål og giver mulighed for omfattende bevægelser af militært materiel og personel med kort varsel og dermed bidrager til Unionens forsvarskapaciteter; fremhæver i denne forbindelse betydningen af finansiering til de transeuropæiske transportnet for at muliggøre deres tilpasning med henblik på dobbelt anvendelse;

48.  understreger, at Unionen er nødt til generelt at øge finansieringen af beredskabet; er bekymret over de voksende virkninger af naturkatastrofer, som ofte skyldes klimaændringer og derfor sandsynligvis vil indtræffe med større hyppighed og intensitet i fremtiden; påpeger, at de kumulerede økonomiske tab som følge af naturkatastrofer ifølge den europæiske klimarisikovurderingsrapport for 2024 kan nå op på ca. 1,4 % af EU's BNP;

49.  understreger derfor, at der ud over bestræbelserne på at afbøde klimaændringer gennem den grønne omstilling er behov for betydelige investeringer i tilpasning til klimaændringer, navnlig for at forebygge og mindske virkningerne af naturkatastrofer og alvorlige vejrforhold; mener, at støtten til dette formål såsom gennem den nuværende EU-civilbeskyttelsesmekanisme skal øges betydeligt inden for rammerne af næste FFR og hurtigt gøres tilgængelig for de lokale og regionale myndigheder, som meget ofte er i frontlinjen;

50.  understreger, at genopbygnings- og genopretningsforanstaltninger efter naturkatastrofer skal baseres på en tilgang med "bedre genopbygning" og prioritere naturbaserede løsninger; understreger betydningen af bæredygtig vandforvaltning og ‑sikkerhed og vandresiliens som led i Unionens overordnede beredskabsstrategi;

51.  minder om, at covid-19-pandemien skabte betydelige økonomiske og sociale skader, og at en vigtig lære af erfaringerne herfra er, at det er nødvendigt at prioritere investering i forebyggelse af, beredskabet over og respons på sundhedstrusler, i medicinsk forskning og sygdomsforebyggelse, i adgangen til kritiske lægemidler, i sundhedsinfrastruktur, i fysisk og mental sundhed og i de offentlige sundhedssystemers modstandsdygtighed og tilgængelighed i Unionen; minder om, at strategisk autonomi på sundhedsområdet er afgørende for at sikre Unionens beredskab på dette område;

52.  mener, at den næste FFR skal bygge videre på det arbejde, der er udført i den nuværende programmeringsperiode ved at sikre, at der er foretaget den nødvendige investering til at opbygge en ægte europæisk sundhedsunion, der er til gavn for alle borgerne;

53.  understreger, at det med den teknologiske udvikling er blevet lettere for ondsindede og opportunistiske udenlandske aktører at sprede desinformation, tilskynde til hadefuld onlineretorik, blande sig i valg og udføre cyberangreb mod Unionens interesser; insisterer på, at den næste FFR skal investere i forbedrede cybersikkerhedskapaciteter og ruste Unionen til at imødegå hybrid krigsførelse i dens forskellige former;

54.  understreger, at frie, uafhængige og pluralistiske medier er en grundlæggende komponent i Europas modstandsdygtighed, der ikke kun sikrer den frie informationsstrøm, men også en demokratisk tankegang, kritisk tænkning og informeret beslutningstagning; påpeger betydningen af investeringer i uafhængig og undersøgende journalistik, faktatjekinitiativer, digitale færdigheder og mediekendskab og kritisk tænkning for at beskytte mod desinformation, udenlandsk informationsmanipulation og indblanding i valg som led i det europæiske demokratiskjold og dermed sikre demokratisk modstandsdygtighed; understreger behovet for fortsat EU-budgetstøtte til initiativer på disse områder;

55.  fremhæver betydningen af fortsat finansiering i den næste FFR af en effektiv beskyttelse af EU's ydre grænser; understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe transnationale kriminelle netværk og yde bedre beskyttelse af ofre for menneskehandelsnetværk samt styrke modstandsdygtigheden og reaktionskapaciteterne til at håndtere hybridangreb og instrumentalisering af migration fra tredjelande eller fjendtlige ikkestatslige aktørers side; fremhæver navnlig behovet for støtte til medlemsstater i frontlinjen med henblik på at sikre EU's ydre grænser;

56.  understreger, at EU's modstandsdygtighed og beredskab er uløseligt forbundet med de regionale og globale partneres; understreger, at en styrkelse af partnernes evne til at forebygge, modstå og effektivt reagere på ekstreme vejrforhold, sundhedskriser, hybridkampagner, cyberangreb eller væbnede konflikter også reducerer risikoen for afsmittende virkninger for Europa;

Foranstaltninger udadtil og udvidelse

57.  insisterer på, at Unionen i en situation med øget global ustabilitet fortsat skal samarbejde konstruktivt med tredjelande og støtte fred og konfliktforebyggelse, stabilitet, velstand, sikkerhed, menneskerettigheder, retsstaten, ligestilling, demokrati og bæredygtig udvikling globalt i overensstemmelse med sine globale værdier og internationale forpligtelser;

58.  beklager, at foranstaltninger udadtil har været underfinansieret i den nuværende FFR, hvilket har ført til en betydelig anvendelse af særlige instrumenter og betydelige forhøjelser i forbindelse med midtvejsrevisionen; bemærker navnlig, at finansieringen af humanitær bistand har været helt utilstrækkelig, hvilket har ført til rutinemæssig brug af nødhjælpsreserven;

59.  understreger, at USA's tilbagetrækning fra sin globale rolle efter krigen med hensyn til at garantere fred, sikkerhed og demokrati, føre an i den globale styring i den regelbaserede, multilaterale internationale orden og yde vigtig udviklingsbistand og humanitær bistand til dem, der har størst behov rundt om i verden, vil efterlade en enorm kløft, og at Unionen har et ansvar og en overvældende strategisk interesse i at bidrage til at udfylde denne kløft; opfordrer Kommissionen til at tage fat på konsekvenserne af USA's tilbagetrækning senest i sit forslag til FFR for perioden efter 2027;

60.  understreger, at den næste FFR fortsat skal tackle de mest presserende globale udfordringer, lige fra bekæmpelse af klimaændringer til levering af assistance i tilfælde af naturkatastrofer, forebyggelse og håndtering af voldelige konflikter og sikring af global sikkerhed, sikring af global fødevaresikkerhed, forbedring af sundheds- og uddannelsessystemer, reduktion af fattigdommen og ulighed, fremme af demokratiet, menneskerettighederne, retsstaten og social retfærdighed samt styrkelse af konkurrenceevnen og sikkerheden i de globale forsyningskæder under fuld overholdelse af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens; understreger navnlig behovet for støtte til Unionens sydlige og østlige nabolande;

61.  understreger, at budgettet, navnlig i lyset af de drastiske nedskæringer i USAID's budget, skal opretholde Unionens rolle som verdens førende yder af udviklingsbistand og klimafinansiering i overensstemmelse med Unionens globale forpligtelser og tilsagn; minder i denne forbindelse om, at Unionen og dens medlemsstater kollektivt har forpligtet sig til at afsætte 0,7 % af deres BNI til officiel udviklingsbistand, og at fattigdomsbekæmpelse fortsat skal være dens primære mål; fastholder, at budgettet fortsat skal støtte Unionen i dens bestræbelser på at forsvare den regelbaserede internationale orden, demokrati, multilateralisme, menneskerettigheder og grundlæggende værdier;

62.  insisterer på, at finansieringen af humanitær bistand i betragtning af det hidtil usete omfang af humanitære kriser, de voksende globale udfordringer og usikkerheden i forbindelse med USA's bistand under den nuværende administration skal øges betydeligt, og at anvendelsen heraf udelukkende skal være behovsbaseret og respektere principperne om neutralitet, uafhængighed og upartiskhed; understreger, at den behovsbaserede karakter af humanitær bistand kræver øremærket finansiering, der ydes gennem et selvstændigt udgiftsprogram, som adskiller sig fra anden finansiering af foranstaltninger udadtil; understreger endvidere, at effektiv humanitær bistand er betinget af forudsigelighed gennem en tilstrækkelig årlig basisbevilling;

63.  understreger, at humanitær bistand i sagens natur kræver betydelig fleksibilitet og reaktionskapacitet; mener derfor, at humanitær bistand ud over et passende referencetal vil kræve betydelig øremærket fleksibilitet i udformningen for at muliggøre en effektiv reaktion på de voksende kriser;

64.  understreger, at Unionen – i en situation, hvor globale aktører i stigende grad anvender indbyrdes handelsmæssig afhængighed som et middel til økonomisk tvang – skal styrke sin kapacitet til at beskytte og fremme sine egne strategiske interesser og udvikle mere robuste værktøjer til at bekæmpe tvang og sikre reel gensidighed i sine partnerskaber; understreger, at en sådan tilgang kræver strategisk tildeling af ekstern finansiering for f.eks. at støtte økonomiske, sikkerhedsmæssige og energimæssige partnerskaber, der er i overensstemmelse med Unionens værdier og strategiske interesser;

65.  mener, at udvidelsen udgør en mulighed for at styrke Unionen som en geopolitisk magt, og at den næste FFR er afgørende for at forberede Unionen på udvidelse og forberede kandidatlandene på tiltrædelse; minder om, at kandidatlandenes stabilitet, sikkerhed og demokratiske modstandsdygtighed er uløseligt forbundet med EU's og kræver vedvarende strategiske investeringer, der er knyttet til reformer, for at støtte deres konvergens med Unionens standarder; understreger den vigtige rolle, som borgerne og civilsamfundsorganisationerne spiller i forbindelse med udvidelsesprocessen;

66.  påpeger, at der er behov for strategisk målrettet støtte til førtiltrædelse og til vækst og investeringer; er af den opfattelse, at førtiltrædelsesstøtte efter 2027 bør ydes i form af både gavebistand og lån; mener i den forbindelse, at den fremtidige ramme bør muliggøre innovative finansieringsmekanismer og långivning til kandidatlande understøttet af "budgetmargenen" (forskellen mellem egne indtægter og FFR-lofterne);

67.  understreger, at finansiel støtte skal være betinget af gennemførelse af reformer i overensstemmelse med gældende EU-ret og -politikker og overholdelse af Unionens værdier; fremhæver i den forbindelse behovet for en stærk forvaltningsmodel, der sikrer parlamentarisk ansvarlighed, tilsyn og kontrol og en stærk og effektiv arkitektur til bekæmpelse af svig;

68.  gentager sin fulde støtte til ukrainerne i deres kamp for frihed og demokrati og beklager de forfærdelige lidelser og konsekvenser som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig; glæder sig over beslutningen om at give Ukraine og nabolandet Republikken Moldova status som kandidatlande og insisterer på behovet for at anvende de nødvendige midler til støtte for deres tiltrædelsesprocesser;

69.  understreger, at førtiltrædelsesstøtten til Ukraine skal adskilles fra og supplere finansiel bistand til makroøkonomisk stabilitet, genopbygning og genopretning efter krigen, hvor behovene er meget større og kræver en samordnet international indsats, og hvoraf støtten fra Unionens budget bør udgøre en vigtig del;

70.  er overbevist om, at den eksisterende obligatoriske revisionsklausul i tilfælde af udvidelse bør opretholdes i den næste budgetramme, og at de nationale rammebeløb ikke bør påvirkes; understreger, at den næste FFR også vil skulle indføre passende overgangs- og indfasningsforanstaltninger for centrale udgiftsområder såsom samhørighed og landbrug på grundlag af en omhyggelig vurdering af virkningerne på forskellige sektorer;

Grundlæggende rettigheder, Unionens værdier og retsstatsprincippet

71.  fremhæver betydningen af EU-budgettet og programmer som Erasmus+ og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier med hensyn til at fremme og beskytte demokratiet og Unionens værdier, fremme Unionens fælles kulturarv og den europæiske integration, øge borgernes engagement, folkeoplysning og unges deltagelse, sikring og fremme af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder, og retsstatsprincippet; opfordrer i denne forbindelse til øget finansiering af Erasmus+ i den næste FFR; påpeger betydningen af retssystemets uafhængighed, velfungerende nationale institutioner, afoligarkisering, solid støtte til og, i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i TEU, en aktiv dialog med civilsamfundet, hvilket er afgørende for at fremme et aktivt civilsamfundsmæssigt råderum, sikre ansvarlighed og gennemsigtighed og informere de politiske beslutningstagere om bedste praksis nedefra;

72.  fremhæver i denne forbindelse, at omarbejdningen af finansforordningen kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af budgettet sikrer overholdelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder og respekterer de værdier, som Unionen bygger på, og som er fastsat i artikel 2 i TEU; forventer, at Kommissionen sikrer, at forslagene til den næste FFR, herunder til udgiftsprogrammerne, bringes i overensstemmelse med den omarbejdede finansforordning;

73.  understreger, at ustabilitet i og uden for naboregioner, fattigdom, underliggende tendenser i den økonomiske udvikling, demografiske ændringer og klimaændringer fortsat skaber migrationsstrømme til Unionen, hvilket lægger et betydeligt pres på asyl- og migrationssystemerne; understreger, at FFR for perioden efter 2027 skal støtte den fulde og hurtige gennemførelse af Unionens asyl- og migrationspagt og effektive tilbagesendelses- og tilbagetagelsespolitikker i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og EU's værdier, herunder princippet om solidaritet og retfærdig fordeling af ansvar; understreger endvidere, at EU i overensstemmelse med pagten skal tilstræbe et forstærket samarbejde og gensidigt fordelagtige partnerskaber med tredjelande om migration med passende parlamentarisk kontrol, og at et sådant samarbejde skal overholde EU-retten og folkeretten;

74.  understreger, at overholdelse af Unionens værdier og grundlæggende rettigheder er en afgørende forudsætning for at få adgang til EU-midler; fremhæver betydningen af den stærke kobling mellem respekt for retsstatsprincippet og adgang til EU-midler under den nuværende FFR; mener, at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser afhænger af respekten for retsstatsprincippet på nationalt plan; glæder sig navnlig over den positive virkning, som forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet har med hensyn til at beskytte Unionens finansielle interesser i tilfælde af systemiske og vedvarende overtrædelser af retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen og Rådet til at anvende forordningen strengt, konsekvent og uden unødig forsinkelse, når det er nødvendigt; understreger, at afgørelser om at suspendere eller reducere Unionens finansiering som følge af overtrædelser af retsstatsprincippet skal være baseret på objektive kriterier og ikke være styret af andre overvejelser eller være resultatet af forhandlinger;

75.  påpeger, at det er nødvendigt, at der er en stærkere kobling mellem retsstatsprincippet og Unionens budget efter 2027, og glæder sig over Kommissionens tilsagn om at styrke koblingerne mellem henstillingerne i den årlige rapport om retsstatssituationen og adgangen til midler gennem budgettet; opfordrer Kommissionen til i den årlige rapport om retsstatssituationen fra 2025 og fremefter at redegøre for, i hvilket omfang eventuelle konstaterede svagheder i retsstatsordningerne potentielt kan udgøre en risiko for Unionens budget; glæder sig endvidere over koblingen mellem respekt for Unionens værdier og gennemførelsen af budgettet og opfordrer Kommissionen til aktivt at overvåge medlemsstaternes overholdelse af dette princip på en ensartet måde og til at skride hurtigt ind i tilfælde af manglende overholdelse;

76.  opfordrer til konsolidering af en robust retsstatsværktøjskasse, der bygger på de gældende konditionalitetsbestemmelser under genopretnings- og resiliensfaciliteten, de horisontale grundforudsætninger i forordningen om fælles bestemmelser og de relevante bestemmelser i finansforordningen, og insisterer på, at værktøjskassen bør dække hele Unionens budget; understreger, at der er behov for langt større gennemsigtighed og sammenhæng med hensyn til anvendelsen af værktøjer til beskyttelse af retsstatsprincippet og for at styrke Parlamentets rolle i anvendelsen af og kontrollen med sådanne foranstaltninger; insisterer endvidere på, at der er behov for konsekvens på tværs af instrumenterne ved vurderingen af tilsidesættelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne;

77.  minder om, at forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet fastsætter, at endelige støttemodtagere ikke bør fratages fordele i form af EU-midler i tilfælde af sanktioner mod deres regering; mener, at denne bestemmelse hidtil ikke har været effektiv, og understreger, at det er vigtigt at anvende en intelligent konditionalitetsbaseret tilgang, således at støttemodtagerne ikke straffes på grund af deres regerings handlinger; opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med dens erklærede hensigt i de politiske retningslinjer at undersøge yderligere måder, hvorpå det kan sikres, at lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet og andre støttemodtagere fortsat kan drage fordel af EU-finansiering i tilfælde af nationale regeringers overtrædelser af retsstatsprincippet uden at svække forordningens anvendelse og samtidig med, at medlemsstatens forpligtelse til at betale i henhold til EU-retten opretholdes;

Et langsigtet budget, der integrerer Unionens politiske mål

78.  understreger, at et langsigtet budget, der er i fuld overensstemmelse med Unionens strategiske mål, kræver, at centrale mål integreres i budgettet gennem et sæt horisontale principper, der bygger på erfaringerne fra den nuværende FFR og genopretnings- og resiliensfaciliteten;

79.  minder om, at gennemførelsen af horisontale principper ikke bør føre til en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for støttemodtagerne og bør være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet; opfordrer til innovative løsninger og anvendelse af automatiserede rapporteringsværktøjer, herunder kunstig intelligens, for at opnå en mere effektiv dataindsamling;

80.  understreger derfor, at den næste FFR generelt skal sikre, at udgiftsprogrammer forfølger klima- og biodiversitetsmål, fremmer og beskytter rettigheder og lige muligheder for alle, herunder ligestilling mellem kønnene, støtter konkurrenceevnen og styrker Unionens beredskab over for trusler;

81.  påpeger, at den bedste måde at integrere disse aspekter effektivt på er ved hjælp af en værktøjskasse af foranstaltninger, primært gennem politik‑, projekt‑ og lovudformning, grundige konsekvensanalyser og solid sporing af udgifter og, i specifikke tilfælde, udgiftsmål baseret på relevante og tilgængelige data; glæder sig over de betydelige forbedringer i resultatrapporteringen i den nuværende FFR, som giver mulighed for en meget bedre kontrol af virkningen af EU's udgifter, og opfordrer til, at denne videreudvikles i den næste programmeringsperiode;

82.  glæder sig over udviklingen af en metode til sporing af kønsbaserede udgifter og mener, at de indhøstede erfaringer, navnlig med hensyn til indsamling af kønsopdelte data, overvågning af gennemførelsen og indvirkningen og den administrative byrde, bør anvendes i den næste FFR med henblik på at forbedre metoden; opfordrer Kommissionen til at undersøge gennemførligheden af kønsbudgettering i den næste FFR; understreger samtidig, at der er behov for en betydelig forbedring af metoderne til integrering af klima og biodiversitet for at kunne vurdere deres effekt;

83.  beklager, at Kommissionen ikke systematisk har gennemført grundige konsekvensanalyser, herunder kønsspecifikke konsekvensanalyser, for al lovgivning, der involverer udgifter via budgettet, og insisterer på, at dette ændres;

84.  glæder sig over, at målet for integration af klimaaspektet på 30 % forventes at blive overskredet i den nuværende FFR; beklager imidlertid, at Unionen ikke er på rette vej til at nå målet på 10 % for 2026 for biodiversitetsrelaterede udgifter; mener, at målsætningerne i den interinstitutionelle aftale ikke desto mindre har været en vigtig drivkraft bag klima- og biodiversitetsudgifterne; opfordrer Kommissionen til at tilpasse udgiftsmålene, der bidrager positivt til klimaet og biodiversiteten, i overensstemmelse med Unionens politiske ambitioner i denne henseende under hensyntagen til investeringsbehovene for disse politiske ambitioner;

85.  understreger endvidere, at Unionens budget bør gennemføres i overensstemmelse med finansforordningens artikel 33, stk. 2, derfor uden at gøre væsentlig skade(12) på de angivne mål, under overholdelse af gældende arbejds- og ansættelsesvilkår og under hensyntagen til princippet om ligestilling mellem kønnene;

86.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at udfase alle subsidier til fossile brændstoffer og miljøskadelige subsidier i den næste FFR; forventer, at Kommissionen fremlægger sin planlagte køreplan i denne henseende som led i sit forslag til den næste FFR;

Et langsigtet budget med en effektiv administration til gavn for europæerne

87.  understreger behovet for, at Unionens politikker understøttes af en velfungerende administration; insisterer på, at der efter 2027 skal tildeles tilstrækkelige finansielle og personalemæssige ressourcer lige fra starten, således at Unionens institutioner, organer, decentrale agenturer og Den Europæiske Anklagemyndighed kan sikre en effektiv og virkningsfuld udformning, kvalitetsgennemførelse og håndhævelse af politikker, yde teknisk bistand, fortsat kan tiltrække de bedste medarbejdere fra alle medlemsstater og dermed sikre geografisk balance og kan få spillerum til at tilpasse sig skiftende omstændigheder;

88.  beklager, at Unionens evne til at gennemføre politikker effektivt og beskytte sine finansielle interesser inden for rammerne af den nuværende FFR er blevet undergravet af begrænsede administrative ressourcer og en dogmatisk anvendelse af en politik med en stabil personalestyrke, på trods af stigende krav og ansvar; påpeger f.eks., at der ikke er tilstrækkeligt personale til at håndhæve forordningen om digitale tjenester(13) og forordningen om digitale markeder(14) korrekt, hvilket undergraver lovgivningens effektivitet, og påpeger de gentagne omfordelinger fra programmer til decentrale agenturer for at dække behovet for personale; insisterer på, at bemandingen afgøres af en objektiv behovsanalyse, når der foreslås og definitivt vedtages lovgivning, og at den indregnes som en faktor i planlægningen af administrative udgifter fra starten.

89.  understreger, at Kommissionen til en vis grad har forsøgt at omgå sin egen stabile personalepolitik ved at øge det personale, der er knyttet til programmer og faciliteter, og dermed ikke er omfattet af loftet for administrative udgifter; understreger dog, at en sådan tilgang blot skjuler problemet og i sidste ende undergraver programmernes operationelle kapacitet; insisterer derfor på, at yderligere forpligtelser kræver administrative udgifter og ikke må udhule programmernes budgetramme.

90.  understreger, at forudgående investeringer i sikker og interoperabel IT-infrastruktur og dataminingskapacitet også kan skabe langsigtede omkostningsbesparelser og i høj grad forbedre gennemførelsen af politikker og sporing af udgifter;

91.  anerkender, at høj inflation i mangel af en korrektionsmekanisme i den nuværende FFR har drevet de lovbestemte omkostninger betydeligt op, hvilket kræver omfattende brug af særlige instrumenter til at dække manglen; beklager, at Rådet valgte ikke at tage Kommissionens forslag om at hæve loftet for administrative udgifter i FFR-revisionen op, hvilket dermed yderligere udhuler de særlige instrumenter;

Et langsigtet budget, der er enklere og mere gennemsigtigt

92.  understreger, at den næste FFR skal udformes således, at den forenkler alle støttemodtagernes liv ved at mindske unødigt bureaukrati; understreger, at forenkling vil kræve harmonisering af regler og rapporteringskrav, hvor det er muligt, herunder, hvor det er relevant, sikring af overensstemmelse mellem de gældende regler på europæisk, nationalt og regionalt plan; understreger i denne forbindelse behovet for et reelt, brugervenligt fælles indgangspunkt og en forenklet adgangsprocedure udformet i samråd med relevante interessenter; påpeger endvidere, at den næste FFR skal gennemføres så tæt på borgerne som muligt;

93.  opfordrer til reel forenkling, når der er overlappende mål, forskellige støtteberettigelseskriterier og forskellige regler for horisontale bestemmelser, der bør være ensartede på tværs af programmerne; mener, at en vurdering af, hvilke udgiftsprogrammer der bør medtages i den næste FFR, skal baseres på ovennævnte aspekter, på behovet for, at udgifterne koncentreres om klart identificerede politiske mål med en klar europæisk merværdi, og på de enkelte programmers politiske interventionslogik; understreger, at en reduktion af antallet af programmer ikke er et mål i sig selv;

94.  understreger, at forenkling ikke kan betyde mere spillerum for Kommissionen uden de nødvendige kontroller og balancer og derfor skal opnås med fuld respekt for den institutionelle balance som fastsat i traktaterne;

95.  insisterer på, at forenkling ikke kan ske på bekostning af kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af programmer, og at et enklere budget derfor også skal være et mere gennemsigtigt budget, hvilket muliggør bedre ansvarlighed og styring, kontrol med udgifterne og mindsker risikoen for dobbeltfinansiering, misbrug og svig; understreger, at enhver nedskæring af programmerne må opvejes af en langt mere detaljeret opdeling af budgettet pr. budgetpost, i modsætning til visse programsammenlægninger i den nuværende FFR såsom instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI – et globalt Europa), som er et eksempel, der ikke bør følges; opfordrer derfor til en tilstrækkelig detaljeret opdeling pr. budgetpost for at sætte budgetmyndigheden i stand til at udøve behørig ansvarlighed og sikre en meningsfuld beslutningstagning i den årlige budgetprocedure og under gennemførelsen af budgettet;

96.  minder om, at gennemsigtighed er afgørende for at bevare borgernes tillid, og at svig og misbrug af midler er yderst skadelig for denne tillid; understreger derfor Parlamentets behov for at kunne kontrollere udgifterne og vurdere, om der kan meddeles decharge; insisterer på, at korrekt ansvarlighed kræver solid revision af alle budgetudgifter på grundlag af anvendelsen af ét enkelt revisionsspor; opfordrer Kommissionen til på tværs af finansieringsinstrumenter for FFR for perioden efter 2027 at indføre harmoniserede og effektive mekanismer til bekæmpelse af svig, som sikrer beskyttelsen af EU-budgettet;

97.  gentager sin mangeårige holdning om, at alle udgifter på EU-plan bør henhøre under budgetmyndighedens kompetenceområde, således at der sikres gennemsigtighed, demokratisk kontrol og beskyttelse af Unionens finansielle interesser; opfordrer derfor til fuld opførelse på budgettet af instrumenter, der (delvist) er uden for budgettet, såsom Den Sociale Klimafond, Innovationsfonden og Moderniseringsfonden eller deres efterfølgere;

Et langsigtet budget, der er mere fleksibelt og lettere kan reagere på kriser og chok

98.  påpeger, at FFR traditionelt set ikke er blevet udformet med en kriseberedskabs- eller fleksibilitetslogik, men primært er udformet med henblik på at sikre forudsigelighed for investeringerne på mellemlang sigt; understreger, at en sådan tilgang i en politisk, sikkerhedsmæssig, økonomisk og social kontekst i hastig forandring ikke længere er holdbar; insisterer på tilstrækkelig indbygget kriseberedskabskapacitet i den næste FFR;

99.  understreger, at den nuværende FFR har lidt under manglende fleksibilitet og manglende evne til at tilpasse sig skiftende udgiftsprioriteter; mener, at det med den næste FFR er nødvendigt at finde en bedre balance mellem investeringernes forudsigelighed og fleksibilitet med henblik på at tilpasse udgiftsprioriteringerne; fremhæver, at udgifter på visse områder kræver større stabilitet end på andre, hvor fleksibilitet er at foretrække; understreger, at gentagne omfordelinger ikke er en holdbar måde at finansiere Unionens prioriteter på, da de skader investeringerne og bringer opfyldelsen af de aftalte politiske mål i fare;

100.  mener, at udgiftsprogrammer, samtidig med at de tildeler en betydelig del af midlerne til at nå målene forud, bør bevare en betydelig indbygget fleksibilitetsreserve, hvorved tildeling til specifikke politiske mål fastlægges af budgetmyndigheden; bemærker, at NDICI – et globalt Europas reserve til nye udfordringer og prioriteter er en model for en sådan fleksibilitetsreserve, men at beslutningsprocessen for dens mobilisering ikke må anvendes i den fremtidige FFR; påpeger behovet for, at de to lovgivere får stærkere, mere effektive kontrolbeføjelser med hensyn til fastsættelsen af politiske prioriteringer og mål og en detaljeret budgetopdeling for at sikre, at budgetmyndigheden er rustet til at træffe meningsfulde og informerede afgørelser;

