Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2791/1999 om visse kontrolforanstaltninger for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (KOM(2000) 686 - C5-0584/2000 - 2000/0280(CNS) )

P5_TA(2001)0013 A5-0007/2001

Forslaget ændret som følger:

Kommissionens forslag   Ændringer (Ændring 1) ARTIKEL 1 PUNKT 2 (Artikel 30 (forordning (EF) nr. 2791/1999)    2. I artikel 30 ændres datoen den 31. december 2000 til den 31. december 2003 , og datoen den 30. september 2000 ændres til den 30. september 2003 .    a) I artikel 30 ændres datoen den 31. december 2000 til den 31. december 2002 , og datoen den 30. september 2000 ændres til den 30. juni 2002 .    b) i artikel 30 tilføjes følgende: ”Uanset ovenstående kan Kommissionen inden den 30. juni 2002 forelægge forslag om at forlænge gyldigheden af bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 3, samt artikel 8, 10 og 11 med yderligere et år. I så fald forlænges de i denne artikel nævnte frister også med et år.”

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2791/1999 om visse kontrolforanstaltninger for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (KOM(2000) 686 - C5-0584/2000 - 2000/0280(CNS) )

P5_TA(2001)0013 A5-0007/2001

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2000) 686 ),

-  hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 37 (C5-0584/2000 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A5-0007/2001 ),

1.  godkender det således ændrede forslag;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (2000/2110(INI))

P5_TA(2001)0014 A5-0386/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget(1) ,

-  der henviser til Kommissionens rapporter til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelse af Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (KOM(1997) 473 ), og foranstaltninger truffet i medfør af Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, - sammenfatning af de rapporter, medlemsstaterne har forelagt Kommissionen i medfør af artikel 11 (KOM(1998) 16 ),

-  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 1998 om disse rapporter(2) ,

-  der henviser til de verserende og afsluttede sager ved EF-Domstolen,

-  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(3) ,

-  der henviser til resultaterne af det besøg, en delegation fra dets Udvalg om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik aflagde i Nederlandene den 12. oktober 2000,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel163,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0386/2000 ),

1.  mener, at det direkte prioriterede mål skal være at gennemføre den eksisterende lovgivning snarere end at omforme og revidere direktivet;

2.  påpeger i særdeleshed, at nitratdirektivet på grund af mangelfuld gennemførelse overhovedet ikke har nået sine målsætninger om at nedbringe nitratforureningen og forebygge eutrofieringsproblemet; konstaterer endvidere, at Det Europæiske Miljøagentur har fastslået, at nitratkoncentrationerne i EU's store floder stort set er uændrede i forhold til 1980; det betyder, at udviklingen endnu ikke er vendt, når det gælder nitratbelastningen af vandløbene og eutrofieringen af vore have (navnlig Nordsøen og Østersøen, men også den nordlige del af Adriaterhavet);

3.  opfordrer medlemsstaterne til straks at tage konkrete skridt til gennemførelse af nitratdirektivet, navnlig når det gælder handlingsprogrammerne i områder, der er truet af nitratforurening; en øjeblikkelig og energisk indsats er nødvendig,

4.  bemærker, at gennemførelsen af nitratdirektivet, med Danmark og Sverige som bemærkelsesværdige undtagelser, har været yderst utilfredsstillende, og at Kommissionen har været langsom til at påtale medlemsstaternes manglende overholdelse; henstiller til Kommissionen fortsat ufortøvet at bruge de relevante retshåndhævelsesmidler, den råder over, til at sikre en korrekt gennemførelse af nitratdirektivet, hver gang den opdager, at en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser, herunder passende bøder;

5.  anser det for nødvendigt at opnå en hurtigere behandling af sager om manglende anvendelse af fællesskabslovgivningen på miljø- og forbrugerbeskyttelsesområdet; mener, at fristen for behandlingen af sager for EF-Domstolen bør fastsættes til seks måneder eller mindre, således at sanktionerne får større præventiv virkning; er endvidere af den opfattelse, at EF-Domstolen bør prioritere at nedbringe antallet af ikke-afgjorte sager;

6.  påpeger, at det er vanskeligt at foretage direkte sammenligninger og kvantitative vurderinger ud fra de oplysninger, der foreligger i forskellig form, selv om Kommissionen for nylig har forelagt en standardformular som hjælp til medlemsstaterne, når de skal rapportere om direktivets gennemførelse og effektivitet; konstaterer, at kontrolprocedurer og stikprøvemetoder varierer i medlemsstaterne, og mener derfor, at Kommissionen bør forelægge EU-retningslinjer for stikprøvekontrol af vand, således at der kan foretages direkte sammenligninger af medlemsstaternes indsats for at nå direktivets mål;

7.  anmoder om en bedre og kontinuerlig evaluering af direktivets gennemførelse og effektivitet, og opfordrer Kommissionen til omgående at forelægge forslag om bedre værktøjer til stikprøvekontrol og evaluering af de enkelte emissionskilder og deres indvirkning med henblik på en direkte sammenligning af de resultater, der er opnået i medlemsstaterne under disses bestræbelser på at opfylde direktivets målsætninger, idet der tages hensyn til hver enkelt medlemsstats udgangsniveau;

8.  at medlemsstaterne kan anmode om undtagelser; mener, at undtagelser ikke bør gælde direktivets mål, men kun midlerne (som fastsat i ovennævnte direktivs bilag III, punkt 2), og at der kun bør indrømmes undtagelser med hensyn til de foreskrevne midler, hvis:

9.  påpeger, at Kommissionen vil skulle regne med, at der er medlemsstater, som ud fra en videnskabeligt underbygget begrundelse ønsker at afvige fra maksimummængden 170 kg N/ha; her er det en betingelse, at normen på 50 mg nitrat/l i grundvandet under ingen omstændigheder må overskrides; mener desuden, at en yderligere begrænsning af anvendelsen af kemiske gødningsstoffer sikrer, at grænseværdierne i direktiv 75/440/EØF (4) overholdes;

10.  konstaterer, at der i direktivet ikke er nogen tidsfrist for, hvornår målene skal være opfyldt; denne frist er fastsat i rammedirektivet om Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger;

11.  anmoder Kommissionen om at sikre, ved hjælp af den foreskrevne notificering, at eventuelle undtagelsesbestemmelser i enkelte medlemsstater (f.eks. i forbindelse med tætheden af husdyrbestanden og kontrolmetoderne) ikke medfører et ringere beskyttelsesniveau, men under hensyntagen til særlige regionale vilkår fører til en mere præcis anvendelse af direktivet;

12.  er af den opfattelse, at landbrugere i medlemsstater, der efterlever direktivet, konkurrencemæssigt stilles ugunstigt i forhold til dem, der ikke efterlever de strenge krav, og at dette navnlig gælder for Danmark; mener, at efterlevelse af direktivet i resten af EU ville afhjælpe denne urimelige situation, og at Kommissionen bør tage alle nødvendige skridt for at sikre, at det efterleves fuldt ud på EU-plan;

13.  mener, at omlægningen af den finansielle støtte fra landbrugsproduktion til naturbevarelse, miljøbeskyttelse og vandforvaltning i EU skal ske med større ihærdighed for dermed at give landbrugerne fremtidsperspektiver for miljøvenlige aktiviteter; anmoder Kommissionen om at tage de nødvendige initiativer med henblik herpå;

14.  mener, at Kommissionen skal tage andre landbrugspolitikkers (f.eks. braklægningsbestemmelserne) og afgrødesubsidiers virkning på vandets nitratniveau med i betragtning, når disse politikker og subsidieniveauer fastlægges;

15.  mener, at Kommissionen skal fortage en vurdering af forurening forårsaget af nitrater, der ikke stammer fra landbruget, og iværksætte foranstaltninger for at imødegå eventuelle påpegede problemer; dette gælder navnlig anvendelsen af Rådets direktiv 91/271/EØF (5) om rensning af byspildevand, og som medlemsstaterne har gennemført i lige så mangelfuld grad; opfordrer indtrængende Kommissionen til på samme måde at skride ind over for medlemsstater, der ikke har efterlevet bestemmelserne, og straks iværksætte alle retlige skridt;

16.  mener, at Kommissionen som led i det sjette miljøhandlingsprogram bør undersøge, i hvilken grad fosfat bidrager til eutrofieringen, og om nødvendigt iværksætte foranstaltninger til nedbringelse af denne forurening;

17.  konstaterer, at nitratforbruget i ansøgerlandene på nuværende tidspunkt er forholdsvis begrænset, og at f.eks. nitratforbruget i Polen kun en fjerdedel af gennemsnittet i Vesteuropa; mener, at ansøgerlandene skal holde fast ved deres gode udgangsposition, og at de politikker, der har til formål at udvikle og intensivere landbrugssektoren i de nye østeuropæiske medlemsstater, ikke må være i modstrid med målsætningerne i nitratdirektivet; mener endvidere, at de potentielle miljøvirkninger af politikken på området bør overvåges og politikkerne om nødvendigt ændres;

18.  mener, at medlemsstaternes manglende opfyldelse af kravene i dette og andre direktiver underminerer princippet om, at nye medlemsstater bør harmonisere miljølovgivningen før deres tiltræden; ønsker at vide, hvorfor de nye medlemsstater skal efterkomme bestemmelser, som de fleste medlemsstater ganske ugenert ignorerer; mener, at fuldstændig gennemførelse i de femten medlemsstater vil gøre det lettere for EU at lægge pres på for at få miljøforbedringer uden at kunne anklages for hykleri;

19.  mener, at nitratudvaskningen kan begrænses, hvis man undlader at bearbejde jorden på braklagte arealer og derved tilskynder til flerårig braklægning i Natura 2000-områder, og hvis man sår grønne dækafgrøder på alle landbrugsarealer efter en tidlig høst eller under visse omstændigheder, i nitratsårbare zoner uden for Natura 2000-netværket, planter naturligt forekommende ikke-løvfældende træer, og at direktivets mål dermed lettere vil kunne opfyldes; mener endvidere, at vådområder bør genetableres hvor det er muligt,

20.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at yde støtte til ekstensiv udnyttelse af græsarealer og tilplantning af braklagt eller nedlagt jord med visse fornyelige råstoffer med henblik på at nedbringe udvaskningen af nitrat, fosfat og andre næringsstoffer og dermed også eutrofieringen af vand;

21.  mener, at medlemsstater, der udpeger hele deres område, skal kunne begrunde denne udpegning over for Kommissionen og viser det sig, at medlemsstaterne i den forbindelse har udvist stor forsømmelighed, skal de revidere udpegningen; mener endvidere, at det skal stå klart, at udpegning af hele et sådant område indebærer, at der skal træffes foranstaltninger til nedbringelse af nitratforureningen for hele området, og at beskyttelsen af én medlemsstats område ikke børe være til ulempe for en anden medlemsstats miljø; gør opmærksom på, eftersom udpegningen af sårbare zoner er et yderst ømtåleligt spørgsmål, at der er brug for, at Kommissionen fastlægger objektive kriterier for at finde frem til de områder, hvor der brug for en indsats;

22.  påpeger, at landmændene i højere grad skal eller kan anvende analyser, målrettet information og rapporter om gødningsbehovet for specifikke arealer og afgrøder for at tilstræbe en afbalanceret gødskning, og at computermodeller til præcis forudberegning af det forventede gødningsbehov i nogle tilfælde kan være nyttige som et supplement hertil;

23.  anmoder om bedre praktisk og teknisk støtte til landmændene i deres indsats for at reducere nitratudvaskningen af deres jord; understreger, at der navnlig er behov for gratis jordanalyser og støtte til fast gødning og komprimeret gødning og til procedurer til bæredygtig omdannelse af animalsk gødning (kompostering, adskillelse af faste bestanddele, biogasudvinding osv.);

24.  mener, at der bør indføres en standardiseret afprøvnings- og udtagningsmetode for landbrugets andel i N-koncentrationen i grund- og overfladevand for at sikre ens gennemførelse af direktivet; denne standardisering bør i hvert fald omfatte:

25.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde et katalog over foranstaltninger, der har vist sig effektive i de lande, hvor nitratdirektivet er blevet implementeret med succes; påpeger, at hele EU med et sådant katalog kan drage nytte af de indhøstede erfaringer i disse lande, idet kataloget bl.a. bør omfatte følgende foranstaltninger:

26.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, der blev reformeret i 1999, på en sammenhængende måde at påse, at miljøbeskyttelsesmålene opfyldes, og aflægge beretning til Europa-Parlamentet derom i løbet af 2001;

27.  gør opmærksom på, at Kommissionen er forpligtet til at aflægge beretning om gennemførelsen af nitratdirektivet; opfordrer Kommissionen til i den næste beretning om gennemførelsen af nitratdirektivet at tage hensyn til følgende principper:

opfordrer desuden Kommissionen til i en forståelig form at gøre disse beretninger tilgængelige for offentligheden;

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1. (2) EFT C 341 af 9.11.1998, s. 35. (3) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. (4) EFT L 306 af 26.11.1975, s. 20. (5) EFT L 135 af 30.6.1991, s. 40.

Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (2000/2111(INI))

P5_TA(2001)0015 A5-0387/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til biodiversitetskonventionen,

-  der henviser til Bern-konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder,

-  der henviser til Århus-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocedurer samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet,

-  der henviser til Kommissionens meddelelse om forsvarlig anvendelse og bevaring af vådområder (1995) (KOM(1995) 189 ) og Rådets konklusioner - efter offentlig debat - om forsvarlig anvendelse og bevaring af vådområder (1996),

-  der henviser til den sekstende beretning om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten - 1998 (KOM(1999) 301 )(1) ,

-  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 1998 om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Det Europæiske Fællesskabs biodiversitetsstrategi (KOM(1998) 42 - C4-0140/1998 - SEK(1998) 348 - C4-0155/1998 )(2) ,

-  der henviser til direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter ("habitat-direktivet”)(3) ,

-  der henviser til direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle ("fugledirektivet”)(4) ,

-  der henviser til direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet ("VVM-direktivet”)(5) ,

-  der henviser til sin holdning af 6. september 2000 til Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om vurdering af bestemte planers og programmers virkning på miljøet (5685/1/2000 - C5-0180/2000 - 1996/0304(COD) )(6) ,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2000 ),

A.  der henviser til, at Fællesskabets naturbeskyttelseslovgivning endnu ikke er fuldt operationsdygtig på grund af medlemsstaternes manglende gennemførelse af det over otte år gamle habitat-direktiv og det over tyve år gamle direktiv om vilde fugle; der henviser til, at gennemførelsen af habitat-direktivet og fugledirektivet, både hvad angår beskyttelse af arter og etablering af Natura 2000-nettet, er et af de vigtigste redskaber til at realisere målene i biodiversitetskonventionen i Den Europæiske Union og medlemsstaterne,

B.  der henviser til, at de overtrædelsesprocedurer, der er indledt mod medlemsstaterne som følge af manglende eller dårlig gennemførelse af fællesskabslovgivningen, skrider for langsomt frem, og at dette forhold, for så vidt angår miljøet, bidrager til at forøge risikoen for de naturtyper og arter, der skal beskyttes,

C.  der henviser til, at teksten til habitat-direktivet ikke bør revideres indtil videre undtagen for at foretage de nødvendige ændringer i forbindelse med Fællesskabets udvidelse; der henviser til, at der snarere bør gøres en indsats for at få gennemført direktivet,

D.  der henviser til, at Kommissionen regelmæssigt bør aflægge beretning til Parlamentet om gennemførelsen af EU's biodiversitetslovgivning,

E.  der henviser til, at naturbeskyttelse historisk set har fokuseret på æstetiske og videnskabelige værdier; der konstaterer, at en moderne indfaldsvinkel tillige bør fokusere på anerkendelse af økosystemer, arter og biodiversitet som et uundværligt element i en bæredygtig udvikling; der henviser til, at bevarelsen af fungerende økosystemer er et vigtigt bidrag til menneskers livskvalitet og bør være en integrerende del af alle sektorspecifikke politikker; der henviser til, at foranstaltninger til beskyttelse af naturen og biodiversiteten ikke udelukkende bør afgrænses til beskyttede områder, men bør gennemføres overalt på Fællesskabets territorium og integreres i alle sektorer, f.eks. landbrug og transport, under passende hensyntagen til den økonomiske og sociale situation i de berørte områder; der henviser til, at landbruget i Europa bevarer og plejer kulturlandskaberne, og at landbrugsdriften foregår med udgangspunkt i god landbrugspraksis ud fra en målsætning om at beskytte og bevare miljøet; der henviser til, at jorden ikke er en fornyelig ressource, og at det er i landmændenes interesse at holde denne kapital sund og frugtbar også for de kommende generationer,

F.  der henviser til, at miljøhensyn må integreres effektivt i alle EU-politikker, jf. EF-traktatens artikel 6; der mener, at Kommissionen ved udarbejdelsen af det sjette miljøhandlingsprogram må tage højde for, at politiske tiltag i højere grad bør udformes således, at naturbeskyttelse og beskyttelse af biodiversitet skal være et gennemgående træk i miljøplanlægning og -forvaltning på alle politikområder,

G.  der henviser til, at Fællesskabets naturbeskyttelsespolitik gradvis må koncentrere sig mindre om at udpege beskyttede områder og mere om at forvalte og beskytte disse områder, og understreger nødvendigheden af, medlemsstaterne udarbejder foranstaltninger til forvaltning af Natura 2000-lokaliteter og indfører overvågningsmekanismer med relevante indikatorer,

H.  der henviser til, at habitat-direktivet åbner mulighed for naturbeskyttelse på en hensigtsmæssig og moderne måde, der nødvendiggør en afvejning mellem de forskellige interesser, men som har givet anledning til uoverensstemmelser i mange lande,

I.  der henviser til, at habitat-direktivet og direktivet om vilde fugle - der står i forbindelse med hinanden - er de vigtigste lovgivningsinstrumenter til naturbeskyttelse på fællesskabsplan, og at det er medlemsstaternes ansvar at gennemføre disse regler i national ret og herefter at håndhæve og anvende dem i praksis,

J.  der henviser til, at infrastruktur som f.eks. veje, dæmninger og havne fragmenterer landskabet og isolerer populationer af flora og fauna fra hinanden; der bemærker, at fragmentering og sammenskrumpning af levesteder betyder, at populationer isoleres fra hinanden, hvilket hæmmer udvekslingen af genetisk materiale og populationernes overlevelse samt etableringen af Natura 2000 som et sammenhængende økologisk net, der er baseret på særligt beskyttede områder under fugledirektivet og særlige bevaringsområder under habitat-direktivet; der henviser til, at fyldestgørende økologiske korridorer og bufferzoner er et uundværligt bidrag til naturbeskyttelsen i Europa; der henviser til, at større sammenhængende beskyttelsesområder er en nødvendighed for at sikre habitat-direktivets vellykkede gennemførelse; der henviser til, at det er bydende nødvendigt at forbedre miljøvirkningsvurderingen og at indføre strategisk miljøvurdering af transportprojekter og andre fysiske planlægningsinitiativer for at sikre sammenhængen i Natura 2000,

K.  der henviser til, at medlemsstaterne bør forpligte sig til overalt på deres territorium at sikre streng beskyttelse af en bred vifte af "arter af fællesskabsbetydning”, der er opført på en liste i bilag IV i "habitat-direktivet”, samt alle rasteområder og ynglesteder; der henviser til, at Kommissionen i lyset af de nationale rapporter om direktivets gennemførelse bør kontrollere, om disse systemer er på plads og hurtigst muligt træffe de nødvendige håndhævelsesforanstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet,

L.  der henviser til, at det er bydende nødvendigt at sikre et mindre intensivt landbrug og andre mindre indgribende menneskelige aktiviteter både i de nuværende medlemsstater og i ansøgerlandene, eftersom det er videnskabeligt bevist, at sådanne tiltag faktisk fremmer opretholdelsen af biodiversitet; der henviser til, at mange naturtyper har nær tilknytning til menneskets udnyttelse af jorden og andre ressourcer og er ekstremt sårbare over for en ændret udnyttelse; der henviser til, at der er vedtaget en forordning om landdistrikternes udvikling som led i Agenda 2000, og at denne forordning åbner mulighed for foranstaltninger, der kan fremme gennemførelsen af Natura 2000 - herunder bufferzoner og økologiske korridorer - og at disse muligheder må udnyttes omhyggeligt og vurderes, og at det relaterede budget må udvides betragteligt; der opfordrer Kommissionen til på et tidspunkt at indføje en udtrykkelig henvisning til Natura 2000-nettet i forordningen om landdistrikternes udvikling;

M.  der henviser til, at finansieringen af de forpligtelser, der hidrører fra habitat-direktivet, bør afholdes af medlemsstaterne, og at direktivets artikel 8 kun åbner mulighed for samfinansiering fra Fællesskabets side, hvad angår visse foranstaltninger, der vedrører lokaliteter af fællesskabsbetydning; der henviser til, at budgettet til Life-programmet bør forøges i nødvendigt omfang for at samfinansiere pilotprojekter ved oprettelsen af Natura 2000-nettet i de nuværende medlemsstater og i ansøgerlandene; der henviser til, at en sådan forøgelse bør tage hensyn til, at budgettet næsten ikke er blevet forøget siden 1992, og at den årlige efterspørgsel efter samfinansiering er flere gange større end de midler, der er til rådighed;

N.  der henviser til, at naturbeskyttelsesorganisationer har udført et stort arbejde i årenes løb ved at samle oplysninger om arter, opretholde reservater og skabe større bevidsthed om miljøproblemer i offentligheden og hos myndighederne samt ved at forske i beskyttelsen af lokaliteter, overvåge gennemførelsen af miljølovgivningen og forsyne beslutningstagerne med vigtige oplysninger,

O.  der henviser til, at adgang til oplysninger er af afgørende betydning for lokalsamfundene i og omkring Natura 2000-lokaliteter og for naturbeskyttelsesorganisationer og for andre ngo'er samt for de berørte arbejdsmarkedsparter; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne bør dele al relevant dokumentation med disse organisationer som f.eks. korrespondance vedrørende Natura 2000-lokaliteter og gennemførelsen af habitat-direktivet, driftsplaner for de foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning samt besigtigelsesrapporter, relevante rapporter om Natura 2000-lokaliteter samt finansieringsordninger osv.,

P.  der henviser til at Det Europæiske Miljøagenturs Temacenter for Naturbevaring har spillet en afgørende rolle som administrator og videnskabelig rådgiver ved vurderingen af medlemsstaternes forslag til Natura 2000-lokaliteter; der henviser til, at dette organ fortsat skal kunne udføre sit arbejde med passende økonomiske og menneskelige ressourcer; der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur har spillet en central rolle ved at fremskaffe sammenlignelige oplysninger om økosystemers og arters tilstand samt om resultaterne af beskyttelsesforanstaltninger; der henviser til, at Kommissionen spiller en afgørende rolle, og kræver, at der stilles tilstrækkelige personaleressourcer til rådighed, således at Kommissionen kan opfylde sine forpligtelser,

Q.  der henviser til, at al fællesskabsfinansiering på lang sigt bør fungere som et incitament til at opfylde målene med habitat-direktivet; der henviser til, at det kortsigtede mål bør være, at alle fællesskabsfinansierede aktiviteter i det mindste stemmer overens med de miljøstandarder, der er opstillet i habitat-direktivet,

R.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at ngo'er får adgang til klage og domstolsprøvelse på nationalt og europæisk plan for at sikre en bedre anvendelse og håndhævelse af bestemmelserne i habitat-direktivet,

1.  understreger betydningen af den bindende tidsplan i habitat-direktivet og fremhæver, at det er vigtigt, at den allerede betragtelige forsinkelse i medlemsstaterne ikke forlænges yderligere;

2.  opfordrer Kommissionen til fortsat uden tøven at benytte de passende retlige håndhævelsesmidler, institutionen råder over, til at sikre en forsvarlig gennemførelse af habitat-direktivet og en opfølgning, når det konstateres, at medlemsstaterne ikke har opfyldt deres forpligtelser, navnlig når

og opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at fyldestgørende kompensationsforanstaltninger foreslås, gennemføres, finansieres langsigtet og overvåges, hvis der foreligger "væsentlige samfundsinteresser”;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe administrative foranstaltninger til at forkorte perioden for undersøgelse eller vurdering af de anmeldelser eller klager, som den modtager om manglende overholdelse af miljølovgivningen, og til om nødvendigt at fremskynde overtrædelsesprocedurerne i de tilfælde, hvor der beviseligt er fare for de arter og levesteder, der skal beskyttes;

