Europa-Parlamentet,

-  der henviser til beretning fra Kommissionen (KOM(2000) 4 - (C5-0146/2000 ),

-  der henviser til EF-traktatens artikel 149, ifølge hvilken Unionen bør bidrage til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne med fuld respekt for deres respektive beføjelser vedrørende undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 253/2000/EF af 24. januar 2000(1) om iværksættelse af anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for almen uddannelse, Socrates,

-  der henviser til sin beslutning af 25. januar 1991 om den europæiske dimension på universitetsniveau og navnlig mobiliteten for studerende og undervisningspersonale(2) ,

-  der henviser til sin beslutning af 12. marts 1997 om Kommissionens hvidbog om almen uddannelse og erhvervsuddannelse "Undervise og lære - på vej mod det kognitive samfund”(3) ,

-  der henviser til sin beslutning af 14. maj 1997 om Kommissionens grønbog "Almen uddannelse - erhvervsuddannelse - forskning: hindringer for mobiliteten i Det Europæiske Fællesskab”(4) ,

-  der henviser til sin beslutning af 13. maj 1998 om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "For et kundskabernes Europa”(5) ,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A5-0199/2000 ),

A.  der minder om, at Erasmus-programmet navnlig tager sigte på at tilskynde til de studerendes mobilitet ved at udvikle den europæiske uddannelsesdimension og dermed gøre det muligt for dem at gennemføre en del af deres studier i en anden medlemsstat,

B.  der henviser til, at Erasmus kan yde et positivt bidrag til fremme af de studerendes mobilitet, men kun, hvis ikke alene Den Europæiske Union men også de nationale myndigheder gør en nødvendig indsats via et hensigtsmæssigt offentligt støttesystem og endvidere til den kendsgerning, at de studerende mister deres eksisterende sociale rettigheder på nationalt plan, når de rejser til udlandet, hvilket modvirker fremme af mobiliteten,

C.  der henviser til, at målsætningen for Erasmus-programmet generelt bør bestå i, at de Erasmus-studerende uagtet hhv. deres oprindelsesland eller deres værtsland får garanti for ligebehandling; der konstaterer, at dette på indeværende tidspunkt ikke er tilfældet, fordi der er meget store forskelle i den nuværende støtte; der endvidere især henviser til, at lande med et højt støtteniveau for studerende har tendens til at sprede deres støtte over så mange studerende som muligt med relativt beskedne stipendier til hver enkelt, medens lande, hvor der findes lidt eller slet ingen supplerende offentlig støtte, i reglen koncentrerer denne støtte om et relativt lille antal studerende,

D.  der henviser til, at den voksende succes Erasmus-programmet har haft, viser den grundlæggende rolle Fællesskabet har fået på området videregående uddannelser,

E.  der mener, at det er af afgørende betydning, at man i informations- og videnssamfundet fortsat fremmer indlæring af fremmedsprog, initiativ og åbenhed for andre kulturer, og at en sådan praksis bør blive generel i det fremtidige udvidede Europa,

F.  der glæder sig over, at 80% af alle Erasmus-studerende var de første i deres familie, der studerede i udlandet, og at over 9 ud af 10 har udtrykt stor tilfredshed med deres udlandsophold, både fra et fagligt, socialt og kulturelt synspunkt,

G.  der imidlertid mener, at det fremgår af Kommissionens undersøgelse, at kun 1% af de studerende har deltaget i mobilitetsaktioner under Erasmus-programmet det pågældende år, og at der stadig er meget at gøre for at nå programmets mål, som er et deltagerantal på 10%.

H.  der ligeledes beklager, at det samlede deltagerantal i løbet af referenceperioden næppe oversteg 50%, og at det derfor er tvingende nødvendigt at træffe foranstaltninger - både på det finansielle plan og hvad angår information til de studerende - for at rette op på situationen ved at sikre en mere ligelig fordeling af de Erasmus-studerende på de forskellige værtslande,

I.  der ligesom Kommissionen beklager manglen på ensartede og sammenlignelige europæiske statistiske data, hvorved man kunne få et mere pålideligt og præcist billede af situationen og drage nyttige slutninger heraf, idet der i forbindelse med disse f.eks. også bør tages hensyn til, at Erasmus-studerende også er nødt til at arbejde i værtslandet for at kunne finansiere deres studium,

J.  der finder det nødvendigt at forbedre gennemskueligheden og den akademiske anerkendelse af grader og studier på europæisk plan og er overbevist om, at Erasmus-aktionernes fremtidige succes afhænger af en bredere gennemførelse af Det Europæiske Meritoverførselssystem (ECTS) og ikke af en attestering af antallet af timer pr. uge, der tilbringes på universiteterne eller andre institutioner, der deltager i Erasmus-programmet,

K.  der konstaterer - eftersom udelukkelsen både er af strukturel, kulturel og økonomisk karakter - at det er tvingende nødvendigt, at der træffes foranstaltninger der fremover sikrer en større spredning af de Erasmus-studerendes sociale baggrund,

1.  glæder sig over kvaliteten af den beretning, Kommissionen har fremlagt, men beklager, at denne beretning blev offentliggjort så længe efter den formelle vedtagelse af Socrates II-programmet, at der ikke kunne tages hensyn til resultaterne i den; håber, at der fremover foretages lignende undersøgelser med kortere intervaller, således at man kan undersøge og analysere årsagerne til, at mange studerende på de videregående uddannelser i Europa undlader at ansøge om Erasmus-midler, og insisterer på, at der under alle omstændigheder skal være flere statistikker til rådighed før den midtvejsevaluering, der er berammet til 2004;

2.  anmoder Kommissionen om at forelægge en rapport over årsagerne til, at mange studerende ikke føler sig tilskyndet til at deltage i Erasmus-programmet;

3.  anmoder om, at der bliver indført passende administrative procedurer, således at Kommissionen til enhver tid har oplysninger om de Erasmus-studerende og deres resultater med henblik på udarbejdelsen af statistikker og overvågning af programmet;

4.  erkender, registrerer og understreger, at mere end 57% af de Erasmus-studerende har haft alvorlige finansielle problemer, især dem, der kommer fra lande, hvor den direkte støtte fra det offentlige til de studerende er lavest, og som i deres hjemland normalt bor hos deres forældre - omkring en tredjedel af de Erasmus-studerende - og som derfor i stor udstrækning er afhængige af bidrag fra forældrene; fordømmer enhver intern diskriminering, der praktiseres i medlemsstaternes højere uddannelsessystemer, navnlig af de nationale myndigheder, i forbindelse med udvælgelseskriterierne for studerende til højere uddannelse;

5.  understreger, at programmet Socrates II kan rette op på de finansielle problemer ved at tildele finansiel støtte under hensyntagen til de studerendes sociale og økonomiske situation;

6.  konstaterer, at økonomisk bedrestillede grupper - på trods af alle bestræbelser på at give alle sociale grupper lige muligheder - fortsat er begunstigede, når det gælder adgangen til en højere uddannelse;

7.  bemærker, at det inden for rammerne af Erasmus hidtil ikke er lykkedes i særlig grad at støtte socialt og økonomisk svage grupper, men at programmet tværtimod navnlig udnyttes af studerende, hvis forældre har et højt kvalifikationsniveau;

8.  noterer sig ligeledes de store forskelle, denne undersøgelse har påvist hvad angår henholdsvis hjemlandenes og værtslandenes deltagelse og den ulige deltagelse fra de forskellige kulturelle og sociale miljøer, og insisterer på, at man tilrettelægger mere målrettede informationskampagner med støtte fra studenterorganisationerne;

9.  støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at indlede en åben debat om, hvorledes de Erasmus-studerende kunne repræsentere et bredere spektrum af kulturel baggrund end det er tilfældet i øjeblikket, således at alle nationale Erasmus-kontorer tager hensyn til de socio-økonomiske kriterier i forbindelse med tildelingen af et Erasmus-stipendium;

10.  opfordrer medlemsstaterne til af hensyn til en så bred deltagelse i Erasmus-programmet som muligt og for at sikre den sociale retfærdighed ved adgangen til programmet at skabe de bedste betingelser for at fremme koordineringen bedst muligt mellem national studiestøtte og Erasmus-stipendier;

11.  anmoder Kommissionen om at vedtage foranstaltninger, der på europæisk og nationalt plan styrker netværket af rådgivere ("helplines”), der skal bistå studerende i vanskeligheder og, om muligt, fjerne hindringerne for deres mobilitet, samt oprette en webside for Erasmus-studerende, hvor de bl.a. kan orientere sig om deres rettigheder samt om de forpligtelser, der påhviler hjemlandets og værtslandets universiteter;

12.  anmoder Kommissionen om inden for rammerne af det samlede beløb, der allerede er til rådighed for denne ordning, at overveje andre former for indirekte støtte (reducerede billetpriser til offentlig transport, boligstøtte, låneordninger til dækning af mobilitetsudgifter, etc.), der supplerer det nuværende Erasmus-stipendium for at styrke dettes effektivitet, og noterer sig de kommentarer, som det portugisiske formandskab allerede har fremsat herom, samt forventer en tilsvarende fremgangsmåde;

13.  opfordrer Kommissionen til at presse på for, at de foranstaltninger, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd under topmødet i Feira med henblik på øget fremme af mobiliteten på undervisnings- og uddannelsesområdet omsættes via målrettede informations- og støtteforanstaltninger;

14.  håber, at de detaljerede forslag, som den ansvarlige kommissær skal forelægge i efteråret 2000, effektivt vil bidrage til at gøre Erasmus-programmet mere tilgængeligt for alle grupper i samfundet og opfordrer Kommissionen til at foretage en regelmæssig kontrol og vurdering af bevillingerne og søge alternative finansieringsmåder;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) EFT L 28 af 3.2.2000, s. 1. (2) EFT C 48 af 25.2.1991, s. 216. (3) EFT C 115 af 14.4.1997, s. 85. (4) EFT C 167 af 2.6.1997, s. 94. (5) EFT C 167 af 1.6.1998, s. 136.