101.  understreger, at FFR skal have tilstrækkelige margener under hvert udgiftsområde til at sikre, at nye instrumenter eller udgiftsmål, der er aftalt i løbet af programmeringsperioden, kan imødekommes uden at udhule finansieringen til andre politiske og langsigtede strategiske mål eller indskrænke kriseberedskabskapaciteten;

102.  understreger, at muligheden for budgetoverførsler i henhold til finansforordningen allerede giver mulighed for fleksibilitet til at tilpasse sig nye udgiftsbehov i løbet af budgetgennemførelsen; understreger, at Kommissionen i henhold til de nuværende regler har betydelig frihed til at overføre betydelige beløb mellem politikområder uden budgetmyndighedens godkendelse, hvilket begrænser kontrollen og styringen; opfordrer derfor til, at reglerne ændres, så der indføres et maksimumsbeløb ud over en maksimumsprocentdel pr. budgetpost for overførsler uden godkendelse; mener, at for overførsler fra andre EU-institutioner end Kommissionen, der er genstand for en eventuel behørigt begrundet indsigelse fra Europa-Parlamentet eller Rådet, kan en tærskel, under hvilken de ville være undtaget fra denne procedure, være et nyttigt middel til forenkling;

103.  minder om, at den nuværende FFR er blevet udsat for yderligere pres på grund af høje inflationsniveauer i en kontekst, hvor der anvendes en årlig deflator på 2 % på 2018-priserne, hvilket reducerer budgettets realværdi og presser dets operationelle og administrative kapacitet; mener derfor, at det fremtidige budget bør udstyres med en tilstrækkelig reaktionskapacitet til at sætte budgettet i stand til at tilpasse sig inflationschok;

104.  opfordrer til en gennemgribende reform af de eksisterende særlige instrumenter for at styrke kriseberedskabskapaciteten og sikre en effektiv og prompte reaktion gennem hurtigere mobilisering; understreger, at de nuværende instrumenter både er utilstrækkelige i størrelse og begrænses af alt for stor rigiditet, og at flere af dem i praksis er reserveret til specifikke krisetyper; påpeger, at en øget kriseberedskabskapacitet vil sikre, at samhørighedspolitikkens midler ikke anvendes til det formål og således kan anvendes til de tilsigtede investeringsmål;

105.  mener, at FFR efter 2027 kun bør omfatte to særlige instrumenter – et, der har til formål at sikre solidaritet i tilfælde af naturkatastrofer (efterfølgeren til den eksisterende europæiske solidaritetsreserve), og et til generelt kriseberedskab og til at reagere på alle uforudsete behov og nye prioriteter, herunder hvor beløbene under det særlige instrument til naturkatastrofer er utilstrækkelige (efterfølgeren til fleksibilitetsinstrumentet); insisterer på, at begge særlige instrumenter bør finansieres tilstrækkeligt fra starten af og være i stand til at fremføre uudnyttede beløb på ubestemt tid i løbet af hele FFR-perioden; mener, at alle andre særlige instrumenter enten kan afvikles eller indgå i de to særlige instrumenter eller i eksisterende programmer;

106.  opfordrer til, at det fremtidige fleksibilitetsinstrument i høj grad forudfinansieres og efterfølgende tilføres midler via en række yderligere finansieringskilder: uudnyttede margener fra tidligere år (som med det nuværende fælles margeninstrument), det årlige overskud fra det foregående år, en bødebaseret mekanisme på grundlag af den gældende FFR-forordnings artikel 5, tilbageførsler fra finansielle instrumenter og frigjorte bevillinger; understreger, at den næste FFR bør udformes således, at det ikke er påkrævet, at de fremtidige særlige instrumenter dækker tilbagebetaling af gæld;

107.  understreger, at genanvendelse af overskuddet, tilbageførsler fra finansielle instrumenter og hensættelser af overskud og frigørelser vil kræve ændringer af finansforordningen;

108.  påpeger, at budgettet – med tilstrækkelige startressourcer og sådanne ordninger for genanvendelse af uudnyttede midler – ville have langt større beredskabskapacitet uden at påvirke forudsigeligheden af de nationale BNI-baserede bidrag; insisterer på, at det med en FFR med større fleksibilitet og beredskabskapacitet er mindre sandsynligt, at der vil være behov for en væsentlig midtvejsrevision;

Et langsigtet budget, der er mere resultatorienteret

109.  understreger, at det – for at maksimere udgifternes virkninger – er bydende nødvendigt, at udgifterne under den næste FFR tilpasses langt mere strengt til Unionens strategiske politiske mål og koordineres bedre med udgifterne på nationalt plan; understreger, at høring af regionale og lokale myndigheder endvidere er afgørende for at lette adgangen til finansiering og sikre, at Unionens bistand opfylder endelige støttemodtageres reelle behov og giver håndgribelige fordele til borgerne; understreger betydningen af teknisk bistand til gennemførelsesmyndighederne for at hjælpe med at sikre en rettidig gennemførelse, investeringernes additionalitet og derfor en maksimal indvirkning;

110.  understreger, at Kommissionen for at støtte en effektiv koordinering mellem EU-udgifter og nationale udgifter planlægger en "ny enkel styringsmekanisme" udformet til at "styrke forbindelsen mellem den overordnede politiske koordinering og EU-budgettet"; insisterer på, at Parlamentet spiller en fuld beslutningstræffende rolle i enhver koordinerings- eller styringsmekanisme;

111.  mener, at genopretnings- og resiliensfaciliteten – med sit fokus på præstation og koblinger mellem reformer og investeringer og budgetstøtte – har bidraget til at fremme nationale investeringer og reformer, der ellers ikke ville have fundet sted;

112.  understreger, at genopretnings- og resiliensfaciliteten kan bidrage til at informere om gennemførelsen af Unionens udgifter under delt forvaltning; minder imidlertid om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten blev vedtaget i den meget specifikke kontekst af covid-19-pandemien, og at den derfor ikke uden videre kan overføres til fremtidige investeringsprogrammer;

113.  påpeger, at udgifter under delt forvaltning i den næste FFR skal inddrage de regionale og lokale myndigheder lige fra udformningen til gennemførelsen gennem en stedbaseret tilgang med flerniveaustyring og i tråd med et forbedret partnerskabsprincip, sikre investeringsprojekternes grænseoverskridende dimension og fokusere på resultater og virkninger snarere end på output ved at fastsætte målbare resultatindikatorer, sikre tilgængeligligheden af relevante data og bidrage til programudformning og -justering;

114.  understreger, at udformningen af udgifter under delt forvaltning i den næste FFR skal beskytte Parlamentets rolle som lovgiver, budget- og dechargemyndighed og med hensyn til at drage den udøvende magt til ansvar og samtidig indføre strenge ansvarlighedsmekanismer, der sikrer fuld gennemsigtighed i forhold til de endelige modtagere af eller grupper af modtagere af Unionens udgifter gennem et interoperabelt system, der muliggør effektiv sporing af pengestrømme og projektfremskridt;

115.  mener, at tilgangen med "én national plan pr. medlemsstat", som Kommissionen planlægger, ikke er i overensstemmelse med de ovenstående principper og ikke kan danne grundlag for udgifter under delt forvaltning efter 2027; minder om, at Unionen i henhold til artikel 175 i TEUF er forpligtet til at yde støtte gennem instrumenter til landbrugsmæssige, regionale og sociale udgifter;

Et langsigtet budget med en holdbar gældsforvaltning

116.  minder om Parlamentets meget stærke modstand mod at underkaste tilbagebetalingen af låneomkostninger under NGEU et loft inden for et FFR-udgiftsområde, eftersom disse omkostninger er underlagt markedsvilkårene, er påvirket af eksterne faktorer og dermed i sagens natur er ustabile, og at tilbagebetalingen af låneomkostninger er en ikkeskønsmæssig retlig forpligtelse; understreger, at det også er nødvendigt at indføre nye egne indtægter for at forhindre, at fremtidige generationer skal bære byrden fra tidligere gæld;

117.  beklager dybt, at i overensstemmelse med den eksisterende struktur og på trods af den fælles erklæring fra de tre institutioner som led i FFR-aftalen fra 2020, ifølge hvilken udgifter til dækning af NGEU-finansieringsomkostninger skal sigte mod ikke at reducere programmer og midler, har finansiering af centrale EU-programmer og ressourcer, der er til rådighed for særlige instrumenter, i praksis – selv efter revisionen af FFR – skullet konkurrere med tilbagebetalingen af NGEU-låneomkostninger i en situation med høj inflation og stigende rentesatser; minder om, at det pres, som låneomkostningerne under NGEU lagde på budgettet, var en central faktor for nedskæringer i flagskibsprogrammerne i forbindelse med revisionen af FFR;

118.  understreger, at Unionens budget hidtil kun har været forpligtet til at tilbagebetale renter i forbindelse med NGEU, og at budgettet fra 2028 og fremefter også vil skulle tilbagebetale kapitalen; understreger, at de samlede omkostninger til tilbagebetaling af NGEU-kapital og -renter ifølge Kommissionen forventes at beløbe sig til 25-30 mia. EUR om året fra 2028, hvilket svarer til 15-20 % af betalingsbevillingerne i budgettet for 2025;

119.  erkender, at mens NGEU-låneomkostningerne vil være mere stabile i den næste FFR-periode, eftersom der allerede vil være udstedt obligationer, vil den præcise tilbagebetalingsprofil have en indvirkning på renteniveauet og dermed på graden af volatilitet; insisterer derfor på, at alle omkostninger i forbindelse med låntagning, der understøttes af EU-budgettet, eller det budgetmæssige "råderum", behandles særskilt fra bevillinger til EU-programmer inden for FFR-strukturen;

120.  påpeger i den forbindelse, at der er et stigende behov for, at Unionens budget kan fungere som en garanti for Unionens afgørende støtte gennem makrofinansiel bistand og de dermed forbundne risici; understreger, at EU-budgettet i tilfælde af misligholdelse eller tilbagetrækning af nationale garantier i sidste ende er garant for alle makrofinansielle bistandslån og derfor bærer betydelige og i sagens natur uforudsigelige eventualforpligtelser, navnlig i forbindelse med Ukraine;

121.  opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en sund og varig struktur, der muliggør en holdbar forvaltning af alle ikkediskretionære omkostninger og forpligtelser, idet Unionens programmer og budgettets fleksibilitet og beredskabskapacitet bevares fuldt ud;

Et langsigtet budget med tilstrækkelige ressourcer og en holdbar finansiering

122.  understreger, at budgetbehovene efter 2027 som beskrevet ovenfor vil være betydeligt højere end de beløb, der er afsat til FFR for perioden 2021-2027, og yderligere vil skulle dække låneomkostninger og tilbagebetaling af gæld; insisterer derfor på, at den næste FFR får betydeligt flere ressourcer sammenlignet med perioden 2021-2027 og bevæger sig væk fra det historisk restriktive, selvpålagte niveau på 1 % af BNI, der har forhindret Unionen i at opfylde sine ambitioner og frataget den evnen til at reagere på kriser og tilpasse sig nye behov;

123.  mener, at alle instrumenter og værktøjer bør undersøges med henblik på at forsyne Unionen med disse ressourcer, i overensstemmelse med dens prioriteringer og identificerede behov; mener i denne forbindelse, at fælles låntagning gennem udstedelsen af EU-obligationer er en holdbar løsning for at sikre, at Unionen har tilstrækkelige ressourcer til at reagere på akutte kriser i hele Unionen, som f.eks. den igangværende krise på sikkerheds- og forsvarsområdet;

124.  gentager behovet for holdbare og modstandsdygtige indtægter til Unionens budget; understreger den juridisk bindende køreplan for indførelse af nye egne indtægter i IIA, hvor Parlamentet, Rådet og Kommissionen forpligtede sig til at indføre tilstrækkelige nye egne indtægter til som minimum at dække tilbagebetalingen af gæld inden for rammerne af NGEU; understreger, at kurven af nye egne indtægter generelt bør være retfærdig, forbundet med Unionens bredere mål og vedtages rettidigt og med et tilstrækkeligt omfang til at opfylde de øgede budgetbehov:

125.  minder om sin støtte til Kommissionens ændrede forslag om ordningen for egne indtægter; er dybt bekymret over den fuldstændige mangel på fremskridt i Rådet for så vidt angår ordningen for egne indtægter; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at vedtage dette forslag; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre alt for at støtte vedtagelsesprocessen;

126.  opfordrer endvidere Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at identificere yderligere innovative og reelle nye egne indtægter og andre indtægtskilder ud over dem, der er angivet i den interinstitutionelle aftale; understreger. at nye egne indtægter er væsentlige ikke kun for at muliggøre tilbagebetaling af NGEU-låneomkostninger, men også for at sikre, at Unionen er rustet til at dække de højere udgiftsbehov;

127.  opfordrer Kommissionen til at udforme et moderniseret budget med nye udgiftsprioriteringer, der er drevet af behovet for retfærdighed, større forenkling, en mindre administrativ byrde og større gennemsigtighed, herunder på indtægtssiden; understreger, at eksisterende rabatter og korrektioner automatisk udløber ved udgangen af den nuværende FFR;

128.  glæder sig over beslutningen i forbindelse med omarbejdningen af finansforordningen om at behandle enhver rente eller anden afgift, der skal betales til en tredjepart, vedrørende bødebeløb, andre sanktioner eller sanktioner, der annulleres eller nedsættes af Domstolen, som en negativ indtægt; minder om, at denne løsning ophører den 31. december 2027; opfordrer Kommissionen til at foreslå en endelig løsning for den næste FFR, der opnår det samme mål om at undgå enhver indvirkning på budgettets udgiftsside;

Et langsigtet budget, som bygger på et tæt interinstitutionelt samarbejde

129.  understreger, at Parlamentet agter fuldt ud at udøve sine beføjelser som lovgiver, budget- og dechargemyndighed i henhold til traktaterne;

130.  minder om, at kravet om et tæt interinstitutionelt samarbejde mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet lige fra de indledende faser af udarbejdelsen til den endelige vedtagelse af FFR er nedfældet i traktaterne og nærmere beskrevet i IIA;

131.  understreger Parlamentets tilsagn om at spille sin rolle fuldt ud under hele processen; mener, at der ved udformningen af FFR bør anvendes en bottom-up-tilgang og en omfattende inddragelse af interessenter; understreger endvidere, at der er behov for en strategisk dialog mellem de tre institutioner i perioden forud for FFR-forslagene;

132.  opfordrer Kommissionen til at forelægge praktiske ordninger for samarbejdet og ægte forhandlinger fra begyndelsen; påpeger navnlig, at det er vigtigt, at de tre formænd indkaldes til møder i henhold til artikel 324 i TEUF, når de kan bidrage til fremskridt, og insisterer på, at Kommissionen følger op på anmodninger fra Parlamentet om sådanne møder; minder Kommissionen om dens forpligtelse til at give oplysninger til Parlamentet på lige fod med Rådet, i deres egenskab af budgetmyndighedens to parter og medlovgivere om FFR-relaterede basisretsakter;

133.  minder om, at IIA specifikt giver Parlamentet, Rådet og Kommissionen mulighed for at "søge at fastlægge særlige ordninger for samarbejde og dialog "; understreger, at samarbejdsbestemmelserne i IIA, herunder regelmæssige møder mellem Parlamentet og Rådet, er et absolut minimum, og at der er behov for meget mere for at gennemføre princippet i artikel 312, stk. 5, i TEUF om at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen af en ny FFR; opfordrer derfor de skiftende rådsformandskaber til at respektere ikke alene ordlyden, men også ånden i traktaterne;

134.  minder om, at den sene vedtagelse af FFR-forordningen og tilhørende lovgivning for perioden 2014-2020 og 2021-2027 førte til betydelige forsinkelser, som hindrede en korrekt gennemførelse af EU-programmer; insisterer derfor på, at der gøres alt for at sikre en rettidig vedtagelse af den kommende FFR-pakke;

135.  forventer, at Kommissionen som led i pakken af FFR-forslag forelægger en ny IIA i overensstemmelse med virkeligheden for det nye budget, herunder med hensyn til forvaltningen af eventualforpligtelser; understreger, at de ændringer af finansforordningen, der er nødvendige for tilpasningen til den nye FFR, bør træde i kraft samtidig med FFR-forordningen;

o
o   o

136.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2093/oj. (2) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2053/oj. (3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2020/1222/oj. (4) EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj. (5) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2092/oj. (6) EUT C, C/2024/6751, 26.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6751/oj. (7) EUT C, C/2023/1067, 15.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1067/oj. (8) EUT C 177 af 17.5.2023, s. 115. (9) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 240. (10) EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10. (11) EUT C, C/2025/279, 24.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/279/oj. (12) Artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/852/oj). (13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2065/oj). (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) (EUT L 265 af 12.10.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/1925/oj).