Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 1999/0168(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A5-0015/2000

Indgivne tekster :

A5-0015/2000

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P5_TA(2000)0052

Vedtagne tekster
Onsdag den 16. februar 2000 - Strasbourg
Tilsætningsstoffer til foderstoffer *
P5_TA(2000)0052A5-0015/2000

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer (KOM(1999) 388 - C5-0134/1999 - 1999/0168(CNS) )

Forslaget ændret som følger:(1)

Kommissionens forslag(2)   Ændringer
(Ændring 1)
Henvisning 1
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152
(Ændring 2)
Betragtning 4a (ny)
(4a) var der den 1. april 1998 flere end én ansvarlig for markedsføringen af tilsætningsstoffet, bør hver enkelt af disse personer under revurderingsproceduren være i besiddelse af en foreløbig, personlig tilladelse, forudsat de pågældende anmoder om tilladelse i henhold til artikel 9g, stk. 5;
(Ændring 4)
ARTIKEL - 1 (ny)
Artikel 7a (direktiv 70/524/EØF )
Artikel -1
Artikel 7a i direktiv 70/524/EØF affattes således:
"Artikel 7a
1. Består et tilsætningsstof af, eller indeholder det genetisk modificerede organismer, der er nævnt i artikel 2, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer 1 , må dette tilsætningsstof kun tillades, hvis det er uden risiko for menneskers sundhed og for miljøet.
2. Hvis der er tale om genetisk modificerede tilsætningsstoffer, jf. stk. 1, foretages en vurdering af virkningerne på miljøet i overensstemmelse med direktiv 90/220/EØF .
3. De procedurer, hvormed det sikres, at vurderingen af virkningerne på miljøet og andre elementer i denne forbindelse er i overensstemmelse med kravene i direktiv 90/220/EØF , medtages på forslag af Kommissionen i en forordning fra Rådet, som er baseret på traktatens relevante retsgrundlag. Indtil en sådan forordnings ikrafttrædelse må genetisk modificerede tilsætningsstoffer til foderstoffer kun tillades, hvis de er blevet tilladt med henblik på markedsføring i henhold til direktiv 90/220/EØF .
4. Artikel 11-18 i direktiv 90/220/EØF finder ikke længere anvendelse på genetisk modificerede tilsætningsstoffer, som er blevet tilladt i overensstemmelse med den i stk. 3 nævnte forordning.
5. De tekniske og videnskabelige enkeltheder vedrørende gennemførelsen af vurderingen af virkningerne på miljøet fastsættes efter proceduren i artikel 23.”
1 EFT L 117 af 8.5.1990, s. 15, senest ændret ved direktiv 97/35/EF (EFT L 169 af 27.6.1997, s. 72).
(Ændring 3)
ARTIKEL 1
Artikel 9g, stk. 5, afsnit 1a (nyt) (direktiv 70/524/EØF )
For personer, der den 1. april 1998 var ansvarlige for markedsføring af et tilsætningsstof, men som ikke er den person, der henvises til i stk. 2, vil den i stk. 1 omhandlede midlertidige tilladelse blive erstattet af en midlertidig tilladelse i henhold til stk. 4, som vil være gyldig, indtil revurderingen af den dokumentation, der er indsendt af den pågældende person i henhold til dette stk., er afsluttet.
(Ændring 5)
ARTIKEL 1a (ny)
Artikel 14, 15 og 16 (direktiv 70/524/EØF )
Artikel 1a
I artikel 14, artikel 15 og artikel 16 i direktiv 70/524/EØF tilføjes følgende afsnit:
"Genetisk modificerede tilsætningsstoffer skal være klart angivet som sådanne ved enhver mærkning eller i ethvert offentligt eller andet følgedokument, som i overensstemmelse med dette direktiv er vedhæftet eller vedlagt tilsætningsstoffet, forblandingen eller foderstoffet.”

(1)Efter vedtagelse af ændringsforslagene blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 69, stk. 2.
(2)EFT C 307 E af 26.10.1999, s. 38.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik