Europa-Parlamentet,

-  der henviser til meddelelse fra Kommissionen (KOM(1998) 219 - (C4-0566/1998 ),

-  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(1) ,

-  der henviser til fælleserklæringen fra arbejdsmarkedets parter inden for rengøringsindustrien i Europa, Den Europæiske Sammenslutning af Rengøringsselskaber (EFCI), samt Den Europæiske Regionalorganisation inden for Det Internationale Funktionær- og Teknikerforbund (Euro-Fiet), der vedtoges i oktober 1998 som led i den europæiske sociale dialog,

-  der henviser til Rådets resolution af 22. februar 1999 om retningslinjerne for beskæftigelsen i 1999(2) ,

-  der henviser til Rådets resolution af 22. april 1999 om en adfærdskodeks for bedre samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder om bekæmpelse af grænseoverskridende bedrageri i forbindelse med sociale sikringsydelser og -bidrag samt sort arbejde og om grænseoverskridende tilrådighedsstillelse af arbejdstagere(3) ,

-  der henviser til Rådets beslutning 2000/185/EF af 28. februar 2000 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at anvende en nedsat momssats for visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser i overensstemmelse med proceduren i artikel 28, stk. 6, i direktiv 77/388/EØF (4) ,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5-0220/2000 ),

A.  der henviser til, at en af årsagerne til sort arbejde er fattigdom, hvilket klart fremgår af statistikkerne, som viser, at problemet er større i fattigere regioner og lavtlønssektorer,

B.  der henviser til, at andre tungtvejende årsager til sort arbejde er høje skatter og afgifter for privatpersoner, samt en alt for stor administrativ byrde og merudgifter for virksomhederne,

C.  der henviser til, at fænomenet med sort arbejde synes at gribe om sig i mange medlemsstater og vokse hurtigere end den officielle økonomi,

D.  der henviser til, at det pr. definition er vanskeligt at afgøre, hvor udbredt sort arbejde er,

E.  der henviser til, at sort arbejde har betydelig indvirkning på de offentlige finanser på grund af de deraf følgende tab af indtægter i form af skat og sociale bidrag, og at det indebærer omgåelse af sundheds-, sikkerheds- og arbejdstidsreglerne samt aftalerne om mindsteløn og fordrejer samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, kort sagt forårsager omfattende politiske, sociale og økonomiske skader i Den Europæiske Union,

F.  der henviser til, hvor stor en andel sort arbejde skønnes at udgøre af BNP, og at BNP påviseligt er afgørende for beregningen af politisk relevante faktorer som budgetunderskud og statsgæld, regionalt udviklingsefterslæb, økonomisk vækst eller fattigdom,

G.  der henviser til, at kampen imod sort arbejde bidrager ganske væsentligt og direkte til bekæmpelsen af arbejdsløsheden og er udtryk for en fast vilje til og bestræbelser på at skabe stabile og sikre arbejdspladser (kvalitetsbeskæftigelse),

H.  der henviser til, at bekæmpelsen af sort arbejde betyder, at der har været en klar lovovertrædelse og desuden en bevislig mangel på solidaritet både hos dem, der tilbyder sort arbejde, og hos dem, der søger og accepterer det, selv om de ganske vist altid vil have forskelligt ansvar, og at det derfor er en alvorlig sag,

I.  der henviser til, at bevidstheden om omfanget af de skader, der forårsages af sort arbejde, kun øges meget langsomt,

J.  der henviser til, at der på alle politiske planer bør sættes ind mod sort arbejde, uafhængigt af hvor stor indvirkning eller vægt sort arbejde har for økonomien i hver enkelt stat, region eller mindre lokalområde,

K.  der henviser til, at sort arbejde kun kan bekæmpes effektivt med en indsats på to fronter, nemlig forebyggende og repressivt gennem forbedring af rammebetingelserne på den ene side og gennem kontrol og sanktioner på den anden side,

L.  der henviser til det sorte arbejdes nominelle vækst og potentielle forskydning som følge af udvidelsen og til behovet for en indsats for at kortlægge karakter og omfang af sort arbejde i de central- og østeuropæiske lande,

1.  kræver som det første skridt, at hver medlemsstat udarbejder en opgørelse over de mest berørte sektorer og de vigtigste persongrupper og forventer dernæst, at der for hver situation udvælges de mest effektive foranstaltninger, som skal sammenfattes i et aktionsprogram,

2.  kræver med henblik på gennemførelse af dette aktionsprogram en tværfaglig hhv. interministeriel organisationsenhed (som i Frankrig) til koordination af samtlige aktiviteter og aktører som led i dette aktionsprogram;

3.  opfordrer endvidere medlemsstaterne til at oplyse, om de allerede (eventuelt i samråd med de faglige organisationer) har taget initiativer til bekæmpelse af sort arbejde, og i bekræftende fald at meddele, hvilke virkemidler der er anvendt, og hvilke resultater der er opnået;

4.  mener, at bekæmpelsen af sort arbejde på grund af dets omfang og hastige vækst bør være en integreret del af beskæftigelsesstrategien og politikken for social samhørighed;

5.  henviser i den forbindelse til det nyttige i og behovet for initiativer til fastsættelse af normer for betalt husligt arbejde, som hovedsagelig udføres af kvinder;

6.  kræver derfor, at aktionsprogrammerne indarbejdes i de nationale aktionsplaner for beskæftigelsespolitiske retningslinjer med henblik på at skabe gensidig gennemsigtighed og vurdere deres effektivitet;

7.  opfordrer Kommissionen til at udvikle metoder til beskrivelse og registrering af de forskellige former for sort arbejde og dets udbredelse samt til evaluering af dets indvirkning på økonomien og den sociale solidaritet;

8.  opfordrer endvidere Kommissionen til i en årlig beretning at gøre de indsamlede oplysninger tilgængelige for samtlige politiske beslutningstagere og intensivere denne proces gennem en årlig konference;

9.  opfordrer medlemsstaterne til både forebyggende og afhjælpende at bekæmpe sort arbejde ved hjælp af klare retsregler og ændring af skattebyrden samt repressivt ved anvendelse af effektive kontrolforanstaltninger og fyldestgørende sanktioner fortrinsvis med afskrækkende virkning; med arbejdsmarkedernes udvikling på tværs af grænserne forudsætter dette på europæisk plan bl.a. udveksling af data og personale, samarbejde mellem undersøgelses- og retforfølgelsesorganer, koordinering af inspektioner (især i grænseområder) og af domstolenes arbejde (domsfuldbyrdelse) samt harmonisering af mindstenormer for kontrol og sanktioner;

10.  henstiller med henblik på udvidelsen, at denne form for mindstenormer indgår i fællesskabsretten (forvaltningsret) eller corpus juris (strafferet);

11.  henstiller indtrængende under henvisning til sammenhængen mellem sort og størrelsen af skatter og afgifter samt graden af social samhørighed og social beskyttelse, at medlemsstaterne iværksætter yderligere bestræbelser på at sænke skatter og afgifter med henblik på øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet, dog under hensyntagen til den sociale beskyttelse;

12.  er overbevist om de positive virkninger for kampen imod sort arbejde gennem den nedsættelse af momssatserne for arbejdskraftintensive tjenesteydelser, som Rådets ovennævnte beslutning 2000/185/EF giver medlemsstaterne mulighed for, og opfordrer de medlemsstater, der hidtil ikke har gjort brug heraf, til at tage deres beslutning op til fornyet overvejelse; opfordrer endvidere Kommissionen til at evaluere virkningen af denne rådsbeslutning og overveje eventuelt at forlænge den efter denne evaluering;

13.  anser det for nødvendigt, at der i forbindelse med lovgivningen på europæisk plan tages mere hensyn til problemet med sort arbejde, f.eks. i forbindelse med bestræbelserne på at skabe bedre koordination af beskatningen og den sociale sikring, samt hvad angår andre foranstaltninger, der medfører øget administration og større omkostninger, som igen kunne medføre mere sort arbejde;

14.  opfordrer Kommissionen til især at evaluere følgerne af sort arbejde på tværs af grænserne og udnyttelsen af mindreårig arbejdskraft;

15.  kræver i forbindelse med tildelingen af kontrakter for offentlige projekter i medlemsstaterne og gennem EU-institutionerne og i forbindelse med offentlige projekter der finansieres via strukturfondene at "sorte får” udelukkes fra udbudsproceduren og gennemførelsen af projekterne;

16.  opfordrer det offentlige til ved tildeling af kontrakter at sikre sig, at ingen kontrakter placeres hos virksomheder, hvis pristilbud helt klart til dels er baseret på sort arbejde;

17.  opfordrer Kommissionen til at undersøge fænomenet sort arbejde i registrerede virksomheder, dvs. firmaer, hvor de samme medarbejdere dels er registreret, dels arbejder sort, og i givet fald fremsætte forslag om bekæmpelse af dette fænomen;

18.  kræver en form for solidarisk hæftelse for store kontrahentvirksomheder, som ud fra urealistiske prisforstillinger presser deres leverandører ind i en situation, hvor de ikke længere kan arbejde omkostningsdækkende og betragte anvendelse af det grå marked som en gentlemanforseelse;

19.  kræver, at der skabes muligheder i overensstemmelse med fællesskabsretten, hvor der f.eks. ud fra den såkaldte hollandske model for hovedentreprenører og underentreprenører indføres en hæftelse, som er mere solidarisk og forpligtende;

20.  opfordrer Rådet til at udbygge adfærdskodeksen fra april 1999 til et effektivt instrument;

21.  opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at revidere Europa-Parlamentets og Rådets ovennævnte direktiv 96/71/EF i lyset af de funktionsmangler, der er optrådt i forbindelse hermed, og til især at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne i henhold til direktivets artikel 4;

22.  opfordrer medlemsstaterne til samtidig med at skærpe bekæmpelsen af arbejde som fiktiv selvstændig at tilpasse visse beskyttelsesregler til denne form for arbejde, når de afspejler erhvervslivets reelle behov;

23.  opfordrer arbejdsmarkedets parter til i fællesskab at gøre en endnu større indsats i kampen imod sort arbejde og ønsker, at der vedtages passende regler for støtte til legaliseringskontrakter, således at de arbejdsforhold, der er blevet normaliseret ad forhandlingsvej, kommer til at nyde godt af de fordele med hensyn til beskatning og sociale bidrag, som er forbeholdt nye arbejdspladser i henhold til de forskellige nationale lovgivninger;

24.  opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at bevidstgøre borgerne om den endnu ikke tilstrækkeligt kendte og anerkendte problematik samt intensivere den sociale dialog og i den forbindelse gennemføre oplysningskampagner, især sammen med arbejdsmarkedets parter;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsmarkedets parter kollektivt ad rettens vej kan dæmme op for sort arbejde;

26.  er af den opfattelse, at der såvel i den enkeltes interesse som ud fra ønsket om at få et velfungerende arbejdsmarked og kunne finansiere de sociale sikringsordninger bør træffes foranstaltninger til at fremme en integrering af sort arbejde i det formelle arbejdsmarked, såsom tilpasning af arbejdsretten, fleksibel arbejdstid, nedsættelse af skattebyrden og indførelse af en individuel socialsikring, som er uafhængig af ægtefællens erhvervsaktivitet;

27.  kræver, at der indledes en principiel debat om den fremtidige udformning af sociale sikringsordninger for at dæmme op for sort arbejde i lyset af ændringerne som følge af udviklingen inden for kommunikationsteknologien og fleksibiliseringen af arbejdsmarkedet;

28.  kræver, at der findes frem til og udvikles hensigtsmæssige midler og metoder til at undgå, at sort arbejde breder sig til de nye arbejdsformer (Internet, fjernarbejde, deltidsarbejde, etc.);

29.  understreger, at kvinder ganske vist ikke generelt er overrepræsenteret, når det gælder udførelse af sort arbejde, men dog i forhold til mænd står for en langt større andel inden for arbejdsmarkedsområder, hvor der typisk er tale om beskedne kvalifikationer, lav løn og dårlig hhv. manglende socialsikring;

30.  påpeger, at kvinders som oftest svagere stilling på arbejdsmarkedet tit er en følge af familiære forpligtelser, der hviler på dem, hvorved adgangen til det officielle arbejdsmarked vanskeliggøres, og underbetalt og sort arbejde snarere accepteres; påpeger også de heraf betingede graverende følger for kvindernes faglige videreudvikling; går ind for kampagner til orientering af de berørte om risici og ulemper ved udførelse af sort arbejde samt gennemførelse af virksomhedskontrolbesøg;

31.  opfordrer Kommissionen til i højere grad at overvåge overholdelsen af ligestillingsprincippet i medlemsstaterne og i den forbindelse udtømmende anvende de retsgrundlag, Amsterdam-traktaten har skabt; anmoder Kommissionen om at aflægge årlig beretning om de gjorte fremskridt;

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, arbejdsmarkedets parter og Den Internationale Arbejdsorganisation.

(1) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1. (2) EFT C 69 af 12.3.1999, s. 2. (3) EFT C 125 af 6.5.1999, s. 1. (4) EFT L 59 af 4.3.2000, s. 10.