Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutning om hiv/aids,

-  der henviser til De Forenede Nationers globale pagt (United Nations Global Compact) undertegnet af erhvervslivet, fagforeninger, menneskerettigheds- og miljøgrupper i New York den 26. juli 2000,

-  der henviser til konklusionerne fra G8-mødet i Okinawa, Japan, den 22.-23. juli 2000,

-  der henviser til konklusionerne fra topmødet mellem EU og USA i Queluz, Portugal, den 31. maj 2000,

-  der henviser til den 13. internationale konference om aids og seksuelt overførte sygdomme, som blev afholdt den 9.-14. juli 2000 i Durban, Sydafrika,

A.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd i New York den 17. juli 2000 vedtog sin første resolution nogensinde om et sundhedsanliggende (1308/2000), som navnlig lagde vægt på hiv/aids-krisen og dens følger for internationale fredsbevarende aktioner,

B.  der bemærker FN-agenturernes fortsatte bestræbelser over for regeringerne i udviklingslande, donorlande og andre internationale organisationer, herunder Den Europæiske Union, på at fremme et internationalt partnerskab mod aids i Afrika,

C.  der henviser til, at hiv/aids har nået folkesygdomsproportioner i verdens hårdest ramte områder (hvert minut dør fem mennesker i Afrika af sygdommen), og at den har skabt over 13,2 millioner forældreløse, der henviser til, at mindst 50% af de smittede personer er kvinder, som sandsynligvis vil overføre hiv til deres nyfødte børn,

D.  der henviser til, at hiv/aids er den vigtigste dødsårsag i Afrika syd for Sahara, at 18,8 millioner, herunder 3,89 millioner børn, er døde af aids verden over, og at sygdommen har vendt års udvikling med faldende dødsrater, således at middellevealderen i Afrika nu sandsynligvis vil falde til under 45 år i 2015,

E.  der henviser til, at den fortsatte hurtige udbredelse af hiv/aids betyder en direkte trussel mod alle udviklingsbestræbelser, fordi den underminerer de politiske, sociale og økonomiske strukturer i udviklingslandene, da hiv/aids rammer den mest aktive del af befolkningen,

F.  der henviser til, at aids-krisen alt for længe er blevet undervurderet af de fleste afrikanske regeringer, og at visse kulturelle og religiøse traditioner hindrer en effektiv gennemførelse af foranstaltninger mod aids,

G.  der henviser til, at den fælles national indsats i Senegal og Uganda har standset udbredelsen af sygdommen gennem massive oplysningskampagner og uddeling af gratis kondom, og til at denne indsats viser, at der er et stærkt behov for at appellere til befolkningen og for at politiske og religiøse ledere deltager,

H.  der henviser til, at der i de fleste udviklingslande ikke findes mulighed for, at de smittede kan dø en værdig død,

I.  der henviser til, at hiv/aids-relaterede udgifter vil sluge over halvdelen af sundhedsbudgetterne i nogle lande, idet fire millioner mennesker i Afrika syd for Sahara blev smittet med hiv i 1999,

J.  der henviser til, at EU's medlemsstater bør fremskynde nedskrivningen af gælden for de udviklingslande, som øger investeringerne i folkesundhed og uddannelse,

K.  der henviser til, at lægemiddelfirmaer bør søge udveje for at mindske priserne, da befolkningen i udviklingslandene ikke har råd til at betale for udgifterne til de antivirale lægemidler, der er til rådighed i industrilandene og derfor bør spørgsmålet om intellektuel ejendomsret snarest revideres,

L.  der advarer om, at situationen kun kan forværres, medmindre det internationale samfund investerer langt mere i såvel forebyggelse som i programmer til imødegåelse af de sociale og økonomiske følger af hiv/aids-verdensepidemien,

M.  der opfordrer til, at fremtidige politikker vedrørende hiv/aids, malaria og tuberkulose baseres på forhøjelse af og bedre udnyttelse af midlerne gennem inddragelse af det civile samfund og ikke-statslige og private organisationer,

N.  der er urolig over, at en tredjedel af verdens befolkning nægtes adgang til eksisterende HIV/aids-behandling, medens andre sygdomme, der var blevet betragtet som værende under kontrol som f.eks. malaria og tuberkulose, er i stigning,

O.  der henviser til, at Kommissionen og EU's medlemsstater skal arbejde snævert sammen med andre udviklingslande og nationale organer så som De Forenede Nationer for at skabe et integreret program og en finansiel og teknisk ramme for at bekæmpe den internationale trussel, som den voldsomme stigning i hiv/aids-, malaria- og tuberkulosetilfælde udgør,

1.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til både på politisk og finansielt plan at give bekæmpelsen af den stadig mere udbredte folkesygdom hiv/aids højeste prioritet;

2.  mener, at der er påtrængende behov for en samlet hiv/aids-strategi i Afrika syd for Sahara, hvis udbredelsen af aids skal bremses og vendes senest år 2015;

