Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 94/55/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej (7455/1/2000 - C5-0330/2000 - 1999/0083(COD) )

P5_TA(2000)0390 A5-0234/2000

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Rådets fælles holdning (7455/1/00 - C5-0330/2000 )(1) ,

-  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag(3) til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1999) 158 ),

-  der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2000) 185 ),

-  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 78,

-  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5-0234/2000 ),

1.  godkender den fælles holdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten for sit ansvarsområde og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 245 af 25.8.2000, s. 7. (2) Vedtagne tekster af 18.1.2000, punkt 6. (3) EFT C 171 af 18.6.1999, s. 17.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 96/49/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods (7456/1/2000 - C5-0329/2000 - 1999/0087(COD) )

P5_TA(2000)0391 A5-0229/2000

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Rådets fælles holdning (7456/1/2000 - C5-0329/2000 )(1) ,

-  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1999) 157 )(3) ,

-  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 78,

-  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5-0229/2000 ),

1.  godkender den fælles holdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten for sit ansvarsområde og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 245 af 25.8.2000, s. 14. (2) EFT C 154 af 5.6.2000, s. 365. (3) EFT C 181 af 26.6.1999, s. 25.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. .../2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, for så vidt angår basisåret for tildeling af kvoter af hydrochlorfluorcarboner (KOM(2000) 426 - C5-0363/2000 - 2000/0170(COD) )

P5_TA(2000)0392 A5-0226/2000

Forslaget ændres som følger:

Kommissionens tekst   Ændringer (Ændring 1) ARTIKEL 1 Artikel 4, stk. 3, afsnit 1, litra h) (forordning (EF) nr. .../2000) I artikel 4, stk. 3, første afsnit, litra h), i forordning (EF) nr. .../2000 ændres "1996" til "1999". I artikel 4, stk. 3, første afsnit, litra h), i forordning (EF) nr. .../2000 ændres "vedkommendes procentvise markedsandel i 1996" til "den procentvise andel, som vedkommende tildeltes i 1999".

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. .../2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, for så vidt angår basisåret for tildeling af kvoter af hydrochlorfluorcarboner (KOM(2000) 426 - C5-0363/2000 - 2000/0170(COD) )

P5_TA(2000)0392 A5-0226/2000

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000) 426 ,

-  der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1 (C5-0363/2000 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0226/2000 ),

1.  godkender det således ændrede forslag;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets beslutning om resultaterne af samrådet om Rådets fælles indstilling med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (7439/2000 - C5-0388/2000 - 1999/0139(CNS) )

P5_TA(2000)0393 A5-0224/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Rådets fælles indstilling med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (7439/2000 - C5-0388/2000 ),

-  der henviser til sin holdning af 17. november 1999(1) om forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (KOM(1999) 333 - C5-0092/1999 - 1999/0139(CNS) )(2) ,

-  der henviser til fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 4. marts 1975, navnlig punkt 2 og 7(3) ,

-  der henviser til samrådet om ovennævnte forslag fra Kommissionen,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 72, stk. 4,

-  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A5-0224/2000 ),

1.  godkender resultaterne af samrådet, som fremgår nærmere af bilaget;

2.  bekræfter sin holdning af 17. november 1999;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BILAG

P5_TA(2000)0393 A5-0224/2000

RESULTATERNE AF SAMRÅDSUDVALGETS MØDE DEN 20. JULI 2000

Erklæring nr. 5 til optagelse i Rådets mødeprotokol i forbindelse med vedtagelsen af den nye afgørelse (7439/2000 - C5-0388/2000 - 1999/0139(CNS) )

ERKLÆRING NR. 5 LYDER SÅLEDES:

Kommissionen bekræfter, at den under hensyn til den fremtidige udvidelse og behovet for forenkling agter at fremlægge sin rapport i henhold til artikel 9 om alle relevante faktorer, navnlig de faktorer, der er nævnt i artikel 9, samt om den fastfrosne sats, som er omhandlet i artikel 2, stk. 4, de ekstra gevinster hidrørende fra de traditionelle egne indtægter til Det Forenede Kongerige og indekseringen af de ekstra gevinster hidrørende fra udvidelsen, som er omhandlet i artikel 4, inden udgangen af 2004.

(1) EFT C 189 af 7.7.2000, s. 72. (2) EFT C 274 E af 28.9.1999, s. 39. (3) EFT C 89 af 22.4.1975.

Europa-Parlamentets beslutning om resultaterne af samrådet om Rådets fælles indstilling med henblik på vedtagelse af Rådets forordning (EF) om budgetdisciplin (9091/2000 - C5-0339/2000 - 1999/0151(CNS) )

P5_TA(2000)0394 A5-0223/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Rådets fælles indstilling med henblik på vedtagelse af Rådets forordning (EF) om budgetdisciplin (9091/2000 - C5-0339/2000 ),

-  der henviser til sin holdning af 17. november 1999(1) om forslag til Rådets forordning om budgetdisciplin (KOM(1999) 364 - C5-0141/1999 - 1999/0151(CNS) )(2) ,

-  der henviser til fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 4. marts 1975, navnlig punkt 2 og 7 deri(3) ,

-  der henviser til samrådet om ovennævnte forslag,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 72, stk. 4,

-  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A5-0223/2000 ),

1.  godkender resultatet af samrådet, som fremgår nærmere af bilaget;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BILAG

P5_TA(2000)0394 A5-0223/2000

RESULTATERNE AF MØDET I SAMRÅDSUDVALGET den 20. juli 2000

Ændringer til Rådets tekst

(9091/2000 - C5-0339/2000 - 1999/0151(CNS) )

Ny betragtning 6a (til artikel 5)

6a) Lofterne for underudgiftsområderne ”den fælles landbrugspolitik” og ”ledsageforanstaltninger” er fastsat i de finansielle overslag, der er en integrerende del af den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren. De kan kun revideres ved en beslutning truffet af begge budgetmyndighedens parter i fællesskab på grundlag af et forslag fra Kommissionen og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser herom i den interinstitutionelle aftale.

Artikel 6 ændres som følger (for at bringe den på linje med artikel 7)

1. Ved udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag for hvert regnskabsår undersøger Kommissionen budgetsituationen på mellemlang sigt. Samtidig med det foreløbige budgetforslag for regnskabsår N forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet sine overslag for hvert produkt for regnskabsårene N-1, N og N+1. Den forelægger samtidig en analyse af de afvigelser, der er konstateret mellem de oprindelige overslag og de faktiske udgifter i løbet af regnskabsårene N-2 og N-3, samt de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre overslagenes kvalitet.

P5_TA(2000)0394 A5-0223/2000

(1) EFT C189 af 7.7.2000, s. 80. (2) EFT C 21 E af 25.1.2000, s. 37. (3) EFT C 89 af 22.4.1975.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til fremme af fuld integrering af miljøaspektet i udviklingslandenes udviklingsproces (C5-0283/2000 - 1999/0020(COD) )

P5_TA(2000)0395 A5-0215/2000

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (C5-0283/2000 ),

-  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1999) 36 )(2) ,

-  der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2000) 55 ),

-  der henviser til sin holdning ved andenbehandling til Rådets fælles holdning(3) ,

-  der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2000) 310 - C5-0273/2000 ),

-  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 83,

-  der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A5-0215/2000 ),

1.  godkender det fælles udkast;

2.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.  pålægger sin generalsekretær for sit ansvarsområde at undertegne retsakten og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende;

4.  pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 279 af 1.10.1999, s. 173. (2) EFT C 47 af 20.2.1999, s. 10. (3) Vedtagne tekster af 15.3.2000, punkt 6.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til fremme af bevarelse og bæredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove i udviklingslandene (C5-0284/2000 - 1999/0015(COD) )

P5_TA(2000)0396 A5-0216/2000

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (C5-0284/2000 ),

-  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1999) 41 )(2) ,

-  der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2000) 54 )(3) ,

-  der henviser til sin holdning ved andenbehandling til Rådets fælles holdning(4) ,

-  der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2000) 308 - C5-0261/2000 ),

-  der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 83,

-  der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A5-0216/2000 ),

1.  godkender det fælles udkast;

2.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.  pålægger sin generalsekretær for sit ansvarsområde at undertegne retsakten og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende;

4.  pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 279 af 1.10.1999, s. 184. (2) EFT C 87 af 29.3.1999, s. 97. (3) EFT C 248 E af 29.8.2000, s. 97. (4) Vedtagne tekster af 14.3.2000, punkt 1.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anden ændring af direktiv 89/655/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16 i direktiv 89/391/EØF ) (KOM(1998) 678 - C4-0707/1998 - 1998/0327(COD) )

P5_TA(2000)0397 A5-0222/2000

Forslaget ændret som følger:

Kommissionens forslag(1)   Ændringer (Ændring 2) Betragtning 5 arbejde i højden indebærer en særlig høj risiko for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, navnlig består der risiko for fald fra højder og for alvorlige arbejdsulykker; arbejde i højden indebærer en særlig høj risiko for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, navnlig består der risiko for fald fra højder og for alvorlige arbejdsulykker, som fører til en høj ulykkeshyppighed og navnlig dødsulykker; (Ændring 3) Betragtning 6 det er op til den arbejdsgiver, som står i begreb med at skulle udføre midlertidigt arbejde i højden, at vælge sådant arbejdsudstyr, som i tilstrækkeligt omfang beskytter arbejdstagerne mod risikoen for fald fra højder; det påhviler den arbejdsgiver, som står i begreb med at skulle udføre midlertidigt arbejde i højden, at vælge sådant arbejdsudstyr, som i tilstrækkeligt omfang beskytter arbejdstagerne mod risikoen for fald fra højder; (Ændring 4) Betragtning 6a når selvstændige og arbejdsgivere selv udøver en erhvervsmæssig aktivitet og personligt anvender arbejdsudstyr beregnet på udførelse af midlertidigt arbejde i højden, kan de bringe de ansattes sikkerhed og sundhed i fare. Der må derfor findes en løsning, som omfatter alle personer beskæftiget med forberedelsen, gennemførelsen og afslutningen af midlertidigt arbejde i højden; (Ændring 5) Betragtning 7 stiger og stilladser er den mest benyttede form for arbejdsudstyr til udførelse af midlertidigt arbejde i højden, og de arbejdstagere, som udfører denne type arbejde, er, for så vidt angår deres sikkerhed og sundhed, i høj grad afhængige af, at udstyret anvendes korrekt; d er er derfor behov for en nærmere præcisering af, hvordan arbejdstagerne under anvendelse af arbejdsudstyret sikrer sig bedst muligt mod ulykker; stiger og stilladser er den mest benyttede form for arbejdsudstyr til udførelse af midlertidigt arbejde i højden, og de arbejdstagere, som udfører denne type arbejde, er, for så vidt angår deres sikkerhed og sundhed, i høj grad afhængige af, at udstyret anvendes korrekt. D er kræves derfor en nærmere præcisering af, hvordan arbejdstagerne, herunder stilladsarbejdere, under anvendelse af arbejdsudstyret sikrer sig bedst muligt mod ulykker; det er derfor særdeles vigtigt, at arbejdstagerne får en tilstrækkelig og specifik oplæring; (Ændring 1) Betragtning 7a (ny) bestemmelserne i dette direktiv finder ligeledes anvendelse på arbejde under niveau; (Ændring 6) Betragtning 8 dette direktiv er det middel, der egner sig bedst til at realisere de ønskede mål, og går ikke videre, end hvad der i den henseende er nødvendigt; dette direktiv er det middel, der egner sig bedst til at realisere de ønskede mål, og går ikke videre, end hvad der i den henseende er nødvendigt. Det kan dog efter høring af arbejdstagernes repræsentanter kan suppleres med foranstaltninger til uddannelse og forskning for at sikre effektiv forebyggelse og elimination af risici gennem anvendelse og udvælgelse af udstyr, der er tilpasset hver enkelt arbejdsplads; (Ændring 7) Artikel 2, stk. 3    3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt, eller som de udsteder, på det område, der er omfattet af dette direktiv.    3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt, og som skal være tilpasset indholdet af dette direktiv, samt dem, de fremover udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. (Ændring 8) BILAG Bilag II, punkt 4.-1 (direktiv 89/655/EØF ) 4.-1Definitioner    4. -1.1 I dette direktiv forstås ved "kollektive faldsikringsanordninger”: Sikringsanordninger (f.eks. gelændere, afskærmninger, net, overdækninger), som skal være indrettet på en sådan måde og have den fornødne styrke til, at de kan hindre eller standse fald fra højder og så vidt muligt modvirke, at arbejdstagerne kommer til skade. (Ændring 9) BILAG Bilag II, punkt 4.1.1, afsnit 1 (direktiv 89/655/EØF )    4.1.1 Hvis midlertidigt arbejde i højden ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6 i direktiv 89/391/EØF og artikel 3 i dette direktiv kan udføres i fuld sikkerhed og under ergonomisk forsvarlige forhold fra en passende arbejdsstation, skal man vælge det arbejdsudstyr, som er mest hensigtsmæssigt, og som sikrer et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau under hele arbejdets udførelse. Arbejdsudstyret skal være dimensioneret under hensyn til arbejdets karakter, således at det kan modstå forudsigelige påvirkninger, og således at arbejdstagerne kan færdes i sikkerhed.    4.1.1 Hvis midlertidigt arbejde i højden ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6 i direktiv 89/391/EØF og artikel 3 i dette direktiv kan udføres i fuld sikkerhed og under ergonomisk forsvarlige forhold fra en passende arbejdsstation, skal man vælge det arbejdsudstyr, som er mest hensigtsmæssigt, og som sikrer og opretholder det højeste beskyttelsesniveau under hele arbejdets udførelse. Arbejdsudstyret skal være dimensioneret under hensyn til arbejdets karakter, således at det kan modstå forudsigelige påvirkninger, og således at arbejdstagerne kan færdes i sikkerhed. (Ændring 10) BILAG Bilag II, punkt 4.1.2 (direktiv 89/655/EØF )    4.1.2 Brug af stige som arbejdsstation for udførelse af arbejde i højden skal begrænses til situationer, hvor brugen er så kortvarig og risikoen så ringe, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at bruge andet, mere sikkert arbejdsudstyr.    4.1.2 Brug af stige som arbejdsstation skal udelukkende være tilladt i situationer, hvor det er berettiget, fordi risikoen er ringe og brugen kortvarig, og hvor der først er foretaget en vurdering af disse to faktorer, samt under forudsætning af, at det ikke vil være muligt at bruge andet, mere sikkert arbejdsudstyr. (Ændring 11) BILAG Bilag II, punkt 4.1.3, led 4 (direktiv 89/655/EØF )    - Der kræves mindst to arbejdstagere til arbejdets udførelse. Udgår (Ændring 12) BILAG Bilag II, punkt 4.1.4 (direktiv 89/655/EØF )    4.1.4 Ud fra hvilken type arbejdsudstyr der er valgt på baggrund af ovenstående, skal der tages stilling til, hvilke forholdsregler der vil egne sig bedst til at reducere de med arbejdet forbundne risici. Om nødvendigt skal der installeres kollektive faldsikrings-anordninger. Disse anordninger skal være indrettet på en sådan måde og have den fornødne styrke til, at de kan hindre eller standse fald fra højder og så vidt muligt modvirke, at arbejdstagerne kommer til skade. Sikringsanordningerne må kun være gennembrudt på steder med adgang til og fra stiger eller trapper.    4.1.4 Ud fra hvilken type arbejdsudstyr der er valgt på baggrund af ovenstående, skal der tages stilling til, hvilke forholdsregler der vil egne sig bedst til at reducere de med arbejdet forbundne risici til et minimum . Om nødvendigt skal der installeres kollektive faldsikringsanordninger, som skal godkendes af den ansvarlige for sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet . Disse anordninger skal være indrettet på en sådan måde og have den fornødne styrke til, at de kan hindre eller standse fald fra højder og så vidt muligt modvirke, at arbejdstagerne kommer til skade. Sikringsanordningerne må kun være gennembrudt på steder med adgang til og fra stiger eller trapper. Steder med adgang til og fra stiger eller trapper, bør være forsynet med en brugbar beskyttelsesmekanisme, når trappen eller stigen på grund af en midlertidig afbrydelse af arbejdet ikke er i brug. (Ændring 13) BILAG Bilag II, punkt 4.2.1 (direktiv 89/655/EØF )    4.2.1 Stiger opstilles på en sådan måde, at deres stabilitet er sikret under brugen. Løse stiger skal støtte på et stabilt, bæredygtigt, fast og vandret underlag. Hængestiger, bortset fra stiger ophængt i reb, skal fastgøres forsvarligt, så de ikke kan forskubbe sig, og så svingninger undgås.    4.2.1 Stiger opstilles på en sådan måde, at deres stabilitet er sikret under brugen. Løse stiger må kun opstilles på underlag af tilstrækkelig styrke, og der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at de er stabile, fastgjort og anbragt på et vandret underlag. Hængestiger, bortset fra stiger ophængt i reb, skal fastgøres forsvarligt, så de ikke kan forskubbe sig, og så svingninger undgås. (Ændring 14) BILAG Bilag II, punkt 4.2.2 (direktiv 89/655/EØF )    4.2.2 Løse stiger sikres mod udskridning før ibrugtagning, enten ved at vangerne fastgøres foroven eller forneden eller ved hjælp af en skridsikker anordning eller ved hjælp af en anden lige så effektiv metode. Sektionerne i stiger bestående af flere sektioner må ikke kunne bevæge sig i forhold til hinanden under brugen. Mobile stiger sikres inden ibrugtagning.    4.2.2 Løse stiger sikres mod udskridning før ibrugtagning, enten ved at vangerne fastgøres foroven eller forneden eller ved hjælp af en skridsikker anordning eller ved hjælp af en anden lige så effektiv metode. Først og fremmest skal der gøres alt, hvad der er muligt for at fastgøre stigen stabilt. Adgangsstiger skal være af en sådan længde, at vangerne rager tilstrækkeligt langt ud over adgangsplatformen. Sektionerne i stiger bestående af flere sektioner skal være sikret under brugen. (Ændring 15) BILAG Bilag II, punkt 4.2.3 (direktiv 89/655/EØF )    4.2.3 Stiger anvendes, således at brugeren til enhver tid har sikker støtte for benene og et sikkert greb med hænderne.    4.2.3 Stiger anvendes, således at brugeren til enhver tid har sikker støtte for benene og et sikkert greb med hænderne. Hvis der under brugen af en stige skal bæres en byrde i hånden, må det ikke forhindre et sikkert greb. (Ændring 16) BILAG Bilag II, punkt 4.3.2 (direktiv 89/655/EØF )    4.3.2 Der udarbejdes en vejledning i opstilling, nedtagning og anvendelse under hensyn til kompleksiteten af det valgte stillads. Vejledningen kan være en standardvejledning suppleret med oplysninger om særlige detaljer vedrørende det konkrete stillads.    4.3.2 Der udarbejdes af en sagkyndig, kvalificeret og uddannet person en vejledning i opstilling, nedtagning og anvendelse under hensyn til kompleksiteten af det valgte stillads. Vejledningen kan være en standardvejledning suppleret med oplysninger om særlige detaljer vedrørende det konkrete stillads. (Ændring 17) BILAG Bilag II, punkt 4.3.3 (direktiv 89/655/EØF )    4.3.3 Stilladsets understøttende elementer skal være sikret mod udskridning, enten ved fastgørelse til underlaget eller ved hjælp af en skridsikker anordning eller en anden lige så effektiv metode. Rullestilladser skal være forsynet med en anordning, som forhindrer enhver utilsigtet bevægelse i brugsklar tilstand. Ved udførelse af arbejde i højden skal d isse anordninger være i brug.    4.3.3 Stilladsets understøttende elementer skal være sikret mod udskridning, enten ved fastgørelse til underlaget eller ved hjælp af en skridsikker anordning eller en anden lige så effektiv og afprøvet metode, og den belastede flade skal have tilstrækkelig kapacitet. Stilladser skal være sikret mod bevægelse . Rullestilladser skal være forsynet med en anordning, som forhindrer enhver utilsigtet bevægelse i brugsklar tilstand. D isse anordninger skal være i brug, inden stilladset anvendes, og de skal være tilstrækkeligt afmærket . (Ændring 18) BILAG Bilag II, punkt 4.3.4 (direktiv 89/655/EØF )    4.3.4 Stilladsgulvet skal være dimensioneret under hensyn til arbejdets art, og således at arbejdstagerne kan færdes på det uden risiko. Gulvet skal være fuldkomment sikkert, og dets tykkelse skal derfor være afpasset efter afstanden mellem to støttepunkter og den belastning, det udsættes for. Stilladsgulvet monteres således, at dets elementer ikke kan forskubbe sig ved normal brug . Der må ikke være uforsvarlige mellemrum mellem de elementer, der udgør gulvet, og de vertikalt placerede kollektive sikkerhedsforanstaltninger.    4.3.4 Stilladsgulvet skal være dimensioneret under hensyn til arbejdets art og de belastede flader, således at arbejdstagerne kan færdes på det uden risiko. Gulvet skal være fuldkomment sikkert, og dets tykkelse skal derfor være afpasset efter afstanden mellem to støttepunkter og den belastning, det udsættes for. Plankerne i s tilladsgulvet må ikke kunne forskubbe sig og skal være forsvarligt fastgjort til hinanden, således at dets elementer ikke utilsigtet kan forskubbe sig. Der må ikke være uforsvarlige mellemrum mellem de elementer, der udgør gulvet, og de vertikalt placerede kollektive faldsikringsanordninger . (Ændring 19) BILAG Bilag II, punkt 4.3.6 (direktiv 89/655/EØF )    4.3.6 Stilladser må kun opstilles, nedtages og ændres i større omfang under ledelse af en sagkyndig person. Arbejdet skal desuden udføres af arbejdstagere, der er oplært til at udføre denne type arbejde. Denne oplæring omfatter læsning af opstillings- og nedtagningsvejledninger, sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af de pågældende stilladser, forebyggelse af risici for nedstyrtning af personer eller genstande, ændringer i vejrforholdene, belastningskoefficienter og alle andre risici, som ovennævnte operationer kan indebære. Den sagkyndige og de pågældende arbejdstagere er under arbejdet i besiddelse af den opstillings- og nedtagningsvejledning, der er omtalt i punkt 4.3.2 i dette bilag.    4.3.6 Stilladser må kun opstilles, ændres (hvis ændringen medfører risiko for, at personer, der opholder sig på stilladset, kan falde ned) eller nedtages under ledelse af en sagkyndig person. Arbejdet skal desuden udføres af arbejdstagere, der er oplært til at udføre denne type arbejde. For at sikre en tilstrækkelig oplæring skal den omfatte forståelse af opstillings- og nedtagningsvejledninger, sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af stilladser, forebyggelse af risici for nedstyrtning af personer eller genstande, ændringer i vejrforholdene, belastningskoefficienter og alle andre risici, som ovennævnte operationer kan indebære. Oplæringen kan ske på et særligt kursus eller på anden måde, hvormed arbejdstageren opnår et tilsvarende anerkendt fagligt niveau. Den sagkyndige og de pågældende arbejdstagere er under arbejdet i besiddelse af den opstillings- og nedtagningsvejledning, der er omtalt i punkt 4.3.2 i dette bilag, samt vejledninger i opstilling, brug og nedtagning. (Ændring 20) BILAG Bilag II, punkt 4.3.7, afsnit 1a (nyt) (direktiv 89/655/EØF ) Arbejdet kan ikke udføres, før disse foranstaltninger er truffet. Efter endelig eller midlertidig afslutning af den særlige arbejdsopgave bringes de kollektive faldsikringsanordninger på plads igen. (Ændring 21) BILAG Bilag II, punkt 4.3.7a (nyt) (direktiv 89/655/EØF )    4.3.7 a En arbejdsgiver, som ønsker at opstille eller ændre et stillads, skal sørge for, at der er sat sikkerhedsskilte op, når stilladset anvendes. Skiltene skal give oplysninger om stilladsets anvendelsesformål, den maksimale belastning, dato for opstilling og ændringer, navnet på arbejdsgiveren og den sagkyndige, der har inspiceret stilladset i overensstemmelse med bilag IV, afsnit B, del II, punkt 6.3, i Rådets direktiv 92/57/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser1 . 1 EFT L 245 af 26.8.1992, s. 6.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om anden ændring af direktiv 89/655/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16 i direktiv 89/391/EØF ) (KOM(1998) 678 - C4-0707/1998 - 1998/0327(COD) )

P5_TA(2000)0397 A5-0222/2000

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(1998) 678 )(2) ,

-  der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 137 (C4-0707/1998 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A5-0222/2000 ),

1.  godkender det således ændrede forslag;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 247 E af 31.8.1999, s. 23. (2) EFT C 247 E af 31.8.1999, s. 23.

Den Portugisiske Republiks initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om oprettelse af et sekretariat for de fælles tilsyns/kontrolorganer vedrørende databeskyttelse, der er oprettet i henhold til konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen), konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet og konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (Schengen-konventionen) (7381/2000 - C5-0230/2000 - 2000/0804(CNS) )

P5_TA(2000)0398 A5-0225/2000

Initiativet ændret som følger:

