Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2000/2605(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B5-0672/2000

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P5_TA(2000)0385

Vedtagne tekster
Torsdag den 7. september 2000 - Strasbourg
Menneskerettigheder: Tyrkiske bombardementer i det nordlige Irak
P5_TA(2000)0385RC-B5-0672/2000

Europa-Parlamentets beslutning om de tyrkiske bombardementer i det nordlige Irak

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Tyrkiet og navnlig dem vedrørende tyrkiske bombardementer i det nordlige Irak,

A.  der henviser til, at Tyrkiet har ratificeret den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt den internationale konvention mod tortur,

B.  der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde i Helsingfors i december 1999 gav Tyrkiet status som kandidatland,

C.  der henviser til, at den tyrkiske hær den 15. august 2000 bombarderede landsbyer i den nordirakiske Kendakor-region, hvilket resulterede i snesevis af dødsofre blandt civilbefolkningen og endnu flere sårede,

D.  der henviser til, at en delegation fra den tyrkiske menneskerettighedsorganisation, som ville danne sig et indtryk af følgerne af disse seneste bombardementer, ikke fik tilladelse til at rejse til stedet,

E.  der henviser til, at den tyrkiske hærs bombeangreb på kurdiske landsbyer i Nordirak er en krænkelse af Iraks territoriale integritet og folkeretten,

F.  der henviser til, at Tyrkiet i sin egenskab af EU-kandidatland har forpligtet sig til at opfylde København-kriterierne,

1.  udtrykker sin medfølelse med familierne til ofrene for de tyrkiske bombardementer den 15. august 2000 i Nordirak;

2.  kræver, at samtlige lande i området respekterer de internationale grænser, og fordømmer følgelig enhver tyrkisk indtrængen på irakisk territorium som værende i modstrid med folkeretten;

3.  udtrykker på ny sin dybe overbevisning om, at anerkendelsen af og respekten for kurdernes grundlæggende rettigheder er et afgørende element i Tyrkiets demokratiseringsproces og den proces, der skal gå forud for dette lands tiltrædelse af Unionen i overensstemmelse med København-kriterierne;

4.  opfordrer medlemsstaterne til også i Tyrkiets tilfælde at overholde adfærdskodeksen vedrørende våbeneksport;

5.  fastholder, at det er overbevist om, at kun en politisk og fredelig løsning på "kurderspørgsmålet”, som skal sørge for et middel mod underudviklingen i Tyrkiets sydøstlige regioner, vil kunne bidrag til områdets stabilisering og udvikling;

6.  kræver, at Rådet og Kommissionen understreger, at Tyrkiet kun ved at respektere menneskerettighederne, retsstatsprincipperne og folkeretten fortsat vil kunne hævde sin status som et land, der kandiderer til at tiltræde Den Europæiske Union;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt Tyrkiets regering og parlament.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik