Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2000/0069(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A5-0393/2000

Indgivne tekster :

A5-0393/2000

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P5_TA(2001)0028

Vedtagne tekster
Torsdag den 18. januar 2001 - Strasbourg
Civil luftfart ***I
P5_TA(2001)0028A5-0393/2000
Tekst
 Beslutning

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (KOM(2000) 121 - C5-0170/2000 - 2000/0069(COD) )

Forslaget ændret som følger:

Kommissionens forslag (1)   Ændringer
(Ændring 1
Betragtning 4a (ny)
(4a) Begrænsninger i flyve- og tjenestetid samt krav om hvileperioder er afgørende for sikkerheden i luftfarten. Derfor bør denne forordning indeholde bestemmelser om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hviletidsregler.
(Ændring 2
Betragtning 5
   (5) Bestemmelserne vedrørende udvalgsproceduren bør ændres med henblik på at tilpasse den til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.
   (5) Bestemmelserne vedrørende udvalgsproceduren bør ændres med henblik på at tilpasse den til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Når der under udvalgsproceduren behandles sikkerhedsspørgsmål, skal repræsentanterne for luftfartsselskaberne, flyve- og kabinebesætningerne høres om muligt og underrettes betids.
(Ændring 3)
ARTIKEL 1, NR. 5
Artikel 11, stk. 1 (forordning (EØF) nr. 3922/91):
   1. Kommissionen skal efter proceduren i artikel 12, stk. 2, tilpasse de fælles tekniske krav og administrative procedurer, der er opført i bilagene, til det videnskabelige og tekniske fremskridt.
   1. Kommissionen skal i samarbejde med de relevante EU-organer og efter proceduren i artikel 12, stk. 2, tilpasse de fælles tekniske krav og administrative procedurer, der er opført i bilagene, til det videnskabelige og tekniske fremskridt.
(Ændring 4)
ARTIKEL 2, AFSNIT 1
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne forordning træder i kraft på den 60. dag efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
(Ændring 5)
BILAG
Bilag III, subpart B, OPS 1.085, litra c), nr. 4
   4) hvis vedkommende på nogen måde betvivler at være i stand til at udføre sine pålagte pligter, eller
   4) hvis de gældende lægelige krav ikke er opfyldt, eller hvis vedkommende på nogen måde betvivler at være i stand til at udføre sine pålagte pligter, eller
(Ændring 6)
BILAG
Bilag III, subpart B, OPS 1.125, litra ba) (nyt)
   ba) Hvert kabinebesætningsmedlem skal på hver flyvning medbringe et gyldigt certifikat for erhvervsmæssig kompetence med attestering af uddannelse for den flytype eller variant, der skal anvendes på den pågældende flyvning.
(Ændring 7)
BILAG
Bilag III, subpart O, OPS 1.988,
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle besætningsmedlemmer, som ikke er flyvebesætningsmedlemmer, og som luftfartsforetagendet har tildelt opgaver i passagerkabinen i en flyvemaskine, overholder kravene i denne Subpart samt de gældende sikkerhedsregler. Undtaget herfra er dog yderligere besætningsmedlemmer, som udelukkende er pålagt ikke-sikkerhedsrelaterede opgaver.
   a) I denne Subpart og på alle andre anvendelsesområder forstås ved "kabinebesætningsmedlem” et besætningsmedlem, der ikke er flyvebesætningsmedlem, og som af hensyn til passagernes sikkerhed udfører opgaver tildelt af luftfartsforetagendet eller luftfartøjschefen.
   b) Luftfartsforetagendet skal sikre:
   1) at alle kabine besætningsmedlemmer, som luftfartsforetagendet har tildelt opgaver i passagerkabinen i en flyvemaskine, overholder kravene i denne Subpart samt de gældende sikkerhedsregler,
   2) at alle kabinebesætningsmedlemmer, der indgår i den tjenestegørende kabinebesætning, er iført luftfartselskabets uniform og er klart identificerbare for passagererne.
Kravene i denne Subpart finder ikke anvendelse på personer, der tager sig af børn eller ledsager børn eller har underholdende funktioner, flymekanikere i lufthavne, lægepersonale, kontorpersonale eller sikkerhedspersonale, som luftfartsselskabet har tildelt opgaver i passagerkabinen i et fly.
(Ændring 9)
BILAG
Bilag III, subpart O, OPS 1.1000, litra c),
   c) Når OPS 1.990 kræver, at der medføres mere end ét kabinebesætningsmedlem, må luftfartsforetagendet ikke udpege en person til stillingen som overordnet kabinebesætningsmedlem, medmindre den pågældende person har mindst ét års erfaring som operationel kabinebesætningsmedlem og har fuldført en relevant uddannelse.
   c) Når OPS 1.990 kræver, at der medføres mere end ét kabinebesætningsmedlem, må luftfartsforetagendet ikke udpege en person til stillingen som overordnet kabinebesætningsmedlem, medmindre den pågældende person har mindst ét års erfaring som operationel kabinebesætningsmedlem og har fuldført en relevant uddannelse, der som et minimum omfatter følgende: .
