Beslutning om situationen i Kosovo og genopbygningen af Sydøsteuropa

P5_TA(1999)0003 RC-B5-0007/1999

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Kosovo og det tidligere Jugoslavien,

-  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds formandskab i Köln den 3. og 4. juni 1999,

-  der henviser til FN"s Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999), den fuldstændige tilbagetrækning af alle serbiske sikkerhedsstyrker, indstillingen af NATO"s luftangreb samt udviklingen af den internationale sikkerhedsstyrke (KFOR) og nedsættelsen af en midlertidig FN-administrationsmission i Kosovo (UNMIK),

-  der henviser til den militære tekniske aftale, som blev indgået den 9. juni 1999, mellem KFOR og Forbundsrepublikken Jugoslaviens og Republikken Serbiens regeringer,

-  der henviser til stabilitetspagten for Sydøsteuropa, som Rådet undertegnede den 10. juni 1999,

-  der henviser til kapitlet om det vestlige Balkan, som nedfældet i konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender) i Luxembourg den 21.-22. juni 1999,

-  der henviser til rapporten fra missionen til vurdering af FN-agenturers behov (16.-27. maj 1999) og til rapporter fra IMF/Verdensbanken om de økonomiske følger af Kosovo-krisen,

-  der henviser til Kommissionens meddelelse om oprettelsen af et europæisk agentur for genopbygning i Kosovo,

A.  der med stor tilfredshed konstaterer, at et snævert samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater, USA og Den Russiske Føderation har gjort det muligt at nå frem til en aftale, der har bragt konflikten i Kosovo til ophør,

B.  der er klar over de umådelige menneskelige lidelser, denne konflikt har forårsaget, navnlig hvad angår brutaliteten af den etniske udrensning af befolkningen i Kosovo, der har resulteret i den brutale ødelæggelse af menneskeliv og ejendom og i, at flere hundredetusinde mennesker har været tvunget til at forlade deres hjem,

C.  der henviser til sine beslutninger af 14. april 1999(1) om Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Berlin og de finansielle overslag og af 6. maj 1999(2) om de finansielle overslag; der endvidere henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med erklæringen om overskrift 4 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, på basis af det anslåede behov for Balkan-landene, især Kosovo, bør forelægge et programudkast med de nødvendige budgetforslag samt et forslag om en revision af det finansielle overslag,

1.   henviser til, at genopbygningen af Kosovo samt udviklingen af en omfattende EU-politik sammen med en udvidet stabilitetspagt for Sydøsteuropa ville gøre regionen til en del af ”den europæiske fred i Balkan-området” og bør derfor betragtes som en absolut prioritet for EU;

2.   opfordrer alle parter til fuldt ud at samarbejde med KFOR om gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999) og derfor til at indstille al etnisk vold;

3.   opfordrer UCK til at holde de løfter, den afgav til NATO, og således efterkomme det internationale samfunds anmodninger om at samarbejde med alle Kosovos indbyggere for denne regions fremtid og for indførelsen af et demokratisk, multietnisk Kosovo;

4.   opfordrer Rådet til at udøve det nødvendige pres for at få KFOR til fuldt ud at gøre brug af dets mandat til at afvæbne alle militære og paramilitære grupper, især UCK, og gradvist oprette fælles politienheder;

5.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremsætte de nødvendige forslag om betydelig finansiel og anden støtte, således at flygtningene og de fordrevne i sikkerhed kan vende tilbage til deres hjem i Kosovo;

6.   erkender den uomgængelige nødvendighed af at stille de ansvarlige for grusomheder, etnisk udrensning og folkemord for en domstol med henblik på genetablering i regionen af de almindeligt anerkendte retsstatsprincipper, respekten for menneskerettigheder og lov og orden samt retfærdighed for ofrene, således at der kan blive skabt grundlag for forsoning mellem de etniske grupper;

7.   opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at medvirke til de undersøgelser, der gennemføres af Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien, og yderligere til at gøre brug af alle hensigtsmæssige midler for at få stillet de vigtigste forbrydere, herunder også præsident Milosevic, for Domstolen i Haag i overensstemmelse med den arrestordre, der blev udstedt den 24. maj 1999;

8.   opfordrer alle de involverede parter til at nedsætte et særligt undersøgelsesudvalg med henblik på at identificere de lig, der er fundet i snesevis af massegrave med henblik på at hjælpe med at lindre de pårørendes sorg og ære ofrene;

9.   glæder sig over Kommissionens og Rådets forslag om at indlede den økonomiske og sociale genopbygningsproces i Kosovo og opfordrer dem indtrængende til så snart som muligt at forelægge de nødvendige forslag for Europa-Parlamentet med henblik på en hurtig afgørelse; opfordrer derfor EU samt andre donorer til at yde de midler, der kræves til genopbygningen af Kosovo uden kun at omlede midler fra andre modtagere af udenlandsk bistand;

10.   henstiller til Rådet og medlemsstaterne at bidrage til hurtigst muligt at gennemføre alle de relevante foranstaltninger ifølge den politiske aftale i fredsplanen for Kosovo og at stille de nødvendige finansielle ressourcer til rådighed, først og fremmest til genopbygningen af Kosovo og til flygtningenes tilbagevenden, samt til de tilfangetagne Kosovo-albanere, der er blevet bragt til Serbien;

11.   understreger, at Den Europæiske Union spiller en vigtig rolle i forbindelse med genopbygningen af Kosovo; er foruroliget over, at så stort et antal internationale aktører er involveret i dette omfattende projekt; slår til lyd for, at Udenrigsudvalget og Budgetudvalget tidligt på efteråret sammen arrangerer en høring for at undersøge, hvordan de midler, der foreslås afsat til genopbygningen af Kosovo, anvendes optimalt;

12.   opfordrer Kommissionen og Rådet til i samarbejde med de øvrige donorer at søge en snæver samordning af alle støttebestræbelser til fordel for Kosovo og andre lande i regionen med henblik på at gøre den fælles støtte til regionen så virkningsfuld og effektiv som muligt; afviser derfor Rådets beslutning om at placere agenturet for genopbygning af Kosovo i Thessaloniki (Grækenland);

13.   støtter fuldt ud det europæiske agentur for genopbygning (EAFR), der skal oprettes i Kosovo, men mener, under henvisning til hvad der skete i Bosnien-Hercegovina, at dets struktur bør være decentraliseret og smidig for at øge dets effektivitet, fremme inddragelsen af lokale virksomheder og fremme væksten af en bæredygtig og selvforsynende økonomi; understreger i denne forbindelse, at alle procedurerne må være gennemsigtige, og at der må iværksættes tilstrækkelige foranstaltninger til at undgå dårlig forvaltning af de finansielle midler;

14.   understreger, at der er et presserende behov for, sammen med Kosovos indbyggere, at indføre en midlertidig administrationsstruktur i byerne og landsbyerne, og for en international politistyrke og retsstrukturer for Kosovo;

15.   glæder sig over FN's generalsekretærs beslutning om at udpege en EU-statsborger til posten som civil administrator for Kosovo og henstiller indtrængende til alle europæiske institutioner at arbejde nært sammen med Bernard Kouchner om opfyldelsen af hans forpligtelser;

16.   understreger betydningen af Ibrahim Rugovas tilstedeværelse i Kosovo, og opfordrer de etniske albanske ledelser til at sætte en stopper for de svækkende splittelser mellem dem, således at de kan få indført et stabilt, civilt demokrati i Kosovo med henblik på en generel forsoning og fremtidige nye, frie valg i provinsen;

17.   mener ikke, at der bør ydes genopbygningshjælp til Serbien, så længe Milosevic stadig sidder ved magten, bortset fra humanitær hjælp, men efterlyser kreative måder, hvorpå man kan støtte de politiske kræfter, der forsøger at få Jugoslavien til at tilslutte sig samfundet af demokratiske nationer;

18.   understreger betydningen af at iværksætte aktioner til fremme af demokratiseringen i alle regionens lande, herunder også Forbundsrepublikken Jugoslavien, navnlig på lokalt plan, ved at udvikle samarbejdet mellem de lokale myndigheder; ønsker endnu engang at gøre det klart for Jugoslaviens regering, at ophævelsen af EU"s sanktioner er betinget af opfyldelsen af FN-resolutionernes krav, herunder også et uindskrænket samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol;

19.   opfordrer Rådet til at gentage sin støtte til den demokratiske regering i Montenegro og til dets præsident, Djukanovij, og understreger Montenegros retlige stilling som selvstændig republik inden for Forbundsrepublikken Jugoslavien, samt kræver, at de serbiske myndigheder og Forbundsrepublikken Jugoslaviens hær respekterer Montenegros autonomi;

20.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at yde kompensation for de økonomiske og finansielle tab, som nabostaterne, FYROM, Albanien, Bulgarien, Rumænien og Bosnien-Hercegovina, har lidt på grund af krigen i Kosovo, og til at tage hensyn til Montenegros særlige behov;

21.   opfordrer desuden Kommissionen og Rådet til fuldt ud at inddrage regionens lande i alle aspekter af forberedelsen og gennemførelsen af stabilitetspagten for Sydøsteuropa; henstiller indtrængende til Kommissionen og Rådet hurtigt at forelægge Europa-Parlamentet et forslag til en fælles strategi for Østeuropa med henblik på at styrke forbindelserne mellem Den Europæiske Union og landene i Sydøsteuropa og blandt regionens lande;

22.   mener, at den seneste krise også viser betydningen af at fremskynde forberedelserne til EU"s udvidelse;

23.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN, FN"s midlertidige civile administration i Kosovo, Forbundsrepublikken Jugoslaviens præsident og regering, det midlertidige Råd i Kosovo samt til regeringen i Albanien, Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Bulgarien, Rumænien, Bosnien-Hercegovina og Kroatien.

(1) Protokollen af denne dato, del II, punkt 23. (2) Protokollen af denne dato, del II, punkt 17e).

Beslutning om dødsdommen over Abdullah Öcalan og fremtidsperspektiverne for det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet

P5_TA(1999)0004 RC-B5-0006/1999

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet og det kurdiske spørgsmål og navnlig til sine beslutninger af 25. februar 1999(1) og 6. maj 1999(2) ,

-  der henviser til rapporten til Europarådets Parlamentariske Forsamling fra ad hoc-komitéen til sikring af forsamlingens nærværelse ved retssagen mod Abdullah Öcalan fra 21. juni 1999,

-  der henviser til EU-formandskabets redegørelse af 29. juni 1999,

A.  der henviser til, at retten i Ankara har idømt Öcalan dødsstraf,

B.  der henviser til, at Öcalans forsvarsadvokater har anket rettens afgørelse, og at det tyrkiske parlament, hvis forsvaret ikke får medhold, skal vedtage en lov til fuldbyrdelse af dommen,

C.  der henviser til, at Tyrkiet de facto har iagttaget et midlertidigt stop for dødsstraf siden 1984, og at tyrkiske ministre i de seneste måneder har udtalt, at Tyrkiet bør afskaffe dødsstraffen,

D.  der henviser til, at et lovforslag om reform af straffeloven og afskaffelse af dødsstraf i fredstid i øjeblikket er til behandling i det tyrkiske parlaments retsudvalg,

E.  der henviser til, at ad hoc-komitéen under Europarådets Parlamentariske Forsamling bemærkede, at tilstedeværelsen af en militærdommer i statssikkerhedsdomstolen udgjorde en krænkelse af retten til en retfærdig rettergang, og at Den Parlamentariske Forsamling ville blive dybt foruroliget over en dødsdom,

F.  der henviser til, at alle lande, som ansøger om optagelse i EU, må opfylde de såkaldte København-kriterier, der kræver stabile institutioner til sikring af demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal, og at Tyrkiet er medlem af Europarådet og har undertegnet den europæiske menneskerettighedskonvention og den internationale konvention mod tortur,

