Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens rapport (KOM(1999) 644 - C5-0088/2000 ),

-  der henviser til Den Europæiske Unions møderække om sport, som fandt sted i Olympia den 20.-23. maj 1999, hvor sportens betydning for en tilnærmelse mellem borgerne i Den Europæiske Union blev understreget,

-  der henviser til Amsterdam-traktatens erklæring nr. 29 om sport,

-  der henviser til Kommissionens hvidbog om uddannelse og erhvervsuddannelse (KOM(1995) 590 ),

-  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse om en europæisk model for sport(1)

-  der henviser til sin beslutning af 17. december 1998 om presserende foranstaltninger mod doping inden for sporten(2) ,

-  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds samling i Wien den 11.-12. december 1998,

-  der henviser til sine beslutninger af 22. maj 1996 om tv-transmission af sportsbegivenheder(3) og af 13. juni 1997 om Den Europæiske Unions rolle på sportsområdet(4) ,

-  der henviser til punkt 50 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Santa Maria da Feira den 19.-20. juni 2000, hvor det kræves, at der tages hensyn til de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa, og dens sociale funktion,

-  der henviser til EF-Domstolens dom i Bosman-sagen(5) ,

-  der henviser til EF-Domstolens domme i Deliège-sagen (C-191/97) og Lehtonen-sagen (C-176/96),

-  der henviser til sin beslutning af 18. november 1999 om forberedelse af reformen af traktaterne og om den kommende regeringskonference(6) ,

-  der henviser til Kommissionens meddelelse om en fællesskabsplan til bekæmpelse af doping inden for sporten (KOM(1999) 643 ),

-  der henviser til henstillingerne fra den Helsinki Spirit 2000-konference, som netværket Europæiske Kvinder og Sport (EWS ) har afholdt,

-  der henviser til Kommissionens utilfredsstillende svar på en forespørgsel af 13. januar 2000 fra Parlamentet med anmodning om specifik anerkendelse af amatørsporten (P-0102/2000),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0208/2000 ),

A.  der henviser til, at sporten udgør et ideelt grundlag for social inddragelse og samhørighed, og at den derfor bør indgå i de eksisterende fællesskabsprogrammer, hvor den kan være et middel til bekæmpelse af social udstødelse, vold, ulighed, racisme og fremmedhad,

B.  der henviser til den udbredte bekymring over de forkastelige udtryk for vold, racisme og fremmedhad i forbindelse med sportsbegivenheder,

C.  der henviser til, at det er medlemsstaternes og de sportslige sammenslutningers pligt i forbindelse med tilrettelæggelsen af sportsbegivenheder, at sikre beskyttelse af borgerne i et område med frihed og retfærdighed,

D.  der henviser til den omsiggribende anvendelse af doping og den organiserede kriminalitets foruroligende infiltrering på dette felt, som har alvorlige følger på grund af den stadig manglende lovgivning, og til det stigende misbrug af lægemidler, som medfører alvorlige skader for helbredet hos sportsfolk; der henviser til, at det er nødvendigt, at europæiske sportsmyndigheder udarbejdes fælles bestemmelser, som skal gælde i dopingspørgsmål,

E.  der henviser til den økonomiske ulighed inden for professionel sport mellem klubber og sportsudøvere og til problemerne med uddannelse af unge sportsfolk, der er opstået i kølvandet på Bosman-dommen,

F.  der henviser til, at professionel sport og markedsføring af professionel sport er blevet en forretning, og at konkurrenceretten og de fire friheder derfor skal gælde for sportens kommercielle aspekter, men at der ved anvendelsen af traktatens bestemmelser på sporten bør tages hensyn til denne sektors særlige kendetegnende forhold, således som EF-Domstolen allerede har erklæret,

G.  der henviser til Kommissionens holdning i forbindelse med Parlamentets beslutning af 22. maj 1996 om eneretten til tv-transmission af sportsbegivenheder til ikke-krypterede sendere, så størstedelen af befolkningen kan følge sportsbegivenheder af almen interesse,

H.  der henviser til den meget betydelige økonomiske udvikling inden for sportens verden, som resulterer i stigende priser for transmissionsrettigheder, sponsorering, marketing og alle tilknyttede øvrige økonomiske aktiviteter og i et voksende antal internationale konkurrencer, hvad der fører til et stigende antal arbejdspladser i sektoren,

I.  der henviser til, at udøvelsen af de økonomiske aktiviteter, som gennemføres på sportens område af organisationer og enkeltpersoner, er underkastet bestemmelserne i EF-traktaten og i fællesskabsretten,

J.  der henviser til, at sport kan være af enorm fordel for alle samfundslag, både uddannelsesmæssigt og med hensyn til integration i samfundet og at dette bør finde udtryk i medlemsstaternes og EU's politik,

K.  der henviser til sportsudøvelsens meget positive aspekter i forbindelse med videreudviklingen af den europæiske sundhedspolitik,

L.  der henviser til, at sportsudøvernes arbejde og status på passende måde skal sikres, ligesom medlemsstaterne og de nationale og internationale sportssammenslutninger skal tage hensyn til dem,

M.  der henviser til vigtigheden af, at der i alle medlemsstater oprettes en sportssammenslutning, som skal have tilsyn med udbredelse og tilskynde til udøvelse af handicappedes og de socialt svages sportsaktiviteter, og håber, at der vil blive udvist større opmærksomhed over for de sportslige programmer og arrangementer, som er henvendt til disse grupper,

1.  bifalder Kommissionens udtalelser om sportens vigtige opdragende og sociale funktion; understreger den integrerende karakter af sportsudøvelse og sportens betydning ikke kun for den fysiske udvikling men også på det psykiske plan ved tilegnelsen af vigtige sociale værdier som f.eks. holdånd, fair konkurrence, samarbejde, tolerance og solidaritet;

2.  understreger nødvendigheden af, at Fællesskabet tager hensyn til de anerkendte sportsorganers autonomi og kompetence både på nationalt og internationalt plan, for så vidt angår de respektive sportsarters ledelse og organisation;

3.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde det allerede præsterede arbejde i Sportsvidenskabelige Institutters Europæiske Netværk (ENSSHE) samt spørgsmålet om sportsudøvernes faglige uddannelse og kvalifikationer i EU-programmerne Sokrates og Leonardo samt at fremme sportsudøvernes reintegrering på arbejdsmarkedet, når de ophører med at udøve deres sportsaktiviteter;

4.  glæder sig over, at Kommissionen i Helsingfors-rapporten er rede til at foreslå ledsage-, samordnings- og fortolkningsforanstaltninger på fællesskabsplan til styrkelse af retssikkerheden inden for sporten og sportens særlige sociale og opdragende funktion;

5.  understreger, hvor vigtig idrætsundervisningen i skolen er, og opfordrer medlemsstaterne til i passende omfang at tage hensyn til undervisning i legemsøvelser i læreplanerne for alle skoler samt at tilskynde de unge til at dyrke amatørsport;

6.  tager det for givet, at Kommissionen bekræfter principperne i Bosman-dommen som virkelig gældende principper, og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte selvbestemmelsesstrukturer inden for sporten, da det er befordrende for solidariteten og bidrager til at fremme uddannelse og udvikling af spillere både i små lokale klubber og i store internationalt anerkendte klubber; minder Kommissionen om, at sådanne strukturer og mål er fuldt ud forenelige med EF-Domstolens afgørelse i Bosman-sagen; opfordrer Kommissionen til at afstå fra at træffe foranstaltninger eller fremsætte forslag, der kan skabe tvivl om det i Bosman-dommen stadfæstede princip;

7.  opfordrer sportssammenslutningerne til at forny deres interne demokratiske strukturer og tage højde for de forskellige behov og ledelsesformer i professionel sport og amatørsport ved at skabe passende repræsentationsstrukturer;

8.  opfordrer regeringskonferencen til i traktatens artikel 151 at indføje en udtrykkelig henvisning til sport, således at EU ved sin indsats kan anerkende det kulturelle økonomiske og sociale fænomen, som sporten er;

9.  gentager opfordringen til Kommissionen fra sin ovennævnte beslutning af 13. juni 1997, punkt 6f), om at undersøge de forskellige nationale bestemmelser vedrørende offentlig støtte til professionelle klubber og forsøge at opnå, at de professionelle klubbers økonomiske situation gøres gennemskuelig.

10.  opfordrer især Kommissionen til ved udformningen af en sundhedspolitik for Fællesskabet at tage i betragtning, at sporten har et positivt sundhedsaspekt;

11.  minder om konklusionerne i sin ovennævnte beslutning af 13. juni 1997 for så vidt angår afholdelse af et europæisk sportsår;

12.  opfordrer Kommissionen til under nøje overholdelse af traktaten at stille sig positivt til de former for praksis, som fremmer græsrodsudviklingen inden for sporten og skaber lige muligheder og dermed bidrager til en sund og mangesidet udvikling inden for europæisk sport;

13.  udtrykker sin respekt for de personer, der udfører ulønnet arbejde i klubber, som tilbyder breddesport, især aktiviteter i forbindelse med ungdomsarbejdet og arbejdet med mindretalsgrupper inden for sport og samfund; gentager behovet for en særlig samordning af bestemte karakteristika i amatørsporten;

14.  mener, at disse aktiviteter fortjener stærkere støtte, og anmoder Kommissionen om at undersøge, hvorledes denne støtte på europæisk plan kan ydes mere effektivt og på et bredere grundlag;

15.  advarer mod de store forskelle, der kan opstå mellem elitesporten og mindre sportsklubber på den ene side og professionel sport og amatørsport på den anden side; henviser til, at den ene part ikke kan eksistere uden den anden i nogen af tilfældene, og at der derfor bør gøres en indsats for at sikre, at der fortsat ydes gensidig støtte;

16.  anmoder om, at der tilskyndes til oprettelse af sportssammenslutninger, hvis formål er at støtte amatørsporten og vise solidaritet med de socialt svage i samfundet;

17.  anderkender De Europæiske Fællesskabers rammer for sporten, men anmoder dog i overensstemmelse med ånden i erklæring 29, som er vedføjet Amsterdam-traktaten, Kommissionen om at tage behørigt hensyn til sportsstrukturernes nationale og regionale karakter og sportens historiske tradition i Europa;

18.  opfordrer Kommissionen til at indsamle og i bredt omfang udbrede oplysninger om bedste praksis, som lokale og regionale myndigheder har udviklet i deres egenskab af samfundsledere og nøglefaktorer i partnerskaber til lokal genopbygning og som udbydere og formidlere af tjensteydelser til alle i samfundet;

19.  opfordrer medlemsstaterne og sportssammenslutningerne til at beskytte mindreårige sportsudøvere og sikre en streng opfølgning, der bør være vidtrækkende nok til at omfatte forbud mod kommercielle transaktioner, der omfatter de unge, og til at gennemføre en undersøgelse af "handelen” med unge sportsudøvere, hvor der navnlig lægges vægt på følgerne for unge sportsudøvere under 18, der går ind i professionnel sport;

20.  opfordrer kraftigt Det Internationale Gymnastikforbund til ikke at tilskynde til ekstrem lav kropsvægt, som skader gymnaster og andre sportsudøvere;

21.  opfordrer sportsorganisationerne til at fastsætte de principper, som er nødvendige for, at enhver ung sportsudøver, som optrænes til deltagelse i elitesport, samtidig får en uddannelse som supplement til sin sportslige uddannelse; opfordrer Kommissionen til at indarbejde disse aspekter i Sokrates- og Leonardo-programmerne;

22.  minder sportsklubberne og medlemsstaterne om, at det er Den Europæiske Unions mål at yde dens borgere beskyttelse på områderne fri bevægelighed og sikkerhed, og anmoder de ansvarlige myndigheder om at styrke deres samarbejde for at forhindre vold under sportsarrangementer;

23.  opfordrer medlemsstaterne til snarest muligt at gennemføre Rådets henstilling af 22. april 1996 om retningslinjer for forebyggelse og bekæmpelse af uroligheder i forbindelse med fodboldkampe i deres egen lovgivning og at indføre de strengest mulige sanktioner over for de ansvarlige i overensstemmelse med den håndbog for det internationale politisamarbejde, som Rådet vedtog den 21. juni 1999(7) ;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage praktiske bestemmelser i deres lovgivning for at tilskynde til private investeringer i sport;

25.  opfordrer indtrængende de medlemsstater, som endnu ikke har oprettet en sportssammenslutning for handicappede, dvs. såvel fysisk som psykisk handicappede, der er anerkendt og bistås af de institutionelle sportssammenslutninger, til at gøre dette; opfordrer medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på udvikling, finansiering og fremme af handicapsport og at sikre, at der som en del af sportskulturen tages hensyn til deres særlige behov samt at sikre udveksling af handicappede og ikke-handicappede sportsudøvere; opfordrer desuden medlemsstaterne og Kommissionen til via fællesskabsprogrammerne at fremme sport og fysiske aktiviteter for handicappede;

26.  opfordrer sportssammenslutningerne til inden for sporten at foretage en ansvarsdeling mellem kvinder og mænd og styrke kvindernes rolle i beslutningsprocessen samt udarbejde ligestillingsplaner for deres medlemmer;

27.  kræver, at transmissionsrettighederne tildeles i overensstemmelse med antitrustbestemmelserne, og at de tildeles til de selskaber, som påtager sig risici i forbindelse med tilrettelæggelsen af sportsbegivenheden; kræver desuden gennemsigtighed ved tildelingen af transmissionsrettigheder;

28.  gør i betragtning af den enorme økonomiske vægt, produktionen af sportsartikler og -beklædning har, opmærksom på, at fællesskabsreglerne skal overholdes, og at der især i forbindelse med det udviklingspolitiske samarbejde ikke må indføres varer på EU-markedet, hvis produktion ikke lever op til ILO- og miljønormerne;

29.  opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til det portugisiske formandskabs konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Feira at forelægge en meddelelse om sportens integrering i de forskellige fællesskabspolitikker og om, hvorledes sportsorganisationernes arbejde bedst kan anerkendes samt om, hvor meget idrætsundervisningen fylder i de enkelte medlemsstaters skoleskemaer og om sexchikane og seksuelt misbrug inden for sport;

30.  insisterer på, at forbrugerne sikres en rimelig andel i opnåede fordele, og især at de europæiske borgere ikke fratages muligheden for at følge vigtige sportsbegivenheder direkte via offentlig tv-transmission eller via andre gebyrfri kanaler; opfordrer derfor Kommissionen til at se positivt på foranstaltninger, der medfører dette, og under anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, at muliggøre delvise undtagelser fra konkurrencereglerne;

31.  gentager anmodningen til alle medlemsstaterne fra sin ovennævnte beslutning af 13. juni 1997, punkt 4, om at gøre brug af fjernsynsdirektivets artikel 3a for at undgå den situation, at en betydelig del af befolkningen forhindres i at følge begivenheder af væsentlig interesse, fordi de transmitteres med eneret;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme måder, der sikrer, at del af sponsorudbytte og reklameindtægter komme amatørsporten til gode;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke uddannelsen inden for sportsmedicin og oprette erhvervsfaglige kurser for teknikere inden for de forskellige sportsmedicinske sektorer;

34.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 374 af 23.12.1999, s. 56. (2) EFT C 98 af 9.4.1999, s. 291. (3) EFT C 166 af 10.6.1996, s. 109. (4) EFT C 200 af 30.6.1997, s. 252. (5) Sml. 1995, I-4921. (6) Vedtagne tekster, punkt 4. (7) EFT C 196 af 13.7.1999, s. 1.