Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Burundi
Europa-Parlamentet,
- der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Burundi,
- der henviser til erklæringerne af 29. august 2000 fra EU-formandskabet og Kommissionens formand,
- der henviser til fredsaftalen, som blev undertegnet i Arusha,
A. der henviser til, at Burundi har været hærget af en intern konflikt siden 1993, som har kostet over 200.000 menneskeliv og resulteret i over 800.000 fordrevne, hvoraf de fleste er truet af hungersnød og sygdomme,
B. der henviser til, at der efter langvarige forhandlinger og takket være navnlig den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandelas vedholdende indsats langt om længe blev undertegnet en fredsaftale i Arusha den 28. august, som udgør et nyt og vigtigt skridt hen imod national forsoning,
C. der henviser til, at fredsaftalen blev bragt i stand ved Nelson Mandelas mellemkomst og i nærværelse af EU, en række regionale statschefer og den amerikanske præsident Bill Clinton,
D. der henviser til, at alle de tilstedeværende Hutu-delegationer og fire Tutsi-partier undertegnede aftalen, men at andre kompromisløse grupper ikke gjorde det,
E. der konstaterer, at det ikke er fastlagt i aftalen, hvem der skal lede landet i overgangsperioden,
F. der konstaterer, at et mindretal endnu kontrollerer statsapparatet, navnlig hæren,
G. der henviser til den vægt, det tillægger det demokratiske princip om en pluralistisk repræsentation,
H. der stærkt beklager, at parterne ikke kunne nå til enighed om betingelserne for en våbenhvile forud for undertegnelsen af aftalen, og at der stadig foregår kamphandlinger i landet, som navnlig sagesløse civile er ofre for,
I. der henviser til, at fredsaftalen søger at indføre en mere retfærdig magtdeling mellem Tutsi-mindretallet og Hutu-flertallet,
J. der henviser til, at fredsprocessen og den nationale forsoning også må baseres på retfærdighed og retsforfølgning af dem, der har gjort sig skyldige i etnisk vold,
K. der henviser til, at der ikke kan være varig fred i Burundi uden fred i området omkring De Store Søer og i Den Demokratiske Republik Congo,
1. bifalder undertegnelsen af fredsaftalen på Arusha-topmødet og lykønsker præsident Mandela, mellemmændene og de burundiske forhandlingsdeltagere med resultatet, som betegner et vigtigt skridt fremad i fredsprocessen;
2. bifalder meddelelsen om, at der er planlagt et møde den 20. september i Nairobi med henblik på undertegnelse af en eventuel våbenhvileaftale;
3. opfordrer indtrængende de parter, der undertegnede aftalen, til sammen at engagere sig i gennemførelsen af bestemmelserne i aftalen og fordoble deres anstrengelser for at løse de udestående problemer med henblik på en samlet fredsordning;
4. opfordrer de parter, der nægtede at undertegne aftalen, til at tage deres stilling op til fornyet overvejelse og gøre vitale indrømmelser;
5. opfordrer alle burundiere til at give afkald på vold og opfordrer navnlig de bevæbnede grupper til at indstille fjendtlighederne og tilslutte sig forhandlingerne;
6. opfordrer nabolandene til at støtte fredsprocessen i Burundi ved at sikre, at deres territorium ikke anvendes på nogen måde til at true sikkerheden for det burundiske folk;
7. understreger, at strukturstøtten til Burundi gradvis må genoptages, når følgende betingelser er opfyldt: de politiske partiers aktive engagement i fredsprocessen og forbedringer med hensyn til menneskerettighederne og sikkerhedsforholdene;
8. anmoder om, at overgangen forvaltes på kollegial vis med ansvarsdeling inden for en national samlingsregering;
9. anmoder om, at der afholdes frie valg i overensstemmelse med Arusha-aftalerne;
10. glæder sig over, at de såkaldte Hutu-samlingslejre er ved at blive lukket;
11. minder om, at en fri og ansvarsbevidst presse ikke alene kan spille en vigtig rolle for fredsprocessen, men også for genopbygning og national forsoning;
12. glæder sig over løsladelsen af de politiske fanger, forudsat at de, der har gjort sig skyldige i forbrydelser mod menneskeheden, bliver holdt strafferetligt ansvarlige for deres handlinger;
13. anmoder om, at den civile befolkning blive beskyttet på en sådan måde, at flygtningene kan vende tilbage i sikkerhed, og befolkningen får fri adgang til den humanitære bistand;
14. anser det for absolut nødvendigt, at der gradvis etableres en hær, som repræsenterer hele nationen;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, præsident Mandela, OAU samt de burundiske regeringer, Den Demokratiske Republik Congo, Tanzania og Uganda.