   1) briefing inden flyvningen:
   i) besætningsfunktion
   ii) tildeling af kabinebesætningsstationer og ansvarsområder
   iii) gennemgang af den pågældende flyvning, herunder flytype, udstyr, flyvningens område og art samt passagerkategorier med særlig vægt på handicappede, mindre børn og befordring af patienter på båre og
   2) internt samarbejde i besætningen:
   i) arbejdsdisciplin, ansvarsområder og kommandoveje
   ii) betydningen af samordning og kommunikation
   iii) forholdsregler i tilfælde af piloters uarbejdsdygtighed og
   3) evaluering af luftfartsforetagendets krav og de lovbestemte krav med hensyn til:
   i) sikkerhedsbriefing af passagerer, sikkerhedstavler
   ii) sikring af køkkenenheder
   iii) stuvning af bagage i kabinen
   iv) elektronisk udstyr
   v) procedurer ved brændstofpåfyldning med passagerer om bord
   vi) turbulens
   vii) dokumentation og
   4) menneskelige faktorer og forvaltning af besætningsressourcer og
   5) indberetning af ulykker og hændelser og
   6) flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og hvilekrav.
(Ændring 10)
BILAG
Bilag III, subpart O, OPS 1.1000a (nyt)
OPS 1.1000a
Kabiner med kun et besætningsmedlem
Når varetagelse af funktionerne i en flyvemaskine kun kræver ét kabinebesætningsmedlem, sikrer luftfartsforetagendet, at det pågældende kabinebesætningsmedlem har mindst 6 måneders erfaring som tjenestegørende kabinebesætningsmedlem og har fuldført en relevant uddannelse, der som et minimum omfatter følgende:
   1) ståen til ansvar over for luftfartøjschefen for gennemførelse af kabinesikkerheds- og nødprocedurer som anført i driftshåndbogen
   2) betydning af samordning og kommunikation med flyvebesætningen
   3) behandling af urolige passagerer
   4) evaluering af luftfartsforetagendets krav og lovbestemte krav
   5) dokumentation
   6) indberetning af ulykker og hændelser
   7) flyve- og tjenestetidsbegrænsninger og hvilekrav.
(Ændring 11)
BILAG
Bilag III, subpart O, OPS 1.1005
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem i overensstemmelse med de gældende krav fuldfører en grunduddannelse, som er godkendt af Myndigheden, og er indehaver af et erhvervskvalifikationsbevis (attestation of professional competence), som beskriver den uddannelse, det pågældende kabinebesætningsmedlem har fuldført med vellykket resultat.
Luftfartsforetagendet skal sikre, at hvert kabinebesætningsmedlem inden gennemførelse af omstillingskurser i overensstemmelse med de gældende krav har fuldført en grunduddannelse, som er godkendt af Myndigheden, og er indehaver af et erhvervskvalifikationsbevis (certificate of professional competence), som beskriver den uddannelse, det pågældende kabinebesætningsmedlem har fuldført med vellykket resultat.
(Ændring 12)
BILAG
Bilag III, subpart P, kapitel A, punkt 7.1.
Ordningen, som luftfartsforetagendet har udarbejdet i overensstemmelse med gældende nationale krav.
Ordningen, som luftfartsforetagendet har udarbejdet i overensstemmelse med gældende nationale og europæiske krav.
(Ændring 13)
BILAG
Bilag III, subpart Q (ny)
SUBPART Q
FLYVE-, TJENESTE- OG HVILETIDSREGLER FOR FLY- OG KABINEBESÆTNINGER
Luftfartsforetagendet udarbejder en plan for besætningsmedlemmers flyve-, tjeneste- og hviletider.

(1)EFT C 311 E af 31.10.2000, s. 13.


Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (KOM(2000) 121 - C5-0170/2000 - 2000/0069(COD) )

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000) 121 (1) ),

-  der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2 og artikel 80, stk. 2, (C5-0170/2000 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0393/2000 ),

1.  godkender det således ændrede forslag;

2.  anmoder Kommissionen om, hvis repræsentanterne for luftfartsselskaberne og de ansatte når frem til en aftale om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hviletidsregler for flybesætninger og kabinebesætninger inden den 1. maj 2001, at udarbejde et nyt forslag om ændring af denne forordning på grundlag af denne aftale;

3.  anmoder Kommissionen om, hvis repræsentanterne for luftfartsselskaberne og de ansatte ikke når frem til en aftale om flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hviletidsregler for flybesætninger og kabinebesætninger inden den 1. maj 2001, at udarbejde et forslag med fastsættelse af flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hviletidsregler for flybesætninger og kabinepersonale inden den 1. juli 2001;

4.  anmoder om fornyet høring, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst.

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1)EFT C 311 E af 31.10.2000, s. 13.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik