Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sin beslutning af 14. marts 1996 om situationen vedrørende flygtninge i Bhutan, der taler nepalesisk(1)

A.  der henviser til det besøg, som Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Landene i Sydasien og Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC) aflagde i Nepal den 21.-22. april 2000, og som omfattede en evaluering på stedet af de vedvarende vanskelige forhold for de henved 98.000 bhutanske flygtninge, som er anbragt i syv flygtningelejre i den østlige del af Nepal,

B.  der henviser til, at både den bhutanske og den nepalesiske regering har givet Europa-Parlamentet tilsagn om, at de snarligt vil afslutte deres bilaterale forhandlinger, og at de faktiske undersøgelser i lejrene vil blive indledt inden juli 2000,

C.  der erkender, at tilvæksten blandt de bhutanske flygtninge, som er en naturlig proces, indebærer et behov for ressourcer, herunder flere hytter og hertil knyttede faciliteter i de allerede overfyldte lejre, og at fødevareforsyninger og andre forsyninger er et andet område, hvor der er et fortsat stigende behov hvert år,

D.  der henviser til, at Verdensfødevareprogrammet (WFP) og UNHCR, som yder bistand til flygtningene, spiller en vital rolle, og at EU og andre bistandsydere har stillet midler til rådighed for de to organisationer, og som bifalder, at EU herudover også har støttet flygtningene og områder, der er berørt af flygtningene, via forskellige ngo'er,

E.  der understreger, at EU fortsat er en af de største bistandsydere, men at både UNHCR og WPF finder det stadig vanskeligere at skaffe midler til lejrene, og at WFP i de seneste måneder har måttet erkende den reelle og meget alvorlige mulighed for mangel på fødevarer på sigt, og som endvidere giver udtryk for foruroligelse over, at bistandsyderne i stigende grad er bekymret over mangelen på fremskridt,

F.  der bifalder de drøftelser om de bhutanske flygtninge, som FN's højkommissær for flygtninge, Sadako Ogata, førte med de bhutanske og de nepalesiske myndigheder under sit besøg i disse lande i slutningen af april og begyndelsen af maj 2000,

1.  opfordrer atter regeringerne i Bhutan og Nepal til i samarbejde med alle andre involverede parter at nå frem til en aftale, som vil give mulighed for en hurtig og frivillig tilbagevenden af de bhutanske flygtninge til deres oprindelsesland;

2.  beklager den officielt indførte og ulovlige besættelse af hjem og jordtilliggender tilhørende dem, der er blevet drevet ud af landet, idet dette komplicerer den eventuelle fremtidige repatriering og gør det vanskeligere at nå frem til en retfærdig løsning;

3.  bifalder den seneste runde bilalerale drøftelser mellem Nepal og Bhutan i Thimphu i maj i år såvel som Nepals accept af UNHCR's kompromisløsning vedrørende den afgørende definition af "familie” i forbindelse med de planlagte undersøgelser og opfordrer de bhutanske myndigheder til at acceptere UNHCR's kompromisløsning, så at de undersøgelser på stedet, som der er givet tilsagn om, med henblik på flygtningenes hurtige tilbagevenden på grundlag af en fast tidsplan straks kan indledes;

4.  bifalder de bhutanske myndigheders tilsagn til UNHRC's højkommissær for flygtninge under hendes besøg i Bhutan og Nepal om, at de vil løse flygtningeproblemet og udvise den nødvendige fleksibilitet, for at der snarligt kan findes en løsning på det bhutanske flygtningeproblem i Nepal;

5.  er af den opfattelse, at de internationale bistandsydere bør stille tilstrækkelige midler til rådighed til drift af lejrene under forhandlings- og undersøgelsesprocessen, og sætter stor pris på den direkte støtte til lejrene, som på nuværende tidspunkt tegner sig for 92 mio. USD, og opfordrer endvidere bistandsyderne til at kræve, at den bhutanske regering fremmer en hurtig repatriering af flygtningene;

6.  anerkender Nepals særdeles store gæstfrihed over for flygtningene, som er ofre for en arbitrær berøvelse af nationalitet og tvangsudsættelse, og som kom til Nepal via Indien, som konsekvent nægter at bidrage til en løsning af repatrieringsspørgsmålet under påskud af, at det er et bilateralt anliggende, der kun vedrører Bhutan og Nepal;

7.  er af den opfattelse, at de indiske myndigheder må tage fuldt hensyn til den humanitære situation for de bhutanske flygtninge i Nepal og tage politiske initiativer til at støtte løsningen af problemet i betragtning af, at der befinder sig 25.000 bhutanske flygtninge i Indien;

8.  opfordrer og tilskynder alle de involverede parter, herunder de internationale bistandsydere, til at bidrage til en snarlig og permanent løsning under hensyntagen til, at henved 98.000 mennesker har været frataget deres menneskerettigheder i de sidste otte år;

9.  bifalder løsladelsen af Tek Nath Rizal og 200 andre fanger, der er et positivt tegn på Bhutans goodwill, men beklager samtidig mangelen på fremskridt på andre områder;

10.  bifalder de positive skridt til fastlæggelse af database og proceduremæssige aspekter vedrørende undersøgelsesprocessen og understreger, at UNHCR kan yde et vigtigt bidrag til den praktiske gennemførelse af denne proces;

11.  noterer sig med tilfredshed, at Bhutans og Nepals premierministre meget snart skal mødes i New York og også skal mødes med højkommissæren for flygtninge, Sadako Ogata; håber, at disse møder vil munde ud i en endelig politisk løsning på dette mangeårige spørgsmål; opfordrer, hvis dette ikke sker, Rådet til at indlede relevante forhandlinger og overveje at yde finansiel støtte med henblik på at tilskynde alle de involverede parter til at tage de nødvendige politiske initiativer til at finde en endelig og varig løsning på højeste politiske plan;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og regeringerne i Bhutan, Nepal og Indien samt til SAARC's sekretariat, WFP og UNHCR.

(1) EFT C 96 af 1.4.1996, s. 296.