G.  der henviser til, at Tyrkiet ikke respekterer det kurdiske mindretals grundlæggende rettigheder,

H.  der henviser til, at PKK også har brugt vold og terrorisme som politiske kampmidler,

I.  der henviser til, at menneskerettighedsorganisationens formand Akin Birdal og forlæggeren Muzaffer Ilhan Erdost er blevet fængslet i medfør af artikel 8 i terroristbekæmpelseslovgivningen,

1.   fordømmer Öcalans dom og fastholder sin konsekvente modstand mod anvendelse af dødsstraf;

2.   opfordrer de tyrkiske myndigheder til ikke at fuldbyrde dødsdommen;

3.   forventer, at den øverste appelret omstøder dommen over Öcalan som en krænkelse af Tyrkiets internationale retlige forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention;

4.   opfordrer indtrængende det tyrkiske parlament til ikke blot at videreføre det nuværende de facto-stop for henrettelser, men til formelt at afskaffe dødsstraffen i Tyrkiet;

5.   opfordrer atter de tyrkiske myndigheder til at garantere, at Öcalan får en retfærdig behandling;

6.   stiller spørgsmålstegn ved, om Öcalan har fået en retfærdig rettergang, når man tager i betragtning, hvilken procedure statens sikkerhedsdomstol benyttede; understreger, at en militærdommer var inddraget i retssagen mod Öcalan det meste af tiden, og at mange tyrkiske borgere, både kurdere og andre personer, er i fængsel efter at være blevet dømt i retssager, hvor militærdommere har medvirket;

7.   glæder sig over de foranstaltninger, der er truffet for at bringe de tyrkiske institutioners virkemåde i overensstemmelse med gængs europæisk praksis, som f.eks. den nylige ændring af den tyrkiske forfatnings bestemmelser om sammensætningen af de statslige sikkerhedsdomstole;

8.   opfordrer Tyrkiet til at respektere en eventuel afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om Öcalans dom;

9.   mener, at en henrettelse af Öcalan vil få alvorlige konsekvenser for sikkerheden og stabiliteten i Europa og vil skade Tyrkiets muligheder for at blive integreret i EU;

10.   opfordrer den tyrkiske regering til at interessere sig for årsagerne til konflikten i Tyrkiet og finde en løsningsmodel, som anerkender den kurdiske befolknings politiske, sociale og kulturelle rettigheder; mener, at der i denne forbindelse må gennemføres helt nødvendige demokratiske reformer;

11.   opfordrer PKK til at sætte en stopper for vold og terrorisme og til at samarbejde om at skabe fred i Tyrkiet;

12.   gentager sin opfordring til Rådet og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at fremme en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den tyrkiske regering, det tyrkiske parlament, Europarådets Parlamentariske Forsamling og De Forenede Nationer.

(1) EFT C 153 af 1.6.1999, s. 39. (2) Protokollen af denne dato, del II, punkt 26b).

Beslutning om udnævnelse af Martin Bangemann til en stilling inden for den private sektor i "Telefonica"-selskabet

P5_TA(1999)0005 RC-B5-0003/1999

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til EF-traktatens artikel 213,

-  der henviser til adfærdskodeksen om normer i det offentlige liv, som Kommissionen bebudede den 17. juli 1999,

-  der henviser til det højtidelige løfte, som Martin Bangemann afgav ved påbegyndelsen af sit hverv som ansvarlig kommissær for industri, informationsteknologi og telekommunikation om, at han både under og efter sit mandat ville overholde de forpligtelser, der opstår som følge heraf, og især forpligtelsen til integritet og diskretion, når han efter mandatets ophør accepterede visse udnævnelser eller fordele,

-  der henviser til Kommissionens og Rådets erklæringer til Parlamentet den 21. juli 1999,

-  der henviser til bemærkningerne om mangel på personligt ansvar i den første beretning fra Den Uafhængige Ekspertgruppe,

A.  der henviser til, at kommissær Bangemann den 1. juli 1999 meddelte, at han havde til hensigt at trække sig tilbage, således at han straks kunne påbegynde en stilling i telekommunikationsindustrien i bestyrelsen for selskabet Telefonica i Spanien; beklager hans adfærd navnlig på baggrund af den krise i institutionerne, som EU netop har oplevet,

