Initiativet ændret som følger:

Den Franske Republiks initiativ(1)   Ændringer (Ændring 1) Henvisning 1 under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 2), litra b), nr. ii), og artikel 63, nr. 3), litra a), under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 3), (Ændring 2) Betragtning 2a (ny) (2a) Det skal undgås, at en tredjelandsstatsborger med et nationalt visum til længerevarende ophold udstedt af en medlemsstat straffes, mens han venter på sin opholdstilladelse, ved at få begrænset sin frie bevægelighed på grund af medlemsstaternes uberettiget langsommelige forvaltningsprocedurer for udstedelse af opholdstilladelser. (Ændring 3) Betragtning 3    (3) Det er hensigtsmæssigt at fremme den frie bevægelighed for indehavere af et nationalt visum til længerevarende ophold, indtil den pågældende får opholdstilladelse, ved at fastsætte, at dette visum, der for tiden kun giver ret til en enkelt transitrejse gennem de øvrige medlemsstaters transitområde til den visumudstedende stats område, har samme gyldighed som et ensartet visum til kortvarigt ophold , forudsat at ansøgeren opfylder indrejse- og opholdsbetingelser i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990.    (3) Det er derfor hensigtsmæssigt at fremme den frie bevægelighed for indehavere af et nationalt visum til længerevarende ophold, indtil den pågældende får opholdstilladelse, ved at fastsætte, at dette visum, der for tiden kun giver ret til en enkelt transitrejse gennem de øvrige medlemsstaters transitområde til den visumudstedende stats område, har samme gyldighed med hensyn til fri bevægelighed som en opholdstilladelse , forudsat at ansøgeren opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c) og e), i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, og ikke er opført på de pågældende medlemsstaters nationale liste over uønskede personer . (Ændring 4) Betragtning 4    (4) En sådan foranstaltning er et første skridt til en harmonisering af betingelserne for udstedelse af nationale visa til længerevarende ophold .    (4) En sådan foranstaltning tilsigter at gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere at rejse frit inden for medlemsstaternes område i højst tre måneder . (Ændring 5) Artikel 1 Artikel 18 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen affattes således : I artikel 21 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen indføjes følgende nye stk. 2a : "Artikel 18 Visa til ophold af mere end tre måneders varighed er nationale visa, som den enkelte medlemsstat udsteder ifølge sin egen lovgivning. Et sådant visum kan i tre måneder fra den oprindelige gyldighedsdato have samme gyldighed som et ensartet visum til kortvarigt ophold, hvis indehaveren opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e). I modsat fald giver dette visum kun indehaveren ret til at rejse gennem de øvrige medlemsstaters område til den visumudstedende medlemsstats område, medmindre han ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), d) og e) eller han er opført på den nationale liste over uønskede personer i den medlemsstat, hvis område den pågældende ønsker at rejse igennem. " "2a.Stk. 1 finder ligeledes anvendelse på en udlænding, der er indehaver af et visum til længerevarende ophold udstedt af en medlemsstat, og som venter på at få udstedt opholdstilladelse. " (Ændring 6) Artikel 2 Punkt 2.2 i del I i de fælles konsulære instrukser affattes således: Punkt 2.2 i del I i de fælles konsulære instrukser affattes således: "2.2 Visum til længerevarende ophold "2.2Visum til længerevarende ophold Til ophold af en varighed på mere end tre måneder udsteder den pågældende medlemsstat et nationalt visum i overensstemmelse med de nationale bestemmelser. Til ophold af en varighed på mere end tre måneder udsteder den pågældende medlemsstat et nationalt visum i overensstemmelse med de nationale bestemmelser. Det nationale visum gælder ligeledes i tre måneder fra den oprindelige gyldighedsdato som et ensartet visum til kortvarigt ophold, hvis indehaveren opfylder indrejsebetingelserne i konventionens artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e), jf. del IV i disse instrukser. I modsat fald har indehaveren kun ret til at gennemrejse de øvrige medlemsstaters område til den visumudstedende medlemsstats område, medmindre han ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), d) og e) eller han er opført på den nationale liste over uønskede personer i den medlemsstat, hvis område den pågældende ønsker at rejse igennem.” Dette visum gælder som et ensartet transitvisum, der giver indehaveren ret til at rejse til den visumudstedende medlemsstats område, forudsat at gennemrejsen ikke varer over fem dage regnet fra indrejsen, medmindre visumindehaveren ikke opfylder indrejsebetingelserne eller er indberettet som uønsket person, der nægtes indrejse, af de medlemsstater, gennem hvis område den pågældende ønsker at rejse (jf. bilag 4). Fra det tidspunkt, hvor indehaveren af et visum til længerevarende ophold, som venter på sin opholdstilladelse, registreres på den visumudstedende medlemsstats område, har den pågældende med hensyn til fri bevægelighed de samme rettigheder som dem, der er garanteret indehavere af opholdstilladelse. "

(1) EFT C 200 af 13.7.2000, s. 4.

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til initiativ fra Den Franske Republik (9667/2000)(1) ,

-  der henviser til EF-traktatens artikel 62, nr. 2), litra b), underpunkt ii), og artikel 63, nr. 3), litra a),

-  hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 67 (C5-0374/2000 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om det foreslåede retsgrundlag,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget for Andragender (A5-0388/2000 ),

1.  godkender det således ændrede initiativ fra Den Franske Republik;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Den Franske Republiks initiativ i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og Den Franske Republiks regering.

(1) EFT C 200 af 13.7.2000, s. 4.