Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. …./2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, for så vidt angår dosisinhalatorer og lægemiddelpumper (KOM(2000) 427 - C5-0360/2000 - 2000/0175(COD) )

P5_TA(2000)0368 A5-0221/2000

Forslaget godkendt.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. …./2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, for så vidt angår dosisinhalatorer og lægemiddelpumper (KOM(2000) 427 - C5-0360/2000 - 2000/0175(COD) )

P5_TA(2000)0368 A5-0221/2000

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000) 427 ),

-  der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og 175, stk. 1 (C5-0360/2000 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0221/2000 ),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (C5-0347/2000 - 1997/0067(COD) )

P5_TA(2000)0369 A5-0214/2000

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast og Kommissionens erklæring hertil (C5-0347/2000 ),

-  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag og ændrede forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1997) 49 (2) , KOM(1997) 614 (3) og KOM(1998) 76 )(4) ,

-  der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(1999) 271 )(5) ,

-  der henviser til sin holdning ved andenbehandling til Rådets fælles holdning(6) ,

-  der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2000) 219 - C5-0295/2000 ),

-  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 83,

-  der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A5-0214/2000 ),

1.  godkender det fælles udkast og henviser til Kommissionens erklæring;

2.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.  pålægger sin generalsekretær for sit ansvarsområde at undertegne retsakten og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende;

4.  pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 150 af 28.5.1999, s. 388 og EFT C 54 af 25.2.2000, s. 76. (2) EFT C 184 af 17.6.1997, s. 20. (3) EFT C 16 af 20.1.1998, s. 14. (4) EFT C 108 af 7.4.1998, s. 94. (5) EFT C 342 af 30.11.1999, s. 1. (6) Vedtagne tekster af 16.2.2000, punkt 6.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udrangerede køretøjer (C5-0258/2000 - 1997/0194(COD) )

P5_TA(2000)0370 A5-0212/2000

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (C5-0258/2000 ),

-  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1997) 358 )(2) ,

-  der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(1999) 176 )(3) ,

-  der henviser til sin holdning ved andenbehandling til Rådets fælles holdning(4) ,

-  der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2000) 166 - C5-0159/2000 ),

-  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 83,

-  der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A5-0212/2000 ),

1.  godkender det fælles udkast;

2.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.  pålægger sin generalsekretær for sit ansvarsområde at undertegne retsakten og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende;

4.  pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 150 af 28.5.1999, s. 420. (2) EFT C 337 af 7.11.1997, s. 3. (3) EFT C 156 af 3.6.1999, s. 5. (4) Vedtagne tekster af 3.2.2000, punkt 6.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/23/EØF om dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer samt om montering heraf (5347/2/2000 - C5-0220/2000 - 1997/0348(COD) )

P5_TA(2000)0371 A5-0218/2000

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Rådets fælles holdning (5347/2/2000 - C5-0220/2000 )(1) ,

-  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1997) 680 )(3) ,

-  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 80,

-  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0218/2000 ),

1.  ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Rådets fælles holdning   Ændringer (Ændring 1) Artikel 3    1. Senest den ...* vedtages der efter proceduren i artikel 4, stk. 2, en ændring af direktiv 92/23/EØF med henblik på at indføre vejgrebsprøver for dæk.    1. Fra den 1. oktober 2003 foretages der ved typegodkendelse af dæktyper, der er omfattet af dette direktiv, en rullemodstandsprøve, og dækkene skal fra dette tidspunkt overholde fastlagte rullemodstandskoefficienter.    2. Senest den ...** forelægger Kommissionen forslag til foranstaltninger på området forskrifter for motordrevne køretøjer under hensyn til sikkerheds-, miljø- og energibesparelsesaspekterne med henblik på revision af bestemmelserne i direktiv 92/23/EØF .    2. Fra den 1. oktober 2003 foretages der ved typegodkendelse af dæktyper, der er omfattet af dette direktiv, en vejgrebsprøve. * 24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. ** 48 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. 2a. Fra den 1. oktober 2005 gælder disse bestemmelser for alle dæk, som er omfattet af dette direktiv. 2b. Kommissionen forelægger senest 12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden Europa-Parlamentet og Rådet forslag til supplering af direktivet. Forslaget skal indeholde bestemmelser om rullemodstandsprøver og om fastlæggelse af grænseværdierne for rullemodstanden i henhold til stk. 1 samt bestemmelser om vejgrebsprøver i henhold til stk. 2. 2c. Kommissionen forelægger senest 30 måneder efter dette direktivs ikrafttræden Europa-Parlamentet og Rådet forslag til yderligere reduktion af grænseværdierne for rullestøj for alle dæk. (Ændring 2) BILAG, NR. 8 Bilag V, punkt 4.2.1, tabel (direktiv 92/23/EØF ) Dæk- Nominel Grænseværdi kategoridækbredde mm i dB (A) Dæk-Nominel Grænseværdi kategori dækbredde mm i dB (A) C1a 145 72 C1b > 145 165 73 C1c> 165 185 74 C1d > 185 215 75 C1e > 215 76 C1a 145 70 C1b > 145 165 71 C1c> 165 185 72 C1d > 185 215 73 C1e > 215 74

(1) EFT C 195 af 11.7.2000, s. 16. (2) EFT C 80 af 16.3.1998, s. 90. (3) EFT C 30 af 28.1.1998, s. 8.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om nittende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (azofarvestoffer) (KOM(1999) 620 - C5-0312/1999 - 1999/0269(COD) )

P5_TA(2000)0372 A5-0168/2000

Forslaget ændret som følger.

Kommissionens forslag(1)   Ændringer (Ændring 1) Betragtning 7    (7) De analysemetoder, der skal benyttes ved godtgørelse af, at direktivets bestemmelser er opfyldt, er fastlagt for almindelige tekstiler i bilaget og er under udarbejdelse for andre tekstiler .    (7) De analysemetoder, der skal benyttes ved godtgørelse af, at direktivets bestemmelser er opfyldt, er fastlagt for almindelige tekstiler i bilaget. Kommissionen vil følge udviklingen af yderligere afprøvningsmetoder meget opmærksomt og omgående tilpasse dette direktivs bilag, når der foreligger endnu mere pålidelige metoder. (Ændring 6) Betragtning 7a (ny) (7a)Da en individuel test af håndknyttede ægte tæpper ville ødelægge disse, og sundhedsrisikoen ved ægte tæpper formodentlig ikke er overvældende stor, undtages sådanne tæpper foreløbig fra reglerne i dette direktiv. For imidlertid at beskytte forbrugerne og arbejdstagerne endnu bedre bør alle ægte tæpper, der fremstilles fra og med 1. januar 2006, medtages. I mellemtiden ville det være ønskeligt, om tæppeimportører udviklede et frivilligt kvalitetsmærke for tæpper, hvor leverandørerne allerede nu kan garantere, at de er fremstillet uden azofarvestoffer. (Ændring 3) BILAG Bilag I, punkt 43 (direktiv 76/769/EØF )    1. Azofarvestoffer, som ved reduktiv spaltning af en eller flere azogrupper kan frigive en eller flere af de aromatiske aminer i tillægget i en koncentration over 30 ppm i færdigvaren målt efter metoden i tillægget,    1. Azofarvestoffer, som ved reduktiv spaltning af en eller flere azogrupper kan frigive en eller flere af de aromatiske aminer i tillægget i en koncentration over 30 ppm i færdigvaren målt efter metoden i tillægget, må ikke benyttes i tekstil- og lædervarer , som kan komme i direkte berøring i længere tid med hud eller mundhule hos mennesker, f.eks. : må ikke benyttes i følgende varer , som kan komme i direkte berøring i længere tid med hud eller mundhule hos mennesker:    - beklædningsgenstande, sengelinned, håndklæder, toppe, toupéer og parykker, hatte, bleer og andre hygiejneartikler    - beklædningsgenstande, sengelinned, håndklæder, toppe, toupéer og parykker, hatte, bleer, andre hygiejneartikler og soveposer    - fodtøj, handsker, remme til armbåndsure, håndtasker, punge og tegnebøger, dokumentmapper og stolebetræk    - fodtøj, handsker, remme til armbåndsure, håndtasker, punge og tegnebøger, dokumentmapper, stolebetræk og pengekatte    - legetøj af tekstil eller læder samt legetøj, hvori bl.a. indgår beklædningsgenstande af tekstil eller læder    - legetøj    - gulvtæpper.    - gulvtæpper (bortset fra håndknyttede ægte tæpper) .    2. Endvidere må tekstil- og lædervarer , der er omhandlet i punkt 1, ikke markedsføres, hvis de ikke opfylder kravene i samme punkt.”    2. Endvidere må varer , der er omhandlet i punkt 1, ikke markedsføres, hvis de ikke opfylder kravene i samme punkt.” (Ændring 4) BILAG Bilag I, tillæg, del A, punkt 21a og b (nye) (direktiv 76/769/EØF ) CAS-nummer Stof 21a 95-68-1 2,4-xylidin 21b 87-62-7 2,6-xylidin (Ændring 5) BILAG Bilag I, tillæg, del B, Metode, punkt 3 (direktiv 76/769/EØF )    3. Tilstedeværelse af aminer fra listen i del A kontrolleres efter den officielle tyske analysemetode "Untersuchung von Bedarfsgegenständen - Nachweis bestimmter Azofarbstoffe in Leder”, som er offentliggjort i "Amtliche Sammlung von Untersuchungsverfahren nach § 35 des Lebensmittel- und Bedarfsgegenständegesetzes, Gliederungsnummer B 82.02-3, März 1997".    3. Tilstedeværelse af aminer fra listen i del A kontrolleres, indtil konklusionerne fra arbejdet i Det Tekniske Udvalg CEN 289 Leather foreligger, enten efter den italienske metode UNI A90.00.028.0 fra 1998, eller efter den officielle tyske analysemetode "Untersuchung von Bedarfsgegenständen - Nachweis bestimmter Azofarbstoffe in Leder”, som er offentliggjort i "Amtliche Sammlung von Untersuchungsverfahren nach § 35 des Lebensmittel- und Bedarfsgegenständegesetzes, Gliederungsnummer B 82.02-3, März 1997".

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om nittende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (azofarvestoffer) (KOM(1999) 620 - C5-0312/1999 - 1999/0269(COD) )

P5_TA(2000)0372 A5-0168/2000

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1999) 620 ),(2)

-  der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C5-0312/1999 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0168/2000 ),

1.  godkender det således ændrede forslag;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 89 E af 28.3.2000, s. 67. (2) EFT C 89 E af 28.3.2000, s. 67.

Europa-Parlamentets beslutning om den internationale aids-konference i Durban (Sydafrika)

P5_TA(2000)0373 RC-B5-0748/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutning om hiv/aids,

-  der henviser til De Forenede Nationers globale pagt (United Nations Global Compact) undertegnet af erhvervslivet, fagforeninger, menneskerettigheds- og miljøgrupper i New York den 26. juli 2000,

-  der henviser til konklusionerne fra G8-mødet i Okinawa, Japan, den 22.-23. juli 2000,

-  der henviser til konklusionerne fra topmødet mellem EU og USA i Queluz, Portugal, den 31. maj 2000,

-  der henviser til den 13. internationale konference om aids og seksuelt overførte sygdomme, som blev afholdt den 9.-14. juli 2000 i Durban, Sydafrika,

A.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd i New York den 17. juli 2000 vedtog sin første resolution nogensinde om et sundhedsanliggende (1308/2000), som navnlig lagde vægt på hiv/aids-krisen og dens følger for internationale fredsbevarende aktioner,

B.  der bemærker FN-agenturernes fortsatte bestræbelser over for regeringerne i udviklingslande, donorlande og andre internationale organisationer, herunder Den Europæiske Union, på at fremme et internationalt partnerskab mod aids i Afrika,

C.  der henviser til, at hiv/aids har nået folkesygdomsproportioner i verdens hårdest ramte områder (hvert minut dør fem mennesker i Afrika af sygdommen), og at den har skabt over 13,2 millioner forældreløse, der henviser til, at mindst 50% af de smittede personer er kvinder, som sandsynligvis vil overføre hiv til deres nyfødte børn,

D.  der henviser til, at hiv/aids er den vigtigste dødsårsag i Afrika syd for Sahara, at 18,8 millioner, herunder 3,89 millioner børn, er døde af aids verden over, og at sygdommen har vendt års udvikling med faldende dødsrater, således at middellevealderen i Afrika nu sandsynligvis vil falde til under 45 år i 2015,

E.  der henviser til, at den fortsatte hurtige udbredelse af hiv/aids betyder en direkte trussel mod alle udviklingsbestræbelser, fordi den underminerer de politiske, sociale og økonomiske strukturer i udviklingslandene, da hiv/aids rammer den mest aktive del af befolkningen,

F.  der henviser til, at aids-krisen alt for længe er blevet undervurderet af de fleste afrikanske regeringer, og at visse kulturelle og religiøse traditioner hindrer en effektiv gennemførelse af foranstaltninger mod aids,

G.  der henviser til, at den fælles national indsats i Senegal og Uganda har standset udbredelsen af sygdommen gennem massive oplysningskampagner og uddeling af gratis kondom, og til at denne indsats viser, at der er et stærkt behov for at appellere til befolkningen og for at politiske og religiøse ledere deltager,

H.  der henviser til, at der i de fleste udviklingslande ikke findes mulighed for, at de smittede kan dø en værdig død,

I.  der henviser til, at hiv/aids-relaterede udgifter vil sluge over halvdelen af sundhedsbudgetterne i nogle lande, idet fire millioner mennesker i Afrika syd for Sahara blev smittet med hiv i 1999,

J.  der henviser til, at EU's medlemsstater bør fremskynde nedskrivningen af gælden for de udviklingslande, som øger investeringerne i folkesundhed og uddannelse,

K.  der henviser til, at lægemiddelfirmaer bør søge udveje for at mindske priserne, da befolkningen i udviklingslandene ikke har råd til at betale for udgifterne til de antivirale lægemidler, der er til rådighed i industrilandene og derfor bør spørgsmålet om intellektuel ejendomsret snarest revideres,

L.  der advarer om, at situationen kun kan forværres, medmindre det internationale samfund investerer langt mere i såvel forebyggelse som i programmer til imødegåelse af de sociale og økonomiske følger af hiv/aids-verdensepidemien,

M.  der opfordrer til, at fremtidige politikker vedrørende hiv/aids, malaria og tuberkulose baseres på forhøjelse af og bedre udnyttelse af midlerne gennem inddragelse af det civile samfund og ikke-statslige og private organisationer,

N.  der er urolig over, at en tredjedel af verdens befolkning nægtes adgang til eksisterende HIV/aids-behandling, medens andre sygdomme, der var blevet betragtet som værende under kontrol som f.eks. malaria og tuberkulose, er i stigning,

O.  der henviser til, at Kommissionen og EU's medlemsstater skal arbejde snævert sammen med andre udviklingslande og nationale organer så som De Forenede Nationer for at skabe et integreret program og en finansiel og teknisk ramme for at bekæmpe den internationale trussel, som den voldsomme stigning i hiv/aids-, malaria- og tuberkulosetilfælde udgør,

1.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til både på politisk og finansielt plan at give bekæmpelsen af den stadig mere udbredte folkesygdom hiv/aids højeste prioritet;

2.  mener, at der er påtrængende behov for en samlet hiv/aids-strategi i Afrika syd for Sahara, hvis udbredelsen af aids skal bremses og vendes senest år 2015;

3.  anerkender og støtter det arbejde, der gøres inden for FN's fælles program for hiv/aids, og henstiller indtrængende til Kommissionen og EU's medlemsstater at samarbejde snævert med UNAIDS;

4.  opfordrer de forskellige internationale donorer, som er aktive i bekæmpelsen af aids, såsom Verdensbanken, UNICEF, UNDP, UNFPA, UNDCP, UNESCO, WHO og EU, til at samordne deres politikker for at undgå ressourcespild og sikre, at strukturtilpasningsprogrammer tager højde for folkesygdommen hiv/aids;

5.  opfordrer millennium-topmødet i New York den 8. september 2000 at vedtage et nyt initiativ til bekæmpelse hiv/aids;

6.  opfordrer World Economic Forum i Melbourne den 11. - 13. september 2000, til at tage udgangspunkt i FN's globale pagt (United Nations Global Compact) og vedtage at yde midler til bekæmpelse af hiv/aids;

7.  finder, at EU's politik på AIDS-området bør være en integreret del af Fællesskabets sundheds- og udviklingspolitik samt være i overensstemmelse med andre politikker på områder som familieplanlægning, sundhedsmæssig undervisning, styrkelse af kvinder, beskæftigelse, fattigdombekæmpelse og menneskerettigheder;

8.  henstiller indtrængende til Kommissionen og EU's medlemsstater at hjælpe udviklingslandene med at finansiere bekæmpelsen af såvel hiv/aids som malaria og tuberkulose gennem nedskrivning af udviklingslandenes gæld ud fra den betragtning, at alene Afrika årligt betaler verdens rigeste lande USD 15 milliarder i tilbagebetaling af gæld, mens de totale nationale og internationale udgifter til aids kun beløber sig til USD 300 millioner;

9.  opfordrer indtrængende G8-landene til at overveje et program for nedskrivning af gælden mod foranstaltninger mod aids for at bistå udviklingslandene i bekæmpelsen af aids;

10.  glæder sig over meddelelsen om, at Verdensbanken er ved at oprette en fond på USD 500 millioner, som skal hjælpe afrikanske regeringer med at betale for udvidede aids-programmer, men mener, at der er behov for milliarder og henstiller indtrængende til Den Europæiske Investeringsbank og Kommissionen om at samarbejde med dette nye initiativ;

11.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge afprøvningen på mennesker i Det Forenede Kongerige af en ny aids-vaccine, og tilskynder til forskning i EU i andre potentielle vacciner mod aids;

12.  opfordrer lægemiddelindustrien til at nedsætte priserne kraftigt og udlever en vis mængde lægemidler gratis;

13.  understreger behovet for fortsat forskning, navnlig hvad angår udvikling af vacciner, sammen med enhver anden form for aktiviteter til bekæmpelse af aids;

14.  understreger behovet for at skabe globale mekanismer og incitamenter, som driver forskning og udvikling vedrørende sygdomme som f.eks. HIV/aids og tuberkulose, som berører udviklingslandene i uforholdsmæssig høj grad;

15.  opfordrer Kommissionen, WTO og WHO til at støtte det internationale aids-vaccine-initiativ, og til at undersøge, hvorledes anti-aids-lægemidler kan gøres tilgængelige til lavere priser i udviklingslandene, samt til at trække på Europarådets erfaringer i forbindelse med lægemiddellicenser;

16.  understreger, at den høje pris på patenteret medicin har ført til berettiget foruroligelse med hensyn til den potentielle indvirkning af WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), som søger at håndhæve global patentbeskyttelse;

17.  opfordrer de religiøse, kulturelle og politiske myndigheder til at samarbejde fuldt ud med gennemførelsen af de forebyggende programmer og yde konstruktive bidrag til aktionerne for aids-forebyggelse, bl.a. undervisnings- og oplysningsprogrammer;

18.  bemærker, at hiv/aids forårsager dramatiske demografiske ændringer og bidrager til øgede folkevandringer, i takt med at økonomierne i udviklingslandene bryder sammen, fordi der dyrkes færre handelsafgrøder og fødevarer; opfordrer Den Europæiske Union til at tilskynde til regionalt samarbejde, således at indvandrere får adgang til basale sundheds- og uddannelsesydelser;

19.  opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at sikre, at regeringerne i udviklingslandene i løbet af de kommende fem år gennemfører omfattende nationale aids-programmer, og styrker den lovgivningen, som beskytter mod hiv-relateret forskelsbehandling;

20.  mener, at der skal ydes EU-midler til at forbedre den primære sundhedspleje og den offentlige undervisning med henblik på ikke blot at bekæmpe hiv/aids, men også andre sygdomme som malaria og tuberkulose;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær, Lomé-konventionens medlemsstater, WHO, WTO, UNDP, UNICEF, UNFPA, UNDCP, UNESCO, Verdensbanken, OECD, Europarådet, Den Europæiske Investeringsbank og World Economic Forum.

Europa-Parlamentets beslutning om fusioner inden for telesektoren

P5_TA(2000)0374 RC-B5-0654/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens redegørelse,

-  der henviser til EF-traktatens artikel 81, hvorefter Det Europæiske Fællesskab forbyder alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet,

-  der henviser til Kommissionen beretning fra juni 2000 til Rådet om revision af fusionsforordningen,

-  der henviser til de nylige afgørelser fra Kommissionen og USA's justitsministerium om at forbyde en fusion mellem MCI WorldCom og Sprint,

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om fusioner, omstrukturering, flytning og lukning af virksomheder i EU,

-  der henviser til ILO's og FN's adfærdskodekser,

A.  der henviser til, at det i principperne i traktaten om Den Europæiske Union anføres, at Fællesskabets medlemsstater udformer en økonomisk politik, som føres i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence og sikring af vækst og beskæftigelse,

B.  der henviser til, at de vigtigste mål for reguleringen inden for denne sektor, hvor udviklingen sker meget hurtigt, og principperne for og udformningen af den brede reguleringsramme er udstukket i dokumentet "Revurdering af kommunikationslovgivningen i 1999",

C.  der henviser til, at Den Europæiske Union er genstand for en række forandringer konsolidering af det indre marked fremskyndet af euroen i strategiske servicesektorer, indførelse af ny teknologi, et økonomisk løft samt den forestående udvidelse og styrkelse af globaliseringen,

D.  der henviser til, at der siden 1990 er konstateret en femdobling i antallet af fusioner anmeldt i overensstemmelse med fusionsforordningen, hvorved tallet er steget til ca. 300 tilfælde om året, og påpeger, at dette udgør en stigning i fusionsaktiviteterne på 33% sammenlignet med 1998; der ligeledes henviser til, at fusionerne og kontrolforanstaltningerne er blevet stadig mere komplekse, idet de omfatter et bredere geografisk omfang og en obligatorisk samtidig analyse af flere forskellige markeder,

E.  der henviser til, at fremtiden med hensyn til retning og tempo i eventuelle frasalg, overtagelser, fusioner, alliancer og opdelinger mellem selskaber inden for telebranchen ikke lader sig forudsige med sikkerhed,

F.  der henviser til, at den amerikanske indtrængen på det europæiske marked er meget stærk, og navnlig når det gælder taletelefoni, joint ventures og direkte ejerskab; der ligeledes henviser til, at samarbejde mellem konkurrencetilsynsorganer i USA og Det Europæiske Fællesskab fungerer på fyldestgørende og tilfredsstillende vis,

1.  glæder sig over afgørelsen truffet af Kommissionen og USA's justitsministerium om at blokere fusionen mellem MCI WorldCom og Sprint på grund af fusionens konsekvenser for konkurrencen på markedet for Internet-tilslutning på højeste niveau og taletelefoni mellem USA og EU; er af den opfattelse, at dette er et godt eksempel på et stykke arbejde, som er til fordel for europæiske forbrugere og modvirker en dominerende position på telekommunikationsmarkedet;

2.  påpeger, at Europa må tilvejebringe forudsætningerne for en moderne økonomi og navnlig gennem ny informationsteknologi, udvikling af nye tjenester og skabelse af nye erhvervsområder; er fast overbevist om, at EU i forvaltningen af industrielle forandringer må skabe en bæredygtig økonomisk udvikling, universel og billig Internet-adgang for alle mennesker i Europa gennem konkurrence baseret på kvalitet, initiativ og innovation og et europæisk videnbaseret samfund på grundlag af lige muligheder, livslang uddannelse, effektiv socialsikring, tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed;

3.  er af den opfattelse, at en effektiv konkurrence på europæisk og globalt plan kun kan opretholdes, hvis et rimeligt antal sammenlignelige aktører konkurrerer på et marked, hvor ingen part indtager en dominerende stilling, og hvor der er sikret nogenlunde fri adgang til alle segmenter af markedet;

4.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage fusionsforordningen og direktivet om virksomhedsovertagelser op til revision for at iværksætte en forenklet og forbrugervenlig procedure for behandlingen af sådanne erhvervskoncentrationer under hensyntagen til information og høring af arbejdstagerne;

5.  er dybt foruroliget over den foreslåede bevillingslov fra det amerikanske handels-, justits- og udenrigsministerium, som begrænser overdragelsen af licenser til virksomheder, hvoraf mere end 25% ejes af en udenlandsk regering, og som ikke tillader brug af de eksisterende dispensationsmuligheder;

6.  er af den opfattelse, at den foreslåede lovgivning ville være et brud på USA's forpligtelser indgået i GATT- og WTO-regi, hvilket kunne skabe en uheldig præcedens for andre lande og føre til nye protektionistiske tendenser;

7.  gentager sin anmodning om, at der i højere grad tages hensyn til konkurrencefaktoren inden for telesektoren, og glæder sig over Kommissionens planer om at foretage en mere tilbundsgående gennemgang af fusionskontrolsystemet;

8.  agter at tage ovenstående komplekse anliggender op til yderligere gennemgang som led den kommende behandling af Kommissionens beretninger om situationen på konkurrenceområdet;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemstaternes regeringer og parlamenter samt til arbejdsmarkedsparterne.

Europa-Parlamentets beslutning om kloning af mennesker

P5_TA(2000)0375 RC-B5-0710/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Det Forenede Kongeriges regerings forslag om at tillade anvendelsen af embryoner, skabt på grundlag af erstattede cellekerner (såkaldt terapeutisk kloning), inden for medicinsk forskning,

-  der henviser til sine beslutninger af 16. marts 1989 om de etiske og retlige problemer i forbindelse med genteknik(1) og om kunstig befrugtning "in vivo” og "in vitro”(2) , af 28. oktober 1993 om kloning af det menneskelige embryo(3) , af 12. marts 1997 om kloning(4) , af 15. januar 1998 om kloning af mennesker(5) og af 30. marts 2000(6) ,

-  der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og menneskers værdighed ved anvendelse af biologi og medicin - konvention om menneskerettigheder og biomedicin - og sin beslutning af 20. september 1996 om dette emne(7) samt tillægsprotokollen hertil, der forbyder kloning af mennesker,

-  der henviser til henstilling 1046 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om brug af menneskelige embryoner,

-  der henviser til Fællesskabets femte rammeprogram for forskning og dets særprogrammer,

-  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser(8) ,

A.  der henviser til, at menneskelig værdighed og den deraf følgende værdi af hvert menneske er medlemsstaternes hovedmål som anført i mange moderne forfatninger,

B.  der henviser til, at det utvivlsomt er nødvendigt at se den medicinske forskning på grundlag af den større viden om de menneskelige gener i forhold til de rent etiske og sociale begrænsninger,

C.  der henviser til, at der er andre metoder end kloning af embryoner til helbredelse af alvorlige sygdomme, f.eks. hvor man tager stamceller fra voksne eller fra nyfødtes navlestreng, og andre eksterne sygdomsårsager, der kræver forskning,

D.  der henviser til , at det i det femte rammeprogram og Rådets beslutning 1999/167/EF af 25. januar 1999 om et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for livskvalitet og forvaltning af bioressourcer (1998 - 2002) hedder: "programmet yder heller ikke støtte til forskning, der tager sigte på at skabe identiske individer gennem kloning, hverken ved deling af embryoner eller ved overførsel af cellekerner”,

E.  der henviser til, at det er forbudt at anvende fællesskabsmidler, direkte eller indirekte, til en sådan forskning,

F.  der henviser til, at det i ovennævnte direktiv 98/44/EF hedder, at der inden for Fællesskabet er almindelig enighed om, at genetiske indgreb i menneskets kønsceller og kloning af mennesker strider mod sædelighed eller offentlig orden,

G.  der henviser til, at en ny semantisk strategi forsøger at svække den moralske betydning af kloning af mennesker,

H.  der henviser til, at der ikke kan skelnes mellem kloning til terapeutiske formål og reproduktiv kloning, og at enhver lempelse af det nuværende forbud vil medføre et pres for yderligere udvikling inden for produktion og anvendelse af embryoner,

I.  der henviser til, at kloning af mennesker defineres som skabelse af menneskelige embryoner, der har samme genetiske sammensætning som et andet menneske, dødt eller levende, på et hvilket som helst stade af deres udvikling uden nogen mulig skelnen, for så vidt angår den anvendte metode,

J.  der henviser til, at Det Forenede Kongeriges regerings forslag kræver samtykke fra medlemmerne af Det Forenede Kongeriges parlaments to kamre, og at de frit kan afgive deres stemme efter egen overbevisning i forbindelse med denne sag,

1.  mener, at menneskerettigheder og respekt for menneskets værdighed og menneskelivet må være det vedvarende mål for politiske lovgivningsaktiviteter;

2.  henviser til, at "terapeutisk kloning”, som indebærer fremstilling af menneskelige embryoner alene i forskningsøjemed, er et grundlæggende etisk dilemma, uigenkaldeligt overskrider en grænse for forskningsnormer og er i modstrid med den generelle politik, Den Europæiske Union har vedtaget;

3.  opfordrer Det Forenede Kongeriges regering til at tage sin holding vedrørende kloning af det menneskelige embryon op til fornyet overvejelse og henstiller til sine ærede kolleger, medlemmerne af Det Forenede Kongeriges parlament, at stemme efter egen overbevisning og forkaste forslaget om at tillade forskning, der anvender embryoner, skabt ved overførsel af cellekerner, når det forelægges;

4.  gentager sin opfordring til alle medlemsstater om at vedtage bindende lovgivning, der forbyder al forskning i en hvilken som helst form for menneskelig kloning på dets område, og indføre straffebestemmelser i tilfælde af overtrædelse;

5.  opfordrer indtrængende til den størst mulige politiske, lovgivningsmæssige, videnskabelige og økonomiske indsats med henblik på terapier, der bruger stamceller fra voksne;

6.  gentager sin støtte til bioteknologisk videnskabelig medicinsk forskning, forudsat at denne forskning ses i forhold til rent etiske og sociale begrænsninger;

7.  gentager sit krav om kunstige befrugtningsmetoder, som ikke frembringer et overskydende antal embryoner, således at man ungår at frembringe overflødige embryoner;

8.  anmoder de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og EU om at sørge for, at det endnu en gang bekræftes, at patentering og kloning er udelukket på områder, der vedrører mennesket, og at vedtage lovbestemmelser herom;

9.  opfordrer Kommissionen til at garantere fuld overholdelse af det femte rammeprogram og alle dets særprogrammer og understreger, at den bedste måde til gennemførelse af denne beslutning er at sikre, at intet forskningsinstitut, der på nogen måde er involveret i kloning af menneskelige embryoner, får penge fra EU-budgettet til noget af sit arbejde;

10.  gentager sin understregning af, at der bør være et generelt og specifikt forbud inden for De Forenede Nationer mod kloning af mennesker på alle skabelses- og udviklingstrin;

11.  mener, at ethvert midlertidigt udvalg, der er nedsat af Parlamentet til at undersøge de etiske og juridiske aspekter ved den nye udvikling inden for området humangenetik, bør tage sit udgangspunkt i de holdninger, som Parlamentet allerede har givet udtryk for i beslutninger; udvalget bør undersøge de spørgsmål, som Parlamentet endnu ikke har taget klar stilling til; dets beføjelser, sammensætning og kommissorium fastlægges efter forslag fra Formandskonferencen, uden at de beføjelser, der er tillagt det stående udvalg med ansvar for spørgsmål vedrørende kontrol med og anvendelse af fællesskabsretten om disse anliggender, på nogen måde begrænses;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, medlemmerne af Det Forenede Kongeriges parlament og De Forenede Nationers generalsekretær.

(1) EFT C 96 af 17.4.1989, s. 165. (2) EFT C 96 af 17.4.1989, s. 171. (3) EFT C 315 af 22.11.1993, s. 224. (4) EFT C 115 af 14.4.1997, s. 92. (5) EFT C 34 af 2.2.1998, s. 164. (6) Vedtagne tekster, punkt 9. (7) EFT C 320 af 20.9.1996, s. 268. (8) EFT L 213 af 30.7.1998, s. 13.

Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om lufttransport og miljø: Frem mod en bæredygtig udvikling (KOM(1999) 640 - C5-0086/2000 - 2000/2054(COS) )

P5_TA(2000)0376 A5-0187/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen (KOM(1999) 640 - C5-0086/2000 ),

-  der henviser til EU-traktatens artikel 2, i henhold til hvilken en bæredygtig udvikling er et konkret mål for EU,

-  der henviser til EF-traktatens artikel 6, i henhold til hvilken Fællesskabet skal integrere miljøbeskyttelseskrav i alle sine politikker,

-  der henviser til, at sikkerhed altid har haft højeste prioritet inden for lufttransporten, hvilket har været en vigtig årsag til, at denne er blevet en succes; sikkerhedsniveauet må fastholdes, uanset hvilke miljøstrategier der er nødvendige,

-  der henviser til, at det i EU-traktaten klart fastslås, at principperne om en bæredygtig udvikling skal gælde alle transportformer (landevej, jernbane og luftfart),

-  der henviser til luftfartsindustriens økonomiske og sociale betydning i EU-medlemsstater, hvor lufttransporten har skabt arbejde, velstand, øget handel og nye rejse- og turistmuligheder,

-  der henviser til, at EU ikke bør skabe unødvendige forskelle, hvor der allerede eksisterer verdensomspændende standarder; hvor der må gennemføres nye bestemmelser, f.eks. med henblik på miljøbeskyttelse, må der handles på internationalt plan, for så vidt angår et så verdensomspændende erhverv som lufttransport,

-  der henviser til Den Europæiske Unions femte handlingsprogram på miljøområdet, i hvilket det henstilles, at der anvendes skattemæssige redskaber inden for miljøpolitikken med henblik på at sikre, at naturressourcerne anvendes på ansvarlig måde af forbrugerne og leverandørerne, samt til sin beslutning af 17. november 1992 om et program for Fællesskabets politik og handling inden for miljø og bæredygtig udvikling(1) ,

-  der henviser til OECD-Rådets møde i maj 1999, hvor ministrene fastslog, at en bæredygtig udvikling kræver integrering af økonomiske instrumenter af hensyn til miljøbeskyttelsen, dvs. internalisering af eksterne omkostninger(2) ,

-  der henviser til Den Europæiske Transportministerkonference (ECMT), som offentliggjorde en omfattende og detaljeret gennemgang af situationen med hensyn til internaliseringspolitikken med en række konkrete forslag til indførelse af miljøafgifter inden for alle transportsektorer(3) ,

-  der henviser til Kommissionens hvidbog om fair betaling for brug af infrastruktur: En model for trinvis indførelse af fælles afgiftsbestemmelser for transportinfrastrukturen i EU (KOM(1998) 466 ), i hvilken Kommissionen forelagde nye rammer for afgiftsbestemmelser for infrastrukturen, i hvilke der tages hensyn til de marginale socialomkostninger samt til Parlamentets beslutning af 15. april 1999 herom(4) ,

-  der henviser til den endelige beretning af 9. september 1999 om muligheder for direkte at pålægge brugerne transportinfrastrukturomkostninger, udarbejdet af gruppen på højt plan om en afgiftsordning for brugen af transportinfrastrukturer,

-  der henviser til Cardiff-processen vedrørende integrering af miljøet, som påbegyndtes i 1998, og under hvilken ministrene ved flere lejligheder foreslog en internalisering af eksterne omkostninger inden for transportsektoren(5) ,

-  der henviser til særrapporten fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) om luftfart og atmosfæren, hvori det fastslås, at virkningerne af visse typer emissioner fra fly er kendte, men at der også er en række nøgleområder, hvor videnskabelig usikkerhed i øjeblikket begrænser mulighederne for at beregne luftfartens konsekvenser for klima og ozonlag,

-  der henviser til Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer for støjpåvirkning, som vedtoges i marts 2000, samt Verdenssundhedsorganisationens charter om transport, miljø og sundhed, juni 1999,

-  der henviser til, at EU er repræsenteret i ICAO gennem en række af medlemsstaterne og selv har observatørstatus i ICAO's udvalg om luftfart og miljøbeskyttelse (CAEP), hvor disse globale miljøstandarder er udformet,

-  der henviser til sin beslutning af 30. marts 2000 om støjdæmpede fly(6) , af 14. april 2000 om støjgener i forbindelse med natflyvning(7) og af 4. maj 2000 om den europæiske luftfartsindustri: fra det indre marked til globale udfordringer(8) ,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5-0187/2000 ),

A.  der henviser til, at man i FN-miljøtopmødets Rio-erklæring, princip 16, opfordrer medlemsstaterne til at fremme internalisering af eksterne omkostninger samt anvendelse af økonomiske instrumenter på grundlag af den opfattelse, at forureneren principielt betaler, samtidig med at der tages behørigt hensyn til offentlighedens interesser, og uden at den internationale samhandel og investeringen fordrejes,

B.  der henviser til, at det i konventionen om bekæmpelse af global opvarmning, bilag 4.2b, hedder, at parterne i bilag 1 skal vedtage nationale politikker og træffe hertil svarende foranstaltninger til begrænsning af klimaændringer ved at begrænse deres antropogene emissioner af drivhusgasser og beskytte og fremme deres drivhusgasdræn og -reservoirer,

C.  der henviser til, at det i Kyoto-protokollen til FN's rammekonvention om klimaændringer, artikel 2, stk. 2, hedder, at parter i henhold til bilag 1 skal forsøge at begrænse eller reducere drivhusgasser fra luftfarten,

D.  der henviser til, at der på den 32. samling i ICAO efter anmodning fra Den Europæiske Unions medlemsstater blev truffet beslutninger om at fortsætte og fremskynde ICAO's arbejde på miljøbeskyttelse i forbindelse med luftfart,

E.  der henviser til, at CAEP har nedsat en særlig arbejdsgruppe, som skal identificere og evaluere markedsbaserede valgmuligheders potentielle rolle, herunder emissionsafgifter, brændstofafgifter, ordninger for handel med kuldioxidabsorption og -udledning,

F.  der henviser til, at ICAO er særorganisationen med verdensomspændende ansvar for fastlæggelse af standarder, anbefalet praksis og vejledning i forskellige aspekter inden for international luftfart, inklusive miljøbeskyttelse, og at organisationens standarder og anbefalede praksis gælder globalt og udgør standarder for både regional og national lovgivning,

G.  der henviser til, at Fællesskabets interne og eksterne passagerlufttrafik fra 1993 til 1997 er vokset med næsten 40%, og at det ventes, at antallet af flypassagerer inden for Den Europæiske Union sandsynligvis vil fordobles i løbet af de kommende 15 år, hvilket vil få negative følger for miljøet, som må begrænses,

H.  der henviser til, at ICAO ventes at vedtage nye støjcertificeringsstandarder og ledsageforanstaltninger i januar 2001 samt at gennemføre parametre for nye markedsbaserede valgmuligheder, inklusive emissionsafgifter,

I.  der henviser til, at andre effektive former for offentlige transportmidler må betragtes som alternativer til luftfarten på korte strækninger,

J.  der henviser til ICAO's/CAEP's aktuelle bestræbelser på at reducere virkningerne af flystøj og udledning af gasser og henviser til den 33. ICAO-samling, der skal afholdes i 2001, hvor der vil blive arbejdet for på verdensplan at indføre strengere støjnormer for fly,

K.  der håber, at Kommissionen i forbindelse med denne samling af medlemsstaterne får et klart forhandlingsmandat i sager, der vedrører EU's kompetence, som afspejler forpligtelsen i henhold til traktaten til at integrere miljøbeskyttelseskrav i alle politikker,

Generelle bemærkninger

1.  glæder sig over dette vigtige initiativ fra Kommissionen; mener, at der har været et stort policy-vakuum, og mener dermed, at der er et presserende behov for hensigtsmæssige politiske foranstaltninger;

2.  anser det for absolut nødvendigt, at der fastlægges mål og fastsættes frister, således at flyindustrien, luftfartsselskaberne og brugerne i god tid kan indstille sig på lovgivningsmæssige foranstaltninger;

3.  mener, at en af de faktorer, der adskiller lufttransport fra andre transportformer er, at sidstnævnte kræver ensartet praksis i hele verden og en international ramme af bestemmelser,

4.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en EU-strategi, der kan indsluses i ICAO-processen inden CAEP 5-mødet i januar 2001;

5.  glæder sig over indførelsen i maj 2000 af direktivet om stråling på arbejdspladsen for flybesætninger, som nu vil blive gennemført af alle EU-luftfartsselskaber,

Støjemissionsnormer for fly

6.  mener, at Fællesskabet bør støtte og styrke ICAO-processen med sigte på ændring af støjbegrænsningsnormerne med henblik på i så høj grad som muligt at opfylde det tæt befolkede, industrialiserede EU's særlige behov og tage hensyn til de behov, tredjelandsluftfartsselskaber fra udviklingslande, der beflyver EU, har; dette kunne omfatte et globalt system for klassifikation af lufthavne, vedtaget under ICAO-auspicier; og opfordrer derfor Kommissionen til at træffe supplerende foranstaltninger, som skal gennemføres, såfremt ICAO ikke kan nå frem til hensigtsmæssige aftaler;

7.  glæder sig over Kommissionens holdning, der går ud på at insistere på overgangsforskrifter, der muliggør udfasning af de mest støjende kapitel 3-fly;

8.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en fælles definition for gennemsnitligt støjniveau på jordniveau, som bør udgøre grundlaget for udvikling af støjnormer i europæiske lufthavne;

9.  henstiller, at der udarbejdes en ny og ambitiøs tidsramme for udfasning af fly inden for en 5dBA-margen af kapitel 3-tærsklen og af andre kapitel 3-fly, når der er formuleret nye normer;

10.  henstiller, at EU for at sikre sundheden for personer, der bor nær lufthavne, udformer fællesskabsomfattende vejledende værdier for støj, som tager hensyn til WHO's retningslinjer for støjpåvirkning og alle kilder til støjforurening af miljøet;

11.  henstiller yderligere, at EU vedtager fællesskabsomspændende støjpåvirkningsmål, som sikrer, at ingen udsættes for uacceptable støjniveauer om natten og at disse grænser baseres på WHO's retningslinjer for støjpåvirkning;

12.  anmoder Kommissionen om at fastlægge en fællesskabsramme med sigte på at give medlemsstaterne de nødvendige retningslinjer for at nå de mål, der er fastsat i punkt 7 og 8; mener, at en reduktion af støjniveauet omkring lufthavne bedst nås gennem en kombination af foranstaltninger;

13.  anmoder Kommissionen om at udarbejde mål med henblik på at definere begrebet "støjfølsomme lufthavne”;

14.  opfordrer Fællesskabet til at bidrage aktivt til ICAO's arbejde på at identificere og evaluere markedsbaserede mekanismer og nye emissionsparametre for henholdsvis stigning og flyvning i normal flyvehøjde;

Emission af gasser

15.  beklager Kommissionens vage formuleringer om dette spørgsmål og opfordrer den til at definere klare mål for de vigtigste emissioner af gasser, navnlig i forbindelse med behandlingen af dette spørgsmål under CAEP/5-arbejdsprogrammet;

16.  er af den opfattelse, at der bør være et rimeligt forhold mellem de krav, der stilles til international luftfart på den ene side og til andre industri- og transportsektorer på den anden, og mener derfor, at et ambitiøst, men muligt mål for bilag l - (udviklede ) lande bør være de samme mål, som dem der i Kyoto-protokollen er fastsat for andre sektorer;

Lufttrafikken

17.  anmoder Kommissionen om at udarbejde nye politiske rammer for at give mulighed for, at slot-tildeling også gøres afhængig af, i hvilket omfang fly og operationer er miljøvenlige, bl.a. således at man prioriterer slot-tildeling for flyvninger, hvor der ikke findes alternativer såsom højhastighedstog;

18.  støtter Kommissionens aktuelle bestræbelser på at omstrukturere flyvekontrollen (ATM) i Europa, da ATM-forbedringer ifølge IPCC's rapport vil kunne reducere brændstofforbruget med 6 til 12%;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til udvikling af en sammenhængende og omfattende lufthavnspolitik mellem de regionale og nationale lufthavne;

Afgift på petroleum

20.  anser det af miljømæssige årsager for nødvendigt at indføre en brændstofafgift for alle ruter, der udgår fra EU (punkt 26, valgmulighed A), hvis internationale og/eller bilaterale bestemmelser muliggør dette; mener, at Kommissionen kun bør overveje indførelse af en sådan afgift, hvis det kan påvises, at en sådan løsning er teknisk gennemførlig, økonomisk hensigtsmæssig og positiv for miljøet; opfordrer til samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med deres forhandlinger om dette spørgsmål inden for rammerne af ICAO;

Miljøafgifter

21.  mener, at såfremt man ikke når frem til en international aftale om en afgift på brændstof eller om andre økonomiske instrumenter, der kan sikre tilstrækkelige miljøforbedringer, bør der indføres miljøafgifter i hele Fællesskabet på grundlag af princippet om, at forureneren betaler, og støtter derfor Kommissionens foreslåede foranstaltning på dette område; mener, at sådanne afgifter vil sikre fair konkurrence mellem de forskellige transportformer, samt at provenuet herfra - selv om afgifterne indføres på EU-plan - bør tilbageføres til medlemsstaterne og investeres i en yderligere reduktion af miljøbelastningen forårsaget af luftfarten;

Direkte subsidier

22.  opfordrer med henblik på at sikre loyal konkurrence mellem de forskellige transportformer Kommissionen til ufortøvet at undersøge de økonomiske konsekvenser forårsaget af, at flybilletter, brændstof og køb af nye fly er momsfritaget, at petroleum er fritaget fra punktafgifter, og at der ydes direkte subsidier til lufthavne og flyselskaber, og til at forelægge en rapport inden udgangen af 2000;

Fysisk planlægning

23.  støtter Kommissionens forslag om, i snævert samarbejde med medlemsstaterne, at udarbejde henstillinger om den bedste praksis i forbindelse med fysisk planlægning omkring lufthavne;

24.  anmoder Kommissionen om at udforme retningslinjer for fysisk planlægning med sigte på at harmonisere medlemsstaternes lovgivning og koordinere deres arbejde; medlemsstaterne bør undgå bymæssig bebyggelse i nærheden af lufthavne med henblik på at sikre borgernes helbred og lufthavnenes udbygningsmuligheder på lang sigt;

Reduktion af trafikken og skifte af transportform

25.  noterer sig Kommissionens konstatering af, at incitamenter til et skifte fra lufttransport til togtransport som alternativ kan være et vigtigt element i strategien med sigte på at reducere miljøproblemerne i forbindelse med flyvning; anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2001 at forelægge en rapport om de sandsynlige miljømæssige gevinster ved en række forskellige scenarier;

Miljøevaluering

26.  opfordrer flysektoren i samarbejde med Kommissionen til mere detaljeret at undersøge det lovlige og gennemførlige i at tildele et miljøcertifikat i overensstemmelse med fællesskabsordningen for miljøstyring og miljørevision (EMAS), som kan benyttes af flyfabrikker, luftfartsselskaber, lufthavne og turistindustrien med henblik på øge deres indsats;

Afsluttende bemærkninger

27.  opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen et klart forhandlingsmandat på den 33. ICAO-samling i 2001, således at de miljø- og transportpolitiske mål effektivt kan komme til udtryk og blive gennemført på denne samling;

o
o   o

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EFT C 337 af 21.12.1992, s. 34. (2) OECD's pressemeddelelse SG COM/NEWS (99)52 om OECD-Rådets møde på højt plan, Paris den 26.-27. maj 1999. (3) "Effektiv transport for Europa: Politikker vedrørende internalisering af eksterne omkostninger”, ECMT, Paris 1998. (4) EFT C 219 af 30.7.1999, s. 460. (5) F.eks. "Opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Cardiff: rapport til Det Europæiske Råd i Wien om integrering af miljøet og en bæredygtig udvikling i Fællesskabets transportpolitik”, 13811/98, Bruxelles, 30.11.-1.12.1999. (6) Vedtagne tekster, punkt 3. (7) Vedtagne tekster, punkt 1. (8) Vedtagne tekster, punkt 8.

Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en fællesskabsplan til bekæmpelse af doping inden for sporten (KOM(1999) 643 - C5-0087/2000 - 2000/2056(COS) )

P5_TA(2000)0377 A5-0203/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til meddelelse fra Kommissionen (KOM(1999) 643 - (C5-0087/2000 ),

-  der henviser til EF-traktatens artikel 152, stk. 1,

-  der henviser til Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen(1) ,

-  der henviser til erklæring nr. 29 om sport, knyttet til Amsterdam-traktatens slutakt,

-  der henviser til Europarådets konvention om antidoping vedtaget den 16. november 1989,

-  der henviser til sin beslutning af 13. juni 1997 om Den Europæiske Unions rolle på sportsområdet(2) ,

-  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse om den europæiske sportsmodel(3) ,

-  der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(4) ,

-  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Wien den 11.-12. december 1998 vedrørende doping inden for sporten,

-  der henviser til sin beslutning af 17. december 1998 om presserende foranstaltninger mod doping inden for sporten(5) ,

-  der henviser til konklusionerne fra Den Europæiske Unions konference om sport i Olympia i maj 1999,

-  der henviser til Kommissionens rapport til Det Europæiske Råd med henblik på at bibeholde de nuværende strukturer på sportsområdet og at bevare sportens samfundsmæssige funktion inden for Fællesskabets rammer - Helsingfors-rapporten om sport (KOM(1999) 644 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport og udtalelse fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0203/2000 ),

A.  der henviser til, at over halvdelen af Den Europæiske Unions borgere regelmæssigt deltager i sportsaktiviteter, og at næsten 2 millioner lærere, trænere og frivillige bruger deres arbejdstid eller fritid på at organisere sportsaktiviteter,

B.  der henviser til, at såvel professionel som amatørsport ud over den økonomiske betydning har en vigtig uddannelsesmæssig og social funktion, eftersom den skaber venskab, solidaritet og fair play og bidrager til at overvinde fremmedhad og racisme,

C.  der henviser til, at kvindelige og mandlige sportsudøvere fremstår som et eksempel for mange europæere, især for de unge,

D.  der henviser til, at sportens overkommercialisering, det stigende antal sportsarrangementer og de stigende fysiske og mentale krav til sportsudøverne har medført et stadigt større konkurrencemæssigt pres,

E.  der henviser til, at det er påvist, at et sådant pres ikke blot er skadeligt for sportsudøvernes helbred, men at dette pres også forårsager øget anvendelse af dopingprodukter,

F.  der henviser til, at sportsudøveres anvendelse af dopingprodukter er i modstrid med principperne om ærlighed, solidaritet og fair play, som bør gælde inden for sporten,

G.  der henviser til, at sportsudøveres anvendelse eller indtagelse af dopingprodukter kan skade deres helbred og ophæve de helbredsmæssige fordele ved sportsudøvelse,

H.  der henviser til, at sportsudøvere i stadig højere grad rejser og deltager i konkurrencer inden for EU og uden for deres medlemsstater,

I.  der henviser til, at de fleste medlemsstater har deres egen lovgivning til bekæmpelse af doping,

J.  der henviser til, at dette overnationale problem ikke kan løses af enkeltstater, der handler alene,

K.  der henviser til, at selv om der ikke findes noget retsgrundlag i traktaten for en fællesskabsaktion inden for sportsområdet som sådant, kan en mængde fællesskabspolitikker og -instrumenter på europæisk og nationalt plan sættes ind i kampen mod doping,

L.  der henviser til, at kommercielle sponsorer også har interesse i at undgå doping,

M.  der henviser til, at lægemiddelindustrien tager hensyn til sportsudøvernes helbred,

N.  der henviser til, at man må erkende, at ikke al doping er forsætlig, og at den ikke altid nødvendigvis forbedrer den sportsudøvendes præstationer,

O.  der henviser til, at doping ikke kun eksisterer inden for professionel sportsudøvelse og på professionelt plan, men også inden for amatørsport og på amatørplan,

P.  der henviser til, at et af de principper, der er omfattet af charteret om menneskerettigheder, er retten til at forsvare sig, som bygger på retten til uskyldsformodnings- og kontradiktionsprincippet,

Q.  der henviser til, at en sportsudøver bør have ret til at bevise sin uskyld på samme måde som ved alle andre strafbare forhold i og uden for sporten,

R.  der finder det nødvendigt via EF-retten at styrke beskyttelsen af og tavshedspligten omkring dataene fra prøveudtagninger og behandling af sanktionssager, således at sportsudøvernes ære og ret til diskretion respekteres,

S.  der påpeger, at ligesom man gør sig de yderste anstrengelser for at beskytte børn på arbejdsmarkedet, bør man beskytte børns og teenageres helbred i forbindelse med sport,

1.  kræver, at der i traktaten indføjes et retsgrundlag for fællesskabsaktioner på sportsområdet;

2.  erindrer om, at De Europæiske Fællesskabers Domstol i flere domme for nylig har bekræftet, at sporten har særlige kendetegn, som tillader særbehandling i forbindelse med EU-rettens gennemførelse, og således har tydeliggjort behovet for at indføje et retsgrundlag for sporten i traktaten;

3.  glæder sig over Kommissionens meddelelse og de forslag til aktioner, der er fremsat heri, men opfordrer Kommissionen til at analysere årsagerne til doping inden for de forskellige sportsgrene og på de forskellige niveauer;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til indgående at behandle de forslag til foranstaltninger til bekæmpelse af doping inden for sporten, der er fremsat af Den Europæiske Gruppe for Etik;

5.  opfordrer de multinationale virksomheder, som er knyttet til sportsverdenen, til at geninvestere en del af deres fortjeneste i bekæmpelse af doping på de måder, som forekommer dem at være de mest hensigtsmæssige;

6.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde IOC til at revidere listen over dopingstoffer regelmæssigt og i det mindste en gang om året;

7.  bemærker, at brugen af dopingprodukter ikke er begrænset til professionel sport, men også er meget almindelig inden for amatørsport (f.eks. fitness, bodybuilding osv.), hvilket gør doping til et folkesundhedsproblem, en ny form for toksikomani og en alvorlig trussel mod sportsetikken;

8.  opfordrer derfor Kommissionen til grundigt at undersøge dopingproblemet inden for rammerne af det nye handlingsprogram for folkesundhed;

9.  opfordrer Kommissionen til inden for det femte rammeprogram at styrke forskningen i dopingstoffer, metoder til afsløring af sådanne stoffer, de helbredsmæssige konsekvenser af doping og grænserne for den naturlige produktion af hormoner i menneskekroppen;

10.  glæder sig over Kommissionens plan om at mobilisere Den Europæiske Unions uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomsprogrammer for at oplyse unge om dopingprodukternes farlighed, men opfordrer Kommissionen til sammen med velkendte sportsfolk at gennemføre en informationskampagne for at give gode eksempler inden for alle sportsgrene;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med henblik på forebyggelse af doping at styrke den videnskabelige forskning i forståelsen af de mekanismer, der ligger til grund for doping;

12.  er af den opfattelse, at informationspolitikken, navnlig i medierne, bør oplyse offentligheden om sportsfolks træningsprogrammer og ikke blot om resultaterne af sportsarrangementer og give nyttige oplysninger om dopingens negative konsekvenser for sundheden;

13.  glæder sig over, at Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur har til hensigt at støtte en oplysningskampagne om doping inden for sporten;

14.  bemærker, at produktion og distribution af dopingprodukter er blevet en international forretning, som drives af et netværk af kriminelle organisationer;

15.  glæder sig over Kommissionens plan om at udnytte fællesskabsprogrammerne til forbedring af politisamarbejdet og det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne;

16.  opfordrer indtrængende Kommissionen til fuldt ud at udnytte sine beføjelser i henhold til artikel 12 i Rådets direktiv 92/27/EØF til at undersøge muligheden for at forsyne lægemiddelemballager med et standardiseret "trafiklys-mærke” sammen med de fem olympiske ringe til anvendelse i sportsverdenen, som giver en umiddelbart aflæselig oplysning om, hvorvidt et givet produkt utvivlsomt/eventuelt/bestemt ikke vil føre til et positivt resultat for en sportsudøver ved en antidopingtest;

17.  opfordrer Kommissionen til ved hjælp af traktatens artikel 152 at tilstræbe større samordning af politikkerne til bekæmpelse af doping inden for sporten og til at fremsætte forslag til en henstilling fra Rådet om forebyggelse af doping inden for sport, især amatørsport;

18.  glæder sig over, at der i budgetkonto B3-2020 er afsat bevillinger til pilotprojekter til støtte til kampagner til bekæmpelse af dopingprodukter inden for europæisk sport;

19.  opfordrer Kommissionen til i medfør af artikel 152 i traktaten at lade sin informationskampagne om farerne ved dopingprodukter omfatte oplysninger om mulige skadelige virkninger af "næsten-dopingprodukter” såvel som en tilskyndelse til stormagasiner, sportsforretninger, sportscentre m.m. om at undlade at sælge disse produkter;

20.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde sportsforbundene til at indføre ligestilling mellem mænd og kvinder og insistere på, at kvinder inddrages i alle beslutningsprocesser såvel som i antidopingagenturet;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at insistere på, at idrætsorganisationerne prioriterer sportsudøvernes helbred højt, når de afgør, på hvilket tidspunkt af dagen en sportsbegivenhed skal finde sted, fastlægger sportskalendre, konkurrencernes længde m.m.;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde sportsforbundene til at kræve, at sportsudøvere underkastes en obligatorisk lægeundersøgelse, inden de modtager forbundets licens;

23.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge en henstilling til Rådet, jf. artikel 300 i traktaten, således at Det Europæiske Fællesskab kan tiltræde Europarådets antidopingkonvention;

24.  støtter oprettelsen af Det Internationale Antidopingagentur (WADA) baseret på principperne om uafhængighed, gennemskuelighed og neutralitet og anmoder de EU-medlemsstater, der deltager i dette agentur, om at handle mere koordineret og mere beslutsomt;

25.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge Parlamentet og Rådet et forslag om formalisering af Fællesskabets aktive og reelle deltagelse i Det Internationale Antidopingagentur;

26.  opfordrer Kommissionen til sammen med Den Internationale Olympiske Komité (IOC) at lægge pres på agenturet om at fastlægge ISO-normer i IOC-akkrediterede laboratorier og i særdeleshed at undersøge fordelene i forbindelse med ISO-norm 17025; kræver yderligere en harmoniseret procedure for indsamling af prøver som også indbefatter standardisering af udstyr, personale og bemyndigelse af det personale, der har ansvar for indsamlingen;

27.  opfordrer Kommissionen til at lægge pres på agenturet, således at dette prioriterer beskyttelsen af mindreårige (og tager stilling til, hvem der bærer ansvaret, hvis de indtager dopingstoffer), kontrol uden for konkurrencer, udarbejdelse af en fælles fortegnelse over forbudte stoffer og metoder for EU og, om muligt, for hele verden;

28.  opfordrer Kommissionen til at anmode agenturet om nøje at overveje, om lægemidler mod sygdomme såsom almindelig forkølelse bør opføres på denne fortegnelse;

29.  opfordrer Kommissionen til at lægge pres på agenturet for at prioritere fastlæggelse af ensartede og effektive sanktioner, som skal finde anvendelse på sportsudøvere inden for enhver sport og i alle lande, som indtager dopingstoffer, såvel som på sportsklubber, foreninger og forbund, i erkendelse af, at disse også kan være indblandet i doping;

30.  anmoder Kommissionen om at lægge pres på agenturet, med henblik på at det etablerer en harmoniseret procedure i disciplinærsager, som vil sikre sportsudøvernes rettigheder;

31.  opfordrer Kommissionen til at lægge pres på agenturet, med henblik på at det koordinerer de forskellige nationale systemer på en sådan måde, at man undgår dobbeltarbejde og overlapning mellem kontrol foretaget af de offentlige myndigheder, sportsorganisationerne og agenturet selv både inden for og uden for konkurrencer, samt til at give særlig støtte til og være særlig opmærksom på lande, som ikke er i stand til at udvikle og anvende en national antidopingpolitik på grund af manglende ressourcer;

32.  anmoder Kommissionen om regelmæssigt at aflægge beretning om arbejdet i ovennævnte agentur og resultaterne heraf;

33.  opfordrer Kommissionen til inden 1. april 2001 sammen med Europarådet at indkalde til en konference om udarbejdelse af et forslag til adfærdskodeks inden for sporten;

34.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med mobiliseringen af EU-politikker og -instrumenter at lægge vægt på budskabet om, at sportsudøvelse ikke kun er et spørgsmål om at vinde eller tabe men også om at forbedre den enkeltes helbred og opnå bredere sociale gevinster;

35.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og medlemsstaternes regeringer.

(1) EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12. (2) EFT C 200 af 30.6.1997, s. 252. (3) Regionsudvalgets udtalelse nr. 37/99 af 16.9.1999. (4) ØSU 589/2000. (5) EFT C 98 af 9.4.1999, s. 291.

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens rapport til Det Europæiske Råd med henblik på at bibeholde de nuværende strukturer på sportsområdet og at bevare sportens samfundsmæssige funktion inden for Fællesskabets rammer - Helsingfors-rapporten om sport (KOM(1999) 644 - C5-0088/2000 - 2000/2055(COS) )

P5_TA(2000)0378 A5-0208/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens rapport (KOM(1999) 644 - C5-0088/2000 ),

-  der henviser til Den Europæiske Unions møderække om sport, som fandt sted i Olympia den 20.-23. maj 1999, hvor sportens betydning for en tilnærmelse mellem borgerne i Den Europæiske Union blev understreget,

-  der henviser til Amsterdam-traktatens erklæring nr. 29 om sport,

-  der henviser til Kommissionens hvidbog om uddannelse og erhvervsuddannelse (KOM(1995) 590 ),

-  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse om en europæisk model for sport(1)

-  der henviser til sin beslutning af 17. december 1998 om presserende foranstaltninger mod doping inden for sporten(2) ,

-  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds samling i Wien den 11.-12. december 1998,

-  der henviser til sine beslutninger af 22. maj 1996 om tv-transmission af sportsbegivenheder(3) og af 13. juni 1997 om Den Europæiske Unions rolle på sportsområdet(4) ,

-  der henviser til punkt 50 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Santa Maria da Feira den 19.-20. juni 2000, hvor det kræves, at der tages hensyn til de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa, og dens sociale funktion,

-  der henviser til EF-Domstolens dom i Bosman-sagen(5) ,

-  der henviser til EF-Domstolens domme i Deliège-sagen (C-191/97) og Lehtonen-sagen (C-176/96),

-  der henviser til sin beslutning af 18. november 1999 om forberedelse af reformen af traktaterne og om den kommende regeringskonference(6) ,

-  der henviser til Kommissionens meddelelse om en fællesskabsplan til bekæmpelse af doping inden for sporten (KOM(1999) 643 ),

-  der henviser til henstillingerne fra den Helsinki Spirit 2000-konference, som netværket Europæiske Kvinder og Sport (EWS ) har afholdt,

-  der henviser til Kommissionens utilfredsstillende svar på en forespørgsel af 13. januar 2000 fra Parlamentet med anmodning om specifik anerkendelse af amatørsporten (P-0102/2000),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0208/2000 ),

A.  der henviser til, at sporten udgør et ideelt grundlag for social inddragelse og samhørighed, og at den derfor bør indgå i de eksisterende fællesskabsprogrammer, hvor den kan være et middel til bekæmpelse af social udstødelse, vold, ulighed, racisme og fremmedhad,

B.  der henviser til den udbredte bekymring over de forkastelige udtryk for vold, racisme og fremmedhad i forbindelse med sportsbegivenheder,

C.  der henviser til, at det er medlemsstaternes og de sportslige sammenslutningers pligt i forbindelse med tilrettelæggelsen af sportsbegivenheder, at sikre beskyttelse af borgerne i et område med frihed og retfærdighed,

D.  der henviser til den omsiggribende anvendelse af doping og den organiserede kriminalitets foruroligende infiltrering på dette felt, som har alvorlige følger på grund af den stadig manglende lovgivning, og til det stigende misbrug af lægemidler, som medfører alvorlige skader for helbredet hos sportsfolk; der henviser til, at det er nødvendigt, at europæiske sportsmyndigheder udarbejdes fælles bestemmelser, som skal gælde i dopingspørgsmål,

E.  der henviser til den økonomiske ulighed inden for professionel sport mellem klubber og sportsudøvere og til problemerne med uddannelse af unge sportsfolk, der er opstået i kølvandet på Bosman-dommen,

F.  der henviser til, at professionel sport og markedsføring af professionel sport er blevet en forretning, og at konkurrenceretten og de fire friheder derfor skal gælde for sportens kommercielle aspekter, men at der ved anvendelsen af traktatens bestemmelser på sporten bør tages hensyn til denne sektors særlige kendetegnende forhold, således som EF-Domstolen allerede har erklæret,

G.  der henviser til Kommissionens holdning i forbindelse med Parlamentets beslutning af 22. maj 1996 om eneretten til tv-transmission af sportsbegivenheder til ikke-krypterede sendere, så størstedelen af befolkningen kan følge sportsbegivenheder af almen interesse,

H.  der henviser til den meget betydelige økonomiske udvikling inden for sportens verden, som resulterer i stigende priser for transmissionsrettigheder, sponsorering, marketing og alle tilknyttede øvrige økonomiske aktiviteter og i et voksende antal internationale konkurrencer, hvad der fører til et stigende antal arbejdspladser i sektoren,

I.  der henviser til, at udøvelsen af de økonomiske aktiviteter, som gennemføres på sportens område af organisationer og enkeltpersoner, er underkastet bestemmelserne i EF-traktaten og i fællesskabsretten,

J.  der henviser til, at sport kan være af enorm fordel for alle samfundslag, både uddannelsesmæssigt og med hensyn til integration i samfundet og at dette bør finde udtryk i medlemsstaternes og EU's politik,

K.  der henviser til sportsudøvelsens meget positive aspekter i forbindelse med videreudviklingen af den europæiske sundhedspolitik,

L.  der henviser til, at sportsudøvernes arbejde og status på passende måde skal sikres, ligesom medlemsstaterne og de nationale og internationale sportssammenslutninger skal tage hensyn til dem,

M.  der henviser til vigtigheden af, at der i alle medlemsstater oprettes en sportssammenslutning, som skal have tilsyn med udbredelse og tilskynde til udøvelse af handicappedes og de socialt svages sportsaktiviteter, og håber, at der vil blive udvist større opmærksomhed over for de sportslige programmer og arrangementer, som er henvendt til disse grupper,

1.  bifalder Kommissionens udtalelser om sportens vigtige opdragende og sociale funktion; understreger den integrerende karakter af sportsudøvelse og sportens betydning ikke kun for den fysiske udvikling men også på det psykiske plan ved tilegnelsen af vigtige sociale værdier som f.eks. holdånd, fair konkurrence, samarbejde, tolerance og solidaritet;

2.  understreger nødvendigheden af, at Fællesskabet tager hensyn til de anerkendte sportsorganers autonomi og kompetence både på nationalt og internationalt plan, for så vidt angår de respektive sportsarters ledelse og organisation;

3.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde det allerede præsterede arbejde i Sportsvidenskabelige Institutters Europæiske Netværk (ENSSHE) samt spørgsmålet om sportsudøvernes faglige uddannelse og kvalifikationer i EU-programmerne Sokrates og Leonardo samt at fremme sportsudøvernes reintegrering på arbejdsmarkedet, når de ophører med at udøve deres sportsaktiviteter;

4.  glæder sig over, at Kommissionen i Helsingfors-rapporten er rede til at foreslå ledsage-, samordnings- og fortolkningsforanstaltninger på fællesskabsplan til styrkelse af retssikkerheden inden for sporten og sportens særlige sociale og opdragende funktion;

5.  understreger, hvor vigtig idrætsundervisningen i skolen er, og opfordrer medlemsstaterne til i passende omfang at tage hensyn til undervisning i legemsøvelser i læreplanerne for alle skoler samt at tilskynde de unge til at dyrke amatørsport;

6.  tager det for givet, at Kommissionen bekræfter principperne i Bosman-dommen som virkelig gældende principper, og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte selvbestemmelsesstrukturer inden for sporten, da det er befordrende for solidariteten og bidrager til at fremme uddannelse og udvikling af spillere både i små lokale klubber og i store internationalt anerkendte klubber; minder Kommissionen om, at sådanne strukturer og mål er fuldt ud forenelige med EF-Domstolens afgørelse i Bosman-sagen; opfordrer Kommissionen til at afstå fra at træffe foranstaltninger eller fremsætte forslag, der kan skabe tvivl om det i Bosman-dommen stadfæstede princip;

7.  opfordrer sportssammenslutningerne til at forny deres interne demokratiske strukturer og tage højde for de forskellige behov og ledelsesformer i professionel sport og amatørsport ved at skabe passende repræsentationsstrukturer;

8.  opfordrer regeringskonferencen til i traktatens artikel 151 at indføje en udtrykkelig henvisning til sport, således at EU ved sin indsats kan anerkende det kulturelle økonomiske og sociale fænomen, som sporten er;

9.  gentager opfordringen til Kommissionen fra sin ovennævnte beslutning af 13. juni 1997, punkt 6f), om at undersøge de forskellige nationale bestemmelser vedrørende offentlig støtte til professionelle klubber og forsøge at opnå, at de professionelle klubbers økonomiske situation gøres gennemskuelig.

10.  opfordrer især Kommissionen til ved udformningen af en sundhedspolitik for Fællesskabet at tage i betragtning, at sporten har et positivt sundhedsaspekt;

11.  minder om konklusionerne i sin ovennævnte beslutning af 13. juni 1997 for så vidt angår afholdelse af et europæisk sportsår;

12.  opfordrer Kommissionen til under nøje overholdelse af traktaten at stille sig positivt til de former for praksis, som fremmer græsrodsudviklingen inden for sporten og skaber lige muligheder og dermed bidrager til en sund og mangesidet udvikling inden for europæisk sport;

13.  udtrykker sin respekt for de personer, der udfører ulønnet arbejde i klubber, som tilbyder breddesport, især aktiviteter i forbindelse med ungdomsarbejdet og arbejdet med mindretalsgrupper inden for sport og samfund; gentager behovet for en særlig samordning af bestemte karakteristika i amatørsporten;

14.  mener, at disse aktiviteter fortjener stærkere støtte, og anmoder Kommissionen om at undersøge, hvorledes denne støtte på europæisk plan kan ydes mere effektivt og på et bredere grundlag;

15.  advarer mod de store forskelle, der kan opstå mellem elitesporten og mindre sportsklubber på den ene side og professionel sport og amatørsport på den anden side; henviser til, at den ene part ikke kan eksistere uden den anden i nogen af tilfældene, og at der derfor bør gøres en indsats for at sikre, at der fortsat ydes gensidig støtte;

16.  anmoder om, at der tilskyndes til oprettelse af sportssammenslutninger, hvis formål er at støtte amatørsporten og vise solidaritet med de socialt svage i samfundet;

17.  anderkender De Europæiske Fællesskabers rammer for sporten, men anmoder dog i overensstemmelse med ånden i erklæring 29, som er vedføjet Amsterdam-traktaten, Kommissionen om at tage behørigt hensyn til sportsstrukturernes nationale og regionale karakter og sportens historiske tradition i Europa;

18.  opfordrer Kommissionen til at indsamle og i bredt omfang udbrede oplysninger om bedste praksis, som lokale og regionale myndigheder har udviklet i deres egenskab af samfundsledere og nøglefaktorer i partnerskaber til lokal genopbygning og som udbydere og formidlere af tjensteydelser til alle i samfundet;

19.  opfordrer medlemsstaterne og sportssammenslutningerne til at beskytte mindreårige sportsudøvere og sikre en streng opfølgning, der bør være vidtrækkende nok til at omfatte forbud mod kommercielle transaktioner, der omfatter de unge, og til at gennemføre en undersøgelse af "handelen” med unge sportsudøvere, hvor der navnlig lægges vægt på følgerne for unge sportsudøvere under 18, der går ind i professionnel sport;

20.  opfordrer kraftigt Det Internationale Gymnastikforbund til ikke at tilskynde til ekstrem lav kropsvægt, som skader gymnaster og andre sportsudøvere;

21.  opfordrer sportsorganisationerne til at fastsætte de principper, som er nødvendige for, at enhver ung sportsudøver, som optrænes til deltagelse i elitesport, samtidig får en uddannelse som supplement til sin sportslige uddannelse; opfordrer Kommissionen til at indarbejde disse aspekter i Sokrates- og Leonardo-programmerne;

22.  minder sportsklubberne og medlemsstaterne om, at det er Den Europæiske Unions mål at yde dens borgere beskyttelse på områderne fri bevægelighed og sikkerhed, og anmoder de ansvarlige myndigheder om at styrke deres samarbejde for at forhindre vold under sportsarrangementer;

23.  opfordrer medlemsstaterne til snarest muligt at gennemføre Rådets henstilling af 22. april 1996 om retningslinjer for forebyggelse og bekæmpelse af uroligheder i forbindelse med fodboldkampe i deres egen lovgivning og at indføre de strengest mulige sanktioner over for de ansvarlige i overensstemmelse med den håndbog for det internationale politisamarbejde, som Rådet vedtog den 21. juni 1999(7) ;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage praktiske bestemmelser i deres lovgivning for at tilskynde til private investeringer i sport;

25.  opfordrer indtrængende de medlemsstater, som endnu ikke har oprettet en sportssammenslutning for handicappede, dvs. såvel fysisk som psykisk handicappede, der er anerkendt og bistås af de institutionelle sportssammenslutninger, til at gøre dette; opfordrer medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på udvikling, finansiering og fremme af handicapsport og at sikre, at der som en del af sportskulturen tages hensyn til deres særlige behov samt at sikre udveksling af handicappede og ikke-handicappede sportsudøvere; opfordrer desuden medlemsstaterne og Kommissionen til via fællesskabsprogrammerne at fremme sport og fysiske aktiviteter for handicappede;

26.  opfordrer sportssammenslutningerne til inden for sporten at foretage en ansvarsdeling mellem kvinder og mænd og styrke kvindernes rolle i beslutningsprocessen samt udarbejde ligestillingsplaner for deres medlemmer;

27.  kræver, at transmissionsrettighederne tildeles i overensstemmelse med antitrustbestemmelserne, og at de tildeles til de selskaber, som påtager sig risici i forbindelse med tilrettelæggelsen af sportsbegivenheden; kræver desuden gennemsigtighed ved tildelingen af transmissionsrettigheder;

28.  gør i betragtning af den enorme økonomiske vægt, produktionen af sportsartikler og -beklædning har, opmærksom på, at fællesskabsreglerne skal overholdes, og at der især i forbindelse med det udviklingspolitiske samarbejde ikke må indføres varer på EU-markedet, hvis produktion ikke lever op til ILO- og miljønormerne;

29.  opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til det portugisiske formandskabs konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Feira at forelægge en meddelelse om sportens integrering i de forskellige fællesskabspolitikker og om, hvorledes sportsorganisationernes arbejde bedst kan anerkendes samt om, hvor meget idrætsundervisningen fylder i de enkelte medlemsstaters skoleskemaer og om sexchikane og seksuelt misbrug inden for sport;

30.  insisterer på, at forbrugerne sikres en rimelig andel i opnåede fordele, og især at de europæiske borgere ikke fratages muligheden for at følge vigtige sportsbegivenheder direkte via offentlig tv-transmission eller via andre gebyrfri kanaler; opfordrer derfor Kommissionen til at se positivt på foranstaltninger, der medfører dette, og under anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, at muliggøre delvise undtagelser fra konkurrencereglerne;

31.  gentager anmodningen til alle medlemsstaterne fra sin ovennævnte beslutning af 13. juni 1997, punkt 4, om at gøre brug af fjernsynsdirektivets artikel 3a for at undgå den situation, at en betydelig del af befolkningen forhindres i at følge begivenheder af væsentlig interesse, fordi de transmitteres med eneret;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme måder, der sikrer, at del af sponsorudbytte og reklameindtægter komme amatørsporten til gode;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke uddannelsen inden for sportsmedicin og oprette erhvervsfaglige kurser for teknikere inden for de forskellige sportsmedicinske sektorer;

34.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 374 af 23.12.1999, s. 56. (2) EFT C 98 af 9.4.1999, s. 291. (3) EFT C 166 af 10.6.1996, s. 109. (4) EFT C 200 af 30.6.1997, s. 252. (5) Sml. 1995, I-4921. (6) Vedtagne tekster, punkt 4. (7) EFT C 196 af 13.7.1999, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning om Kursk-ubådens forlis og risikoen for strålingsforurening i det tidligere Sovjetunionen

P5_TA(2000)0379 RC-B5-0704/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om risikoen for strålingsforurening i staterne i det tidligere Sovjetunionen,

A.  der er dybt chokeret over den russiske Kursk -ubåds forlis i Barentshavet den 12. august 2000 og over tabet af 118 søfolk,

B.  der med bekymring henviser til muligheden for udslip af radioaktivt materiale fra den atomdrevne ubåd,

C.  der henviser til den miljørisiko, som over 110 oplagte atomubåde med 135 atomreaktorer, heraf 72 ubåde med brugt brændsel, udgør, idet disse reaktorer ville kunne forgifte hele det arktiske område med radioaktivt materiale,

D.  der med beklagelse henviser til, at den russiske præsident Putin og den russiske regering ikke gav nogen oplysninger om ulykken i fire dage og derefter tilbageholdt en mængde oplysninger, som vanskeliggjorde den internationale redningsaktion, og også gav et forkert indtryk af strålingsrisikoen i Barentshavet og for Ruslands europæiske naboer,

E.  der med dyb bekymring henviser til de fortsatte anklager mod Alexander Nikitin, tidligere søofficer og politisk samvittighedsfange, som gjorde offentligheden opmærksom på truslen mod miljøet i regionen og som derefter blev anklaget for offentliggørelse af statshemmeligheder og til chikaneringen af miljøforskere og medierne,

1.  deler den dybe sorg hos ofrenes familier, som ikke blot lider under selve katastrofen men også under den måde, hvorpå de russiske myndigheder reagerede på den, som følge af deres dårlige informationspolitik;

2.  takker de russiske, britiske og norske redningsfolk, som udsatte sig selv for en stor risiko i forsøget på at redde besætningen på Kursk ;

3.  opfordrer de russiske myndigheder til at tage miljørisikoen alvorlig, som de udtjente atomubåde udgør i regionen, og til at foretage oplægningen af dem på en mere sikker måde;

4.  opfordrer de russiske myndigheder til at foretage en tilbundsgående analyse af vraget og til i samarbejde med et civilt organ i Rusland og internationale eksperter at gennemføre en omhyggelig risikoanalyse, før der træffes beslutning om at hæve Kursk fra havbunden;

5.  opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at anvende alle til rådighed stående midler, herunder deres egne specialister på området;

6.  opfordrer Kommissionen til at forøge den bistand, der er øremærket til afvikling af den aldrende atomubådsflåde i Rusland efter Kursk- ulykken;

7.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af internationale samarbejds- og administrative bistandsprogrammer at gøre alt for at sikre, at de russiske anlæg til behandling af brugt atombrændsel ikke udgør nogen risiko for mennesker eller miljø;

8.  opfordrer Kommissionen til aktivt at deltage i arbejdet og møderne i Det Arktiske Råd, da dette organ udgør et ideelt forum for en samordnet indsats i forbindelse med situationer af denne art i det arktiske område;

9.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til under hensyntagen til, at der ikke er de nødvendige ressourcer på EU-budgettet, at overveje mulighederne for at finansiere bistand til republikkerne i det tidligere Sovjetunionen for at gøre vores fælles miljø mere sikkert;

10.  understreger behovet for gensidige aftaler mellem Rusland og Vesten om redningsaktioner, herunder aktioner i forbindelse med ulykker, der involverer militæret (søværnet);

11.  opfordrer til medtagelse af militæranlæg (herunder også søværnets) i de gældende aftaler om gensidig varsling i tilfælde af ulykker eller hændelser på atomanlæg;

12.  opfordrer de russiske myndigheder til at standse anklagerne mod Alexander Nikitin og til at indstille sagen endeligt;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Ruslands præsident, den russiske regering samt den russiske Duma.

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Burundi

P5_TA(2000)0380 RC-B5-0660/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Burundi,

-  der henviser til erklæringerne af 29. august 2000 fra EU-formandskabet og Kommissionens formand,

-  der henviser til fredsaftalen, som blev undertegnet i Arusha,

A.  der henviser til, at Burundi har været hærget af en intern konflikt siden 1993, som har kostet over 200.000 menneskeliv og resulteret i over 800.000 fordrevne, hvoraf de fleste er truet af hungersnød og sygdomme,

B.  der henviser til, at der efter langvarige forhandlinger og takket være navnlig den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandelas vedholdende indsats langt om længe blev undertegnet en fredsaftale i Arusha den 28. august, som udgør et nyt og vigtigt skridt hen imod national forsoning,

C.  der henviser til, at fredsaftalen blev bragt i stand ved Nelson Mandelas mellemkomst og i nærværelse af EU, en række regionale statschefer og den amerikanske præsident Bill Clinton,

D.  der henviser til, at alle de tilstedeværende Hutu-delegationer og fire Tutsi-partier undertegnede aftalen, men at andre kompromisløse grupper ikke gjorde det,

E.  der konstaterer, at det ikke er fastlagt i aftalen, hvem der skal lede landet i overgangsperioden,

F.  der konstaterer, at et mindretal endnu kontrollerer statsapparatet, navnlig hæren,

G.  der henviser til den vægt, det tillægger det demokratiske princip om en pluralistisk repræsentation,

H.  der stærkt beklager, at parterne ikke kunne nå til enighed om betingelserne for en våbenhvile forud for undertegnelsen af aftalen, og at der stadig foregår kamphandlinger i landet, som navnlig sagesløse civile er ofre for,

I.  der henviser til, at fredsaftalen søger at indføre en mere retfærdig magtdeling mellem Tutsi-mindretallet og Hutu-flertallet,

J.  der henviser til, at fredsprocessen og den nationale forsoning også må baseres på retfærdighed og retsforfølgning af dem, der har gjort sig skyldige i etnisk vold,

K.  der henviser til, at der ikke kan være varig fred i Burundi uden fred i området omkring De Store Søer og i Den Demokratiske Republik Congo,

1.  bifalder undertegnelsen af fredsaftalen på Arusha-topmødet og lykønsker præsident Mandela, mellemmændene og de burundiske forhandlingsdeltagere med resultatet, som betegner et vigtigt skridt fremad i fredsprocessen;

2.  bifalder meddelelsen om, at der er planlagt et møde den 20. september i Nairobi med henblik på undertegnelse af en eventuel våbenhvileaftale;

3.  opfordrer indtrængende de parter, der undertegnede aftalen, til sammen at engagere sig i gennemførelsen af bestemmelserne i aftalen og fordoble deres anstrengelser for at løse de udestående problemer med henblik på en samlet fredsordning;

4.  opfordrer de parter, der nægtede at undertegne aftalen, til at tage deres stilling op til fornyet overvejelse og gøre vitale indrømmelser;

5.  opfordrer alle burundiere til at give afkald på vold og opfordrer navnlig de bevæbnede grupper til at indstille fjendtlighederne og tilslutte sig forhandlingerne;

6.  opfordrer nabolandene til at støtte fredsprocessen i Burundi ved at sikre, at deres territorium ikke anvendes på nogen måde til at true sikkerheden for det burundiske folk;

7.  understreger, at strukturstøtten til Burundi gradvis må genoptages, når følgende betingelser er opfyldt: de politiske partiers aktive engagement i fredsprocessen og forbedringer med hensyn til menneskerettighederne og sikkerhedsforholdene;

8.  anmoder om, at overgangen forvaltes på kollegial vis med ansvarsdeling inden for en national samlingsregering;

9.  anmoder om, at der afholdes frie valg i overensstemmelse med Arusha-aftalerne;

10.  glæder sig over, at de såkaldte Hutu-samlingslejre er ved at blive lukket;

11.  minder om, at en fri og ansvarsbevidst presse ikke alene kan spille en vigtig rolle for fredsprocessen, men også for genopbygning og national forsoning;

12.  glæder sig over løsladelsen af de politiske fanger, forudsat at de, der har gjort sig skyldige i forbrydelser mod menneskeheden, bliver holdt strafferetligt ansvarlige for deres handlinger;

13.  anmoder om, at den civile befolkning blive beskyttet på en sådan måde, at flygtningene kan vende tilbage i sikkerhed, og befolkningen får fri adgang til den humanitære bistand;

14.  anser det for absolut nødvendigt, at der gradvis etableres en hær, som repræsenterer hele nationen;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, præsident Mandela, OAU samt de burundiske regeringer, Den Demokratiske Republik Congo, Tanzania og Uganda.

Europa-Parlamentets beslutning om de bhutanske flygtninge i Nepal

P5_TA(2000)0381 RC-B5-0673/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sin beslutning af 14. marts 1996 om situationen vedrørende flygtninge i Bhutan, der taler nepalesisk(1)

A.  der henviser til det besøg, som Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Landene i Sydasien og Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC) aflagde i Nepal den 21.-22. april 2000, og som omfattede en evaluering på stedet af de vedvarende vanskelige forhold for de henved 98.000 bhutanske flygtninge, som er anbragt i syv flygtningelejre i den østlige del af Nepal,

B.  der henviser til, at både den bhutanske og den nepalesiske regering har givet Europa-Parlamentet tilsagn om, at de snarligt vil afslutte deres bilaterale forhandlinger, og at de faktiske undersøgelser i lejrene vil blive indledt inden juli 2000,

C.  der erkender, at tilvæksten blandt de bhutanske flygtninge, som er en naturlig proces, indebærer et behov for ressourcer, herunder flere hytter og hertil knyttede faciliteter i de allerede overfyldte lejre, og at fødevareforsyninger og andre forsyninger er et andet område, hvor der er et fortsat stigende behov hvert år,

D.  der henviser til, at Verdensfødevareprogrammet (WFP) og UNHCR, som yder bistand til flygtningene, spiller en vital rolle, og at EU og andre bistandsydere har stillet midler til rådighed for de to organisationer, og som bifalder, at EU herudover også har støttet flygtningene og områder, der er berørt af flygtningene, via forskellige ngo'er,

E.  der understreger, at EU fortsat er en af de største bistandsydere, men at både UNHCR og WPF finder det stadig vanskeligere at skaffe midler til lejrene, og at WFP i de seneste måneder har måttet erkende den reelle og meget alvorlige mulighed for mangel på fødevarer på sigt, og som endvidere giver udtryk for foruroligelse over, at bistandsyderne i stigende grad er bekymret over mangelen på fremskridt,

F.  der bifalder de drøftelser om de bhutanske flygtninge, som FN's højkommissær for flygtninge, Sadako Ogata, førte med de bhutanske og de nepalesiske myndigheder under sit besøg i disse lande i slutningen af april og begyndelsen af maj 2000,

1.  opfordrer atter regeringerne i Bhutan og Nepal til i samarbejde med alle andre involverede parter at nå frem til en aftale, som vil give mulighed for en hurtig og frivillig tilbagevenden af de bhutanske flygtninge til deres oprindelsesland;

2.  beklager den officielt indførte og ulovlige besættelse af hjem og jordtilliggender tilhørende dem, der er blevet drevet ud af landet, idet dette komplicerer den eventuelle fremtidige repatriering og gør det vanskeligere at nå frem til en retfærdig løsning;

3.  bifalder den seneste runde bilalerale drøftelser mellem Nepal og Bhutan i Thimphu i maj i år såvel som Nepals accept af UNHCR's kompromisløsning vedrørende den afgørende definition af "familie” i forbindelse med de planlagte undersøgelser og opfordrer de bhutanske myndigheder til at acceptere UNHCR's kompromisløsning, så at de undersøgelser på stedet, som der er givet tilsagn om, med henblik på flygtningenes hurtige tilbagevenden på grundlag af en fast tidsplan straks kan indledes;

4.  bifalder de bhutanske myndigheders tilsagn til UNHRC's højkommissær for flygtninge under hendes besøg i Bhutan og Nepal om, at de vil løse flygtningeproblemet og udvise den nødvendige fleksibilitet, for at der snarligt kan findes en løsning på det bhutanske flygtningeproblem i Nepal;

5.  er af den opfattelse, at de internationale bistandsydere bør stille tilstrækkelige midler til rådighed til drift af lejrene under forhandlings- og undersøgelsesprocessen, og sætter stor pris på den direkte støtte til lejrene, som på nuværende tidspunkt tegner sig for 92 mio. USD, og opfordrer endvidere bistandsyderne til at kræve, at den bhutanske regering fremmer en hurtig repatriering af flygtningene;

6.  anerkender Nepals særdeles store gæstfrihed over for flygtningene, som er ofre for en arbitrær berøvelse af nationalitet og tvangsudsættelse, og som kom til Nepal via Indien, som konsekvent nægter at bidrage til en løsning af repatrieringsspørgsmålet under påskud af, at det er et bilateralt anliggende, der kun vedrører Bhutan og Nepal;

7.  er af den opfattelse, at de indiske myndigheder må tage fuldt hensyn til den humanitære situation for de bhutanske flygtninge i Nepal og tage politiske initiativer til at støtte løsningen af problemet i betragtning af, at der befinder sig 25.000 bhutanske flygtninge i Indien;

8.  opfordrer og tilskynder alle de involverede parter, herunder de internationale bistandsydere, til at bidrage til en snarlig og permanent løsning under hensyntagen til, at henved 98.000 mennesker har været frataget deres menneskerettigheder i de sidste otte år;

9.  bifalder løsladelsen af Tek Nath Rizal og 200 andre fanger, der er et positivt tegn på Bhutans goodwill, men beklager samtidig mangelen på fremskridt på andre områder;

10.  bifalder de positive skridt til fastlæggelse af database og proceduremæssige aspekter vedrørende undersøgelsesprocessen og understreger, at UNHCR kan yde et vigtigt bidrag til den praktiske gennemførelse af denne proces;

11.  noterer sig med tilfredshed, at Bhutans og Nepals premierministre meget snart skal mødes i New York og også skal mødes med højkommissæren for flygtninge, Sadako Ogata; håber, at disse møder vil munde ud i en endelig politisk løsning på dette mangeårige spørgsmål; opfordrer, hvis dette ikke sker, Rådet til at indlede relevante forhandlinger og overveje at yde finansiel støtte med henblik på at tilskynde alle de involverede parter til at tage de nødvendige politiske initiativer til at finde en endelig og varig løsning på højeste politiske plan;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og regeringerne i Bhutan, Nepal og Indien samt til SAARC's sekretariat, WFP og UNHCR.

(1) EFT C 96 af 1.4.1996, s. 296.

Europa-Parlamentets beslutning om Burma

P5_TA(2000)0382 RC-B5-0716/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma, herunder beslutningerne fra henholdsvis den 16. september 1999(1) og den 18. maj 2000(2) ,

-  der henviser til de to erklæringer fra rådsformandskabet om Burma (fra henholdsvis den 25. august 2000 og den 2. september 2000),

A.  der henviser til, at det er ti år siden, at Den Nationale Demokratiske Liga (NLD) vandt 392 af de 485 pladser i Parlamentet ved et frit og retfærdigt valg, og til, at det valgte parlament, som nu repræsenteres af CRPP, stadig ikke har fået tilladelse til at mødes,

B.  der henviser til, at Aung San Suu Kyi i årevis har forsøgt at genskabe demokratiet med fredelige midler og har fået tildelt Nobels fredspris og Sakharov-prisen for sin indsats,

C.  der henviser til, at ledere fra Det Statslige Udviklings- og Fredsråd (SPDC) i slutningen af august 2000 forhindrede en delegation af NLD, herunder Aung San Suu Kyi, i at mødes med NLD-medarbejdere i Kungyangon,

D.  der henviser til, at NLD-medlemmerne i første omgang nægtede at vende tilbage til hovedstaden og slog sig ned i vejkanten i flere dage, hvorefter de blev tvunget til at vende tilbage til hovedstaden, hvor Aung San Suu Kyi og hendes kolleger ifølge Amnesty International er blevet holdt afskåret fra omverdenen siden den 2. september 2000,

E.  der henviser til, at det ledende organ i Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i slutningen af marts 2000 førte bevis for, at SPDC opretholdt et system med tvangsarbejde, uden at der var tegn på forbedringer, og vedtog en resolution, hvori der opfordredes til indførelse af sanktioner over for Burmas regering,

F.  der henviser til, at ILO-konferencen i Genève den 14. juni 2000 med 257 stemmer mod 41, mens 31 hverken stemte for eller imod, godkendte disse sanktioner over for Burma, men gav Burma fire måneder til at føre bevis for sin vilje til at afskaffe tvangsarbejdet,

G.  der henviser til, at regimet indvilligede i forudsætningerne for, at ILO gennemførte en undersøgelse i landet, hvilket har bevirkede en udsættelse af sanktionerne indtil den 30. november 2000, hvor de vil blive indført, medmindre regimet påviser, at det har til hensigt i fuld udstrækning af gennemføre henstillingerne fra ILO's ledende organ,

H.  der henviser til, at EU's bestræbelser på at forbedre situationen gennem en dialog med Burmas myndigheder ikke har båret frugt, og beklager, at Burma for nylig blev genoptager i ASEAN og fik lov til at deltage i møder mellem EU og ASEAN,

I.  der henviser til, at Rådet stadig ikke har reageret på Aung San Suu Kyis opfordring til indførelse af økonomiske sanktioner og heller ikke har indført væsentlige økonomiske sanktioner over for SPDC, og til, at USA allerede har sat en stopper for nye investeringer i Burma,

J.  der med bekymring henviser til oplysningerne om, at der er blevet anlagt et stort antal kinesiske militærbaser i Burma,

1.  fordømmer kraftigt, at generalsekretæren for Den nationale Demokratiske Liga er blevet nægtet fri bevægelighed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, at hun er blevet intimideret, at NLD's aktiviteter trues, at hun rent faktisk har været under husarrest siden hendes tilbagevenden, og at vestlige diplomater endnu ikke har fået lov til at kontakte hende;

2.  kræver, at Burmas myndigheder øjeblikkeligt indfører fri bevægelighed for Aung San Suu Kyi og alle borgere i Burma;

3.  opfordrer Kommissionen og den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik til at gøre en målrettet indsats for at besøge Aung San Suu Kyi;

4.  opfordrer SPDC til at standse den udbredte anvendelse af tvangsarbejde - der af ILO er blevet beskrevet som en ”forbrydelse mod menneskeheden” - sammen med krænkelserne af menneskerettighederne i forbindelse hermed;

5.  opfordrer ILO til at indføre sanktioner i november, medmindre og indtil tvangsarbejdet er blevet afskaffet i Burma;

6.  opfordrer Burmas myndigheder til at genindføre demokratiske tilstande og indlede en dialog med oppositionen, som kan føre til en national udsoning i en forenet og demokratisk stat;

7.  opfordrer ASEAN-landenes regeringer til at overtale SPDC til af ophæve begrænsningerne for landets mest prominente oppositionsleder og for NLD-medlemmerne;

8.  gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet til i samarbejde med USA at indføre økonomiske sanktioner over for Burma og til at udelukke landet fra møder mellem EU og ASEAN, f.eks. EU-ASEAN-udenrigsministermødet i december, samtidig med at de opfordres til at gøre alt, hvad de kan inden for rammerne af FN, for at isolere Burma, indtil demokratiet er blevet genindført;

9.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at tilbyde bistand til de burmesiske flygtninge i Thailand, Malaysia og Indien;

10.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at undersøge påstandene om kinesiske militærbaser i Burma;

11.  mener, at EU-medlemsstaternes regeringer bør henstille til deres borgere, at de ikke besøger Burma som turister, navnlig fordi mange turistfaciliteter bl.a. er blevet anlagt under anvendelse af tvangsarbejdere;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og ASEAN-landenes regeringer samt til regeringerne i Burma, Indien, Kina og Japan.

(1) EFT C 54 af 25.2.2000, s. 111. (2) Vedtagne tekster, punkt 21.

Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettighedssituationen i Colombia og mordtruslerne mod franciskanermunken Brendan Forde og hans trossamfund

P5_TA(2000)0383 RC-B5-0664/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om Colombia,

-  der henviser til FN's Menneskerettighedskommissions seneste oplysninger om Colombia,

A.  der henviser til iværksættelsen af fredsprocessen og på ny giver giver udtryk for Den Europæiske Unions urokkelige støtte til de dermed forbundne bestræbelser for at opnå enighed blandt alle de parter, der er involveret i konflikten,

B.  der er dybt foruroliget over tendensen til øget politisk vold i Colombia,

C.  der henviser til, at Fredssamfundene i Uraba-regionen har erklæret sig neutrale i den politiske konflikt i Colombia mellem guerillastyrkerne, de paramilitære grupper og militæret; at Fredssamfundet i La Union og "Inter-Congregational Commission of Justice and Peace” (fælles organ for forskellige trossamfund), herunder den irske franciskanermunk Brendan Forde, vedvarende modtager trusler på livet, hvis de ikke forlader området,

D.  der henviser til, at civilbefolkningen mangler beskyttelse mod volden,

1.  giver på ny udtryk for sin støtte til en fredelig løsning på konflikten i Colombia og til dialogen og fredsforhandlingerne mellem Colombias regering og guerillastyrkerne FARC og ELN;

2.  fordømmer på det kraftigste voldshandlinger uanset deres oprindelse, især massakren den 8. juli 2000 i Fredssamfundet La Union i Uraba-regionen, og giver udtryk for sin solidaritet med alle, der arbejder for opretholdelse af folkeretten i landet;

3.  opfordrer de colombianske myndigheder til at øge deres beskyttelse af menneskerettighedsorganisationer og at støtte disse organisationers arbejde, hvor det er muligt, samt især at iværksætte foranstaltninger med henblik på at beskytte fredssamfundene og deres medlemmers liv og rettigheder, især i La Union, og medlemmerne af "Inter-Congregational Commission of Justice and Peace”, herunder den irske franciskanermunk Brendan Forde;

4.  ser positivt på den colombianske regerings beslutning om at etablere og deltage i en undersøgelseskommission i forbindelse med den seneste massakre i La Union - den tredje af sin art i området siden 1997 - for at retsforfølge de ansvarlige;

5.  gør endnu en gang opmærksom på sin afvisning af brugen af våben som et middel til løsning af problemerne i Colombia og opfordrer indtrængende alle parter til at fortsætte fredsforhandlingerne mellem præsident Andrés Pastrana og guerillabevægelserne FARC og ELN;

6.  henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne i nært samarbejde med FN's Menneskerettighedskontor at følge udviklingen i menneskerettighedssituationen i Colombia og at informere Europa-Parlamentet herom;

7.  forpligter sig til at tilskynde EU til at øge sin støtte til FN's Højkommissærs Kontor for Menneskerettigheder i Colombia;

8.  er af den opfattelse, at Den Europæiske Union bør fortsætte sin egen ikke-militære strategi til bekæmpelse af narkohandel, således at de fattige lande, der producerer narkotika, ikke bliver nødsaget til alene at løse problemerne i forbindelse med denne plage, og at der i stedet etableres et samarbejde med de lande, der modtager narkotikaen, idet den internationale handel med narkotika kun er mulig med deltagelse af andre lande;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den colombianske regering og lederne af Fredssamfundet i La Union/San José de Apartado.

Europa-Parlamentets beslutning om bortførelse af britiske soldater i Sierra Leone

P5_TA(2000)0384 RC-B5-0714/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om den politiske situation i Sierra Leone,

A.  der henviser til West Side Boys-militsens bortførelse af 11 britiske soldater den 25. august 2000 i Sierra Leone,

B.  der henviser til, at der stadig holdes seks gidsler, efter at fem er blevet frigivet,

C.  der henviser til, at bortførerne forlanger løsladelse af deres leder, Brigadier Bombblast, til gengæld for at sætte gidslerne fri,

D.  der henviser til tidligere tilfælde af bortførelse af soldater eller personale ved FN's styrker UNAMSIL i Sierra Leone, navnlig bortførelsen af 400 FN-medarbejdere i maj 2000,

E.  der henviser til Lomé-aftalerne af juli 1999 - som desværre ikke er blevet overholdt - om afvæbning af alle ikke-statslige styrker,

F.  der henviser til, at briternes tilstedeværelse har forhindret oprørerne i at gennemføre et nyt morderisk angreb på hovedstaden Freetown,

G.  der henviser til, at regeringen i Sierra Leone har afvist militssoldaternes krav og nægter at indlede forhandlinger,

H.  der henviser til, at der kun kan findes en fredelig løsning for Sierra Leone ved hjælp af et ægte regionalt samarbejde og bekæmpelse af diamantsmugleriet, der hovedsageligt kontrolleres af RUF i de østlige provinser med forbindelse til nabolandene,

I.  der ser positivt på de erklæringer, som Johnny Paul Koroma, tidligere oprørsleder i AFRC med tætte forbindelser til gruppen West Side Boys, har afgivet efter denne seneste bortførelse, hvori han opfordrer til, at de britiske soldater frigives hurtigst muligt, og tager afstand fra militsens krav,

1.  forlanger, at militsgruppen West Side Boys omgående og betingelsesløst frigiver de bortførte britiske soldater, udtrykker sin solidaritet med de britiske soldater, der endnu holdes som gidsler, og deres familier, og ønsker brændende, at de snart blive frigivet;

2.  opfordrer regeringen i Sierra Leone til at stå fast på sit standpunkt om ikke at løslade Brigadier Bombblast og til at fortsætte processen mod fred og forsoning for Sierra Leones befolkning;

3.  opfordrer Rådet til fortsat at arbejde på at støtte fredsprocessen i Sierra Leone trods de mange vanskeligheder, der opstår, ved at støtte den britiske hærs aktion i området og ved at træffe foranstaltninger, der kan supplere dens indsats;

4.  opfordrer FN, OAU, Rådet og Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger mod diamantsmugleriet, der bidrager til at holde krigen i gang, og til at beskytte civilbefolkningen, som er hårdest ramt af borgerkrigen;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den britiske premierminister og Sierra Leones præsident, samt generalsekretærerne i FN og OAU.

Europa-Parlamentets beslutning om de tyrkiske bombardementer i det nordlige Irak

P5_TA(2000)0385 RC-B5-0672/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Tyrkiet og navnlig dem vedrørende tyrkiske bombardementer i det nordlige Irak,

A.  der henviser til, at Tyrkiet har ratificeret den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt den internationale konvention mod tortur,

B.  der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde i Helsingfors i december 1999 gav Tyrkiet status som kandidatland,

C.  der henviser til, at den tyrkiske hær den 15. august 2000 bombarderede landsbyer i den nordirakiske Kendakor-region, hvilket resulterede i snesevis af dødsofre blandt civilbefolkningen og endnu flere sårede,

D.  der henviser til, at en delegation fra den tyrkiske menneskerettighedsorganisation, som ville danne sig et indtryk af følgerne af disse seneste bombardementer, ikke fik tilladelse til at rejse til stedet,

E.  der henviser til, at den tyrkiske hærs bombeangreb på kurdiske landsbyer i Nordirak er en krænkelse af Iraks territoriale integritet og folkeretten,

F.  der henviser til, at Tyrkiet i sin egenskab af EU-kandidatland har forpligtet sig til at opfylde København-kriterierne,

1.  udtrykker sin medfølelse med familierne til ofrene for de tyrkiske bombardementer den 15. august 2000 i Nordirak;

2.  kræver, at samtlige lande i området respekterer de internationale grænser, og fordømmer følgelig enhver tyrkisk indtrængen på irakisk territorium som værende i modstrid med folkeretten;

3.  udtrykker på ny sin dybe overbevisning om, at anerkendelsen af og respekten for kurdernes grundlæggende rettigheder er et afgørende element i Tyrkiets demokratiseringsproces og den proces, der skal gå forud for dette lands tiltrædelse af Unionen i overensstemmelse med København-kriterierne;

4.  opfordrer medlemsstaterne til også i Tyrkiets tilfælde at overholde adfærdskodeksen vedrørende våbeneksport;

5.  fastholder, at det er overbevist om, at kun en politisk og fredelig løsning på "kurderspørgsmålet”, som skal sørge for et middel mod underudviklingen i Tyrkiets sydøstlige regioner, vil kunne bidrag til områdets stabilisering og udvikling;

6.  kræver, at Rådet og Kommissionen understreger, at Tyrkiet kun ved at respektere menneskerettighederne, retsstatsprincipperne og folkeretten fortsat vil kunne hævde sin status som et land, der kandiderer til at tiltræde Den Europæiske Union;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt Tyrkiets regering og parlament.

Europa-Parlamentets beslutning om det tjekkiske atomkraftværk i Temelín

P5_TA(2000)0386 RC-B5-0708/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens meddelelse om aktiviteter i tilknytning til den nukleare sektor til fordel for de central- og østeuropæiske ansøgerlande og de nye uafhængige stater (KOM(1998) 134 - C4-0314/1998 ),

-  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 1998 om nuklear sikkerhed i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske Union,

-  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 25/98 om Den Europæiske Unions aktiviteter på området nuklear sikkerhed i Central- og Østeuropa (CØEL) og i de nye uafhængige stater (NUS) (perioden 1990-1997)(1) ,

-  der henviser til sin beslutning af 6. maj 1999 om atomkraftværket i Temelín(2) ,

A.  der henviser til, at suveræne stater har ret til selv at træffe beslutning om deres valg af energiformer,

B.  der henviser til, at Den Tjekkiske Republiks regering inden for de næste dage agter at afprøve reaktor nr. 1 i Temelín efter indsætning af brændstofelementer tidligere i juli måned,

C.  der henviser til, at der oprindeligt var tale om en reaktor af den sovjetiske VVER 1000-type, og at den er blevet ombygget af en BNFL-filial, det amerikanske firma Westinghouse,

D.  der henviser til, at beslutningen om at afprøve Temelín har skabt alvorlig bekymring blandt befolkningen i Den Tjekkiske Republik og i nabolandene,

E.  der henviser, til at der ifølge en række tjekkiske kilder ikke er blevet foretaget en fyldestgørende vurdering af virkningerne på miljøet i forbindelse med strukturændringerne af atomkraftværket i Temelín,

F.  der henviser til, at aktiveringen af reaktor 1 i atomkraftværket i Temelín inden en forskriftsmæssig gennemførelse af ovennævnte vurdering gør det vigtige instrument betydningsløst,

G.  der henviser til, at den tjekkiske befolkning og det internationale samfund endnu ikke er blevet indgående informeret om sikkerhedsnormerne i Temelín, hvorom der hersker alvorlig tvivl,

H.  der henviser til, at der for at beskytte Europas befolkning er behov for det højest mulige nukleare sikkerhedsniveau,

1.  henstiller til regeringen i Den Tjekkiske Republik at sikre, at tilslutningen af reaktor 1 i atomkraftværket i Temelín ikke sker, før end der er foretaget en behørig vurdering af indvirkningen på miljøet i overensstemmelse med normer godkendt i EU;

2.  henstiller til regeringen i Den Tjekkiske Republik at sikre, at den tjekkiske befolkning og det internationale samfund får detaljerede oplysninger fra Temelín-værket og fra den nationale overvågningsmyndighed (SUJB), som gør det muligt for en række eksperter at undersøge sikkerhedsnormerne i Temelín;

3.  henstiller til regeringen i Den Tjekkiske Republik at udnytte alle muligheder for en dialog og øge udvekslingen af relevant information med Den Europæiske Unions institutioner;

4.  opfordrer Den Tjekkiske Republiks parlament til hurtigt at ratificere Esbo-konventionen, der med vurderingen af atomkraftværkers indvirkning på miljøet sikrer nabolandenes statsborgeres rettigheder, samt til at overveje frivilligt at opfylde konventionens krav fremover;

5.  anmoder den tjekkiske regering og de tjekkiske myndigheder i almindelig om at bestræbe sig på i størst mulig udstrækning at overholde de internationale sikkerhedskriterier og fortsætte med at samarbejde med IAEA;

6.  anmoder om, at Det Blandede Parlamentariske Udvalg EP-Den Tjekkiske Republik også fremover beskæftiger sig med spørgsmål som energi og nuklear sikkerhed;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de behørige myndigheder i Den Tjekkiske Republik.

(1) EFT C 35 af 9.2.1999, s. 1. (2) EFT C 279 af 1.10.1999, s. 427.

Europa-Parlamentets beslutning om skovbrandene i Europa

P5_TA(2000)0387 RC-B5-0703/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til de skovbrande, der har været i sommeren 2000 i Europa og navnlig i Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Portugal og på Balkan,

-  der henviser til afgørelse 1999/847/EF om indførelse af et fællesskabshandlingsprogram for civilbeskyttelse,

-  der henviser til forordning (EØF) nr. 2158/92 om beskyttelse af skovene mod brande og det forslag om ændring, der forhandles om i øjeblikket (KOM(1999) 379 ), og dets holdning af 6. juli 2000(1) ,

-  der henviser til de to beslutninger af 20. januar 2000(2) og 14. april 2000(3) om følgerne for landbrug og skovbrug samt miljø af stormene i vinteren 1999;

A.  der henviser til det store antal brande, som har hærget store områder i Sydeuropa, dræbt adskillige mennesker og brændt over 100.000 hektar skov og opdyrket land, en stor del af kvægbrug og andre bedrifter, og forårsaget masseødelæggelser, herunder store ødelæggelser på huse og infrastrukturer,

B.  der henviser til de katastrofale følger for de områders økonomi, hvor skovbrandene har hærget,

C.  der henviser til Middelhavsskovenes vigtige rolle for den regionale økonomi, den fysiske planlægning, livsmiljøet og bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, samt til at det af branden ødelagte område langt overstiger det område, der hvert år beplantes med skov, hvilket har alvorlige økonomiske, sociale og økologiske virkninger,

D.  der henviser til, at der ikke findes en fællesskabsskovpolitik og til ændringerne af forordning 2158/92/EØF , som ikke gør det muligt at gå videre end blot at overvåge situationen i skovene,

E.  der henviser til, at medlemsstaterne, navnlig de fattige, ikke er i stand til at klare naturkatastrofer af denne størrelsesorden, og har behov for solidaritet og bistand,

1.  giver udtryk for sympati og solidaritet med de afdødes familier og indbyggerne i de ramte områder og udtrykker anerkendelse for brandmændenes og de frivilliges indsats og offervilje, som uophørligt har kæmpet mod brandene, ofte med livet som indsats;

2.  fordømmer kraftigt kriminelle handlinger og personer, som udnytter brande til at udnytte forsikring og skadeserstatningssystemer og således ødelægger land og bringer borgeres og slukningsmandskabs liv i fare;

3.  opfordrer Kommissionen og de nationale/regionale myndigheder til at vedtage lovgivning herom for at sikre, at landbrugsstøtteordninger ikke får negative virkninger, der ansporer til ødelæggelse af landarealer;

4.  anmoder Kommissionen og de af skovbrandene berørte medlemsstater om at vedtage udviklingsprogrammer for 2000-2006, der finansieres af strukturfondene, for at løse problemer vedrørende skovbrande gennem forebyggelse, genopbygning og genbeplantning af skov navnlig i Middelhavsområdet og i de sydeuropæiske områder;

5.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at anvende fællesskabsinitiativet INTERREG for 2000-2006 til at gennemføre aktioner indenfor fysisk planlægning og bæredygtig forvaltning af anvendelse af jorden i de områder, der er berørt af skovbrandene;

6.  anmoder om, at genbeplantning af de ødelagte arealer gennemføres i overensstemmelse med lokale forhold, økosystemernes mangfoldighed og minder kraftigt om, at der skal gøres en særlig indsats vedrørende genbeplantning af landområder; understreger, at indførelse af en økologisk forvaltning af ressourcerne kræver tilpasning i området mellem muligheder, navnlig indenfor landbrug og skovbrug, og tilpassede aktiviteter, der kan skabe ny dynami, i disse områder gennem alternativ og varig udvikling, understreger, at disse aktiviteter i skovområder er en agtpågivenhedsfaktor og en afskrækkelsesfaktor mod påsatte eller ikke-påsatte brande;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage alle nødvendige initiativer og træffe foranstaltninger til at indføre skovregistre i lande, hvor disse ikke eksisterer, og således bidrage til beskyttelse, udvikling, økologisk genopbygning og produktiv udnyttelse af skove i disse lande, og opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe jordspekulation med det formål at beskytte og genbeplante de katastroferamte områder;

8.  går ind for etablering af kataloger over jordkrævende økonomiske aktiviteter og for teknikker - til bedre udnyttelse heraf, som forebygger risiko for brande, samt for oprettelsen af geografiske databaser, der muliggør en bedre indsats for forvaltningen af landområder og for udnyttelsen af naturressourcer;

9.  anmoder Kommissionen om at foreslå lovgivningsinitiativ med henblik på at øge udvekslingen af oplysninger om teknik og efterforskning og på europæisk plan øge samordningen mellem specialiserede politistyrker indenfor landbrugsmiljø og skovbrug;

10.  opfordrer lokale, regionale, nationale og hvor det er nødvendigt, europæiske institutioner til at indlede en fælles oplysningskampagne og miljøudviklingsprogrammer for at øge befolkningens bevidsthed om de risici, der er knyttet til skovbrande;

11.  opfordrer de lokale myndigheder til at forbedre skovforvaltningen og vedtage de nødvendige landplanlægnings- og budgetforanstaltninger, der gør det muligt for brandmænd at opdage og handle hurtigt, når branden begynder;

12.  opfordrer Kommissionen til at oprette et europæisk brandforebyggelsescenter med henblik på systematisk undersøgelse og indførelse af nye tekniske metoder til forebyggelse og bekæmpelse af skovbrande i Middelhavsområdet og andre sydeuropæiske lande;

13.  glæder sig over de initiativer, Kommissionen og Det Fælles Forskningscenter har truffet fornylig for at udvikle risikoindikatorer i medlemsstaterne i Middelhavsområdet, og således gøre det muligt for brandmænd at vurdere eventuelle behov for katastrofehjælp, og opfordrer til yderligere initiativ på dette område;

14.  opfordrer Kommissionen til at øge de ressourcer, der er investeret i civil beskyttelse på EU-plan;

15.  opfordrer Kommissionen til at fremme indførelsen af specialordninger i Den Europæiske Union, som kan samordne og aktivt deltage i forebyggelse og indsats i forbindelse med naturkatastrofer og katastrofer inden for industrien;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og de lokale myndigheder i de berørte områder.

(1) Vedtagne tekster, punkt 25. (2) Vedtagne tekster, punkt 3. (3) Vedtagne tekster, punkt 2.