B.  der henviser til, at Bangemann under sit mandat havde ført omfattende officielle forhandlinger med selskaber inden for telekommunikationssektoren,

C.  der henviser til, at offentligheden er stærkt foruroliget over, at det ikke lykkedes Santer-Kommissionen at respektere normerne i det offentlige liv, og at offentligheden er meget bekymret over de offentlige ansatte, som ved deres mandats ophør får en stilling i selskaber, som de officielt har ført forhandlinger med; der endvidere henviser til, at de offentlige interesser bør beskyttes,

D.  der henviser til, at Kommissionen bør gå i spidsen for bevarelsen af og respekten for normerne i det offentlige liv,

1.   fordømmer Bangemann for at have taget imod en stilling inden for en del af den private sektor, hvor han havde hovedansvaret for Kommissionens politik, uden at han tager hensyn til nødvendigheden af en ”betænkningstid” efter opgivelsen af sit mandat; opfordrer Bangemann til at ændre sin afgørelse om at tage imod en stilling i ”Telefonica”;

2.   opfordrer alle de afgående medlemmer af Santer-Kommissionen til frivilligt at overholde den nye adfærdskodeks;

3.   opfordrer Prodi-Kommissionen til at sikre, at bestemmelserne i adfærdskodeksen, som den bebudede den 17. juli 1999, især med hensyn til erklæringen om finansielle interesser, forbudet mod at modtage vederlag fra tredjemænd og bestemmelserne om tiltrædelse af stillinger inden for den private sektor efter opgivelsen af et mandat og oprettelsen af en komité for normer i det offentlige liv, håndhæves strengt og særdeles nøje;

4.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at EF-traktatens artikel 213 overholdes strengt og håndhæves i forbindelse med Bangemann-sagen; støtter fuldt ud Rådets afgørelse om at indbringe sagen for EF-Domstolen, idet Martin Bangemann, som følge af den pligt til at udvise tilbageholdenhed, der følger med hans hverv, burde have følt sig foranlediget til at afslå de hverv, som han har accepteret at udøve i selskabet ”Telefonica", og til helt klart ikke at søge en sådan stilling, hvis arbejdsområde henhører under hans portefølje som kommissær, og dette gælder navnlig spørgsmålet om suspendering af Bangemanns ret til pension under perioden for hans ansættelse hos Telefonica;

5.   opfordrer Bangemann til at frasige sig sin ret til pension og alle andre fordele, der skyldes hans funktion som kommissionsmedlem,

6.   opfordrer den næste regeringskonference til at overveje en ændring af artikel 213 for at sikre, at bestemmelserne om kommissærer, der tager imod stillinger, efter at de har opgivet deres mandat, gøres klarere og nøjagtigere og er i overensstemmelse med de højest mulige normer i det offentlige liv;

7.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

Beslutning om dioxinforureningen af fødevarer i Belgien

P5_TA(1999)0006 RC-B5-0002/1999

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens beslutninger 1999/363/EF og 1999/389/EF af 3. juni 1999 om beskyttelsesforanstaltninger over for animalske produkter til konsum eller foderbrug, som er forurenet med dioxiner, og beslutning 1999/368/EF af 4. juni 1999 om beskyttelsesforanstaltninger over for dioxinforurenede produkter til konsum eller foderbrug, der er fremstillet på basis af kvæg eller svin,

-  der henviser til Kommissionens beslutninger af 11. juni 1999 om beskyttelsesforanstaltninger over for dioxinforurenede animalske produkter til konsum eller foderbrug og om ændring af beslutning 1999/363/EF og 1999/389/EF, beslutningen om beskyttelsesforanstaltninger over for dioxinforurenede produkter til konsum, der er fremstillet på basis af kvæg eller svin, og om ophævelse af beslutning 1999/368/EF,

-  der henviser til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked som ændret ved direktiv 92/118/EØF ,

-  der henviser til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked som ændret ved direktiv 92/118/EØF ,

-  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 95/53/EF om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet (KOM(98)0602 ),

-  der henviser til de erklæringer, som de for landbrug og miljø ansvarlige kommissionsmedlemmer afgav under de af Europa-Parlamentets respektive udvalg arrangerede høringer den 16. og 17. juni 1999,

-  der henviser til Rådets og Kommissionens redegørelser af 22. juli 1999,

A.  der henviser til de seneste tilfælde af dioxinforurening af fjerkræprodukter i Belgien og generelt til de gentagne og alvorlige fødevareskandaler, der i øget omfang forekommer i Fællesskabets medlemsstater,

B.  der henviser til, at dioxiner er blandt de giftigste stoffer, man kender; der henviser til, at de er kendt som kræftfremkaldende hos mennesker, kan foråsage kraftige ændringer i hormonsystemet og akkumuleres i fødekæden som følge af deres bioakkumulerende natur,

C.  der henviser til, at sygdomsforebyggelse og forbrugerbeskyttelse skal have absolut prioritet i alle foranstaltninger vedrørende fødevaresikkerhed og til, at dette ikke blev håndhævet af de daværende kompetente belgiske myndigheder, som derved favoriserede kommercielle interesser,

D.  der henviser til, at Den Europæiske Union må tage hensyn til traktatens bestemmelser i artikel 152 om sundhedspolitik og i artikel 153 om forbrugerbeskyttelse, og at Kommissionen i denne sammenhæng har reageret rettidigt med vedtagelsen af beskyttelsesforanstaltninger efter dioxinforureningen af bestemte animalske produkter bestemt til konsum eller foderbrug,

E.  der henviser til alle borgeres ret til sunde og ikke-sundhedsskadelige fødevarer,

F.  der henviser til, at der blandt forbrugerne er stigende bekymring over de markedsførte fødevarer, at tilliden hertil allerede har lidt et knæk som følge af BSE-krisen og usikkerheden om de eventuelle sundhedsskader, der kan forårsages af produkter indeholdende gensplejsede organismer, af den overdrevne brug af pesticider i landbruget og af foderstoffer, som indeholder antibiotika eller overdrevent mange tilsætningsstoffer,

G.  der henviser til, at risikoen for mennesker og dyr som følge af forhøjede dioxinværdier i fødevarer er opstået gennem brug af forurenede foderstoffer, men at dette i bund og grund kan tilskrives uhensigtsmæssige fremstillingsmetoder og kriminel adfærd og til, at antallet og mængderne af giftige stoffer, der opstår i forbindelse med produktion og transport, til stadighed øges, og at de indgår i fødekæden på mange forskellige niveauer, uden at dette opdages,

H.  der henviser til de økonomiske og finansielle konsekvenser, denne form for skandaler uden undtagelse har for fabrikanter, handlende og den samlede landbrugs- og fødevaresektor i Unionen,

I.  der henviser til, at bioakkumulering og koncentration af visse toksiner er særlig udpræget i kød- og mælkeprodukter, der udgør en vigtig bestanddel af den gennemsnitlige europæiske kost og til, at EU-lovgivningen mangler de nødvendige rammer og midler til at reducere disse toksiner ved kilden,

J.  der henviser til, at foderstoffer mistænkes for at være den vigtigste kilde til forringelsen af levnedsmiddelsikkerheden, idet genanvendelsen af animalske fedtstoffer, slagteaffald og mange andre organiske affaldsprodukter har vist sig at føre til forskellige former for svig og misbrug samt til uacceptable akkumuleringer af toksiner,

1.   opfordrer Kommissionen til ufortøvet at udarbejde fødevarelovgivning til beskyttelse af de europæiske forbrugeres sundhed ved at gennemgå de nugældende retsforskrifter og deres virkemåde og ved at foretage de nødvendige ændringer;

2.   mener, at dioxinskandalen blot er endnu en illustration af behovet for et EU-kvalitetsmærke, som kan give forbrugerne sikkerhed med hensyn til kvaliteten og sikkerheden af de fødevarer, der sælges i medlemsstaterne, sådan som det anføres i dets beslutning af 9. oktober 1998(1) ; beklager, at dette initiativ fra Parlamentets side ikke er blevet fulgt op med noget lovgivningsforslag fra Kommissionen;

3.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med det videnskabelige udvalg at fastsætte minimumskvalitetsstandarder for foderstoffer og produkter bestemt til foderbrug og at opstille en forbudsliste over stoffer, som indebærer potentiel sundhedsrisiko for mennesker;

4.   understreger, at Fællesskabets nuværende kontrolsystem for foderstoffer er utilstrækkeligt; mener, at Kommissionens kontrolkompetence skal udvides med henblik på at foretage passende kontrol, når og hvor det anses for nødvendigt;

5.   bekræfter nødvendigheden af, at Den Europæiske Union i hver enkelt medlemsstat råder over et fælles system til kontrol og tilsyn med fødevarer;

6.   opfordrer Kommissionen til at styrke den rutinemæssige kontrol af foderstoffer og at forelægge Parlamentet en beretning om resultatet af gennemgangen af de nationale kontrolprogrammer, som medlemsstaterne skulle have forelagt senest den 1. oktober 1998, og kræver især et effektivt system til overvågning af tilstedeværelsen af biprodukter i forbindelse med fremstilling af fødevarer;

7.   gentager sin støtte til Kommissionens stående forslag om reform af direktiv 95/53/EF (KOM(98) 0602 ) om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet ved at give EU"s inspektører tilladelse til at udføre stikprøvekontrol med henblik på at finde forurenet dyrefoder, når de ønsker det og ikke kun i krisetilfælde, således som det i øjeblikket er tilfældet; opfordrer derfor Rådet til endelig at vedtage den nødvendige lovgivning;

8.   forlanger desuden, at de bebudede målrettede kontrolprogrammer på fællesskabsplan omgående forelægges på grundlag af den ændrede artikel 22 i direktiv 95/53/EF om grundregler for gennemførelsen af den offentlige kontrol med foderstoffer;

9.   opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag om klare deklarationer for foderstoffer;

10.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at intensivere forskningen og indføre pålidelige undersøgelsesmetoder til identificering af de giftstoffer, der findes i miljøet og i fødekæden;

11.   erindrer medlemsstaterne om deres forpligtelser til at gennemføre omfattende inspektioner og hygiejnekontrol; opfordrer dem til at øge gennemskueligheden ved hurtigt at gøre inspektionsrapporterne offentligt tilgængelige; forventer, at medlemsstaterne atter undersøger deres kontrolkapacitet og i givet fald øger mængden af specialiseret personale;

12.   opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af medlemsstaternes praksis, som tillader blanding af stærkt forurenede levnedsmidler med ikke forurenede levnedsmidler for at få bragt forureningen ned på et gennemsnitsniveau, der ligger under de tilladte maksimumsnormer for restkoncentrationer, samt til at sætte en stopper for sådan praksis;

13.   opfordrer Kommissionen til at støtte produktionen af naturlige og økologiske fødevarer og naturlige foderstoffer;

14.   beklager den mangel på gennemskuelighed og omhu, som den daværende ansvarlige belgiske regering lagde for dagen under krisen med dioxinforurening af visse animalske produkter til konsum eller foderbrug, og navnlig når det holdes in mente, at den forudgående BSE-krise burde have været en lære i så henseende;

15.   er ligeledes bekymret over de langsigtede virkninger for den europæiske landbrugseksport; bemærker det store antal lande, som har indført et midlertidigt forbud mod import af kød og mejeriprodukter fra EU; påpeger, at disse foranstaltninger ikke blot har berørt Belgien, men også har haft vidtrækkende konsekvenser for hele Den Europæiske Union og handelsmønstret for EU"s landbrug;

16.   opfordrer Kommissionen til i en detaljeret beretning nøje at beskrive, hvilke krav den til beskyttelse af forbrugerne har pålagt Belgien og andre medlemsstater ved lignende problemer, og hvilke forholdsregler de pågældende medlemsstater har truffet og gennemført;

17.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 328 af 26.10.1998, s. 232.