Europa-Parlamentets beslutning af 23. januar 2025 om sagen om Jean-Jacques Wondo i Den Demokratiske Republik Congo (2025/2510(RSP))

P10_TA(2025)0003 RC-B10-0069/2025

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Demokratiske Republik Congo (DRC),

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som DRC ratificerede i 1976, og til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og til principperne og retningslinjerne for retten til retfærdig rettergang og retshjælp i Afrika,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 150, stk. 5, og artikel 136, stk. 4,

A.  der henviser til, at Jean-Jacques Wondo, en belgisk-congolesisk ekspert i sikkerhed, militær og politik, blev inviteret til Kinshasa i februar 2024 for at lede reformer af det congolesiske nationale efterretningsagentur, ANR;

B.  der henviser til, at Wondo efter et mislykket kup den 19. maj 2024 blev pågrebet og anklaget for at være "intellektuel gerningsmand", selv om han hele tiden har bedyret sin uskyld; der henviser til, at anklagerne byggede på fremtvungne og utroværdige vidneudsagn;

C.  der henviser til, at Wondo og 36 andre den 13. september 2024 blev dømt til døden af en militærdomstol i en retssag, som af mange iagttagere blev fordømt for alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang og manglen på troværdigt bevismateriale;

D.  der henviser til, at Wondos helbred siden fængslingen er blevet alvorligt svækket, og at hans tilstand kræver lægehjælp;

E.  der henviser til, at DRC i marts 2024 ophævede et moratorium for henrettelser, hvilket førte til en kraftig stigning i antallet af dødsdomme, og at dette er i modstrid med landets forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret;

1.  fordømmer på det kraftigste de dødsdomme, der er afsagt over Wondo og flere andre personer, og de alvorlige krænkelser af deres ret til en retfærdig rettergang;

2.  opfordrer indtrængende DRC's regering til omgående at omstøde dødsdommene, genindføre moratoriet for henrettelser og tage skridt til helt at afskaffe dødsstraffen;

3.  udtrykker dyb bekymring over Wondos forværrede helbred, opfordrer til, at han øjeblikkelig gives lægebehandling, og forlanger, at han omgående løslades;

4.  fordømmer misbruget af militærdomstole til at retsforfølge Wondo og opfordrer DRC til at bringe sin retspraksis i overensstemmelse med internationale og regionale menneskerettighedsforpligtelser;

5.  gentager sin kategoriske modstand mod dødsstraf under alle omstændigheder og opfordrer til universel afskaffelse heraf;

6.  opfordrer EU's delegation i Kinshasa, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaternes udenrigsministre til at intensivere deres samarbejde med DRC's myndigheder med særligt fokus på respekt for menneskerettighederne, retsvæsenets uafhængighed og retsstatsprincippet;

7.  opfordrer til, at der gennemføres systemiske reformer i DRC for at genopbygge retsvæsenet til en uafhængig, retfærdig og effektiv institution, som garanterer en retfærdig rettergang og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Demokratiske Republik Congos regering og parlament samt øvrige relevante internationale organer.

Europa-Parlamentets beslutning af 23. januar 2025 om den systematiske undertrykkelse af menneskerettighederne i Iran, især sagerne om Pakhshan Azizi og Wrisha Moradi, og gidseltagningen af EU-borgere (2025/2511(RSP))

P10_TA(2025)0004 RC-B10-0066/2025

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til dine tidligere beslutninger om Iran,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 150, stk. 5, og artikel 136, stk. 4,

A.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Iran er blevet betydeligt forværret med en kraftig stigning i antallet af henrettelser, herunder over 900 personer alene i 2024, hvoraf mange var kvinder, politiske systemkritikere og enkeltpersoner, der havde tilknytning til de protester, der var blevet udløst af mordet på Jina Mahsa Amini;

B.  der henviser til, at kurdiske aktivister, socialarbejder Pakhshan Azizi og fortaler for kvinders rettigheder Verisheh (Wrisha) Moradi, som kæmpede mod ISIS i Kurdistan, blev dømt til døden for "væbnet oprør mod staten"; der henviser til, at de blev nægtet en retfærdig rettergang og udsat for tortur og isolationsfængsling;

C.  der henviser til, at Irans højesteret i januar 2025 stadfæstede en dødsdom mod Pakhshan Azizi m.fl.;

D.  der henviser til, at snesevis af uskyldige EU-borgere er blevet vilkårligt tilbageholdt i Iran uden adgang til retfærdig rettergang som led i Irans bredere strategi for gidseldiplomati;

1.  fordømmer det iranske regimes uindskrænkede undertrykkelse af menneskerettighederne, navnlig rettet mod kvindelige aktivister; fordømmer på det kraftigste dødsdommene mod Pakhshan Azizi og Wrisha Moradi; kræver, at Iran øjeblikkeligt og betingelsesløst løslader alle uretmæssigt fængslede menneskerettighedsforkæmpere og politiske fanger, herunder Pakhshan Azizi, Wrisha Moradi og mindst 56 andre politiske fanger, der sidder på dødsgangen;

2.  gentager sin stærke modstand mod dødsstraf og opfordrer den iranske regering til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for og afskaffe dødsstraf;

3.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge støtten til iranske menneskerettighedsforkæmpere og udtrykker sin fulde støtte til og solidaritet med iranere, der er forenet i bevægelsen "Kvinde, Liv, Frihed";

4.  opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til omgående at løslade, på sikker vis hjemsende og frafalde alle anklager mod EU-borgere, herunder Olivier Grondeau, Cécile Kohler, Jacques Paris og Ahmadreza Djalali; fordømmer på det kraftigste Irans brug af gidseldiplomati; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre en fælles diplomatisk indsats og arbejde kollektivt hen imod løsladelsen af dem;

5.  fordømmer på det kraftigste mordet på Jamshid Sharmahd; opfordrer indtrængende det islamiske regime i Iran til at fremlægge detaljerede oplysninger om omstændighederne omkring hans død og til, at hans jordiske rester straks sendes tilbage til hans familie;

6.  fordømmer det iranske regimes systemiske undertrykkelse af menneskerettighedsbevægelser og forfølgelse af mindretal, herunder kurdere, baluchier og kristne, der udsættes for forfølgelse efter konvertering, og bahaiere, der alle udsættes for etnisk og religiøs forskelsbehandling, anholdelser og krænkelser af grundlæggende rettigheder, der har til formål at bringe kritikere til tavshed;

7.  gentager sin opfordring til Rådet om at udpege Den Islamiske Revolutionsgarde som en terrororganisation og til at udvide EU's sanktioner til at omfatte alle dem, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, herunder den øverste leder Ali Khamenei, præsident Masoud Pezeshkian, overhovedet for det iranske retsvæsen Gholam-Hossein Mohseni-Eje'i, statsadvokaten Mohammad Movahedi-Azad og dommer Iman Afshari;

8.  opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at give FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran og FN's undersøgelsesmission fuld og uhindret adgang til at gennemføre deres mandater; opfordrer EU og medlemsstaterne til fuldt ud at støtte missionen og støtte fornyelsen af dens mandat;

9.  gentager sin opfordring til øget finansiel støtte til det iranske civilsamfund;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Islamiske Rådgivende Forsamling og Den Islamiske Republik Irans øverste leder.

Europa-Parlamentets beslutning af 23. januar 2025 om sagen om Boualem Sansal i Algeriet (2025/2512(RSP))

P10_TA(2025)0005 RC-B10-0087/2025

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Algeriet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 150, stk. 5, og artikel 136, stk. 4,

A.  der henviser til, at de algeriske myndigheder den 16. november 2024 arresterede den fransk-algeriske forfatter Boualem Sansal, som offentligt havde taget et fast standpunkt over for det autoritære regime og opfordret til ytringsfrihed i Algeriet; der henviser til, at hans opholdssted forblev ukendt i mere end en uge, og at han i dette tidsrum blev nægtet kontakt til sin familie og advokat, hvilket er i strid med folkeretten; der henviser til, at Sansal blev afhørt uden sin advokat, hvilket krænkede hans ret til en retfærdig rettergang; der henviser til, at han efterfølgende blev anklaget for nationale sikkerhedsrelaterede lovovertrædelser i henhold til artikel 87a i den algeriske straffelov, hvilket er en bestemmelse, der ofte anvendes mod regeringskritikere, herunder menneskerettighedsforkæmpere; der henviser til, at Sansal har været indlagt på hospitalet adskillige gange;

B.  der henviser til, at Algeriet har undertegnet verdenserklæringen om menneskerettigheder; der henviser til, at Algeriet har forpligtet sig til at respektere og fremme ytringsfriheden i fuld overensstemmelse med sine internationale forpligtelser, prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Algeriet og sin forfatning; der henviser til, at der i 2024 blev vedtaget nye ændringer af straffeloven, hvorved der blev indført betydelige begrænsninger af ytringsfriheden;

C.  der henviser til, at ytringsfriheden i Algeriet er blevet forværret, idet landet er faldet ned på 139.-pladsen i det internationale pressefrihedsindeks for 2024; der henviser til, at journalister i tiltagende grad er blevet sat under pres og ofte bliver tilbageholdt og retsforfulgt; der henviser til, at mindst 215 personer ifølge algeriske menneskerettighedsforkæmpere bliver holdt fanget i Algeriet på grund af deres meninger; der henviser til, at censur, retssager og streng afstraffelse af uafhængige medier, der ofte bliver beskyldt for at være i ledtog med udenlandske magter mod den nationale sikkerhed, fortsat er tiltagende;

D.  der henviser til, at EU mellem 2021 og 2024 udbetalte 213 mio. EUR til Algeriet under det flerårige vejledende program;

1.  fordømmer den uberettigede tilbageholdelse af Boualem Sansal og opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af ham;

2.  fordømmer ligeledes anholdelserne af alle andre aktivister, politiske fanger, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre, der er tilbageholdt eller dømt for at udøve deres ret til menings- og ytringsfrihed, herunder journalisten Abdelwakil Blamm og forfatteren Tadjadit Mohamed, og opfordrer til, at de løslades;

3.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne og EU-delegationen til offentligt at dele deres bekymringer med de algeriske myndigheder og til at arrangere lægelig bistand med henblik på vurdering af Sansals helbred;

4.  opfordrer de algeriske myndigheder til at revidere alle undertrykkende love, der har til formål at begrænse frihedsrettighederne, navnlig artikel 87a, 95a og 196a i Algeriets straffelov, og retsvæsenets uafhængighed, med henblik på at beskytte pressefriheden som nedfældet i artikel 54 i Algeriets forfatning;

5.  gentager, som nedfældet i prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Algeriet, betydningen af retsstatsprincippet for at konsolidere ytringsfriheden; fremhæver, at fornyelsen af denne aftale skal baseres på fortsatte og betydelige fremskridt på de ovennævnte områder, og understreger, at alle fremtidige udbetalinger af EU-midler bør tage hensyn til de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

6.  pålægger sin formand at få denne beslutning oversat til arabisk og fremsendt til de algeriske myndigheder, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR/NF).

Europa-Parlamentets beslutning af 23. januar 2025 om Ruslands desinformation og historieforfalskning med henblik på at retfærdiggøre landets angrebskrig mod Ukraine (2024/2988(RSP))

P10_TA(2025)0006 RC-B10-0074/2025

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Ruslands angrebskrig mod Ukraine,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om historiebevidsthed,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),

–  der henviser til Genèvekonventionerne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at det russiske regime den 24. februar 2022 erklærede, at det ville indlede en "særlig militæroperation" i Ukraine på grundlag af falske påstande om, at det havde pligt til at beskytte civile;

B.  der henviser til, at Den Russiske Føderation siden den 24. februar 2022 reelt har ført en uprovokeret, uberettiget og ulovlig angrebskrig mod Ukraine i fortsættelse af tidligere aggressioner siden 2014 og fortsat overtræder principperne i FN-pagten gennem sine aggressive handlinger mod Ukraines suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet og åbenlyst og groft overtræder den humanitære folkeret som fastsat i Genèvekonventionerne fra 1949, navnlig gennem den massive anvendelse af målrettede angreb på civilbefolkningen, beboelsesområder og civil infrastruktur;

C.  der henviser til, at FN's Generalforsamling i sin resolution af 2. marts 2022 straks klassificerede Ruslands krig mod Ukraine som en aggressionshandling i strid med artikel 2, stk. 4, i FN-pagten og i sin resolution af 14. november 2022 anerkendte, at det er nødvendigt at drage Den Russiske Føderation til ansvar for dens angrebskrig og gøre den juridisk og økonomisk ansvarlig for dens internationalt ulovlige handlinger, og at Rusland bør betale erstatning for de forvoldte skader og ødelæggelser;

D.  der henviser til, at Ruslands aggression mod Ukraine ikke er en isoleret handling, men en videreførelse af landets imperialistiske politik, som bl.a. omfatter en krig mod Tjetjenien og den militære aggression mod Georgien i 2008 og besættelsen af Krim og indledningen af krigen i Donbas i 2014;

E.  der henviser til, at Den Russiske Føderations præsident forud for indledningen af Ruslands omfattende angrebskrig mod nabolandet Ukraine fremsatte adskillige offentlige erklæringer med henblik på at retfærdiggøre magtanvendelsen ved hjælp af historierevisionisme, falske anklager og illegitime krav om anerkendelse af landets særinteresser i Ukraine og andre nabolande;

F.  der henviser til, at det russiske regime har gjort udbredt brug af desinformation, bl.a. på grundlag af fordrejede historiske argumenter, og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding i et forsøg på at retfærdiggøre sin aggressionsforbrydelse, tilskynde den russiske befolkning til at støtte dets ulovlige regime og dets ulovlige angrebskrig mod nabolandet Ukraine, gribe ind i demokratiske processer i andre lande og mindske støtten blandt befolkningen i andre lande til fortsat international bistand og støtte til Ukraine mod Ruslands angrebskrig; der henviser til, at det russiske regime benægter Ukraines særskilte nationale identitet og fejlagtigt hævder den som en del af den russiske verden ("Russkij mir"), hvilket er en fortælling med rod i imperialistisk ideologi; der henviser til, at Rusland nedriver Holodomor-mindesmærker og genskaber nedrevne monumenter til ære for Lenin i de besatte områder i Ukraine;

G.  der henviser til, at Rusland ikke har erkendt den utilgivelige indledende rolle, som Sovjetunionen spillede i de tidlige faser af Anden Verdenskrig, f.eks. gennem ikke-angrebspagten fra 1939 mellem Nazityskland og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (Sovjetunionen) og dens hemmelige protokoller, ofte kaldet Molotov-Ribbentrop-pagten fra 1939, hvori de to totalitære regimer indgik et komplot om at opdele Europa i eksklusive indflydelsessfærer, og ej heller har erkendt sit ansvar for de mange grusomheder og masseforbrydelser, der blev begået i områder, der var besat af Sovjetunionen, og at det nuværende russiske regime tilmed har instrumentaliseret historien og skabt en "sejrskult" om Anden Verdenskrig for at mobilisere borgere ideologisk og manipulere dem til at støtte en ulovlig angrebskrig;

H.  der henviser til, at Rusland har opbygget en stadig større desinformationskampagne baseret på historierevisionisme, hvis formål er at benægte Ukraines nationale identitet og status som stat og selve landets eksistens og at retfærdiggøre Ruslands krav om eksklusive indflydelsessfærer, som vækker mindelser om, hvordan Sovjetunionen i Molotov-Ribbentrop-pagten enedes med Nazityskland om at invadere og besætte dele af Polen og Rumænien såvel som Estland, Letland, Litauen og Ukraine; der henviser til, at Rusland i dag især udgør en trussel mod Polen og de baltiske stater og deres suverænitet med denne type historierevisionisme;

I.  der henviser til, at det nuværende russiske regime har gjort Sejrsdagen, som fejres hvert år den 9. maj, til et krigspropagandaredskab i Rusland ved at udnytte fortællingen om "befrielsen af Europa fra nazismen" og dermed se bort fra den efterfølgende sovjetiske besættelse af de baltiske stater og undertvingelse af Centraleuropa; der henviser til, at fortællingen om befrielsen fra nazismen bliver brugt i dag i Ruslands angrebskrig mod Ukraine;

J.  der henviser til, at kommunistiske symboler samt symbolerne for Ruslands igangværende aggression i nogle medlemsstater er forbudt ved lov; der henviser til, at den 23. august siden 2009 er blevet højtideligholdt i hele EU som den europæiske mindedag for ofrene for alle totalitære og autoritære regimer; der henviser til, at Parlamentet siden 2003 har afholdt en årlig mindehøjtidelighed for ofrene for massedeportationer i Sovjetunionen;

1.  fordømmer endnu en gang på det kraftigste Ruslands uprovokerede, ulovlige og uberettigede angrebskrig mod Ukraine; opfordrer Rusland til øjeblikkeligt at indstille alle militære aktiviteter i Ukraine og til fuldstændigt og betingelsesløst at trække alle styrker, alle stedfortræderstyrker og alt militært udstyr tilbage fra hele det internationalt anerkendte område i Ukraine, til at sætte en stopper for sine tvungne deportationer af ukrainske civile og til at løslade alle tilbageholdte og deporterede ukrainere, navnlig børn;

2.  afviser de forskellige påstande fremsat af det russiske regime som forgæves forsøg på at retfærdiggøre en ulovlig angrebskrig, der udgør en åbenlys overtrædelse af FN-pagten og af Den Russiske Føderations ansvar som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd for at opretholde fred og stabilitet, og som straks blev anerkendt som sådan af de øvrige permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd sammen med et overvældende flertal i FN's Generalforsamling; minder om, at ingen hensyn af nogen art, hvad enten det er politisk, økonomisk, militær, historisk eller andet, kan tjene som begrundelse for Ruslands aggression mod Ukraine;

3.  fordømmer det russiske regimes systematiske falsificering og brug af fordrejede historiske argumenter, f.eks. dem, der vedrører Molotov-Ribbentrop-pagten, i dets forsøg på at manipulere den russiske offentlige mening til at støtte kriminelle handlinger såsom den ulovlige angrebskrig mod nabolandet Ukraine og på at undergrave den internationale støtte og bistand til Ukraine og slette Ukraines særskilte kulturelle og historiske identitet; fordømmer Ruslands påstand om, at landet har ret til zoner med særinteresser på bekostning af andre staters suverænitet og territoriale integritet, da dette er uforeneligt med folkeretten;

4.  fordømmer, at Den Russiske Føderation ikke har fastlagt ansvaret for sovjetiske forbrydelser og med fuldt forsæt lægger hindringer i vejen for historisk forskning ved at nægte adgang til og lukke sovjetiske arkiver, og at landet har vedtaget lovgivning, der kriminaliserer sandfærdig fremstilling af sovjetiske og russiske forbrydelser, og har forfulgt civilsamfundsorganisationer, der efterforsker sovjetiske forbrydelser, og glorificeret den stalinistiske totalitarisme og genoptaget dens metoder; fastholder, at straffrihed og fraværet af en faktuelt korrekt historisk og offentlig debat og uddannelse har bidraget til det nuværende russiske regimes evne til at puste nyt liv i imperialistiske politikker og instrumentalisere historien til sine kriminelle formål; fordømmer forfølgelsen af civilsamfundsorganisationer, der efterforsker sovjetiske forbrydelser eller det nuværende regimes forbrydelser, herunder opløsningen af International Memorial, menneskerettighedsforsvarscentret Memorial og Helsinkigruppen i Moskva, samt tvangslukningen af Sakharovcentret;

5.  minder om, at Den Russiske Føderations bevidste angreb på civilbefolkningen i Ukraine, ødelæggelsen af civil infrastruktur, brugen af tortur, seksuel vold og voldtægt som krigsvåben, deportationen af tusindvis af ukrainske statsborgere til Den Russiske Føderations område, den tvungne overførsel og adoption af ukrainske børn og andre alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne udgør krigsforbrydelser, for hvilke alle gerningsmænd skal drages til ansvar;

6.  gentager derfor sin fulde støtte til den igangværende efterforskning, som anklageren ved ICC foretager af situationen i Ukraine på grundlag af påstande om krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; glæder sig over Ukraines formelle tiltrædelse af ICC pr. 1. januar 2025 som et vigtigt bidrag til internationale bestræbelser på at stille gerningsmænd til ansvar for alvorlige internationale forbrydelser; opfordrer EU til at gøre en yderligere diplomatisk indsats for at tilskynde til ratifikation af Romstatutten og alle dens ændringer på globalt plan;

7.  opfordrer endnu en gang til, at der oprettes en særlig domstol til at efterforske og retsforfølge den aggressionsforbrydelse, som Den Russiske Føderations ledere har begået mod Ukraine; gentager sin opfordring til Kommissionen, Rådet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om at yde al nødvendig politisk, økonomisk og praktisk støtte til oprettelsen af en særlig domstol; udtrykker sin fulde støtte til Det Internationale Center for Retsforfølgning af Aggressionsforbrydelsen mod Ukraine, som har hjemsted i Haag og støtter det fælles efterforskningsholds igangværende bestræbelser, som et første konkret skridt hen imod oprettelsen af den særlige domstol;

8.  opfordrer kraftigt EU og dets medlemsstater til yderligere at øge og koordinere deres bestræbelser, herunder med ligesindede partnere, på at bekæmpe russisk desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding hurtigt og strengt med henblik på at beskytte integriteten af deres demokratiske processer og styrke de europæiske samfunds modstandsdygtighed, bl.a. ved aktivt at fremme mediekendskab og ved at støtte medier af høj kvalitet og professionel journalistik, navnlig undersøgende journalistik, der afslører russisk propaganda, dens metoder og netværk, og ved at støtte forskning i nye teknologier til hybrid påvirkning;

9.  opfordrer EU til at udvide dets sanktioner mod russiske medieforetagender, der gennemfører desinformations- og informationsmanipulationskampagner, som støtter og retfærdiggør Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre disse sanktioner hurtigt og grundigt og afsætte tilstrækkelige ressourcer til effektivt at kunne imødegå denne hybride krigsførelse; opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge deres støtte til uafhængige russiske medier i eksil for at muliggøre forskellige synspunkter i de russisksprogede medier;

10.  udtrykker dyb bekymring over de nylige udmeldinger fra ledere af sociale medievirksomheder om lempelser af virksomhedernes regler for faktatjek og moderation og over, hvordan dette vil give Ruslands desinformationskampagne endnu lettere spil rundtom i verden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at håndhæve forordningen om digitale tjenester strengt som reaktion på disse udmeldinger fra Meta og tidligere fra X, herunder som et vigtigt element i kampen mod russisk desinformation;

11.  opfordrer EU-borgere til kritisk at evaluere oplysninger ved at sætte spørgsmålstegn ved deres oprindelse og hensigter, navnlig når de vedrører fortællinger med tilknytning til Rusland, og til at krydstjekke fakta ved hjælp af forskellige og pålidelige kilder for at kunne modstå udenlandske ondsindede aktørers forsøg på manipulation;

12.  fordømmer Moskvas udnyttelse af den ortodokse religion til geopolitiske formål, navnlig gennem instrumentaliseringen af den russiske ortodokse kirke (Moskva-patriarkatet) som et redskab til at påvirke og udøve kontrol over ortodokse befolkningsgrupper i Ukraine, Georgien, Moldova, Serbien og andre lande;

13.  reagerer på erklæringen af 2. maj 2023 fra Ukraines Verkhovna Rada om ideologien "russisme" ved at fordømme det nuværende russiske regimes nationalistisk-imperialistiske ideologi, politik og praksis; understreger, at denne ideologi, politik og praksis er uforenelige med folkeretten og de europæiske værdier;

14.  mener, at Ruslands forsøg på at give et forkert billede af, revidere og fordreje Ukraines historie undergraver Europas kollektive erindring og identitet som helhed og udgør en trussel mod den historiske sandhed, de demokratiske værdier og freden i Europa; opfordrer derfor medlemsstaterne til at investere mere i uddannelse og forskning i Europas fælles historie og europæisk historiebevidsthed og til at støtte projekter, der fremmer en bedre forståelse af konsekvenserne af Europas deling under den kolde krig; giver udtryk for sin støtte til opførelsen af et paneuropæisk mindesmærke i Bruxelles for ofrene for det 20. århundredes totalitære regimer; beklager den fortsatte brug af totalitære regimers symboler i det offentlige rum og opfordrer til et EU-dækkende forbud mod brug af både nazistiske og sovjetkommunistiske symboler samt symboler på Ruslands igangværende aggression mod Ukraine;

15.  udtrykker sit ønske om, at EU og dets medlemsstater fremmer en bedre viden om og forståelse af de menneskelige lidelser, som det russiske regime påførte europæerne gennem det 20. århundrede; opfordrer i den forbindelse til historisk bevidsthed om og respekt for ofrene for sovjetiske forbrydelser såsom massedeportationerne, heriblandt massedeportationerne af krimtatarfolket og fra de baltiske lande, Gulag-systemet, Holodomor, massakrer såsom Katyn-massakren og tragedien i Øvre Schlesien;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Ukraines præsident, regering og parlament og de russiske institutioner.

Europa-Parlamentets beslutning af 23. januar 2025 om situationen i Venezuela efter den uretmæssige overtagelse af præsidentembedet den 10. januar 2025 (2025/2519(RSP))

P10_TA(2025)0007 RC-B10-0064/2025

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela, navnlig beslutning af 19. september 2024 om situationen i Venezuela(1),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),

–  der henviser til Venezuelas forfatning,

–  der henviser til erklæringer fra Carter Center af 30. juli 2024 om valget i Venezuela og af 2. oktober 2024, der legitimerer de afstemningsprotokoller, som den demokratiske opposition har fremlagt,

–  der henviser til de detaljerede konklusioner fra den uafhængige internationale undersøgelsesmission om Den Bolivariske Republik Venezuela, som blev offentliggjort den 14. oktober 2024,

–  der henviser til rapporten fra Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder af 27. december 2024 om menneskerettighedskrænkelser efter valget i Venezuela,

–  der henviser til erklæringen af 10. januar 2025 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på Den Europæiske Unions vegne om begivenhederne den 10. januar 2025,

–  der henviser til erklæringen af 15. januar 2025 fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om de venezuelanske myndigheders nylige beslutninger,

–  der henviser til delaftalen om fremme af politiske rettigheder og valggarantier for alle, der blev undertegnet af Nicolás Maduros regime og den venezuelanske oppositionsalliance, Enhedsplatformen, i oktober 2023 (Barbados-aftalen),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at det venezuelanske folk den 28. juli 2024 stemte fredeligt og i stort antal for at bestemme landets fremtid og i den forbindelse udviste fremragende civil og demokratisk adfærd; der henviser til, at det nationale råd (CNE), som er under regimets kontrol, efter valgets afslutning nægtede at offentliggøre det officielle register over afstemningsprotokoller ("actas") og forfalskede valgresultatet og bekendtgjorde Nicolás Maduros falske sejr; der henviser til, at millioner af venezuelanere stemte for demokratiske forandringer ved at støtte Edmundo González Urrutia med et betydeligt flertal (67,05 % af de afgivne stemmer) ifølge offentligt tilgængelige kopier af afstemningsprotokoller, der blev bekræftet af de eneste troværdige og upartiske internationale observatører, FN-missionen og Carter Center;

B.  der henviser til, at der efter valget fandt fredelige demonstrationer sted i hele landet for at protestere imod den svigagtige adfærd, som Maduro-regimet udviste; der henviser til, at disse demonstrationer blev mødt med ekstrem vold og undertrykkelse, hvilket resulterede i mindst 23 dødsfald og over 2 500 anholdelser og tvungne forsvindinger, heriblandt ca. 120 børn; der henviser til, at venezuelanske ikkestatslige organisationer har rapporteret, at der pr. 1. januar 2025 er mindst 1 697 politiske fanger i landet;

C.  der henviser til, at flere udenlandske statsborgere, herunder EU-borgere, fortsat er anholdt på grundlag af falske anklager under henvisning til "destabilisering";

D.  der henviser til, at den demokratiske opposition mod regimet blev udsat for vedvarende forfølgelse allerede forud for valget den 28. juli 2024, men at denne chikane er eskaleret betydeligt siden da, navnlig gennem tvungne forsvindinger og vilkårlige anholdelser; der henviser til, at María Corina Machado fortsat er tvunget til at leve i skjul som følge af trusler mod hendes liv, og at Edmundo González Urrutia var tvunget til at flygte fra landet med sin familie på grund af alvorlige trusler; der henviser til, at seks nære samarbejdspartnere i Vente Venezuela siden den 20. marts 2024 har søgt tilflugt på den argentinske ambassade i Caracas, hvor de fortsat udsættes for stigende pres og chikane fra de venezuelanske sikkerhedsstyrkers side;

E.  der henviser til, at krænkelserne af menneskerettighederne fortsætter, herunder vilkårlige tilbageholdelser, overdreven magtanvendelse, ulovlige drab, tvungne forsvindinger, chikane, forfølgelse og retsforfølgning af borgere, der udøver deres ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og ytringsfrihed, samt krænkelser af en retfærdig rettergang; der henviser til, at Venezuela ud over den politiske og institutionelle krise oplever en dyb økonomisk, social og demografisk krise, der i alvorlig grad påvirker dets borgeres liv;

F.  der henviser til, at Parlamentet den 19. september 2024 anerkendte Edmundo González Urrutia som Venezuelas legitime og demokratisk valgte præsident og María Corina Machado som leder af de demokratiske kræfter i Venezuela; der henviser til, at andre demokratiske stater i regionen og i hele verden har anerkendt Edmundo González Urrutia som den valgte præsident; der henviser til, at han skulle være taget i ed den 10. januar 2025; der henviser til, at Parlamentet den 17. december 2024 tildelte Sakharovprisen for tankefrihed 2024 til María Corina Machado som lederen af de demokratiske kræfter i Venezuela og til den valgte præsident, Edmundo González Urrutia, der repræsenterer alle venezuelanere i og uden for landet, som kæmper for genindførelse af frihed og demokrati;

G.  der henviser til, at regimet blot få dage før den 10. januar 2025 bortførte Edmundo González Urrutias svigersøn, Rafael Tudares, og at hans opholdssted fortsat er ukendt; der henviser til, at regimet på samme måde chikanerede María Corina Machados mor i hendes eget hus; der henviser til, at mange andre politikere og medarbejdere i den demokratiske opposition mod regimet også har været udsat for forfølgelse, vilkårlige anholdelser og tvungen forsvinding, herunder præsidentkandidaten Enrique Márquez;

H.  der henviser til, at det venezuelanske folk under ledelse af María Corina Machado den 9. januar 2025 gik på gaden og demonstrerede mod Nicolás Maduros seneste illegitime forsøg på at gribe magten; der henviser til, at María Corina Machado, mens hun forsøgte at forlade demonstrationen, blev bortført af regimets styrker under åbenlys målrettet intimidering og chikane og senere blev løsladt, hvilket modtog udbredt international fordømmelse;

I.  der henviser til, at diktatoren Nicolás Maduro den 10. januar 2025 ulovligt tog magten ved en svigagtig adfærd uden nogen form for demokratisk legitimitet eller verificerbar dokumentation for valgintegriteten; der henviser til, at ingen demokratisk valgt stats- eller regeringschef deltog i ceremonien; der henviser til, at landets grænser blev lukket, og at luftrummet blev strengt bevogtet, hvilket forhindrede Edmundo González Urrutia i at rejse til Venezuela;

J.  der henviser til, at Maduro-regimet siden den svigagtige og ulovlige magtovertagelse på en vilkårlig måde har beordret, at visse EU-medlemsstaters diplomatiske tilstedeværelse skal reduceres markant, hvilket ifølge regimet er en reaktion på "den fjendtlige adfærd fra Kongeriget Nederlandenes, Frankrigs og Italiens regeringer, der er kendetegnet ved deres støtte til ekstremistiske grupper og deres indblanding i interne anliggender";

K.  der henviser til, at ca. otte millioner venezuelanere ifølge De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) har forladt landet siden 2014, hvilket udgør den største udvandring i Latinamerikas seneste historie og en af de største fordrivelseskriser i verden;

L.  der henviser til, at Rådet den 10. januar 2025 besluttede at vedtage en ny pakke af målrettede sanktioner mod 15 personer, der er ansvarlige for at underminere demokratiet, retsstatsprincippet eller menneskerettighederne i Venezuela;

1.  fordømmer på det kraftigste Nicolás Maduros magtmisbrug og fremhæver, at hans regime er ulovligt, og hans overtagelse af præsidentembedet udgør et ulovligt forsøg på at forblive ved magten;

2.  minder om, at Parlamentet på grundlag af afstemningsprotokoller fra den demokratiske opposition til regimet og som anført af de uafhængige internationale organisationer, der var til stede ved valget den 28. juli 2024, navnlig FN-missionen og Carter Center, anerkendte Edmundo González Urrutia som den legitime vinder af præsidentvalget, en sejr, der anerkendes af EU og dets medlemsstater;

3.  gentager sin opfordring i sin beslutning fra september 2024 og også ved adskillige lejligheder fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om det regimekontrollerede CNE om at offentliggøre afstemningsprotokollerne over valget den 28. juli 2024;

4.  er ligesom medlemsstaterne af den opfattelse, at det venezuelanske regime har forspildt en vigtig mulighed for at respektere folkets vilje og sikre en gennemsigtig demokratisk omstilling i landet, og at Nicolás Maduro som følge heraf mangler enhver form for demokratisk legitimitet, og at Parlamentet derfor ikke anerkender ham;

5.  glæder sig over erklæringen fra den højtstående repræsentant på vegne af EU's medlemsstater om anerkendelse af Edmundo González Urrutias sejr med et betydeligt flertal, og at Parlamentet mener, at han burde have aflagt præsidented den 10. januar 2025; glæder sig også over EU's fortsatte bestræbelser på at imødekomme de presserende behov hos den venezuelanske befolkning, som lider under konsekvenserne af den lange humanitære krise;

6.  roser den demokratiske oppositions modstandsdygtighed og det venezuelanske folks engagement i demokrati i en tid med undertrykkelse og modgang; gentager, at respekt for det venezuelanske folks vilje, som det kom til udtryk ved valget, fortsat er den eneste måde, hvorpå Venezuela kan genoprette demokratiet, muliggøre en fredelig og reel overgang og løse den nuværende humanitære og socioøkonomiske krise; opfordrer indtrængende de venezuelanske regime til at tilbagekalde den uberettigede arrestordre, der er udstedt mod Edmundo González Urrutia;

7.  glæder sig over Rådets nylige afgørelse af 10. januar 2025 om at udvide de målrettede sanktioner til at omfatte yderligere 15 personer; opfordrer til at styrke disse sanktioner og til at udvide dem til at omfatte Nicolás Maduro, hans inderkreds og deres familier, herunder Jorge Rodríguez og Vladimir Padrino López, samt alle dem, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, illegitim myndighedsudøvelse, misbrug af officielle funktioner og alle undertrykkende handlinger i Venezuela;

8.  udtrykker bekymring over den italienske statsborger Alberto Trentini, der arbejder som frivillig for den ikkestatslige organisation Humanity & Inclusion – en NGO, der hjælper personer med handicap – og som blev arresteret af de venezuelanske myndigheder den 15. november 2024, mens han var på en humanitær opgave, og om hvem der ikke har været noget nyt siden hans anholdelse; understreger, at Trentini ‏desuden har helbredsproblemer og ikke har nogen lægemidler eller basale fornødenheder med sig;

9.  fordømmer endvidere regimets forfølgelse af den demokratiske opposition mod regimet og af det venezuelanske folk samt af mange EU-borgere, der er blevet vilkårligt tilbageholdt og fortsat uretmæssigt er fængslet; opfordrer til, at der sættes en stopper for det systematiske mønster af menneskerettighedskrænkelser; kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger og vilkårligt tilbageholdte personer; kræver at Maduro-regimet indstiller sin politik med krænkelser og misbrug af menneskerettighederne og drager gerningsmændene til ansvar, og at regimet sikrer, at alle grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder respekteres fuldt ud;

10.  støtter fuldt ud ICC's efterforskning af det venezuelanske regimes omfattende forbrydelser og undertrykkelse;

11.  opfordrer indtrængende EU, dets medlemsstater og alle demokratiske regionale og internationale aktører til betingelsesløst at tilpasse sig Venezuelas demokratiske kræfter som en moralsk pligt og gøre deres yderste for at genoprette demokratiet i landet med henblik på at udvise solidaritet med og respekt for det venezuelanske folk og dets legitime vilje og ret til at leve i frihed og fred i et demokratisk system; bekræfter på ny sin urokkelige forpligtelse over for det venezuelanske folk samt over for forsvaret af demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne; er solidarisk med Venezuelas demokratiske kræfter;

12.  glæder sig over, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) vender tilbage til Caracas; mener, at OHCHR, FN's uafhængige internationale undersøgelsesmission om Venezuela, ICC og relevante regionale mekanismer bør operere frit og uden indblanding;

13.  henleder opmærksomheden på, at Nicolás Maduros illegitime magtovertagelse har forværret en i forvejen eksisterende alvorlig humanitær krise, som allerede havde tvunget over otte millioner venezuelanere til at søge tilflugt i udlandet, og som sandsynligvis vil tvinge endnu flere til at flygte, hvilket fører til fornyet og stigende migrationspres, der mest mærkbart vil kunne mærkes i Venezuelas direkte nabolande; minder om, at situationen for venezuelanske flygtninge og migranter kræver langsigtede løsninger; anerkender nabolandenes talrige bestræbelser på ikke blot at levere mad og boliger, men også regulær legitimation, skolegang og lægehjælp; opfordrer EU til at gøre sit yderste for at bistå venezuelanere, der forlader deres land, i overensstemmelse med internationale standarder og eksisterende lovlige migrationsveje;

14.  beklager de venezuelanske myndigheders beslutning fra januar 2025 om i væsentlig grad at reducere det akkrediterede diplomatiske personale fra flere EU-medlemsstater i Caracas og opfordrer indtrængende til øjeblikkelig ophævelse af denne uacceptable ensidige handling;

15.  mener, at der i kløften mellem demokrati og diktatur ikke er plads til tvetydighed eller nogen gylden mellemvej, da man enten holder med demokraterne og dem, der lider under undertrykkelse, eller med diktatorerne;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, deltagerne i topmødet mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, Organisationen af Amerikanske Stater, De Forenede Nationers generalsekretær og det venezuelanske regimes myndigheder.

(1) EUT C, C/2024/7215, 10.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/7215/oj.