Den Portugisiske Republiks tekst (1)   Parlamentetsændringer (Ændring 1) Betragtning -1 (ny) (-1)Beskyttelse af fysiske personer med hensyn til behandling af personlige data er af afgørende betydning for Den Europæiske Unions institutioner, og problemet bør på mellemlang sigt løses med vedtagelsen af bestemmelser om fælles beskyttelsesnormer, og, i så fald, med oprettelsen af en fælles myndighed, der har til opgave at sikre en sådan beskyttelse. (Ændring 2) Betragtning 3    (3) Af praktiske grunde og uden at foregribe en eventuel kommende afgørelse om at omdanne de eksisterende fælles tilsyns/kontrolorganer til ét enkelt organ, der har status som juridisk person og sit eget budget, bør databeskyttelsessekretariatets administration være tæt knyttet til Generalsekretariatet for Rådet, samtidig med at sekretariatet sikres uafhængighed i udførelsen af sine opgaver.    (3) Af praktiske grunde og i betragtning af, at EU-traktatens afsnit VI bør gøres til et fællesskabsanliggende, og at de fælles tilsyns/kontrolorganer med tiden bør omdannes til ét enkelt organ, der har status som juridisk person og sit eget budget, bør databeskyttelsessekretariatets administration foreløbig være tæt knyttet til Generalsekretariatet for Rådet, samtidig med at sekretariatet sikres uafhængighed i udførelsen af sine opgaver. (Ændring 3) Betragtning 4    (4) For at sikre uafhængigheden bør afgørelser om udnævnelse og afskedigelse af chefen for databeskyttelsessekretariatet træffes af Rådets vicegeneralsekretær på forslag af de fælles tilsyns/kontrolorganer, og de øvrige embedsmænd, der tilknyttes databeskyttelsessekretariatet, bør udelukkende modtage instruktioner fra chefen for sekretariatet .    (4) For at sikre uafhængigheden bør afgørelser om udnævnelse og afskedigelse af databeskyttelsessekretæren træffes af Rådets vicegeneralsekretær på forslag af de fælles tilsyns/kontrolorganer, og de øvrige embedsmænd, der tilknyttes databeskyttelsessekretariatet, bør udelukkende modtage instruktioner fra databeskyttelsessekretæren . (Ændring 4) Betragtning 4a (ny) (4a) Med hensyn til beskyttelse af personlige data og til supplering af Den Portugisiske Republiks initiativ er det nødvendigt at vedtage et juridisk bindende instrument, der inden for 3. søjle sikrer et beskyttelsesniveau, der svarer til det, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger1 gælder inden for 1. søjle. 1 EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. (Ændring 6) Artikel 2, stk. 1    1. Databeskyttelsessekretariatet ledes af en databeskyttelsessekretær, hvis uafhængighed i udførelsen af opgaverne er sikret, således at han udelukkende modtager instruktioner fra tilsyns/-kontrolorganerne og disses formænd. Rådets vicegeneralsekretær udnævner på forslag af de fælles tilsyns/kontrolorganer databeskyttelsessekretæren for en periode af to år. Databeskyttelsessekretæren kan genudnævnes .    1. Databeskyttelsessekretariatet ledes af en databeskyttelsessekretær, hvis uafhængighed i udførelsen af opgaverne er sikret, således at han udelukkende modtager instruktioner fra tilsyns/-kontrolorganerne og disses formænd. Rådets vicegeneralsekretær udnævner på forslag af de fælles tilsyns/kontrolorganer databeskyttelsessekretæren for en periode af fire år. Databeskyttelsessekretærens mandat kan fornys . (Ændring 7) Artikel 2, stk. 2    2. Til databeskyttelsessekretær vælges en person, der er borger i Den Europæiske Union, og som i fuldt omfang er i besiddelse af borgerlige og politiske rettigheder og kan bevise, at han er uafhængig. Han skal afholde sig fra enhver handling, der er uforenelig med karakteren af hans hverv, og må ikke, så længe hans embedsperiode varer, udøve nogen anden lønnet eller ulønnet erhvervsmæssig virksomhed. Han skal efter embedsperiodens ophør udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.    2. Til databeskyttelsessekretær vælges en person, der er borger i Den Europæiske Union, og som i fuldt omfang er i besiddelse af borgerlige og politiske rettigheder, har betydelig erfaring og kompetence med hensyn til udøvelsen af sit hverv og kan bevise, at han er uafhængig. Han skal afholde sig fra enhver handling, der er uforenelig med karakteren af hans hverv, og må ikke, så længe hans embedsperiode varer, udøve nogen anden lønnet eller ulønnet erhvervsmæssig virksomhed eller nogen anden politisk eller administrativ funktion . Han skal efter embedsperiodens ophør udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til udnævnelser, overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele. (Ændring 8) Artikel 2, stk. 3    3. Databeskyttelsessekretæren kan afskediges af Rådets vicegeneralsekretær på forslag af de fælles tilsyns/kontrolorganer, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller i tilfælde af alvorlig tilsidesættelse af hans forpligtelser.    3. Databeskyttelsessekretæren afskediges af Rådets vicegeneralsekretær på forslag af de fælles tilsyns/kontrolorganer, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, i tilfælde af alvorlig tilsidesættelse af hans forpligtelser, eller hvis han har begået en alvorlig fejl . (Ændring 9) Artikel 2, stk. 4    4. Bortset fra afskedigelse i henhold til stk. 3 ophører hvervet for databeskyttelsessekretæren, når dennes frivillige fratræden træder i kraft . Ved frivillig fratræden fortsætter databeskyttelsessekretæren med at udøve sit hverv, indtil hans stilling genbesættes.    4. Bortset fra almindelig afløsning ved mandatets ophør eller ved dødsfald og afskedigelse i henhold til stk. 3 ophører hvervet for databeskyttelsessekretæren ved dennes frivillige fratræden. Ved frivillig fratræden fortsætter databeskyttelsessekretæren efter anmodning fra de fælles tilsyns- og kontrolorganer med at udøve sit hverv, indtil hans stilling genbesættes. (Ændring 11) Artikel 2, stk. 6    6. Databeskyttelsessekretæren er, medmindre andet er anført i denne afgørelse, undergivet de regler, der gælder for personer med status som midlertidigt ansatte som omhandlet i artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, herunder artikel 12-15 og 18 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter. Lønklasse og løntrin for ansættelsen fastsættes efter de kriterier, der finder anvendelse på tjenestemænd og øvrige ansatte i Generalsekretariatet for Rådet . Er udnævnte allerede tjenestemand i Fællesskaberne, udstationeres han under embedsperioden i tjenestens interesse i medfør af artikel 37, litra a), første led, i vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber. Vedtægtens artikel 37, sidste stykke, første punktum, finder anvendelse, jf. dog stk. 1 i nærværende artikel.    6. Databeskyttelsessekretæren er undergivet de regler, der gælder for personer med status som midlertidigt ansatte som omhandlet i artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, herunder artikel 12-15 og 18 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter. Databeskyttelsessekretæren henhører under stillingskategori A. Lønklasse og løntrin for ansættelsen fastsættes efter de kriterier, der finder anvendelse på tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber . Er udnævnte allerede tjenestemand i Fællesskaberne, udstationeres han under embedsperioden i tjenestens interesse i medfør af artikel 37, litra a), første led, i vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber med fuld ret til genindtræden i sin stilling i den oprindelige institution . Vedtægtens artikel 37, sidste stykke, første punktum, finder anvendelse, jf. dog stk. 1 i nærværende artikel. (Ændring 12) Artikel 3, stk. 1    1. Databeskyttelsessekretariatet tildeles det fornødne personale til at udføre sine opgaver. Databeskyttelsessekretariatets personale besætter stillinger, der opføres på den stillingsfortegnelse, der føjes til den sektion i Den Europæiske Unions almindelige budget, der vedrører Rådet.    1. Databeskyttelsessekretariatet tildeles det fornødne personale til at udføre sine opgaver. Udgifterne til personale, samt de øvrige udgifter, der er nødvendige for oprettelsen af databeskyttelsessekretariatet, opføres under sektion VIII, del B, i Den Europæiske Unions almindelige budget. Med henblik herpå fremmer Rådet vedtagelsen af de nødvendige lovgivningsmæssige og finansielle foranstaltninger. (Ændring 13) Artikel 3, stk. 3    3. Databeskyttelsessekretariatets personale er med forbehold af stk. 2 undergivet reglerne for tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber. Personalet er for så vidt angår udøvelsen af de beføjelser, som vedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, samt beføjelserne i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, undergivet de samme regler som tjenestemænd og øvrige ansatte i Generalsekretariatet for Rådet .    3. Databeskyttelsessekretariatets personale er med forbehold af stk. 2 undergivet reglerne for tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber. Personalet er for så vidt angår udøvelsen af de beføjelser, som vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber tillægger ansættelsesmyndigheden, samt beføjelserne i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, undergivet de samme regler som tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber . (Ændring 14) Artikel 3, stk. 3a (nyt) 3a.Databeskyttelsessekretariatets personale kan ikke videregive oplysninger og dokumenter, som de har fået kendskab til under udøvelsen af deres arbejde, og har, endog efter ansættelsesperiodens ophør, tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som de har haft adgang til under udøvelsen af deres arbejde. (Ændring 15) Artikel 5, stk. 1    1. Databeskyttelsessekretariatets administrative generalomkostninger (navnlig udstyr, vederlag, tillæg og andre personaleomkostninger) afholdes over den sektion i Den Europæiske Unions almindelige budget, der vedrører Rådet, inden for rammerne af finansieringsoversigten .    1. Databeskyttelsessekretariatets administrative generalomkostninger (navnlig udstyr, vederlag, tillæg og andre personaleomkostninger) afholdes over sektion VIII, del B, i Den Europæiske Unions almindelige budget, der vedrører databeskyttelsessekretariatet .

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Den Portugisiske Republiks initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om oprettelse af et sekretariat for de fælles tilsyns/kontrolorganer vedrørende databeskyttelse, der er oprettet i henhold til konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen), konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet og konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (Schengen-konventionen) (7381/2000 - C5-0230/2000 - 2000/0804(CNS) )

P5_TA(2000)0398 A5-0225/2000

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Den Portugisiske Republiks initiativ (7381/2000),(2)

-  der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c),

-  hørt af Rådet, jf. EU-traktatens artikel 39, stk. 1 (C5-0230/2000 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67 og 106,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5-0225/2000 ),

1.  godkender Den Portugisiske Republiks således ændrede initiativ;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Den Portugisiske Republiks initiativ i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt Den Portugisiske Republiks regering.

(1) EFT C 141 af 19.5.2000, s. 20. (2) EFT C 141 af 19.5.2000, s. 20.

Udkast til Rådets forordning (EF) om oprettelse af "Eurodac” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen (8417/2000 - C5-0256/2000 - 1999/0116(CNS) ) (fornyet høring)

P5_TA(2000)0399 A5-0219/2000

Udkastet ændret som følger:

Rådets udkast   Parlamentetsændringer (Ændring 4) Betragtning 13    (13) da medlemsstaterne alene har ansvaret for at fastlægge og klassificere resultaterne af sammenligninger, som den centrale enhed har videregivet, samt for at blokere oplysninger om personer, som er blevet anerkendt og har fået indrejsetilladelse som flygtninge, og da dette ansvar gælder det særlig følsomme område vedrørende behandling af personoplysninger og kunne berøre udøvelsen af individuelle frihedsrettigheder, er der særlige årsager til, at Rådet forbeholder sig udøvelsen af visse gennemførelsesbeføjelser, der navnlig vedrører vedtagelse af foranstaltninger, der sikrer sådanne oplysningers sikkerhed og pålidelighed; Udgår (Ændring 6) Artikel 3, stk. 4    4. Den centrale enhed kan efter proceduren i artikel 23 , stk. 2 , pålægges at udføre visse statistiske opgaver på grundlag af de oplysninger, som den centrale enhed behandler.    4. Den centrale enhed kan efter proceduren i artikel 22 pålægges at udføre visse statistiske opgaver på grundlag af de oplysninger, som den centrale enhed behandler. (Ændring 8) Artikel 4, stk. 7    7. Gennemførelsesbestemmelserne om fastsættelse af de procedurer, der er nødvendige for anvendelsen af stk. 1-6, vedtages efter proceduren i artikel 22, stk. 1 .    7. Gennemførelsesbestemmelserne om fastsættelse af de procedurer, der er nødvendige for anvendelsen af stk. 1-6, vedtages efter proceduren i artikel 22. (Ændring 14) Artikel 12, stk. 5    5. Gennemførelsesbestemmelserne for den i stk. 1 omhandlede procedure for blokering af oplysninger og for udarbejdelsen af de i stk. 2 omhandlede statistikker, vedtages efter proceduren i artikel 22, stk. 1 .    5. Gennemførelsesbestemmelserne for den i stk. 1 omhandlede procedure for blokering af oplysninger og for udarbejdelsen af de i stk. 2 omhandlede statistikker, vedtages efter proceduren i artikel 22. (Ændring 15) Artikel 22    1. Rådet vedtager med det flertal, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten, de gennemførelsesbestemmelser, der er nødvendige for Gennemførelsesbeføjelserne tillægges Kommissionen, som bistås af et forskriftsudvalg, jf. proceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF. Den i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede frist er på tre måneder.    - at fastlægge den i artikel 4, stk. 7, omhandlede procedure; - at fastlægge den i artikel 12, stk. 1, omhandlede procedure for blokering af oplysninger;    - at udarbejde de i artikel 12, stk. 2, omhandlede statistikker. I de tilfælde, hvor gennemførelsesbestemmelserne har indflydelse på de driftsomkostninger, som medlemsstaterne skal afholde, træffer Rådet afgørelse med enstemmighed.    2. De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 23, stk. 2. (Ændring 17) Artikel 23 Artikel 23 Udgår Udvalg    1. Kommissionen bistås af et udvalg (i det følgende benævnt "udvalget”).    2. Hvor der henvises til dette stykke, finder artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse. Den frist, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, er på tre måneder.    3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning (EF) om oprettelse af "Eurodac” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen (8417/2000 - C5-0256/2000 - 1999/0116(CNS) )

P5_TA(2000)0399 A5-0219/2000

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Rådets udkast (8417/2000),

-  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(1999) 260 ),

-  der henviser til sin holdning af 18. november 1999,(1)

-  hørt på ny af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 63, stk. 1 (C5-0256/2000 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5-0219/2000 ),

1.  godkender det således ændrede udkast fra Rådet;

2.  opfordrer Rådet til at ændre sit udkast i overensstemmelse hermed;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre udkastet;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 189 af 7.7.2000, s. 227.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 3448/93 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (KOM(1999) 717 - C5-0095/2000 - 1999/0284(CNS) )

P5_TA(2000)0400 A5-0228/2000

Forslaget ændret som følger(1) :

Kommissionens forslag (2)   Ændringer (Ændring 1) Betragtning -1 (ny) (-1) De kommende landbrugsforhandlinger inden for rammerne af WTO skal fra europæisk hold føres på en sådan måde, at perspektiverne for handel med forarbejdede fødevarer kan opretholdes under overholdelse af den europæiske landbrugsmodel. Ændringen af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter, er kun en midlertidig nødløsning på den europæiske fødevareindustris forsyningsproblemer, indtil der er fundet en løsning på de grundlæggende problemer. Der må derfor overvejes alternative løsninger med henblik på specifikke sektorbestemte problemer; der skal i første rækkes ydes eksportrestitutioner til de sektorer, som ikke i praksis har adgang til aktiv forædling (f.eks. når et erhverv ikke har adgang til indførsel på grund af problemer med genetisk modificerede organismer). De trufne foranstaltninger må under ingen omstændigheder indebære, at de muligheder for at finansiere forarbejdede fødevarer, som godkendtes med Uruguay-runden, indskrænkes; (Ændring 2) Betragtning 2a (ny) (2a)den berørte industrisektor er af stor betydning, idet den beskæftiger 2,5 mio. mennesker i Europa, og er således en væsentlig faktor med hensyn til social stabilitet og fysisk planlægning; (Ændring 3) Betragtning 3    (3) som følge af de aftaler, der er indgået i medfør af traktatens artikel 300, er der fare for, at forarbejdningsindustriens behov for landbrugsråvarer ikke fuldt ud kan dækkes af landbrugsråvarer fra EF på rimelige konkurrencevilkår. I artikel 117, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92, senest ændret ved Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 955/1999, om indførelse af en EF-toldkodeks er det fastsat, at der kan meddeles bevilling til aktiv forædling, hvis de økonomiske forudsætninger, således som de er defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 2454/93, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1662/1999, er opfyldt. Under hensyntagen til ovennævnte aftaler bør der endvidere indføres en bestemmelse om, at de økonomiske forudsætninger betragtes som opfyldt for visse mængder landbrugsprodukter, der henføres under forædlingsproceduren;    (3) som følge af de aftaler, der er indgået i medfør af traktatens artikel 300, er der fare for, at forarbejdningsindustriens behov for landbrugsråvarer ikke fuldt ud kan dækkes af landbrugsråvarer fra EF på rimelige konkurrencevilkår. I artikel 117, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92, senest ændret ved Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 955/1999, om indførelse af en EF-toldkodeks er det fastsat, at der kan meddeles bevilling til aktiv forædling, hvis de økonomiske forudsætninger, således som de er defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 2454/93, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1662/1999, er opfyldt. Under hensyntagen til ovennævnte aftaler bør der endvidere indføres en bestemmelse om, at de økonomiske forudsætninger betragtes som opfyldt for visse mængder landbrugsprodukter, der henføres under forædlingsproceduren. For mælk indføres en undtagelsesbestemmelse om, at flydende mælk fra det indre marked kan sidestilles med importeret mælkepulver og/eller smør under forudsætning af balance i indholdet af de berørte mælkebestanddele og korrigeret for værditilvæksten i de importerede produkter; (Ændring 4) Betragtning 3a (ny) (3a) ved anvendelsen af eksportrestitutionsbudgettet for varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten, og opdelingen af dette skal der tages hensyn til, at finansieringen af eksportrestitutionerne for enkelte af landbrugets råstoffer sker med produktionsafgifter og således ikke belaster Fællesskabets budget. Der må tages hensyn til dette forhold ved, at disse råstoffer prioriteres ved tildelingen af eksportrestitutioner. (Ændring 5) Betragtning 4a (ny) (4a) basislandbrugsprodukter, der som led i proceduren med aktiv forædling er indført til verdensmarkedspriser og udføres som et forarbejdet produkt med eksportrestitution, må ikke føre til forstyrrelser på det indre marked; (Ændring 6) Betragtning 4b (ny) (4b) for at sikre den europæiske landbrugsmodel og de begrænsninger, som skyldes reformen af den fælles landbrugspolitik som helhed, og for at sikre EU´s budgetmæssige interesser skal der tages hensyn til markedssituationen og udviklingen i de bugetmæssige og lovgivningsmæssige faktorer i forbindelse med indførsel af råvarer, der kan indgå i proceduren for aktiv forædling. Forvridninger de enkelte råstoffer imellem kan undgås ved, at der udelukkende gives tilladelse til proceduren med aktiv forædling for enkelte råstoffer og ikke i form en værdikupon, som kan bruges til forskellige råstoffer; (Ændring 7) Betragtning 4c (ny) (4c) de små eksportvirksomheder er som følge af deres specifikke interesser omfattet af en ordning, der fritager dem for at forevise certifikater som led i ordningen for eksportrestitutioner; (Ændring 9) Betragtning 4d (ny) (4d) der skal i de enkelte regnskabsår tages højde for de nødvendige bevillinger så de varer, der ikke er omfattet af bilag I, uindskrænket kan drage fordel af euroens devaluering over for dollaren og mulighederne for at fremføre ikke-udbetalte bevillinger til restitutioner fra de foregående regnskabsår, så det gældende WTO-loft udnyttes fuldt ud; (Ændring 8) ARTIKEL 1, NR. 2 Artikel 8, stk. 5a (nyt) (forordning (EF) nr. 3448/93) 5a. Grænsen for, at mindre producenter kan blive fritaget for at forevise certifikater som led i ordningen for eksportrestitutioner, er fastsat til 50.000 euro årligt. Beløbet kan tilpasses i henhold til behovene i de enkelte sektorer. (Ændring 10) ARTIKEL 1, NR. 3 Artikel 11, stk.1, afsnit 2 (forordning (EF) nr. 3448/93) Endvidere betragtes de i artikel 117, litra c), i forordning (EØF) nr. 2913/92 omhandlede økonomiske forudsætninger som opfyldt i henhold til forordning (EØF) nr. 2454/93 for visse mængder landbrugsprodukter, der anvendes til fremstilling af varer. Disse mængder beregnes ved hjælp af en opgørelse, som Kommissionen udarbejder på grundlag af en sammenligning mellem de disponible finansielle midler og det forventede behov for restitutioner. Opgørelsen og dermed også mængderne revideres med regelmæssige mellemrum under hensyntagen til udviklingen i de økonomiske og lovgivningsmæssige faktorer. Endvidere betragtes de i artikel 117, litra c), i forordning (EØF) nr. 2913/92 omhandlede økonomiske forudsætninger som opfyldt i henhold til forordning (EØF) nr. 2454/93 for visse mængder landbrugsprodukter, der anvendes til fremstilling af varer. Disse mængder beregnes ved hjælp af en opgørelse, som Kommissionen udarbejder på grundlag af en sammenligning mellem de disponible finansielle midler og det forventede behov for restitutioner, som formodes at være baseret på et skøn over de besparelser, der er opnået ved afskaffelsen eller nedsættelsen af eksportrestitutionerne for en række varers vedkommende. Opgørelsen og dermed også mængderne revideres med regelmæssige mellemrum under hensyntagen til de interne og eksterne markeder og udviklingen i de budgetmæssige og lovgivningsmæssige faktorer. (Ændring 11) ARTIKEL 1, NR. 3 Artikel 11, stk. 1, afsnit 3 (forordning (EF) nr. 3448/93) Gennemførelsesbestemmelserne til foregående afsnit, som skal gøre det muligt at fastsætte, hvilke landbrugsprodukter der skal henføres under proceduren for aktiv forædling, og at kontrollere og planlægge mængderne heraf, vedtages efter proceduren i artikel 16. Gennemførelsesbestemmelserne til foregående afsnit, som skal gøre det muligt at fastsætte, hvilke landbrugsprodukter der skal henføres under proceduren for aktiv forædling, og at kontrollere og planlægge mængderne heraf, sikrer de erhvervsdrivende en større tydelighed ved forudgående offentliggørelse for hver enkelt markedsordning af de vejledende mængder, der kan indføres i hver periode for indgivelse af anmodninger om restitutionslicenser. Gennemførelsesbestemmelserne vedtages efter proceduren i artikel 16. (Ændring 12) ARTIKEL 1, NR. 3 Artikel 11, stk. 1a (nyt) (forordning (EF) nr. 3448/93) 1a. Med hensyn til de råstoffer til verdensmarkedspriser, som fødevareindustrien har behov for som led i proceduren med aktiv forædling, skal Kommissionen drage omsorg for, at der gives en fortrinsstilling til EU-råstoffer, som ellers ville blive afsat på verdensmarkedet uden eksportrestitutioner (f.eks. C-sukker). Der skal ved tildelingen af eksportrestitutioner tages hensyn til, at der i henhold til de fælles markedsordninger for bestemte landbrugsråstoffer skal betales produktionsafgifter til finansiering af eksportrestitutionerne. Derfor skal disse råstoffer prioriteres ved udformningen af budgettet for eksportrestitutionerne. (Ændring 16) ARTIKEL 1, NR. 3 Artikel 11, stk. 1b (nyt) (forordning (EF) nr. 3448/93) 1b. Kommissionen er særlig opmærksom på situationen for små og mellemstore virksomheder i forædlingssektoren, hvis produkter gøres til genstand for målrettede nedskæringer i eksportrestitutionernene, og som befinder sig i udsatte lokalsamfund eller regioner i randområderne, og den vil fremme aktive forædlingsordninger, hvis formål er at bevare den økonomiske og samfundsmæssige struktur i de ramte områder. (Ændring 13) ARTIKEL 1, NR. 3 Artikel 11, stk. 2 (forordning (EF) nr. 3448/93)    2. Den mængde, der kan henføres under proceduren for aktiv forædling, og som derfor ikke pålægges den i artikel 2 omhandlede afgift med henblik på eller som følge af udførsel af andre varer, er den mængde, der faktisk er medgået til fremstillingen af disse varer.    2. Den mængde, der kan henføres under proceduren for aktiv forædling, og som derfor ikke pålægges den i artikel 2 omhandlede afgift med henblik på eller som følge af udførsel af andre varer, er den mængde af de enkelte råstoffer , der faktisk er medgået til fremstillingen af disse varer. (Ændring 14) ARTIKEL 1, NR. 3 Artikel 11, stk. 2a (nyt) (forordning (EF) nr. 3448/93) 2a. Som en undtagelse fra bestemmelserne i artikel 115, stk. 2 i forordning (EØF) nr. 2913/92 kan den i denne artikel, stk. 2, omtalte mængde erstattes med import af mælkepulver og/eller smør/smørolie, forudsat at der ved fremstillingen af de udførte varer bruges flydende mælk eller fløde, og at ingen af følgende mælkebestanddele: mælkefedt, mælkeprotein og laktose, beregnet på basis af tørstof, overstiger de tilsvarende bestanddele anvendt i fremstillingen. Mængden skal dog reduceres med en koefficient, der modsvarer forarbejdningsværdi-tilvæksten i de importerede produkter, og som fastsættes af Kommissionen efter proceduren i artikel 16. (Ændring 15) ARTIKEL 1, NR. 5a (nyt) Artikel 21a (ny) (forordning (EF) nr. 3448/93) 5a) Følgende artikel indsættes efter artikel 21: "Artikel 21a Kommissionen forelægger en midtvejsrapport for Europa-Parlamentet, et år efter at den nye ordning er trådt i kraft, med en redegørelse for hver enkelt af de berørte markedsordninger.”

(1) Sagen var efter vedtagelse af ændringsforslagene henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 69, stk. 2. (2) EFT C 89 E af 28.3.2000, s. 81.

Forslag til Rådets forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (KOM(1999) 348 - C5-0169/1999 - 1999/0154(CNS) )

P5_TA(2000)0401 A5-0253/2000

Forslaget ændret som følger:

Kommissionens forslag (1)   Ændringer (Ændring 2 + 12) Betragtning 3a (ny) (3a) denne forordning skal anvendes og fortolkes på en måde, der er forenelig med fællesskabsretten, og som navnlig hverken forhindrer udøvelsen af de grundlæggende principper om varers og tjenesteydelsers frie bevægelighed, der er garanteret i traktaten og direktiver om anvendelsen af disse principper på visse områder, eller gør denne udøvelse mindre attraktiv; (Ændring 35) Betragtning 4a, 4b og 4c (nye) (4a) det vil virke afskrækkende på nye aktører på det voksende marked for elektronisk handel, hvis forbrugeren får mulighed for at anlægge sag ved retterne på sin bopæl, og en retssag må anses for den sidste udvej for forbrugeren, også i betragtning af de hermed forbundne omkostninger og den tid, der medgår; der må imidlertid også tages hensyn til, at leverandøren og/eller kreditkortselskabet (såfremt det er muligt at betale med kreditkort) i forhold til ordregiveren bedre er i stand til at forsikre sig mod risikoen for sagsanlæg; (4b) det må imidlertid erkendes, at retssystemet ikke egner sig til behandling af forbrugersager vedrørende aftaler, der er indgået online, navnlig ikke hvor parterne har bopæl i forskellige medlemsstater, på grund af ovennævnte omkostninger og den tid, der medgår, samt de negative associationer, der ofte er ved at gå til domstolene; der bør derfor åbnes mulighed for, at der i forbrugeraftaler kan indsættes en klausul, hvorved forbrugeren og den handlende aftaler, at enhver tvist skal henvises til en ordning for udenretslig bilæggelse af tvister, som er godkendt i henhold til et system anerkendt af Kommissionen, forudsat at specifikke betingelser, der sikrer, at forbrugeren velinformeret beslutter sig for at acceptere en sådan klausul, er opfyldt; dette må ikke berøre forbrugerens eller den handlendes ret til at anlægge sag ved retterne i forbrugerens bopælsland for at få afgjort et eller flere retsspørgsmål eller for at få fuldbyrdet en afgørelse truffet eller et forlig indgået inden for rammerne af en udenretslig tvistbilæggelsesordning; (4c) udenretslige tvistbilæggelses-ordninger bør godkendes, og nationale myndigheders, handels- og forbrugerorganisationers og eventuelt Kommissionens egen tildeling af kvalitetsmærker bør afhænge af, om Internet-siden tilbyder en udenretslig tvistbilæggelsesordning, der er godkendt i henhold til et af Kommissionen anerkendt system. Kommissionen bør ydermere fremme foranstaltninger til godkendelse af sådanne ordninger og tilskynde til deres indførelse, navnlig for så vidt angår Internet-transaktioner; (Ændring 5) Betragtning 4d (ny) (4d) følgelig må forordningen betragtes som en del af en pakke af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende elektronisk handel; Kommissionen har navnlig besluttet som et yderst presserende anliggende at forelægge forslag til en ordning for udenretslig bilæggelse af tvister og til en procesordning for småsager, som kan anvendes mellem medlemsstaterne og i sidste ende internationalt; (Ændring 7) Betragtning 4e (ny) (4e) Kommissionens forslag til forordning betragtes som en hasteforanstaltning, som skal fjerne den bestående retsusikkerhed, for så vidt angår anvendelsen af Bruxelles-konventionen på elektronisk handel; efterfølgende kræves der relevante tilpasninger også i Rom-konventionen om kontraktlige forpligtelser, således at man får en sammenhængende rammelovgivning; desuden bør frivillige initiativer fra erhvervslivets side med henblik på etablering af ordninger for udenretslig bilæggelse af tvister fremmes; disse udgør i betragtning af de mange småsager et fornuftigt alternativ til retssager; (Ændring 8) Betragtning 4f (ny) (4f) derudover agter Kommissionen at tage kontakt med og samarbejde med berørte parter, især bankverdenen, kreditkortindustrien og forbrugergrupper, med henblik på at fremme udviklingen af andre ordninger for udenretslig bilæggelse af tvister for elektronisk handel og om nødvendigt foreslå en rammelovgivning; (Ændring 10) Betragtning 4g (ny) (4g) da denne forordning var en del af denne pakke af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer, måtte dens ikrafttrædelse udsættes, indtil resten af pakken forelå til vedtagelse; (Ændring 13) Betragtning 4h (ny) (4h) Kommissionen forpligter sig til at udarbejde standardbetingelser for elektronisk handel mellem forbrugere og Internet-virksomheder ("ecoterms Europe”); (Ændring 14) Betragtning 5    (5) inden for rammerne af EF-traktatens artikel 293, fjerde led, indgik medlemsstaterne den 27. september 1968 Bruxelles-konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager [i det følgende benævnt "Bruxelles-konventionen”[; denne konvention, der indgår i gældende fællesskabsret og er blevet udvidet til at omfatte samtlige nye medlemsstater, har været genstand for en revision, og Rådet har givet sin tilslutning til indholdet af den reviderede tekst; det drejer sig nu om at sikre kontinuiteten i de resultater, der blev opnået ved denne revision ;    (5) inden for rammerne af EF-traktatens artikel 293, fjerde led, indgik medlemsstaterne den 27. september 1968 Bruxelles-konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager [i det følgende benævnt "Bruxelles-konventionen”[; da denne konvention, der indgår i gældende fællesskabsret og er blevet udvidet til at omfatte samtlige nye medlemsstater, fortsat kan finde anvendelse i forhold til Danmark og i forholdet mellem denne stat og de øvrige medlemsstater, er denne forordning først blevet vedtaget, efter at Bruxelles-konventionen er blevet ændret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning ; (Ændring 36) Betragtning 13    (13) der bør tages hensyn til den øgede udbredelse af ny kommunikationsteknologi, bl.a. på forbrugerområdet; i særdeleshed bør markedsføring af varer og tjenesteydelser via et elektronisk medium, der er tilgængeligt i en medlemsstat, betragtes som en aktivitet rettet mod denne stat; er denne stat forbrugerens bopælsstat, bør han nyde godt af den beskyttelse, forordningen giver ham, når han fra sin bopæl indgår en forbrugeraftale ad elektronisk vej;    (13) der bør tages hensyn til den øgede udbredelse af ny kommunikationsteknologi, bl.a. på forbrugerområdet; i særdeleshed bør markedsføring af varer og tjenesteydelser via et elektronisk medium, der er tilgængeligt i en medlemsstat, betragtes som en aktivitet rettet mod denne stat, hvis den hjemmeside, der anvendes til online-handel, er en interaktiv hjemmeside i den forstand, at den handlende i væsentligt omfang bevidst retter sin virksomhed mod denne stat ; er denne stat forbrugerens bopælsstat, bør han nyde godt af den beskyttelse, forordningen giver ham, når han fra sin bopæl indgår en forbrugeraftale ad elektronisk vej; med forbehold af Rom-konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser1 , og bestemmelserne i fællesskabsretten om elektronisk handel er den lov, der finder anvendelse på leveringen af de omhandlede varer og tjenesteydelser, dog loven i vareleverandørens eller tjenesteyderens hjemland ; 1 EFT C 27 af 26.1.1998, s. 34. (Ændring 18) Betragtning 17    (17) den gensidige tillid mellem domsmyndighederne inden for Fællesskabet gør det berettiget, at retsafgørelser truffet i en medlemsstat automatisk anerkendes, uden at det er nødvendigt at træffe nogen særlig foranstaltning, medmindre afgørelsen anfægtes;    (17) den gensidige tillid mellem domsmyndighederne inden for Fællesskabet gør det berettiget, at retsafgørelser truffet i en medlemsstat automatisk anerkendes, uden at det er nødvendigt at træffe nogen særlig foranstaltning, medmindre afgørelsen anfægtes; tilsvarende gælder for a) officielt bekræftede dokumenter, der ligesom afgørelser er udtryk for udøvelse af offentlig myndighed og derfor har samme bevisværdi, og b) forlig, der indgås i henhold til en alternativ ordning for bilæggelse af tvister, som er godkendt af Kommissionen; (Ændring 19) Betragtning 18    (18) denne gensidige tillid gør det også berettiget, at proceduren for fuldbyrdelse i en medlemsstat af en retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat må være effektiv og hurtig; med henblik herpå bør en retsafgørelse erklæres eksigibel næsten automatisk, efter en simpel formel efterprøvelse af de forelagte dokumenter, uden at retten på eget initiativ kan gøre en af de grunde til ikke at fuldbyrde den, der er anført i denne forordning, gældende;    (18) denne gensidige tillid gør det også berettiget, at proceduren for fuldbyrdelse i en medlemsstat af en retsafgørelse truffet eller af et officielt bekræftet dokument i en anden medlemsstat må være effektiv og hurtig; med henblik herpå bør en retsafgørelse erklæres eksigibel næsten automatisk, efter en simpel formel efterprøvelse af de forelagte dokumenter, uden at retten på eget initiativ kan gøre en af de grunde til ikke at fuldbyrde den, der er anført i denne forordning, gældende; (Ændring 20) Betragtning 25a (ny) (25a) Kommissionen vil behandle forslag om oprettelse af en central elektronisk database over sager og retsafgørelser på EU-plan; (Ændring 21) Artikel 5, punkt 5a (nyt) 5a) i sin egenskab af stifter af en trust, trustee eller begunstiget ved en trust oprettet enten i henhold til loven eller skriftligt eller ved en mundtlig aftale, der er bekræftet skriftligt, ved retterne i den medlemsstat, på hvis område trusten har hjemsted. (Ændring 22) Artikel 9, punkt 2    2) i en anden medlemsstat, i tilfælde, hvor sagen anlægges af forsikringstageren, den sikrede eller den begunstigede, ved retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl, eller    2) i en anden medlemsstat, i tilfælde, hvor der anlægges sag vedrørende individuelle forsikringsaftaler af forsikringstageren, den sikrede eller den begunstigede, ved retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl, eller (Ændring 37) Artikel 15, afsnit 1a (nyt) Ved udtrykket "at rette sådan virksomhed” forstås, at den handlende i væsentligt omfang bevidst retter sin virksomhed mod denne medlemsstat eller mod flere lande, herunder denne medlemsstat. Ved afgørelsen af om en handlende på denne måde har rettet sin virksomhed, tager retterne hensyn til alle sagens omstændigheder, herunder den handlendes forsøg på at beskytte sin handel mod transaktioner med forbrugere, der har bopæl i bestemte medlemsstater. (Ændring 38) Artikel 16, afsnit 1 Sager, som en forbruger agter at rejse mod sin medkontrahent, kan anlægges enten ved retterne i den medlemsstat, på hvis område medkontrahenten har bopæl, eller ved retten på det sted, hvor forbrugeren har bopæl. Med forbehold af artikel 17a kan sager, som en forbruger agter at rejse mod sin medkontrahent, anlægges enten ved retterne i den medlemsstat, på hvis område medkontrahenten har bopæl, eller ved retten på det sted, hvor forbrugeren har bopæl. (Ændring 39) Artikel 17a (ny) Artikel 17a    1. I tilfælde, hvor en aftale er indgået elektronisk på Internettet af en forbruger med en person, der udøver erhvervsmæssig virksomhed, kan forbrugeren og den handlende uanset bestemmelserne i artikel 16 og 17 aftale, at enhver tvist skal henvises til en ordning for udenretslig bilæggelse af tvister, som er godkendt i henhold til et system anerkendt af Kommissionen ("en godkendt udenretslig tvistbilæggelsesordning”), som er angivet på den handlendes Internet-side, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:    a) forbrugeren er på en tydelig måde blevet oplyst om, at forbrugere i tilfælde af tvister efter fællesskabsretten har ret til at sagsøge og blive sagsøgt ved retterne i den medlemsstat, hvor de har bopæl;    b) forbrugeren er blevet oplyst om fordelene for ham selv og den handlende ved at vælge at henvise enhver tvist til en godkendt udenretslig tvistbilæggelsesordning;    c) forbrugeren er blevet orienteret om, hvorledes han får adgang til de(n) hjemmeside(r), der er oprettet af den godkendte udenretslige tvistbilæggelsesordning, som den handlende tilbyder;    d) forbrugeren accepterer udtrykkeligt, at klausulen indgår i deres aftale;    e) forbrugeren kan ikke gennemføre transaktionen, medmindre han udtrykkeligt har accepteret eller afslået klausulen.    2. Den handlende kan afslå at gennemføre transaktionen, hvis forbrugeren afslår at acceptere klausulen.    3. En klausul, som opfylder betingelserne i denne bestemmelse, skal anses for at have været genstand for individuel forhandling i henhold til Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler1 . 1 EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29. (Ændring 27) Artikel 23, afsnit 4a (nyt) og 5 Den eller de retter i en kontraherende stat, som har fået tillagt kompetence i henhold til et dokument om oprettelse af en trust, har enekompetence i sager mod en stifter af en trust, en trustee eller en ved en trust begunstiget person, såfremt det drejer sig om forholdet mellem disse personer eller om deres rettigheder og pligter inden for trustens rammer. Aftaler om værneting er ugyldige, såfremt de strider mod bestemmelserne i artikel 13 og 17 eller udelukker kompetencen for de retter, som i medfør af artikel 22 er enekompetente. Aftaler om værneting samt tilsvarende bestemmelser i et dokument om oprettelse af en trust er ugyldige, såfremt de strider mod bestemmelserne i artikel 13 og 17 eller udelukker kompetencen for de retter, som i medfør af artikel 22 er enekompetente. (Ændring 28) Artikel 35, afsnit 1 Anmodningen skal fremsættes over for den kompetente ret eller myndighed, der er angivet på listen i bilag II. Anmodningen skal fremsættes over for den kompetente ret, notar eller myndighed, der er angivet på listen i bilag II. (Ændring 29) Artikel 54 Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en medlemsstat, anerkendes automatisk i de øvrige medlemsstater under overholdelse af retsreglerne i modtagerlandet. Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt og eksigible i en medlemsstat, skal efter anmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat i overensstemmelse med den i artikel 34 - 49 fastsatte fremgangsmåde. Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel 39 eller 40, kan kun afslå at erklære et officielt bekræftet dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, såfremt en fuldbyrdelse af det officielt bekræftede dokument vil stride åbenbart mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodningen rettes til. Officielt bekræftede dokumenter, der er eksigible i en medlemsstat, skal efter anmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat i overensstemmelse med den i artikel 34 - 49 fastsatte fremgangsmåde. Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel 39 eller 40, kan kun afslå at erklære et officielt bekræftet dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, såfremt en fuldbyrdelse af det officielt bekræftede dokument vil stride åbenbart mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodningen rettes til. Det fremlagte dokument skal med hensyn til godtgørelse af dets ægthed opfylde de betingelser, der stilles i den medlemsstat, hvor det er udstedt. Det fremlagte dokument skal med hensyn til godtgørelse af dets ægthed opfylde de betingelser, der stilles i den medlemsstat, hvor det er udstedt. Bestemmelserne i kapitel III, afdeling 3, finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i kapitel III, afdeling 3, finder tilsvarende anvendelse. Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor et officielt bekræftet dokument er blevet udstedt, skal på anmodning af en berettiget part udstede en attest, der udfærdiges på formularen i bilag VI. Den kompetente myndighed eller notar i en medlemsstat, hvor et officielt bekræftet dokument er blevet udstedt, skal på anmodning af en berettiget part udstede en attest, der udfærdiges på formularen i bilag VI. (Ændring 41) Artikel 55a (ny) Artikel 55a Forlig, der er indgået i overensstemmelse med en alternativ ordning for bilæggelse af tvister, som er godkendt i henhold til et af Kommissionen anerkendt system, kan fuldbyrdes på samme betingelser som officielt bekræftede dokumenter. (Ændring 30) Artikel 57, afsnit 1a (nyt) Ved afgørelsen af, om en trust har hjemsted i den kontraherende stat, hvor sagen er anlagt, skal retten anvende de internationalprivatretlige regler, som gælder for den. (Ændring 31) Artikel 65 Senest fem år efter denne forordnings ikrafttrædelse forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af forordningen. Rapporten ledsages i givet fald af forslag om tilpasning af forordningen. Senest to år efter denne forordnings ikrafttrædelse forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af forordningen, som især skal beskæftige sig med forordningens indvirkning på små og mellemstore virksomheder og forbrugere . Rapporten ledsages i givet fald af forslag om tilpasning af forordningen. (Ændring 32) Artikel 67, afsnit 1 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning træder i kraft seks måneder efter dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Ændring 33) Bilag II De retter eller kompetente myndigheder, hvortil de i artikel 35 omhandlede anmodninger indgives, er: De retter, notarer eller kompetente myndigheder, hvortil de i artikel 35 omhandlede anmodninger indgives, er: (Ændring 34) Bilag VI, punkt 3    3. Myndighed, der har bekræftet dokumentet    3. Notar eller myndighed, der har bekræftet dokumentet    3.1. Myndighed, der har været involveret i udstedelsen af det officielt bekræftede dokument (hvis relevant)    3.1. Notar eller myndighed, der har været involveret i udstedelsen af det officielt bekræftede dokument (hvis relevant)    3.1.1. Myndighedens navn og betegnelse    3.1.1. Notarens eller myndighedens navn og betegnelse    3.1.2. Myndighedens hjemsted    3.1.2. Notarens eller myndighedens hjemsted    3.2. Myndighed, der har registreret det officielt bekræftede dokument (hvis relevant)    3.2. Notar eller myndighed, der har registreret det officielt bekræftede dokument (hvis relevant)    3.2.1. Myndighedens art    3.2.1. Myndighedens art    3.2.2. Myndighedens hjemsted    3.2.2. Notarens eller myndighedens hjemsted

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (KOM(1999) 348 - C5-0169/1999 - 1999/0154(CNS) )

P5_TA(2000)0401 A5-0253/2000

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(1999) 348 )(2) ,

-  der henviser til EF-traktatens artikel 61, litra c), og artikel 67,

-  hørt af Rådet (C5-0169/1999 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5-0253/2000 ),

1.  godkender det således ændrede forslag;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  kræver, at der indledes samrådsprocedure, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 376 E af 28.12.1999, s. 1. (2) EFT C 376 E af 28.12.1999, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om sort arbejde (KOM(1998) 219 - C4-0566/1998 - 1998/2082(COS) )

P5_TA(2000)0402 A5-0220/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til meddelelse fra Kommissionen (KOM(1998) 219 - (C4-0566/1998 ),

-  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(1) ,

-  der henviser til fælleserklæringen fra arbejdsmarkedets parter inden for rengøringsindustrien i Europa, Den Europæiske Sammenslutning af Rengøringsselskaber (EFCI), samt Den Europæiske Regionalorganisation inden for Det Internationale Funktionær- og Teknikerforbund (Euro-Fiet), der vedtoges i oktober 1998 som led i den europæiske sociale dialog,

-  der henviser til Rådets resolution af 22. februar 1999 om retningslinjerne for beskæftigelsen i 1999(2) ,

-  der henviser til Rådets resolution af 22. april 1999 om en adfærdskodeks for bedre samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder om bekæmpelse af grænseoverskridende bedrageri i forbindelse med sociale sikringsydelser og -bidrag samt sort arbejde og om grænseoverskridende tilrådighedsstillelse af arbejdstagere(3) ,

-  der henviser til Rådets beslutning 2000/185/EF af 28. februar 2000 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at anvende en nedsat momssats for visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser i overensstemmelse med proceduren i artikel 28, stk. 6, i direktiv 77/388/EØF (4) ,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5-0220/2000 ),

A.  der henviser til, at en af årsagerne til sort arbejde er fattigdom, hvilket klart fremgår af statistikkerne, som viser, at problemet er større i fattigere regioner og lavtlønssektorer,

B.  der henviser til, at andre tungtvejende årsager til sort arbejde er høje skatter og afgifter for privatpersoner, samt en alt for stor administrativ byrde og merudgifter for virksomhederne,

C.  der henviser til, at fænomenet med sort arbejde synes at gribe om sig i mange medlemsstater og vokse hurtigere end den officielle økonomi,

D.  der henviser til, at det pr. definition er vanskeligt at afgøre, hvor udbredt sort arbejde er,

E.  der henviser til, at sort arbejde har betydelig indvirkning på de offentlige finanser på grund af de deraf følgende tab af indtægter i form af skat og sociale bidrag, og at det indebærer omgåelse af sundheds-, sikkerheds- og arbejdstidsreglerne samt aftalerne om mindsteløn og fordrejer samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, kort sagt forårsager omfattende politiske, sociale og økonomiske skader i Den Europæiske Union,

F.  der henviser til, hvor stor en andel sort arbejde skønnes at udgøre af BNP, og at BNP påviseligt er afgørende for beregningen af politisk relevante faktorer som budgetunderskud og statsgæld, regionalt udviklingsefterslæb, økonomisk vækst eller fattigdom,

G.  der henviser til, at kampen imod sort arbejde bidrager ganske væsentligt og direkte til bekæmpelsen af arbejdsløsheden og er udtryk for en fast vilje til og bestræbelser på at skabe stabile og sikre arbejdspladser (kvalitetsbeskæftigelse),

H.  der henviser til, at bekæmpelsen af sort arbejde betyder, at der har været en klar lovovertrædelse og desuden en bevislig mangel på solidaritet både hos dem, der tilbyder sort arbejde, og hos dem, der søger og accepterer det, selv om de ganske vist altid vil have forskelligt ansvar, og at det derfor er en alvorlig sag,

I.  der henviser til, at bevidstheden om omfanget af de skader, der forårsages af sort arbejde, kun øges meget langsomt,

J.  der henviser til, at der på alle politiske planer bør sættes ind mod sort arbejde, uafhængigt af hvor stor indvirkning eller vægt sort arbejde har for økonomien i hver enkelt stat, region eller mindre lokalområde,

K.  der henviser til, at sort arbejde kun kan bekæmpes effektivt med en indsats på to fronter, nemlig forebyggende og repressivt gennem forbedring af rammebetingelserne på den ene side og gennem kontrol og sanktioner på den anden side,

L.  der henviser til det sorte arbejdes nominelle vækst og potentielle forskydning som følge af udvidelsen og til behovet for en indsats for at kortlægge karakter og omfang af sort arbejde i de central- og østeuropæiske lande,

1.  kræver som det første skridt, at hver medlemsstat udarbejder en opgørelse over de mest berørte sektorer og de vigtigste persongrupper og forventer dernæst, at der for hver situation udvælges de mest effektive foranstaltninger, som skal sammenfattes i et aktionsprogram,

2.  kræver med henblik på gennemførelse af dette aktionsprogram en tværfaglig hhv. interministeriel organisationsenhed (som i Frankrig) til koordination af samtlige aktiviteter og aktører som led i dette aktionsprogram;

3.  opfordrer endvidere medlemsstaterne til at oplyse, om de allerede (eventuelt i samråd med de faglige organisationer) har taget initiativer til bekæmpelse af sort arbejde, og i bekræftende fald at meddele, hvilke virkemidler der er anvendt, og hvilke resultater der er opnået;

4.  mener, at bekæmpelsen af sort arbejde på grund af dets omfang og hastige vækst bør være en integreret del af beskæftigelsesstrategien og politikken for social samhørighed;

5.  henviser i den forbindelse til det nyttige i og behovet for initiativer til fastsættelse af normer for betalt husligt arbejde, som hovedsagelig udføres af kvinder;

6.  kræver derfor, at aktionsprogrammerne indarbejdes i de nationale aktionsplaner for beskæftigelsespolitiske retningslinjer med henblik på at skabe gensidig gennemsigtighed og vurdere deres effektivitet;

7.  opfordrer Kommissionen til at udvikle metoder til beskrivelse og registrering af de forskellige former for sort arbejde og dets udbredelse samt til evaluering af dets indvirkning på økonomien og den sociale solidaritet;

8.  opfordrer endvidere Kommissionen til i en årlig beretning at gøre de indsamlede oplysninger tilgængelige for samtlige politiske beslutningstagere og intensivere denne proces gennem en årlig konference;

9.  opfordrer medlemsstaterne til både forebyggende og afhjælpende at bekæmpe sort arbejde ved hjælp af klare retsregler og ændring af skattebyrden samt repressivt ved anvendelse af effektive kontrolforanstaltninger og fyldestgørende sanktioner fortrinsvis med afskrækkende virkning; med arbejdsmarkedernes udvikling på tværs af grænserne forudsætter dette på europæisk plan bl.a. udveksling af data og personale, samarbejde mellem undersøgelses- og retforfølgelsesorganer, koordinering af inspektioner (især i grænseområder) og af domstolenes arbejde (domsfuldbyrdelse) samt harmonisering af mindstenormer for kontrol og sanktioner;

10.  henstiller med henblik på udvidelsen, at denne form for mindstenormer indgår i fællesskabsretten (forvaltningsret) eller corpus juris (strafferet);

11.  henstiller indtrængende under henvisning til sammenhængen mellem sort og størrelsen af skatter og afgifter samt graden af social samhørighed og social beskyttelse, at medlemsstaterne iværksætter yderligere bestræbelser på at sænke skatter og afgifter med henblik på øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet, dog under hensyntagen til den sociale beskyttelse;

12.  er overbevist om de positive virkninger for kampen imod sort arbejde gennem den nedsættelse af momssatserne for arbejdskraftintensive tjenesteydelser, som Rådets ovennævnte beslutning 2000/185/EF giver medlemsstaterne mulighed for, og opfordrer de medlemsstater, der hidtil ikke har gjort brug heraf, til at tage deres beslutning op til fornyet overvejelse; opfordrer endvidere Kommissionen til at evaluere virkningen af denne rådsbeslutning og overveje eventuelt at forlænge den efter denne evaluering;

13.  anser det for nødvendigt, at der i forbindelse med lovgivningen på europæisk plan tages mere hensyn til problemet med sort arbejde, f.eks. i forbindelse med bestræbelserne på at skabe bedre koordination af beskatningen og den sociale sikring, samt hvad angår andre foranstaltninger, der medfører øget administration og større omkostninger, som igen kunne medføre mere sort arbejde;

14.  opfordrer Kommissionen til især at evaluere følgerne af sort arbejde på tværs af grænserne og udnyttelsen af mindreårig arbejdskraft;

15.  kræver i forbindelse med tildelingen af kontrakter for offentlige projekter i medlemsstaterne og gennem EU-institutionerne og i forbindelse med offentlige projekter der finansieres via strukturfondene at "sorte får” udelukkes fra udbudsproceduren og gennemførelsen af projekterne;

16.  opfordrer det offentlige til ved tildeling af kontrakter at sikre sig, at ingen kontrakter placeres hos virksomheder, hvis pristilbud helt klart til dels er baseret på sort arbejde;

17.  opfordrer Kommissionen til at undersøge fænomenet sort arbejde i registrerede virksomheder, dvs. firmaer, hvor de samme medarbejdere dels er registreret, dels arbejder sort, og i givet fald fremsætte forslag om bekæmpelse af dette fænomen;

18.  kræver en form for solidarisk hæftelse for store kontrahentvirksomheder, som ud fra urealistiske prisforstillinger presser deres leverandører ind i en situation, hvor de ikke længere kan arbejde omkostningsdækkende og betragte anvendelse af det grå marked som en gentlemanforseelse;

19.  kræver, at der skabes muligheder i overensstemmelse med fællesskabsretten, hvor der f.eks. ud fra den såkaldte hollandske model for hovedentreprenører og underentreprenører indføres en hæftelse, som er mere solidarisk og forpligtende;

20.  opfordrer Rådet til at udbygge adfærdskodeksen fra april 1999 til et effektivt instrument;

21.  opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at revidere Europa-Parlamentets og Rådets ovennævnte direktiv 96/71/EF i lyset af de funktionsmangler, der er optrådt i forbindelse hermed, og til især at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne i henhold til direktivets artikel 4;

22.  opfordrer medlemsstaterne til samtidig med at skærpe bekæmpelsen af arbejde som fiktiv selvstændig at tilpasse visse beskyttelsesregler til denne form for arbejde, når de afspejler erhvervslivets reelle behov;

23.  opfordrer arbejdsmarkedets parter til i fællesskab at gøre en endnu større indsats i kampen imod sort arbejde og ønsker, at der vedtages passende regler for støtte til legaliseringskontrakter, således at de arbejdsforhold, der er blevet normaliseret ad forhandlingsvej, kommer til at nyde godt af de fordele med hensyn til beskatning og sociale bidrag, som er forbeholdt nye arbejdspladser i henhold til de forskellige nationale lovgivninger;

24.  opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at bevidstgøre borgerne om den endnu ikke tilstrækkeligt kendte og anerkendte problematik samt intensivere den sociale dialog og i den forbindelse gennemføre oplysningskampagner, især sammen med arbejdsmarkedets parter;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsmarkedets parter kollektivt ad rettens vej kan dæmme op for sort arbejde;

26.  er af den opfattelse, at der såvel i den enkeltes interesse som ud fra ønsket om at få et velfungerende arbejdsmarked og kunne finansiere de sociale sikringsordninger bør træffes foranstaltninger til at fremme en integrering af sort arbejde i det formelle arbejdsmarked, såsom tilpasning af arbejdsretten, fleksibel arbejdstid, nedsættelse af skattebyrden og indførelse af en individuel socialsikring, som er uafhængig af ægtefællens erhvervsaktivitet;

27.  kræver, at der indledes en principiel debat om den fremtidige udformning af sociale sikringsordninger for at dæmme op for sort arbejde i lyset af ændringerne som følge af udviklingen inden for kommunikationsteknologien og fleksibiliseringen af arbejdsmarkedet;

28.  kræver, at der findes frem til og udvikles hensigtsmæssige midler og metoder til at undgå, at sort arbejde breder sig til de nye arbejdsformer (Internet, fjernarbejde, deltidsarbejde, etc.);

29.  understreger, at kvinder ganske vist ikke generelt er overrepræsenteret, når det gælder udførelse af sort arbejde, men dog i forhold til mænd står for en langt større andel inden for arbejdsmarkedsområder, hvor der typisk er tale om beskedne kvalifikationer, lav løn og dårlig hhv. manglende socialsikring;

30.  påpeger, at kvinders som oftest svagere stilling på arbejdsmarkedet tit er en følge af familiære forpligtelser, der hviler på dem, hvorved adgangen til det officielle arbejdsmarked vanskeliggøres, og underbetalt og sort arbejde snarere accepteres; påpeger også de heraf betingede graverende følger for kvindernes faglige videreudvikling; går ind for kampagner til orientering af de berørte om risici og ulemper ved udførelse af sort arbejde samt gennemførelse af virksomhedskontrolbesøg;

31.  opfordrer Kommissionen til i højere grad at overvåge overholdelsen af ligestillingsprincippet i medlemsstaterne og i den forbindelse udtømmende anvende de retsgrundlag, Amsterdam-traktaten har skabt; anmoder Kommissionen om at aflægge årlig beretning om de gjorte fremskridt;

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, arbejdsmarkedets parter og Den Internationale Arbejdsorganisation.

(1) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1. (2) EFT C 69 af 12.3.1999, s. 2. (3) EFT C 125 af 6.5.1999, s. 1. (4) EFT L 59 af 4.3.2000, s. 10.

Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om konkurrenceregler vedrørende horisontale samarbejdsaftaler (C5-0304/2000 - 2000/2154(COS) )

P5_TA(2000)0403 A5-0217/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til meddelelse fra Kommissionen i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 2821/71 af 20. december 1971 om anvendelsen af bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, ændret ved forordning (EØF) nr. 2743/72 (C5-0304/2000 )(1) ,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47. stk.1,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål (A5-0217/2000 ),

A.  der henviser til, at det er almindelig praksis i forbindelse med antitrustregler og regler for fusioner og vertikale begrænsninger, at udkast sendes til Europa-Parlamentet, inden de offentliggøres, selv om der ikke foreligger nogen officiel retlig forpligtelse hertil,

B.  der er overbevist om betydningen af at udvide denne praksis til horisontale samarbejdsaftaler,

C.  der er klar over nødvendigheden af at ændre den nuværende lovgivningsmæssige ramme og praksis for at tage hensyn til ændringerne i økonomien, for så vidt angår forsknings-, udviklings- og specialiseringsaftaler samt andre horisontale aftaler,

1.  glæder sig over Kommissionens forslag om at vurdere horisontale samarbejdsaftaler ved hjælp af en økonomisk baseret fremgangsmåde i forbindelse med Kommissionens vidtrækkende reform af konkurrencepolitikken;

2.  udtrykker bekymring over den fremgangsmåde, som Kommissionen har valgt til behandling af horisontale begrænsninger, som adskiller sig fra den, der anvendes ved vertikale begrænsninger; i stedet for én samlet gruppefritagelsesforordning foreligger der to udkast til specifikke forordninger, som ikke omfatter samtlige fritagede begrænsninger, samt nogle retningslinjer, der dækker mange aftaler, som ikke er omfattet af forordningerne, hvilket medfører en forskellig retlig behandling af nogle aftaler i forhold til andre;

3.  mener, at nogle af de aftaler, der er medtaget i retningslinjerne, såsom indkøbs- og markedsføringsaftaler, bør medtages i en gruppefritagelsesforordning;

4.  mener, at fritagelsens maksimale varighed i visse tilfælde, når resultaterne udnyttes i fællesskab, bør øges fra fem år, som foreslået i forordningen, til ti år for at skabe retssikkerhed og sikkerhed for parterne i betydelige F&U-projekter;

5.  opfordrer Kommissionen til udelukkende at betragte de nye udkast som et midlertidig skridt i udarbejdelsen af en samlet gruppefritagelsesforordning ved horisontale konkurrencebegrænsninger;

6.  udtrykker sin bekymring over Kommissionens forslag om udelukkende at anvende markedsandelsgrænser som mål for markedsstyrken og opfordrer Kommissionen til at undersøge supplerende metoder til en mere præcis vurdering af markedsstyrken;

7.  glæder sig over Kommissionens forslag om at gå over til at anvende en økonomisk baseret fremgangsmåde ved vurdering af horisontale aftaler, men opfordrer indtrængende Kommissionen til øget præcisering af bestemmelserne for, hvorvidt horisontale eller vertikale retningslinjer skal anvendes;

8.  opfordrer Kommissionen til at gøre det entydigt klart i retningslinjerne, at gensidige eller blot ensidige underleveranceaftaler (leveringer til kolleger) ikke er omfattet af forbuddet i artikel 81, stk. 1;

9.  erkender behovet for at undgå en renationalisering af EU's konkurrencelovgivning og opfordrer indtrængende til, at Kommissionen sørger for, at nationale konkurrencemyndigheder afholder sig fra at behandle sådanne fritagede aftaler på ny efter egen national lovgivning;

10.  udtrykker sin bekymring for, at der i retningslinje 122 og 141 fastsættes en vilkårlig grænse for markedsstyrken på 15%, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at hæve denne grænse til mindst 20%;

11.  opfordrer Kommissionen til at forlænge varigheden af overgangsperioden for gennemførelsen af disse forordninger til to år;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT C 118 af 27.4.2000, s. 3.

Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om komplementariteten mellem Fællesskabets og medlemsstaternes politik på området for udviklingssamarbejde (KOM(1999) 218 - C5-0179/1999 - 1999/2156(COS) )

P5_TA(2000)0404 A5-0227/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til meddelelse fra Kommissionen (KOM(1999) 218 - C5-0179/1999 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A5-0227/2000 ),

A.  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 1993 om øget samordning af medlemsstaternes og EØF's udviklingsbistand(1) , af 21. februar 1997 om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om komplementaritet mellem Fællesskabets og medlemsstaternes politik vedrørende udviklingssamarbejde(2) og af 17. februar 2000 om sammenhængen mellem Unionens forskellige politikker og udviklingspolitikken(3) ,

B.  der henviser til, at Fællesskabets politik med hensyn til udviklingssamarbejde i medfør af EF-traktatens artikel 177 er et supplement til medlemsstaternes politik,

C.  der henviser til Rådets resolution af 21. maj 1999 vedrørende komplementaritet,

D.  der henviser til, at Fællesskabet og medlemsstaterne i henhold til EF-traktatens artikel 180 skal samordne deres politik med hensyn til udviklingssamarbejde og føre samråd om deres bistandsprogrammer, herunder i internationale organisationer og på internationale konferencer,

E.  der henviser til, at Den Europæiske Union er verdens største offentlige bistandsyder,

F.  der henviser til, at komplementariteten i forbindelse med udviklingspolitikkerne skal indgå som led i en overordnet strategi, som også omfatter kohærensen og koordinationen mellem disse politikker,

G.  der navnlig henviser til, at det ved flere lejligheder har understreget betydningen af at opnå en bedre koordination og komplementaritet for at gøre yderligere fremskridt i opnåelsen af målene for EU's udviklingspolitik, men med beklagelse må konstatere, at medlemsstaterne og Rådet indtil nu ikke har udvist nogen reel politisk vilje hertil,

H.  der henviser til, at de forskellige synsvinkler for medlemsstaternes politikker og EU's politik er en af årsagerne til den manglende koordination mellem Fællesskabets og medlemsstaternes udviklingsbistandspolitikker,

I.  der er overbevist om, at EU er det rette niveau med hensyn til at fjerne de politiske hindringer og gøre fremskridt i opfyldelsen af målsætningen om komplementaritet mellem Fællesskabets og medlemsstaternes politikker,

J.  der henviser til, at resultaterne i de tilfælde, hvor Kommissionen og medlemsstaterne har foretaget en koordinering inden for rammerne af internationale organisationer og konferencer som f.eks. Beijing- og Cairo-konferencerne, har været yderst positive,

K.  der henviser til de nye mekanismer, som Bretton Woods-institutionerne har taget i brug siden 1999, navnlig CDF (Comprehensive Development Framework) og PRSP (Poverty Reduction Strategy Paper),

L.  der glæder sig over Kommissionens forslag og håber, at det vil åbne mulighed for en højere grad af komplementaritet,

M.  der henviser til, at udfordringerne på verdensplan, herunder navnlig de uligheder og andre skævheder, som tiltager i takt med globaliseringen, gør det nødvendigt at styrke EU's politik for udviklingsbistand, og at fremskridt med hensyn til komplementaritet vil gøre en sådan styrkelse mulig,

N.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om reformen af forvaltningen af den eksterne bistand forudser en forenkling af komitologiproceduren,

1.  beklager, at hovedmålene for EU's bistand, dvs. komplementaritet, koordination og kohærens, ikke behandles samlet, men hver for sig;

2.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere indsatsen for større komplementaritet og især for at gennemføre Rådets og Europa-Parlamentets respektive resolutioner og beslutninger på området;

3.  glæder sig over, at det takket være de pilotprojekter, der er gennemført i nogle lande, i den seneste tid har været muligt at gøre fremskridt med hensyn til stedlig informationsudveksling og samordning;

4.  finder imidlertid, at medlemsstaterne bør intensivere informationsudvekslingen og kommunikationen med Kommissionen med henblik på at forbedre koordinationen mellem dem og bane vejen for komplementære udviklingspolitikker;

5.  beklager dog, at Kommissionen ikke har udarbejdet en samlet status, så man havde kunnet kaste lys over vanskelighederne og muligvis i højere grad præcisere, hvilke midler der skulle til for at gøre hurtigere fremskridt;

6.  er i lighed med Rådet og Kommissionen af den opfattelse, at operationel koordination - inden for en kohærent ramme - er det bedste middel til gennemførelse af komplementaritet i medlemsstaternes og Fællesskabets politik og til reel påvirkning af de internationale koordinationsmekanismer, der omfatter alle donorer;

7.  anmoder Rådet og Kommissionen om at ændre komitologisystemet på en sådan måde, at medlemsstaternes deltagelse koncentreres i programmeringsfasen med henblik på at sikre komplementariteten i programmeringen og øge smidigheden i de enkelte projekters gennemførelsesfase;

8.  godkender Kommissionens forslag om en operationel koordination og forvaltning af de menneskelige ressourcer på EU-niveau;

9.  understreger, at en decentralisering af beslutningstagningen inden for såvel EU's som medlemsstaternes forvaltninger for udviklingssamarbejde er en absolut forudsætning for større komplementaritet, og anmoder Kommissionen om inden for den nærmeste fremtid at fremlægge sine planer for en styrkelse af decentraliseringsprocessen;

10.  finder det med henblik på en forbedring af EU-bistandens effektivitet nødvendigt at forøge de menneskelige ressourcer til forvaltning af Fællesskabets midler til udviklingsbistand;

11.  anser det for hensigtsmæssigt, at Kommissionen har udvalgt en række områder, hvor den har særlige fortrin, men beklager, at det overordnede ansvar for analyse og forslag på det udviklingspolitiske område ikke er medtaget; sådanne analyser, foretaget i snævert samarbejde med medlemsstaterne, er en absolut forudsætning for opnåelse af komplementaritet, ligesom de gør det muligt at gøre de europæiske mærkesager og anskuelser gældende i internationale fora;

12.  anser det for meget vigtigt at forbedre kohærensen i bred forstand inden for EU' s udviklingsinitiativer med henblik på at forbedre EU-udviklingspolitikkens effektivitet og troværdighed;

13.  opfordrer Kommissionen til snarest at udarbejde en operationel handlingsplan med henblik på at indkredse og foreslå de prioriterede handlingsfelter og instrumenter, som kan gøre det muligt at fremskynde opnåelsen af komplementaritet;

14.  mener, at Kommissionen ud over den foreliggende meddelelse bør udarbejde en samlet tekst, hvori den behandler spørgsmål vedrørende komplementaritet, kohærens og koordination for generelt at styrke såvel de fælles som de bilaterale udviklingspolitikker inden for Den Europæiske Union og dermed forøge dennes synlighed;

15.  beklager, at det afgørende spørgsmål om koordinationen i internationale fora ikke får tilstrækkelig opmærksomhed i Kommissionens overvejelser og forslag;

16.  opfordrer Rådet og Kommissionen til i forbindelse med sikringen af komplementaritet, kohærens og operationel koordination at tage hensyn til ikke-statslige organisationer, herunder navnlig ikke-statslige udviklingsorganisationer, og til at støtte og fremme deres deltagelse i de organer i Fællesskabet og medlemsstaterne, som beskæftiger sig med koordinationen;

17.  fremhæver, at in situ-koordination for at være effektiv bør udføres under de berørte landes myndighed og inden for rammerne af de strategier, de selv har valgt;

18.  er enig med Kommissionen i, at fremskridt på komplementaritetsområdet kræver både en tilstrækkelig stærk politisk vilje og operationelle midler, og glæder sig over, at denne politiske vilje i den seneste tid er blevet styrket på EU-niveau trods tilbageholdenhed i visse medlemsstater, men kræver, at den styrkede politiske vilje udmøntes i konkrete tiltag;

19.  anmoder Rådet og Kommissionen om at informere Parlamentet om konkrete fremskridt med planlagte og igangværende initiativer til fremme af komplementaritet, navnlig hvad angår arbejdet med fastlæggelse af landestrategier;

20.  beklager, at Kommissionen, som det i øvrigt også er tilfældet på andre områder inden for udviklingspolitikken, ikke råder over tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre de nødvendige undersøgelser og analyser, så den har måttet bygge på det arbejde, der er foretaget af andre organer, hvis politiske og samfundsmæssige holdninger er forskellige fra EU's, og anmoder derfor om en tilstrækkelig forøgelse af Kommissionens ressourcer på dette område;

21.  beklager, at Kommissionen ikke har foretaget en evaluering af koordinationen i internationale organisationer, og opfordrer til, at der gennemføres en undersøgelse af de reelle muligheder for en koordination mellem Kommissionen og medlemsstaterne i internationale organisationer og på internationale konferencer med henblik på at styrke komplementariteten og effektiviteten af deres aktiviteter i disse fora; anmoder Rådets generalsekretær og højtstående repræsentant for FUSP om at udarbejde en undersøgelse af mulighederne for koordination af medlemsstaternes standpunkter i de forskellige internationale fora;

22.  anmoder indtrængende om, at Kommissionens forslag om en harmoniseret ramme om de nationale strategidokumenter for hvert EF-land gennemføres hurtigst muligt;

23.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at koordinere deres tjenester i tredjelande med henblik på at sikre en effektiv stedlig komplementaritet; anmoder Kommissionen om i samme forbindelse at inddrage komplementaritetsmålsætningen i sine planer om decentralisering og reform af delegationerne;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.

(1) EFT C 315 af 22.11.1993, s. 250. (2) EFT C 85 af 17.3.1997, s. 178. (3) Vedtagne tekster, punkt 7.

Europa-Parlamentets beslutning om Den Europæiske Unions holdning på Verdenskonferencen mod racisme og om den aktuelle situation i EU

P5_TA(2000)0405 B5-0766/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til EU-traktatens artikel 6, 7 og 29 og EF-traktatens artikel 13,

-  der henviser til de internationale juridiske instrumenter, der er udarbejdet på dette område af FN, ILO, UNESCO og Europarådet, særlig den internationale konvention af 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination og rammekonventionen af 1995 om beskyttelse af nationale mindretal,

-  der henviser til sine beslutninger og Undersøgelsesudvalgets beretninger om racisme, fremmedhad og antisemitisme, særlig beslutning af 16. marts 2000(1) ,

-  der henviser til vedtagelsen med Europa-Parlamentets støtte af Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse,

-  der henviser til Den Europæiske Unions oprettelse af Det Europæiske Overvågningscenter for racisme og fremmedhad i Wien,

A.  der henviser til, at antallet af registrerede racistiske voldshandlinger mod indvandrere og mindretal er steget i medlemsstaterne,

B.  der henviser til de gode valgresultater, som racistiske og fremmedhadske partier har opnået,

C.  der henviser til, at der er en snæver sammenhæng mellem det voksende antal registrerede voldshandlinger og højreekstremistiske partiers og bevægelsers aktiviteter, og at disse anvender nye teknologier med global information til at nå deres mål,

1.  støtter den europæiske konference, der afholdes af Europarådet den 11.-13. oktober 2000 i Strasbourg med emnet: ”alle forskellige, alle lige”, der skal være det europæiske bidrag til Verdenskonferencen mod racisme i 2001;

2.  bemærker den fornyede bølge af racisme og fremmedhad i verden, og anfører, at disse former for racisme og racediskrimination er en af de alvorligste krænkelser af menneskerettighederne;

3.  anmoder derfor Rådet om, at det i overensstemmelse med principperne og kravene i Amsterdam-traktatens bestemmelser på dette område samt i det fremtidige charter om grundlæggende rettigheder forelægger en fælles holdning fra Den Europæiske Union på Verdenskonferencen mod racisme i 2001;

4.  finder, at denne fælles holdning fra Den Europæiske Unions side bør afspejle Unionens forpligtelse til i overensstemmelse med traktatens egne bestemmelser dels at arbejde for en bedre forståelse af årsager til og virkninger af racisme og fremmedhad, dels i praksis at gennemføre en politik, der kan forebygge og straffe en sådan opførsel;

Dybere forståelse af racisme og fremmedhad

5.  mener, at det er absolut nødvendigt at uddybe forståelsen af problematikken omkring racisme og fremmedhad i Den Europæiske Union, og forventer navnlig af Kommissionen og Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad, at de i samarbejde med de berørte ngo'er og via det europæiske informationsnetværk RAXEN indsamler flest mulige relevante informationer på dette område og udarbejder så objektive og præcise indikatorer som muligt;

6.  opfordrer ligeledes til en større synergi i det arbejde, der udføres på dette område, såvel af De Forenede Nationers Højkommissariat for Menneskerettigheder, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), Europarådet som af Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad;

Øget forebyggelse af racisme og fremmehad

7.  kræver, at Rådet sikrer, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lade, at undervisning i farerne ved racisme, fremmedhad, intolerance og antisemitisme - med udgangspunkt i historiske begivenheder - og værdien af mangfoldighed indgå som obligatorisk fag i skolernes undervisningsplaner og læreruddannelsen;

8.  kræver, at Rådet sørger for, at medlemsstaterne sammen med medieorganisationerne udfolder bestræbelser på at tage initiativ og udvikle kampagner, der har til formål navnlig at informere og bevidstgøre de unge om konsekvenserne af regimer, der fører en racistisk politik, og på generelt at afspejle mangfoldigheden i et multikulturelt samfund for bl.a. at gøre de europæiske borgere bekendt med de fremmedes kultur og det positive bidrag, som de yder til Europas økonomi og kultur;

9.  kræver ligeledes, at Rådet og medlemsstaterne med alle hensigtsmæssige midler bekæmper økonomisk, social og kulturel udelukkelse, som de mest sårbare grupper er ofre for; mener, at dette kræver en aktiv beskæftigelses- og socialpolitik, navnlig for så vidt angår de unge;

10.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til straks at anmode FN om at foreslå midlertidig suspension af medlemskab for de medlemmer, som fortsat tillader grov racediskrimination i interne anliggender;

11.  tager til efterretning, at medlemsstaterne har ophævet sanktionerne over for Østrig, og glæder sig over, at vismændene blev bedt om at udforme en mekanisme i EU, som skal gøre det muligt for EU at kontrollere og evaluere medlemsstaternes vilje til og konkrete indsats for at bevare de fælles europæiske værdinormer;

12.  opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at vedtage en racismebekæmpelseslovgivning eller styrke en allerede eksisterende lovgivning på grundlag af princippet om, at racisme er en kriminel handling, hvad enten der er tale om handlinger, udtalelser eller udbredelse af holdninger (navnlig på Internettet);

13.  opfordrer Rådet til at gøre bekæmpelse af højreekstremisme, racisme, antisemitisme og fremmedhad til et prioriteret mål i europæisk og national politik;

Effektive sanktioner mod racistisk og fremmedfjendsk diskrimination

14.  opfordrer Rådet til med samme beslutsomhed som det portugisiske formandskab at vedtage de to resterende forslag (beskæftigelsesdirektivet og handlingsprogrammet) under den første række forslag stillet af Kommissionen for at sikre bekæmpelsen af forskelsbehandling og til generelt at iværksætte EF-traktatens artikel 13 fuldt ud;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre uddannelsesprogrammer for politiet og retsvæsenet og navnlig for de tjenester, som beskæftiger sig med indvandrere ved grænserne (kendskab til og forståelse for fremmede kulturer, forebyggelse af racistisk adfærd, uddannelse i tolerance);

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at fremme handlingsprogrammer til bekæmpelse af højreekstremisme, racisme, antisemitisme og fremmedhad samt initiativer fra det civile samfund, navnlig fra de ikke-statslige organisationer og kommunerne, gennem politisk, praktisk og finansiel støtte;

17.  opfordrer ligeledes Rådet til i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 29 at styrke politisamarbejdet og det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne for at bekæmpe racisme på grundlag af en rammeafgørelse, som træder i stedet for den fælles aktion, der blev vedtaget i 1996, og som hidtil ikke har medført særlig betydelige fremskridt, samt ved gensidig bistand, der i øvrigt nødvendigvis bør omfatte undertrykkelse af racistiske holdninger på Internettet;

18.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at påvirke de politiske partier til at undertegne og overholde de europæiske partiers charter om et ikke-racistisk samfund, fordømme intolerance og fremmedfjendtlige eller racistiske udtalelser eller adfærd og undlade at vælge kandidater og samarbejde med politiske grupper, som går ind for de racistiske og fremmedfjendtlige holdninger;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til navnlig at fremme ungdomsarbejdet og de europæiske udvekslingsprogrammer for unge samt udbygge de EU-dækkende programmer for ungdomstræf;

20.  kræver også, at Rådet sammen med de berørte medlemsstater finder frem til flere juridiske midler, der gør det muligt at forfølge de politiske partier, hvis racistiske og fremmedfjendske programmer truer princippet om ikke-diskrimination i disse lande;

21.  fordømmer overgrebene mod mindretal og indvandrere og opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger mod den øgede racistiske vold og styrke det europæiske samarbejde og informationsudvekslingen om højreekstremistiske og neonazistiske gruppers aktiviteter;

22.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge de ekstremistiske og neonazistiske gruppers anvendelse af nye informationsteknologier, såsom Internettet, at forfølge den anvendelse, der opfordrer til racistisk vold og sørge for at dette spørgsmål drøftes på Verdenskonferencen mod racisme i 2001 med henblik på et verdensomspændende samarbejde herom inden for FN;

23.  opfordrer ligeledes medlemsstaterne til gennem en forbedret beskyttelse af ofrene for racistiske overfald tydeligt at vise sin solidaritet og til inden for den offentlige forvaltning at give et godt eksempel på, hvordan man omgås mennesker af en anden race og med et andet sprog, en anden etnisk afstamning, en anden religion og en anden overbevisning; opfordrer Kommissionen og Rådet til med udgangspunkt i de gode erfaringer fra Det Europæiske År mod Racisme og Fremmedhad at støtte nye programmer til fordel for enkeltpersoner og foreninger, som er aktive i lokalsamfundet;

24.  opfordrer til en forhøjelse af budgetbevillingerne til bekæmpelse af racisme;

25.  opfordrer Rådet til at henstille til alle medlemsstater og ansøgerlande at opgive de forbehold, der endnu måtte være mod gennemførelsen af De Forenede Nationers konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination;

26.  kræver, at ansøgerlandene under tiltrædelsesforhandlingerne forpligter sig til at beskytte de mindretal, der opholder sig på deres territorium, navnlig sigøjnere;

27.  opfordrer Rådet til at henstille til medlemsstaterne at undertegne og ratificere protokol nr. 12 til den europæiske menneskerettighedskonvention;

Ekstern europæisk strategi for bekæmpelse af racisme og fremmedhad

28.  opfordrer Rådet til - idet Den Europæiske Union resolut vil bekæmpe racisme og fremmedhad som angivet ovenfor, og bl.a. i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 11 og 49, og EF-traktatens artikel 177 - såvel i sin udviklingspolitik, særlig over for AVS-landene, som i sin handels- og udenrigspolitik og sine forhandlinger med ansøgerlandene at vise en urokkelig vilje til at bekæmpe alle former for racisme;

29.  anmoder følgelig Rådet om at udarbejde en fælles holdning på denne baggrund og at forelægge denne på Den Europæiske Unions vegne på Verdenskonferencen mod racisme i 2001 og på forhånd og i god tid at forelægge den til behandling;

30.  opfordrer Rådet til at afholde et fælles møde med repræsentanter fra Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og AVS-landene for at udarbejde en fælles politik til konferencen i 2001;

o
o   o

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og Europarådet.

(1) Vedtagne tekster, punkt 17.

Europa-Parlamentets beslutning om Rådets handlingsplan "Forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet: en EU-strategi for begyndelsen af det nye årtusind”

P5_TA(2000)0406 B5-0506/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Rådets handlingsplan “Forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet: en EU-strategi for begyndelsen af det nye årtusind”(1) ,

-  der henviser til afsnit VI i EU-traktaten, særlig artikel 29,

-  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999, særlig punkt 41-62,

-  der henviser til Kommissionens udkast til en resultattavle hvorved man kan se, hvilke fremskridt der er gjort i gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige til realiseringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, for så vidt som disse vedrører bekæmpelsen af kriminalitet i EU,

A.  der henviser til, at den organiserede kriminalitet inden for EU er steget betydeligt i løbet af det sidste årti, og at der navnlig på områder som Internet-kriminalitet, terrorisme, menneske-. narkotika- og våbenhandel, børnepornografi, hvidvaskning af penge samt korruption og svig er behov for en hurtig indsats, og som henviser til, at Den Europæiske Union bør vedtage en ensartet definition af begrebet organiseret kriminalitet, der omfatter disse områder,

B.  der henviser til, at afsnit VI i EU-traktaten helt rigtigt nævner bekæmpelse af såvel organiseret som ikke-organiseret kriminalitet som en væsentlig forudsætning for den gradvise opbygning af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

C.  der henviser til, at afsnit VI i EU-traktaten (Amsterdam-udgaven) ganske vist kun udtrykkeligt indeholder en høringspligt for udstedelsen af visse retsakter (artikel 39, stk.1), men at der i henhold til artikel K6, stk. 2, i EU-traktaten (Maastricht-udgaven) var pligt til at høre Parlamentet om de ”vigtigste aspekter af virksomheden” i forbindelse med ”samarbejde inden for retlige og indre anliggender”, og at en af grundtankerne bag Amsterdam-traktaten var at styrke Parlamentets stilling,

D.  der henviser til, at bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet er et centralt anliggende for de europæiske borgere, da den organiserede kriminalitet kan anvende sine betydelige økonomiske muligheder til at infiltrere politik, politi og erhvervsliv i en stat og derved undergrave hele samfundet,

E.  der er klar over, at organiseret kriminalitet i visse tredjelande allerede er nået ind i sektorer under de offentlige institutioner, økonomien og finanserne, og at dette tvinger medlemslandene til i højere grad at overvåge og stramme de politiske, handelsmæssige og økonomiske forbindelser, som skal oprettes eller allerede er oprettet med de pågældende stater,

F.  der henviser til, at en undergravning af samfundet fra den organiserede kriminalitets side udgør en konkret fare for de grundlæggende retsstatsprincipper som retsvæsenets uafhængighed eller forvaltningens lovmæssighed, men at Den europæiske Union i henhold til EU-traktatens artikel 6, stk. 1, har forpligtet sig til at bygge på principperne om “frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet”, hvorfor Den Europæiske Union har en retlig og moralsk forpligtelse til at bidrage til bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet,

G.  der henviser til, at den organiserede kriminalitet profiterer af Fællesskabernes hidtidige politik til gennemførelse af de grundlæggende frihedsrettigheder og afskaffelsen af grænsekontrollen inden for EU, og at der bør gøres alt for at sikre et tættere samarbejde mellem de enkelte landes politi- og retsmyndigheder for at bekæmpe udbredelsen af alle former for organiseret kriminalitet og den trussel, den udgør for samfundet og Fællesskabet som helhed,

H.  der henviser til, at kriminelle organisationer, der som regel arbejder på tværs af grænserne, med en tilsvarende høj mobilitet drager nytte af begrænsningen af myndighedernes beføjelser til deres statsområde og desuden profiterer af forskellene i de administrative og strafferetlige systemer, idet de etablerer sig i et land, som imødekommer deres “behov”,

I.  der henviser til, at der eksisterer forskelle i de nationale strafferetssystemer, og at der derfor er behov for et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne for at afgøre, på hvilke områder de nationale strafferetssystemer kan tilnærmes hinanden for at sikre en effektiv strafferetlig forfølgelse af lovovertrædere og kriminelle organisationer, der opererer på tværs af grænserne,

J.  der henviser til, at navnlig risikoen for at blive opdaget afholder folk fra at begå strafbare handlinger, og at en effektiv bekæmpelse derfor samtidig har en stærk forebyggende virkning, men at forebyggelsen uafhængigt heraf ved siden af den strafferetlige forfølgelse skal spille en større rolle i den europæiske strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet,

K.  der henviser til, at skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed kræver en effektiv bekæmpelse af den organiserede kriminalitet, og at denne kun kan lykkes, hvis EU's medlemsstater handler i fællesskab og er rede til at nedprioritere deres nationale interesser, når fælles foranstaltninger forekommer mere hensigtsmæssige,

L.  der henviser til, at det ved bekæmpelsen af organiseret kriminalitet er af afgørende betydning, at samarbejdet med myndighederne i tredjelande øges, og at der sker en gensidig udveksling af oplysninger, således at det lykkes at bekæmpe organiseret kriminalitet, der opererer internationalt på tværs af grænserne,

M.  der henviser til, at det derfor er nødvendigt med en fælles mere langsigtet strategi, som ikke kun angiver mål, men også indeholder gennemførelsesfrister og prioriteringer,

N.  der henviser til, at formuleringen af målsætningerne for en sådan handlingsplan ikke må være baseret på ønsketænkning, men på spørgsmålet om, hvorvidt disse mål er gennemførlige,

O.  der henviser til, at det også er nødvendigt at medtage politisk meget ømtålelige emner, da en udsættelse på ingen måde giver håb om en forbedring,

P.  der henviser til, at den teknologiske udvikling har øget den organiserede kriminalitets arbejdsområde og indflydelsesmuligheder over for samfundet, og at det i denne forbindelse er nødvendigt i stadig større grad at fokusere på informationsteknologiske uregelmæssigheder og ulovlig brug af Internettet,

Q.  der henviser til, at Internettet fungerer som formidler af alvorlige lovovertrædelser såsom pædofili,

Manglende høring af EP om strategiske dokumenter

1.  bekræfter nødvendigheden af, at den organiserede kriminalitet bekæmpes på EU-plan, samtidig med, at den fulde overholdelse af de grundlæggende frihedsrettigheder, den enkeltes rettigheder og de proceduremæssige garantier sikres og navnlig retten til privatlivets fred sikres;

2.  bifalder derfor principielt udarbejdelsen af en ny handlingsplan, der fastlægger en EU-strategi for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet fra begyndelsen af det nye årtusind og dermed sikrer en fælles fremgangsmåde;

3.  gør imidlertid opmærksom på, at det i Maastricht-traktaten var fastlagt, at Europa-Parlamentet skulle høres om ”de vigtigste aspekter af det arbejde”, der foretages på området retlige og indre anliggender;

4.  understreger, at Amsterdam-traktaten bl.a. tilsigtede at modvirke den manglende demokratiske legitimation af EU-retsakter, og at et tilbageskridt med hensyn til Parlamentets rettigheder derfor ville være i modstrid med ånden i Amsterdam-traktaten;

5.  vender sig derfor energisk mod Rådets holdning, som tilsyneladende går ud på, at det anser en orientering af Parlamentet om arbejdet med strategiske dokumenter som en ren høflighedsgestus og dermed mener, at en høring af Parlamentet er unødvendig;

6.  opfordrer Rådet til fremover at høre Parlamentet om alle strategiske dokumenter, hvilket betyder, at det ikke kun afventer Parlamentets udtalelse, men også tager den til efterretning og tager den op til behandling;

Handlingsplanens indhold

7.  konstaterer, at prioriteringsgraden i de enkelte henstillinger i handlingsplanen ikke altid svarer til målenes vigtighed, men ofte er betinget af, hvorvidt de kan realiseres;

8.  understreger, at man i højeste grad bør prioritere foranstaltninger, som sigter på at nå vigtige mål såsom opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra lovovertrædelser og hvidvaskning af penge eller andre udbytter fra illegale forhold, idet de kriminelle organisationers formål er ulovlig berigelse, og deres styrke netop ligger i rådigheden over meget store økonomiske og finansielle ressourcer;

9.  frygter, at arbejdets seriøsitet kan drages i tvivl, hvis det konstateres, at der ifølge handlingsplanen skal anvendes en prioriteringsskala fra 1 til 5, men at ingen af henstillingerne får tildelt prioritering 5, og at kun én henstilling får prioritering 4;

10.  opfordrer derfor Rådet til at tage fastsættelsen af prioriteringer i deres helhed op til fornyet overvejelse;

Konklusionerne fra Rådets formandskab om forebyggelse af kriminalitet

11.  glæder sig over det portugisiske rådsformandskabs afgørelse om gennem afholdelse af en konference om forebyggelse af kriminalitet at fremhæve dette emnes uopsættelighed og betydning;

12.  opfordrer ligeledes Rådet til rent faktisk at gennemføre den gensidige evalueringsordning og meddele resultaterne heraf til Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og unionsborgerne med henblik på større gennemskuelighed i medlemsstaternes aktioner inden for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet;

13.  lykønsker Rådets formandskab med udarbejdelsen af konklusionerne vedrørende kriminalitetsforebyggelse på denne konference, der omfatter en del af de krav, som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har fremsat;

14.  anmoder Rådet om desuden at tage hensyn til følgende punkter:

15.  forventer, at konklusionerne udmunder i et konkret handlingsprogram med en præcis fordeling af ansvar og frister på området forebyggelse af kriminalitet, så meget desto mere som analysen i kapitel 2.3 i handlingsplanen om organiseret kriminalitet, som omhandler en øget forebyggelse, indeholder talrige fornuftige overvejelser om emnet forebyggelse, men at disse endnu ikke er kommet til udtryk i henstillinger herom;

16.  anmoder Rådet om at underrette Parlamentet om yderligere arbejde vedrørende forebyggelse af kriminalitet og at høre det inden vedtagelsen af strategiske dokumenter herom;

o
o   o

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 124 af 3.5.2000, s. 1.