3.  anerkender og støtter det arbejde, der gøres inden for FN's fælles program for hiv/aids, og henstiller indtrængende til Kommissionen og EU's medlemsstater at samarbejde snævert med UNAIDS;

4.  opfordrer de forskellige internationale donorer, som er aktive i bekæmpelsen af aids, såsom Verdensbanken, UNICEF, UNDP, UNFPA, UNDCP, UNESCO, WHO og EU, til at samordne deres politikker for at undgå ressourcespild og sikre, at strukturtilpasningsprogrammer tager højde for folkesygdommen hiv/aids;

5.  opfordrer millennium-topmødet i New York den 8. september 2000 at vedtage et nyt initiativ til bekæmpelse hiv/aids;

6.  opfordrer World Economic Forum i Melbourne den 11. - 13. september 2000, til at tage udgangspunkt i FN's globale pagt (United Nations Global Compact) og vedtage at yde midler til bekæmpelse af hiv/aids;

7.  finder, at EU's politik på AIDS-området bør være en integreret del af Fællesskabets sundheds- og udviklingspolitik samt være i overensstemmelse med andre politikker på områder som familieplanlægning, sundhedsmæssig undervisning, styrkelse af kvinder, beskæftigelse, fattigdombekæmpelse og menneskerettigheder;

8.  henstiller indtrængende til Kommissionen og EU's medlemsstater at hjælpe udviklingslandene med at finansiere bekæmpelsen af såvel hiv/aids som malaria og tuberkulose gennem nedskrivning af udviklingslandenes gæld ud fra den betragtning, at alene Afrika årligt betaler verdens rigeste lande USD 15 milliarder i tilbagebetaling af gæld, mens de totale nationale og internationale udgifter til aids kun beløber sig til USD 300 millioner;

9.  opfordrer indtrængende G8-landene til at overveje et program for nedskrivning af gælden mod foranstaltninger mod aids for at bistå udviklingslandene i bekæmpelsen af aids;

10.  glæder sig over meddelelsen om, at Verdensbanken er ved at oprette en fond på USD 500 millioner, som skal hjælpe afrikanske regeringer med at betale for udvidede aids-programmer, men mener, at der er behov for milliarder og henstiller indtrængende til Den Europæiske Investeringsbank og Kommissionen om at samarbejde med dette nye initiativ;

11.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge afprøvningen på mennesker i Det Forenede Kongerige af en ny aids-vaccine, og tilskynder til forskning i EU i andre potentielle vacciner mod aids;

12.  opfordrer lægemiddelindustrien til at nedsætte priserne kraftigt og udlever en vis mængde lægemidler gratis;

13.  understreger behovet for fortsat forskning, navnlig hvad angår udvikling af vacciner, sammen med enhver anden form for aktiviteter til bekæmpelse af aids;

14.  understreger behovet for at skabe globale mekanismer og incitamenter, som driver forskning og udvikling vedrørende sygdomme som f.eks. HIV/aids og tuberkulose, som berører udviklingslandene i uforholdsmæssig høj grad;

15.  opfordrer Kommissionen, WTO og WHO til at støtte det internationale aids-vaccine-initiativ, og til at undersøge, hvorledes anti-aids-lægemidler kan gøres tilgængelige til lavere priser i udviklingslandene, samt til at trække på Europarådets erfaringer i forbindelse med lægemiddellicenser;

16.  understreger, at den høje pris på patenteret medicin har ført til berettiget foruroligelse med hensyn til den potentielle indvirkning af WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), som søger at håndhæve global patentbeskyttelse;

17.  opfordrer de religiøse, kulturelle og politiske myndigheder til at samarbejde fuldt ud med gennemførelsen af de forebyggende programmer og yde konstruktive bidrag til aktionerne for aids-forebyggelse, bl.a. undervisnings- og oplysningsprogrammer;

18.  bemærker, at hiv/aids forårsager dramatiske demografiske ændringer og bidrager til øgede folkevandringer, i takt med at økonomierne i udviklingslandene bryder sammen, fordi der dyrkes færre handelsafgrøder og fødevarer; opfordrer Den Europæiske Union til at tilskynde til regionalt samarbejde, således at indvandrere får adgang til basale sundheds- og uddannelsesydelser;

19.  opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at sikre, at regeringerne i udviklingslandene i løbet af de kommende fem år gennemfører omfattende nationale aids-programmer, og styrker den lovgivningen, som beskytter mod hiv-relateret forskelsbehandling;

20.  mener, at der skal ydes EU-midler til at forbedre den primære sundhedspleje og den offentlige undervisning med henblik på ikke blot at bekæmpe hiv/aids, men også andre sygdomme som malaria og tuberkulose;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær, Lomé-konventionens medlemsstater, WHO, WTO, UNDP, UNICEF, UNFPA, UNDCP, UNESCO, Verdensbanken, OECD, Europarådet, Den Europæiske Investeringsbank og World Economic Forum.