Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens beretning og meddelelse (KOM(1999) 127 , KOM(1999) 372 - C5-0177/1999 , C5-0178/1999 ),

-  der navnlig henviser til EF-traktatens artikel 14, 17, 18 og 39,

-  der henviser til den rapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Fri Bevægelighed for Personer (Simone Veil-rapporten), som Kommissionen fik forelagt den 18. marts 1997,

-  der henviser til Kommissionens anden rapport af 17. juni 1997 om unionsborgerskab,

-  der henviser til grønbogen om supplerende pensioner i det indre marked (KOM(1997) 283 ),

-  der henviser til rapport for 1997-1998 fra ECAS (European Citizens Action Service),

-  der henviser til handlingsplan for arbejdskraftens frie bevægelighed (KOM(1997) 586 - C4-0650/1997 ) og sin beslutning af 16. juli 1998(1) ,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport og Udvalget for Andragender (A5-0207/2000 ),

A.  der henviser til EF-traktatens artikel 14 om fri bevægelighed for personer samt til samme traktats artikel 17 og 18 om unionsborgerskab, som giver unionsborgerne ret til at færdes og opholde sig frit på hele Den Europæiske Unions område,

B.  der imidlertid på baggrund af Kommissionens beretning og EF-Domstolens praksis henviser til, at alle kategorier af unionsborgere fortsat støder på talrige forhindringer for udøvelsen af deres ret til at færdes og opholde sig frit,

C.  der beklager, at tredjelandsstatsborgere, der har lovlig bopæl i Unionen, er udelukket fra retten til fri bevægelighed og den frie etableringsret,

D.  der henviser til den endnu særdeles utilfredsstillende gennemførelse af direktiv 90/364, 90/365 og 93/96/EØF om opholdsret for studerende og pensionister, eftersom disse to grupper fortsat må lide under langsommeligheden og de administrative udgifter i forbindelse med procedurerne for erhvervelse af opholdstilladelse og under de ofte uberettigede krav om fornyelse af denne tilladelse,

E.  der henviser til, at pensionisters erhvervelse af opholdstilladelse er underkastet det ofte vanskelige bevis på, at de råder over tilstrækkelige midler, et bevis, der vurderes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat og ikke ses i relation til pensionisternes reelle materielle situation, hvorfor der er brug for en snarlig omarbejdning af de gældende retsakter,

F.  der henviser til, at visse arbejdstagerkategorier, især arbejdstagere med atypiske job, meget kortvarige job, deltidsjob og midlertidige eller sæsonbestemte job samt arbejdsløse vandrende arbejdstagere, ofte støder på store vanskeligheder med at få opholdstilladelse i værtslandet, eftersom formaliteterne i forbindelse med fornyelse af sådanne arbejdstageres opholdstilladelser omfatter forelæggelse af bevis for, at de råder over tilstrækkelige midler,

G.  der henviser til, at der er god grund til generelt og så vidt muligt at dissociere retten til at færdes og opholde sig frit, som er et afgørende aspekt af unionsborgerskabet (en grundlæggende ret, som ikke udelukkende kan forbeholdes medlemsstaternes borgere) fra de økonomiske overvejelser, der i dag indvirker negativt på dens frie udøvelse,

H.  der anerkender, at der i øjeblikket er millioner af tredjelandsstatsborgere, som er lovligt bosat inden for EU,

I.  der endvidere henviser til, at vandrende arbejdstagere straffes, for så vidt som de lider under de økonomiske følger af den mangelfulde harmonisering af pensionsordningerne,

J.  der henviser til, at medlemsstaterne stadig alt for ofte krænker opholdsretten på uacceptabel vis ved at benytte en fejlagtig fortolkning af den offentlige orden, der udhuler de i direktiv 64/221/EØF fastlagte målsætninger og for EF-Domstolens praksis på dette område,

K.  der henviser til, at den fulde udøvelse af retten til at færdes og opholde sig frit ud over at være i overensstemmelse med selve gennemførelsen af princippet om unionsborgerskab også, ved at tillade bevægelighed for studerende og arbejdstagere, fremmer dynamik og konkurrenceevne,

L.  der henviser til, at denne ret, 50 år efter at Rom-traktaten for første gang fastslog princippet om fri bevægelighed for personer, stadig modvirkes eller ignoreres, hvorfor det er nødvendigt at fremme et virkeligt unionsborgerskab,

M.  der henviser til, at det følgelig er op til Kommissionen og Rådet at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at give begreberne unionsborgerskab og "europæisk frihedsområde” et reelt betydningsindhold,

1.  tilslutter sig beretningen, men opfordrer Kommissionen til at redegøre for årsagerne til forsinkelsen i forbindelse med forelæggelsen af beretningen om gennemførelsen af direktiv 93/96/EØF for Rådet og Parlamentet;

2.  bemærker, at beretningen ikke omtaler de forhindringer, som arbejdstagerne står over for, når de ønsker at udøve deres ret til at færdes og opholde sig frit, og at beretningen heller ikke omhandler tredjelandsstatsborgeres situation undtagen i de tilfælde, hvor de er i familie med en unionsborger;

3.  understreger behovet for med udgangspunkt i en global omarbejdning af de eksisterende retsakter at udarbejde et rammedirektiv, som fastlægger bestemmelser for og sikrer den uhindrede udøvelse af retten til at færdes og opholde sig frit;

4.  anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om i forbindelse med gennemførelsen af dette rammedirektiv at træffe de nødvendige foranstaltninger for alt efter de forskellige berørte personkategorier at gøre udøvelsen af unionsborgerskabet langt mere effektiv ved at sætte en stopper for den nuværende forskelsbehandling;

5.  mener i denne henseende, at indførelsen for samtlige ansøgeres vedkommende af en opholdstilladelse med en gyldighed på ét år ville være et første skridt med henblik herpå;

6.  beklager, at medlemsstaterne i et "europæisk frihedsområde” misbruger den offentlige orden som begrundelse for at foretage udvisninger; finder det derfor absolut nødvendigt, at medlemsstaterne, bl.a. inden for rammerne af Schengen-aftalerne, bestræber sig på at koordinere deres opfattelse af begrebet offentlig orden bedre;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at retsmidlerne i direktiv 64/221/EØF ikke undermineres på nogen måde, og at enhver, der er omfattet af dette direktiv, ikke berøves retten til at fremføre sit forsvar og lade sig bistå eller repræsentere i den forbindelse;

8.  er af den opfattelse, at den systematiske eller automatiske forbindelse mellem straffedomme og udvisning udgør et brud på fællesskabsretten og princippet om forbud mod forskelsbehandling; påpeger, at der skal gives begrundelse for hver eneste udvisning med hensyn til den fare, den udviste udgør for den offentlige sikkerhed og orden, og at der skal foretages en omhyggelig vurdering af personens personlige forhold og nødvendigheden af at beskytte dennes familieliv;

9.  er af den opfattelse, at unionsborgerskabet må fortolkes i bred forstand, og mener derfor, at andre landes borgere, som er født i opholdslandet eller har boet der fra barn af, og indbyggere, som i flere år har haft deres kulturelle, sociale og familiemæssige bånd i opholdslandet, eller som er mindreårige, ikke må udvises;

10.  er af den opfattelse, at Schengen-informationssystemet skal være i overensstemmelse med fællesskabsretten, især:

anmoder Europa-Kommissionen om at opfylde sit ansvar som traktatens vogter og træffe foranstaltninger til at stoppe disse overtrædelser af fællesskabsretten;

11.  beklager, at Rådet ignorerer meddelelserne fra Udvalget for Andragender om alvorlige krænkelser af fællesskabsretten fra de nationale myndigheders side, hvilket vidner om en negativ holdning fra Rådets side over for de europæiske borgeres ret til at indgive andragender, og opfordrer Rådet til at vise unionsborgernes rettigheder den nødvendige opmærksomhed;

Studerendes ret til at færdes og opholde sig frit

12.  anmoder medlemsstaterne om

13.  opfordrer Kommissionen til at undersøge:

14.  noterer sig, at Kommissionen agter at udvide anvendelsesområdet for direktiv 93/96/EØF om opholdsret for studerende til at omfatte alle former for undervisningsinstitutioner og at undersøge, hvordan man præciserer de studerendes opholdsret, med specielle hensyn til de administrative problemer, som praktikanter og deltagere i frivillige projekter møder, og hvorvidt det er muligt vederlagsfrit at udstede første opholdstilladelse og fornyelse af denne til studerende; anmoder Kommissionen om at stille passende ændringsforslag til direktivet til Parlamentet og Rådet;

Pensionisters ret til at færdes og opholde sig frit

15.  bifalder Kommissionens forslag om at omarbejde de nugældende direktiver med henblik på:

Vandrende arbejdstageres ret til at færdes og opholde sig frit

16.  anmoder medlemsstaterne om i så vidt omfang som muligt at lette udstedelsen og fornyelsen af opholdstilladelser for vandrende arbejdstagere, navnlig for midlertidigt ansatte, deltidsansatte og sæsonansatte, og give dem en femårig opholdstilladelse, når de har været i beskæftigelse i over 12 måneder inden for en opholdsperiode i værtslandet på over 18 måneder;

17.  anmoder ligeledes værtsmedlemsstaterne om at gøre det muligt for arbejdsløse arbejdstagere

18.  anmoder med hensyn hertil Rådet om uden yderligere forsinkelse at genoptage behandlingen af Kommissionens tre forslag om forbedringen af den frie bevægelighed for arbejdstagere og deres familier inden for Fællesskabet (KOM(1998) 394 )(2) ;

Vandrende arbejdstageres sociale stilling

19.  anmoder medlemsstaterne om at gå i gang med den absolut påkrævede forbedring og modernisering af socialsikringssystemerne i EU for at sætte en stopper for den dårligere behandling, som vandrende eller udsendte arbejdstagere udsættes for som følge af

Familiens stilling i værtslandet

20.  mener, at det er nødvendigt at forenkle og lette familiesammenføringer, som er en yderst vigtig faktor for integrationen i værtslandet; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om ved omarbejdningen af retsakterne på dette område at fastlægge

Økonomiske, sociale og kulturelle betingelser i forbindelse med indvandreres opholdsret

21.  mener, at den reelle udøvelse af retten til at færdes og opholde sig frit forudsætter en gennemgribende forbedring af de sociale betingelser (ligebehandling med hensyn til sociale og skattemæssige fordele, øget gennemsigtighed på arbejdsmarkedet, øget anvendelse af EURES-nettet), uddannelsesmæssige betingelser (adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse) og kulturelle betingelser (indlæring af sprog) for indvandrerne og deres familier; anmoder endnu en gang om indførelse af vurdering af grænsevirkninger (Europa-testen) for at måle virkningerne af ny eller ændret lovgivning vedrørende skatte- og social sikringspolitik på situationen for arbejdere og deres familier, når de arbejder i en anden medlemsstat, end den, de er bosat i;

22.  mener, at der bør træffes foranstaltninger for at tillade fri bevægelighed for lovligt bosatte tredjelandsstatsborgere, der har boet inden for EU's grænser i en periode af fem år eller mere;

23.  konstaterer også, at Unionens indbyggere er utilstrækkeligt orienteret om deres rettigheder og klagemuligheder, og at det er nødvendigt at rette op på situationen navnlig ved at uddanne det nationale forvaltningspersonale bedre og ved at gennemføre oplysningskampagner; forlanger udtrykkeligt, at initiativer fra ngo'ers side vedrørende klageadgang i forbindelse med den frie bevægelighed, juridisk støtte i klageprocedurer og registrering af de hyppigst forekommende klager bliver videreført med garantier for de nødvendige økonomiske midler;

24.  henstiller indtrængende til Kommissionen at fremskynde sine interne procedurer for dermed hurtigere at sætte en stopper for overtrædelserne af fællesskabsretten;

o
o   o

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, medlemsstaternes regeringer og Kommissionen.

(1) EFT C 292 af 21.09.1998, s. 145. (2) EFT C 344 af 12.11.1998, s. 9, 12 og 16.