Europa-Parlamentet,

-  der henviser til meddelelse fra Kommissionen (KOM(1999) 218 - C5-0179/1999 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A5-0227/2000 ),

A.  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 1993 om øget samordning af medlemsstaternes og EØF's udviklingsbistand(1) , af 21. februar 1997 om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om komplementaritet mellem Fællesskabets og medlemsstaternes politik vedrørende udviklingssamarbejde(2) og af 17. februar 2000 om sammenhængen mellem Unionens forskellige politikker og udviklingspolitikken(3) ,

B.  der henviser til, at Fællesskabets politik med hensyn til udviklingssamarbejde i medfør af EF-traktatens artikel 177 er et supplement til medlemsstaternes politik,

C.  der henviser til Rådets resolution af 21. maj 1999 vedrørende komplementaritet,

D.  der henviser til, at Fællesskabet og medlemsstaterne i henhold til EF-traktatens artikel 180 skal samordne deres politik med hensyn til udviklingssamarbejde og føre samråd om deres bistandsprogrammer, herunder i internationale organisationer og på internationale konferencer,

E.  der henviser til, at Den Europæiske Union er verdens største offentlige bistandsyder,

F.  der henviser til, at komplementariteten i forbindelse med udviklingspolitikkerne skal indgå som led i en overordnet strategi, som også omfatter kohærensen og koordinationen mellem disse politikker,

G.  der navnlig henviser til, at det ved flere lejligheder har understreget betydningen af at opnå en bedre koordination og komplementaritet for at gøre yderligere fremskridt i opnåelsen af målene for EU's udviklingspolitik, men med beklagelse må konstatere, at medlemsstaterne og Rådet indtil nu ikke har udvist nogen reel politisk vilje hertil,

H.  der henviser til, at de forskellige synsvinkler for medlemsstaternes politikker og EU's politik er en af årsagerne til den manglende koordination mellem Fællesskabets og medlemsstaternes udviklingsbistandspolitikker,

I.  der er overbevist om, at EU er det rette niveau med hensyn til at fjerne de politiske hindringer og gøre fremskridt i opfyldelsen af målsætningen om komplementaritet mellem Fællesskabets og medlemsstaternes politikker,

J.  der henviser til, at resultaterne i de tilfælde, hvor Kommissionen og medlemsstaterne har foretaget en koordinering inden for rammerne af internationale organisationer og konferencer som f.eks. Beijing- og Cairo-konferencerne, har været yderst positive,

K.  der henviser til de nye mekanismer, som Bretton Woods-institutionerne har taget i brug siden 1999, navnlig CDF (Comprehensive Development Framework) og PRSP (Poverty Reduction Strategy Paper),

L.  der glæder sig over Kommissionens forslag og håber, at det vil åbne mulighed for en højere grad af komplementaritet,

M.  der henviser til, at udfordringerne på verdensplan, herunder navnlig de uligheder og andre skævheder, som tiltager i takt med globaliseringen, gør det nødvendigt at styrke EU's politik for udviklingsbistand, og at fremskridt med hensyn til komplementaritet vil gøre en sådan styrkelse mulig,

N.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om reformen af forvaltningen af den eksterne bistand forudser en forenkling af komitologiproceduren,

1.  beklager, at hovedmålene for EU's bistand, dvs. komplementaritet, koordination og kohærens, ikke behandles samlet, men hver for sig;

2.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere indsatsen for større komplementaritet og især for at gennemføre Rådets og Europa-Parlamentets respektive resolutioner og beslutninger på området;

3.  glæder sig over, at det takket være de pilotprojekter, der er gennemført i nogle lande, i den seneste tid har været muligt at gøre fremskridt med hensyn til stedlig informationsudveksling og samordning;

4.  finder imidlertid, at medlemsstaterne bør intensivere informationsudvekslingen og kommunikationen med Kommissionen med henblik på at forbedre koordinationen mellem dem og bane vejen for komplementære udviklingspolitikker;

5.  beklager dog, at Kommissionen ikke har udarbejdet en samlet status, så man havde kunnet kaste lys over vanskelighederne og muligvis i højere grad præcisere, hvilke midler der skulle til for at gøre hurtigere fremskridt;

6.  er i lighed med Rådet og Kommissionen af den opfattelse, at operationel koordination - inden for en kohærent ramme - er det bedste middel til gennemførelse af komplementaritet i medlemsstaternes og Fællesskabets politik og til reel påvirkning af de internationale koordinationsmekanismer, der omfatter alle donorer;

7.  anmoder Rådet og Kommissionen om at ændre komitologisystemet på en sådan måde, at medlemsstaternes deltagelse koncentreres i programmeringsfasen med henblik på at sikre komplementariteten i programmeringen og øge smidigheden i de enkelte projekters gennemførelsesfase;

8.  godkender Kommissionens forslag om en operationel koordination og forvaltning af de menneskelige ressourcer på EU-niveau;

9.  understreger, at en decentralisering af beslutningstagningen inden for såvel EU's som medlemsstaternes forvaltninger for udviklingssamarbejde er en absolut forudsætning for større komplementaritet, og anmoder Kommissionen om inden for den nærmeste fremtid at fremlægge sine planer for en styrkelse af decentraliseringsprocessen;

10.  finder det med henblik på en forbedring af EU-bistandens effektivitet nødvendigt at forøge de menneskelige ressourcer til forvaltning af Fællesskabets midler til udviklingsbistand;

11.  anser det for hensigtsmæssigt, at Kommissionen har udvalgt en række områder, hvor den har særlige fortrin, men beklager, at det overordnede ansvar for analyse og forslag på det udviklingspolitiske område ikke er medtaget; sådanne analyser, foretaget i snævert samarbejde med medlemsstaterne, er en absolut forudsætning for opnåelse af komplementaritet, ligesom de gør det muligt at gøre de europæiske mærkesager og anskuelser gældende i internationale fora;

12.  anser det for meget vigtigt at forbedre kohærensen i bred forstand inden for EU' s udviklingsinitiativer med henblik på at forbedre EU-udviklingspolitikkens effektivitet og troværdighed;

13.  opfordrer Kommissionen til snarest at udarbejde en operationel handlingsplan med henblik på at indkredse og foreslå de prioriterede handlingsfelter og instrumenter, som kan gøre det muligt at fremskynde opnåelsen af komplementaritet;

14.  mener, at Kommissionen ud over den foreliggende meddelelse bør udarbejde en samlet tekst, hvori den behandler spørgsmål vedrørende komplementaritet, kohærens og koordination for generelt at styrke såvel de fælles som de bilaterale udviklingspolitikker inden for Den Europæiske Union og dermed forøge dennes synlighed;

15.  beklager, at det afgørende spørgsmål om koordinationen i internationale fora ikke får tilstrækkelig opmærksomhed i Kommissionens overvejelser og forslag;

16.  opfordrer Rådet og Kommissionen til i forbindelse med sikringen af komplementaritet, kohærens og operationel koordination at tage hensyn til ikke-statslige organisationer, herunder navnlig ikke-statslige udviklingsorganisationer, og til at støtte og fremme deres deltagelse i de organer i Fællesskabet og medlemsstaterne, som beskæftiger sig med koordinationen;

17.  fremhæver, at in situ-koordination for at være effektiv bør udføres under de berørte landes myndighed og inden for rammerne af de strategier, de selv har valgt;

18.  er enig med Kommissionen i, at fremskridt på komplementaritetsområdet kræver både en tilstrækkelig stærk politisk vilje og operationelle midler, og glæder sig over, at denne politiske vilje i den seneste tid er blevet styrket på EU-niveau trods tilbageholdenhed i visse medlemsstater, men kræver, at den styrkede politiske vilje udmøntes i konkrete tiltag;

19.  anmoder Rådet og Kommissionen om at informere Parlamentet om konkrete fremskridt med planlagte og igangværende initiativer til fremme af komplementaritet, navnlig hvad angår arbejdet med fastlæggelse af landestrategier;

20.  beklager, at Kommissionen, som det i øvrigt også er tilfældet på andre områder inden for udviklingspolitikken, ikke råder over tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre de nødvendige undersøgelser og analyser, så den har måttet bygge på det arbejde, der er foretaget af andre organer, hvis politiske og samfundsmæssige holdninger er forskellige fra EU's, og anmoder derfor om en tilstrækkelig forøgelse af Kommissionens ressourcer på dette område;

21.  beklager, at Kommissionen ikke har foretaget en evaluering af koordinationen i internationale organisationer, og opfordrer til, at der gennemføres en undersøgelse af de reelle muligheder for en koordination mellem Kommissionen og medlemsstaterne i internationale organisationer og på internationale konferencer med henblik på at styrke komplementariteten og effektiviteten af deres aktiviteter i disse fora; anmoder Rådets generalsekretær og højtstående repræsentant for FUSP om at udarbejde en undersøgelse af mulighederne for koordination af medlemsstaternes standpunkter i de forskellige internationale fora;

22.  anmoder indtrængende om, at Kommissionens forslag om en harmoniseret ramme om de nationale strategidokumenter for hvert EF-land gennemføres hurtigst muligt;

23.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at koordinere deres tjenester i tredjelande med henblik på at sikre en effektiv stedlig komplementaritet; anmoder Kommissionen om i samme forbindelse at inddrage komplementaritetsmålsætningen i sine planer om decentralisering og reform af delegationerne;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT C 315 af 22.11.1993, s. 250. (2) EFT C 85 af 17.3.1997, s. 178. (3) Vedtagne tekster, punkt 7.