Europa-Parlamentets beslutning om tillægsbudgetoverslaget til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2000
Europa-Parlamentet,
- der henviser til EF-traktatens artikel 272,
- der henviser til Den Interinstitutionelle Aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(1)
,
- der henviser til sin beslutning af 23. marts 1999 om retningslinjerne for 2000-budgetproceduren: Sektion I - Europa-Parlamentet - Bilag: Ombudsmanden - Sektion II - Rådet - Sektion IV - Domstolen - Sektion V - Revisionsretten - Sektion VI - Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Fælles Organisationsstruktur(2)
,
- der henviser til sin beslutning af 5. maj 1999 om overslag over Europa-Parlamentets og Ombudsmandens indtægter og udgifter for regnskabsåret 2000(3)
,
- der henviser til det foreløbige budgetforslag for regnskabsåret 2000 (KOM(1999) 200
),
- der henviser til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2000 (C5-0300/1999
),
- der henviser til EF-traktatens artikel 199, EKSF-traktatens artikel 25 og Euratom-traktatens artikel 112,
- der henviser til forretningsordenens artikel 183 og bilag VI, afsnit II,
- der henviser til det foreløbige forslag til tillægsbudgetoverslag for regnskabsåret 2000, som Parlamentets Præsidium vedtog den 2. december 1999,
- der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A5-0100/1999
),
1. vedtager tillægsbudgetoverslaget til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2000 uden ændringer;
2. understreger imidlertid, at stillingerne bliver ledige og forbliver ledige og opnormeringen annulleres, såfremt den endelige afgørelse fra Retten i Første Instans i sag T-222/99 ophæver Domstolens afgørelse af 25. november 1999;
3. pålægger sin formand at sende dette tillægsbudgetoverslag til Rådet og Kommissionen.