4.  opfordrer medlemsstaterne til omgående at beskytte alle foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning mod skadelige udviklingstendenser og til at træffe alle beskyttelsesforanstaltninger for at bestyre og beskytte disse lokaliteter, når de er udvalgt som "Natura 2000-områder” senest den 30. juni 2004 - i denne forbindelse skal det fastslås, at udpegning som bevaringsområde også kan betyde, at mulighederne for aftalebaseret naturbeskyttelse kan udnyttes, når det kan lade sig gøre at opnå en fyldestgørende beskyttelse af de truede dyre- og plantearter ad denne vej;

5.  understreger, at det er nødvendigt at gøre hurtigere fremskridt med at udpege Natura 2000-lokaliteter, og at den anden serie af seminarer om de seks biogeografiske regioner må afholdes inden for en rimelig tidsfrist for at undgå yderligere forsinkelser ved udpegningen af Natura 2000-lokaliteter, herunder lokaliteter i ansøgerlandene, og for at overholde tidsfristen i juni 2004 for udpegning af lokaliteter af fællesskabsinteresse til særlige bevaringsområder;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelse til at aflægge rapport om gennemførelsen af habitat-direktivet og opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i artikel 17 i habitat-direktivet;

7.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og ansøgerlandene til aktivt at fremme naturbeskyttelse som et politikområde, et økonomisk potentiale og en ret for de kommende generationer, hvor man kun kan gøre fremskridt i aktivt samarbejde med borgerne i deres egenskab af forbrugere, brugere, landmænd, jordbesiddere, turister, gartnere, fiskere, jægere, arbejdstagere og arbejdsgivere osv.;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde vedtagelsen af foranstaltninger, der kan have en positiv indvirkning på Natura 2000-nettet af særlige bevaringsområder, herunder:

9.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en vejledning, der forklarer, hvordan man bør fortolke artikel 8 i habitat-direktivet;

10.  glæder sig over, at Kommissionen har udsendt en vejledning, der forklarer, hvordan man bør fortolke artikel 6 i habitat-direktivet, og opfordrer Kommissionen til at videreudbygge denne vejledning ved hjælp af en oversættelse til alle de officielle EU-sprog og til ansøgerlandenes sprog; opfordrer desuden Kommissionen til at vurdere, om medlemsstaterne bemærker, forstår og anvender denne vejledning; opfordrer endvidere Kommissionen til at vurdere, hvilke hindringer der stiller sig i vejen for en anvendelse af vejledningen, hvad årsagen er, og hvordan man kan overvinde disse hindringer - samtidig bør Kommissionen vurdere, om de forskellige medlemsstater benytter vejledningen på en ensartet måde;

11.  hilser med tilfredshed, at Kommissionen har afvist at udbetale EU-midler til medlemsstater, der ikke har sørget for at inkorporere miljøbeskyttelseshensyn i definitionen og gennemførelsen af foranstaltninger, der støttes af strukturfondene og Samhørighedsfonden; glæder sig over, at Kommissionen har valgt den samme strategi, hvad angår adgang til midler fra forordningen om landdistrikternes udvikling;

12.  kræver, at der foretages en gennemgang af habitat-direktivet for at fastslå, hvordan direktivet anvendes i medlemsstaterne; denne gennemgang skal resultere i en større klarhed for de berørte parter;

13.  understreger, at det kun er berettiget, at Fællesskabet stiller sine udbetalinger i bero, hvis der er alvorlige tegn på, at de konkrete udbetalinger har en skadelig indvirkning på en vigtig naturtype, og understreger desuden, at der i denne forbindelse bør foretages en undersøgelse af de enkelte tilfælde, og at hele medlemsstater eller regioner ikke må afskæres fra at modtage hjælp;

14.  erindrer om, at Kommissionen i tilfælde af medlemsstaternes manglende rettidige gennemførelse af direktiver i henhold til EF-traktatens artikel 226 kan indbringe sagen for Domstolen;

15.  kræver, at der udarbejdes forslag, som fører til en øget inddragelse af de borgere og lokale sammenslutninger, der bliver berørt af udpegningen af lokaliteter;

16.  understreger, at Kommissionen bør gøre opmærksom på de eksisterende finansielle instrumenter, der kan benyttes til at fremme beskyttelse af biodiversitet samt gennemførelsen af habitat-direktivet, og opfordre medlemsstaterne til at benytte disse midler navnlig til at udvikle følgende foranstaltninger:

17.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Fællesskabets retsforskrifter på miljøområdet gennemføres og håndhæves effektivt som led i alle projekter, uanset om de kræver fællesskabsstøtte eller national støtte i medlemsstaterne eller ej;

18.  opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til at udarbejde vurderinger af virkningerne på miljøet hvad angår projekter i ansøgerlandene, inden sådanne projekter godkendes, og til at offentliggøre disse vurderinger;

19.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en årsberetning om den fælles landbrugspolitiks indvirkning på naturtyper og arter overalt i Den Europæiske Union;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 354 af 7.12.1999, s. 1. (2) EFT C 341 af 9.11.1998, s. 41. (3) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. (4) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. (5) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. (6) Vedtagne tekster, punkt 4. (7) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80. (8) EFT L 142 af 2.6.1997, s. 1. (9) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af Rådets direktiv 96/59/EF om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT) (2000/2112(INI))

P5_TA(2001)0016 A5-0379/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Rådets direktiv 96/59/EF om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT)(1) ,

-  der henviser til Rådets direktiv 76/403/EØF om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler(2) , som indebar den første tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler(3) , som skulle tage hensyn til den tekniske udvikling og erstatte det første direktiv fra 1976,

-  der henviser til det ændrede forslag til Rådets direktiv om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT)(4) , som ændrede retsgrundlaget,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0379/2000 ),

A.  der henviser til, at der stadig findes omfattende PCB-lagre, men at disses størrelse ikke er fastlagt nøjagtigt; der finder, at medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om lagrenes størrelse,

1.  henstiller, at man på nuværende tidspunkt prioriterer gennemførelsen af den eksisterende lovgivning frem for en omformulering og reform af direktivet;

2.  mener, at medlemsstaterne i vid udstrækning ikke har nået de mål, der er fastsat i direktiv 96/59/EF om at reducere PCB-forureningen og forhindre, at den offentlige sundhed og miljøet bringes i fare;

3.  mener, at direktivets gennemførelse har været yderst utilfredsstillende, med Finland og Nederlandene som bemærkelsesværdige undtagelser;

4.  mener, at flere begivenheder, såsom krisen i Belgien som følge af dioxin i kyllinger i den senere tid har vist, hvilke skadelige følger forurening med relativt små mængder PCB kan have for sundheden såvel som for forskellige økonomiske sektorer;

5.  påpeger, at forskellige rapporter viser, at mængden af PCB i udstyr, som ikke er omfattet af de fortegnelser, der skal udarbejdes i henhold til direktivets artikel 4, især mængder under 5 dm3 , i vidt/betragteligt omfang bidrager til den fortsatte PCB-forurening;

6.  beklager, at mange medlemsstater endnu ikke har udarbejdet fuldstændige fortegnelser over PCB-holdigt udstyr i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 96/59, og mener, at sådanne nøjagtige og fuldstændige fortegnelser er nødvendige for at kunne overvåge og kontrollere, at PCB-holdigt udstyr bortskaffes på passende vis, og således opfylde direktivets mål;

7.  finder det beklageligt, at den mangelfulde gennemførelse af direktiv 96/59/EF først og fremmest skyldes, at man ikke har formået at udarbejde fortegnelser over eksisterende PCB'er, selv om en sådan fortegnelse er en forudsætning for at kunne bortskaffe stofferne; finder det kritisabelt, at der ikke har været foretaget nogen analyse, som kunne have forudsagt disse problemer; bemærker, at visse medlemsstater med henblik på gennemførelsen af direktivet har indført økonomiske incitamenter, der har fremmet indgivelsen af oplysninger om PCB'er fra de økonomiske aktørers side og dermed udarbejdelsen af fortegnelsen: anmoder følgelig Kommissionen om hurtigst muligt at revidere direktiv 96/59/EF og i den forbindelse indføje bestemmelser om anvendelse af sådanne incitamenter, navnlig over for små og mellemstore virksomheder;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at underrette Kommissionen om PCB-lagrenes størrelse, og til samtidig at offentliggøre disse oplysninger;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage egentlige inspektioner for at supplere og understøtte de eksisterende indberetningsordninger;

10.  opfordrer medlemsstaterne til, om nødvendigt med passende tilskyndelser, at udvikle ordninger for indsamling og opstille retningslinjer for bortskaffelse af PCB-holdigt udstyr, som ikke skal optages i fortegnelser efter artikel 4; mener, at for denne form for elektrisk udstyr må spørgsmålet kunne løses inden for rammerne af direktivet om elektronisk affald;

11.  finder, at Kommissionen har været for tilbageholdende med at iværksætte procedurer mod medlemsstaterne for manglende overholdelse, og at Kommissionen bør indføre bedre kontrolprocedurer og sikre, at medlemsstaterne øjeblikkeligt forelægger alle de oplysninger, der kræves i direktivet, i en form, som gør det muligt at foretage direkte sammenligninger og kvantitative vurderinger;

12.  mener, at Kommissionen bør fastlægge en klar frist for direktivets fuldstændige gennemførelse samt for en fornyet vurdering heraf med henblik på en videreudvikling af de eksisterende foranstaltninger;

13.  mener, at Kommissionen bør overveje at pålægge medlemsstaterne økonomiske sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse;

14.  opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne for at lette udarbejdelsen af fortegnelser, jf. artikel 4, og fastlæggelsen af løsninger, for så vidt angår indsamling og bortskaffelse af PCB-holdigt udstyr, som ikke skal optages i disse fortegnelser, jf. artikel 11;

15.  mener, at Kommissionen uden yderligere forsinkelse bør forelægge et forslag om ændring af direktiv 75/439/EØF om bortskaffelse af olieaffald;

16.  mener, at Kommissionen bør opfordre medlemsstaterne til at indføre økonomiske tilskyndelser især for enkeltpersoner og SMV til bortskaffelse af lagre af PCB eller PCB-holdigt udstyr;

17.  mener, at PCB-direktivets gennemførelse og, i forlængelse heraf, bortskaffelsen af PCB bør være en prøvesag for, hvordan Unionen kan udvikle effektive politikker, som bedre kan løse problemerne i forbindelse med bortskaffelse af andre stærkt giftige stoffer;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 243 af 24.9.1996, s. 31. (2) EFT L 108 af 26.4.1976, s. 41. (3) EFT C 319 af 12.12.1988, s. 57. (4) EFT C 299 af 20.11.1991, s. 9.

Udkast til Rådets afgørelse om fastsættelse af de nærmere regler for tildeling af støtte til Guinea-Bissau på fiskeriområdet (8263/2000 - C5-0361/2000 - 1998/0355(CNS) )

P5_TA(2001)0017 A5-0367/2000

Udkastet ændret som følger:

Rådets udkast   Ændringer (Ændring 1) Eneste artikel, indledning Der fastsættes følgende regler for tildelingen af støtte til Guinea-Bissau på fiskeriområdet med et beløb på maksimalt 6.500.000 EUR over et tidsrum på højst et år med sigte på at genoprette faciliteter for fiskeriaktiviteter: Der fastsættes følgende regler for tildelingen af støtte til Guinea-Bissau på fiskeriområdet med et beløb på maksimalt 6.500.000 EUR med sigte på at genoprette faciliteter for fiskeriaktiviteter: (Ændring 2) Eneste artikel, litra b)    b) På grundlag af et handlingsprogram forelagt af Guinea-Bissaus regering stiller Kommissionen et beløb svarende til 50% af omkostningerne ved programmet til Guinea-Bissaus regerings rådighed, idet beløbet indsættes på bankkonti, som Fiskeriministeriet oplyser.    b) På grundlag af et handlingsprogram forelagt af Guinea-Bissaus regering stiller Kommissionen inden den 31. maj 2001 et beløb svarende til 50% af omkostningerne ved programmet til Guinea-Bissaus regerings rådighed, idet beløbet indsættes på bankkonti, som Fiskeriministeriet oplyser. (Ændring 3) Eneste artikel, litra c)    c) Kommissionen påbegynder udbetalingen af midlerne, når den har godkendt en detaljeret rapport, som Guinea-Bissaus regering skal forelægge Europa-Kommissionens delegation før den 31. maj 2001 . Rapporten skal redegøre detaljeret for, hvorledes de pågældende foranstaltninger er blevet gennemført samt for de opnåede resultater. Kommissionen forbeholder sig ret til at anmode Fiskeriministeriet om alle supplerende oplysninger samt til at justere de pågældende betalinger i forhold til den faktiske gennemførelse af foranstaltningerne.    c) Kommissionen påbegynder udbetalingen af midlerne, når den har godkendt en detaljeret rapport, som Guinea-Bissaus regering skal forelægge Europa-Kommissionens delegation før den 31. maj 2003 . Rapporten skal redegøre detaljeret for, hvorledes de pågældende foranstaltninger er blevet gennemført samt for de opnåede resultater. Kommissionen forbeholder sig ret til at anmode Fiskeriministeriet om alle supplerende oplysninger samt til at justere de pågældende betalinger i forhold til den faktiske gennemførelse af foranstaltningerne. (Ændring 4) Eneste artikel, litra ca) (nyt)    ca) Budgetmyndigheden underrettes om enhver finansiel og budgetmæssig transaktion, som gennemføres på grundlag af denne artikel, og modtager en udførlig redegørelse herfor.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om udkast til Rådets afgørelse om fastsættelse af de nærmere regler for tildeling af støtte til Guinea-Bissau på fiskeriområdet (8263/2000 - C5-0361/2000 - 1998/0355(CNS) )

P5_TA(2001)0017 A5-0367/2000

(Høringsprocedure: fornyet høring)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Rådets udkast (8263/2000),

-  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(1998) 777 )(1) ,

-  der henviser til sin holdning af 13. april 1999(2) ,

-  hørt af Rådet på ny, jf. EF-traktatens artikel 37 (C5-0361/2000 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 71, stk. 2,

-  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A5-0367/2000 ),

1.  godkender det således ændrede udkast;

2.  opfordrer Rådet til at ændre sit udkast i overensstemmelse hermed;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre udkastet i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 22 af 27.1.1999, s. 16. (2) EFT C 219 af 30.7.1999, s. 33.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Bangladesh (7595/1/1999 - KOM(1999) 155 - C5-0356/2000 - 1999/0086(ACC) )

P5_TA(2001)0018 A5-0360/2000

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(1999) 155 (1) ),

-  der henviser til den af Kommissionen undertegnede aftale (7595/1/1999(2) ),

-  der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 2, 1. afsnit,

-  hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, 1. afsnit (C5-0356/2000 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67 og 97, stk. 7,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde og udtalelse fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0360/2000 ),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes og Bangladesh' regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 143 af 21.5.1999, s. 8. (2) EFT C 143 af 21.5.1999, s. 9.

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en beredskabsordning (KOM(2000) 119 - C5-0272/2000 - 2000/0081(CNS) )

P5_TA(2001)0019 A5-0392/2000

Forslaget ændret som følger:

Kommissionens forslag (1)   Ændringer (Ændring 1) Betragtning 1    (1) Det er opstillet som mål i præamblen til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at freden og friheden bør bevares og styrkes.    (1) I flere regioner i verden fører Fællesskabet politikker på områderne udviklingsbistand, makrofinansiel bistand, økonomisk, regionalt og fagligt samarbejde, genopbygning og støtte til flygtninge og fordrevne, og det iværksætter støtteaktioner med henblik på konsolidering af demokratiet og retsstaten samt beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. (Ændring 2) Betragtning 2    (2) Der hersker bekymring i Fællesskabet med hensyn til risikoen for, at kriser skal brede sig og skade den politiske og sociale stabilitet og sikkerhed, idet noget sådant ikke blot kan bringe den internationale fred og sikkerhed i fare, men også kan medføre krænkelser af frihedens og demokratiets principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt lov og orden.    (2) Krisesituationer eller konflikter, truende eller faktiske overgreb mod bl.a. lov og orden og borgernes sikkerhed kan skade eller direkte ramme målene for bistands- og samarbejdsprogrammerne og/eller betingelserne for en vellykket gennemførelse heraf. (Ændring 3) Betragtning 3    (3) En bæredygtig økonomisk og social udvikling forudsætter, at det sikres, at kriser ikke breder sig og ikke udarter til væbnede konflikter.    (3) Det er følgelig nødvendigt, at der til støtte for de eksisterende fællesskabspolitikker og -programmer indføres en ordning, som giver Fællesskabet mulighed for at gribe hurtigt ind med henblik på at genskabe eller sikre normale betingelser for gennemførelsen af disse politikker og dermed bevare deres effektivitet. (Ændring 4) Betragtning 3a (ny) (3a) Ikke-militær kriseafhjælpning bør prioriteres, herunder med passende budgetmidler. (Ændring 5) Betragtning 5    (5) I formandskabets rapport vedrørende ikke-militær kriseafhjælpning, som er bilag til ovennævnte konklusioner, hedder det yderligere, at der må etableres en hurtigt fungerende finansieringsordning, ved at Kommissionen opretter en beredskabsfond med det formål at fremskynde udbetalingen af finansieringsmidler, således at der, alt efter omstændighederne, kan ydes støtte til EU's arbejde, bidrag til andre internationale organisationers aktiviteter og finansieringsstøtte til ngo'ernes aktiviteter.    (5) En sådan ordning skal i særdeleshed åbne mulighed for, at der ved hjælp af en hurtig beslutningsprocedure med kort varsel kan mobiliseres og indgås forpligtelser vedrørende finansielle og andre ressourcer, som er afsat til disse eksterne politikker og programmer. (Ændring 6) Betragtning 6    (6) Det er nødvendigt at styrke de allerede igangværende fællesskabsprogrammer for samarbejde med tredjelande, således at der hurtigt og effektivt kan træffes foranstaltninger til retablering af sikkerhed og stabilitet uden for Den Europæiske Unions grænser, når hensynet til menneskelig solidaritet gør det nødvendigt at gribe ind, f.eks. fordi befolkningen udsættes for overgreb.    (6) Rådet og Kommissionen er ansvarlige for at sikre kohærens mellem EU's eksterne foranstaltninger som led i dennes politikker på områderne eksterne forbindelser og sikkerhed, økonomi, sociale anliggender og miljø samt udvikling og ligestilling. (Ændring 7) Betragtning 7    (7) Fællesskabets krisevarsels- og kriseberedskabsordninger må udbygges, således at Fællesskabet hurtigt kan gribe ind med finansielle og andre midler og på denne måde hindre, at eventuelle kriser breder sig eller udarter sig til væbnede konflikter. Udgår (Ændring 8) Betragtning 8    (8) Det er nødvendigt at sørge for, at der i sikkerhedstruende krisesituationer med kort varsel er adgang til hurtige beslutningstagningsordninger, således at der øjeblikkeligt kan træffes specifikke tidsbegrænsede foranstaltninger, der i givet fald kan fungere som overgangsforanstaltninger, indtil opgaverne kan varetages ved hjælp af de normale ordninger. Udgår (Ændring 9) Betragtning 9a (ny) (9a) Beredskabsordningen bør støttes med opstilling af ikke-militære hovedmål og ved oprettelse af en europæisk offentlig sikkerhedsstyrke. (Ændring 10) Betragtning 9b (ny) (9b) Beredskabsordningen bør støttes af et særligt og veludannet korps, der tager sig af økonomisk forvaltning og gennemførelse. (Ændring 12) Betragtning 11    (11) I henhold til artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen1 , bør foranstaltninger til gennemførelse af nærværende forordning vedtages på grundlag af rådgivningsproceduren i artikel 3 i nævnte afgørelse. Udgår 1 EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (Ændring 14) Betragtning 12a (ny) (12a) Der var ikke taget højde for udgifter til den type foranstaltninger, som indgår i denne forordning, i de finansielle overslag, der blev opnået enighed om inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren1 , for så vidt de ikke allerede er dækket af udgifterne til FUSP. Som følge heraf skal disse foranstaltninger finansieres under udgiftsområde 4 i de finansielle overslag eller, såfremt dette ikke er muligt, ved en passende revision af de finansielle overslag. Europa-Parlamentet skal høres om de enkelte foranstaltninger, der skal finansieres i medfør af denne beredskabsordning. 1 EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. (Ændring 17) Artikel 1, stk. 1    1. Formålet med denne forordning, der supplerer de eksisterende fællesskabsprogrammer for samarbejde med tredjelande, er at fastlægge procedurer for etablering af en hurtig, effektiv og smidig ordning (beredskabsordningen) til sikring af, at der hurtigt kan gribes ind i tilfælde af krisesituationer eller truende kriser, og at der straks kan stilles finansieringsmidler til rådighed for aktiviteter - herunder dog ikke kamphandlinger - der tager sigte på hurtigt at afhjælpe kriser og forebygge konflikter samt at styrke den internationale fred og sikkerhed, frihedens og demokratiets principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt lov og orden, og på denne måde fremme en bæredygtig økonomisk og social udvikling i de pågældende tredjelande .    1. Formålet med denne forordning, der støtter de eksisterende fællesskabspolitikker og - programmer for samarbejde med tredjelande, er at fastlægge en hurtig, effektiv og smidig ordning (beredskabsordningen) til sikring af, at der hurtigt kan gribes ind i tilfælde af akutte eller truende kriser. (Ændring 18) Artikel 1, stk. 2    2. Beredskabsordningen skal kunne bringes i anvendelse i tilfælde af krise eller truende krise, såsom brud på lov og orden på grund af tiltagende vold, krænkelser af freden, udbrud af fjendtligheder, væbnede konflikter, masseflugt, eller exceptionelle sikkerhedstruende omstændigheder, samt større miljøkatastrofer, der kan bringe sikkerheden eller stabiliteten i fare .    2. Beredskabsordningen kan bringes i anvendelse i de pågældende støttemodtagende lande i tilfælde af krise eller truende krise, eller når der opstår en situation, der truer lov og orden og borgernes sikkerhed, eller som kan udarte sig til en væbnet konflikt eller skabe ustabile forhold i landet, hvis en sådan situation vil kunne ramme de ydelser, der er forbundet med de forskellige politikker og programmer for bistand og samarbejde, disses effektivitet og/eller betingelserne for en vellykket gennemførelse heraf . (Ændring 19) Artikel 1, stk. 3, indledning    3. Beredskabsordningen bygger på samme dækningsområde som de eksisterende EF-bestemmelser, med undtagelse af forordning (EF) nr. 1257/96 (ECHO). Dens særlige værdi består i, at den giver mulighed for hurtigt at gribe ind i spændte situationer og gøre brug af flere forskellige midler, når der skal iværksættes en koordineret aktion af større omfang i sikkerhedstruende nødstilfælde. Er de i nærværende forordning omhandlede foranstaltninger omfattet af andre forordninger, finder den kun anvendelse , hvis:    3. Beredskabsordningen bygger på samme mål som de eksisterende EF-bestemmelser og -programmer, der som eksempel er opført i bilag I , med undtagelse af forordning (EF) nr. 1257/96 (ECHO). Foranstaltningerne, som under normale omstændigheder er omfattet af målene for de forordninger, der som eksempel er opført i bilag I, kan iværksættes i medfør af denne forordning , hvis: (Ændring 20) Artikel 1, stk. 3, afsnit 1a (nyt) Foranstaltningen kan finansieres ved mobilisering af bevillingerne under reserven til nødhjælp (B7-9 ). (Ændring 21) Artikel 2, stk. 1    1. Hovedformålet med foranstaltninger, der træffes under beredskabsordningen med henblik på krisesituationer og truende kriser, er at bevare og retablere den offentlige orden, sikkerhed og stabilitet, at tilskynde til dialog, forsoning og mægling mellem de forskellige samfundsgrupper, og at bekæmpe krænkelser af menneskerettighederne, samt etnisk, religiøs og kønsbestemt forskelsbehandling og vold.    1. I tilfælde af krise og truende krise kan der i medfør af beredskabsordningen iværksættes civile operationer med henblik på at bevare og retablere den stabilitet, der skal til, for at de politikker og programmer for støtte, bistand og samarbejde, der er nævnt i artikel 1, kan gennemføres med godt resultat og i fuld overensstemmelse med de fastlagte mål. (Ændring 22) Artikel 2, stk. 2    2. Aktiviteter, der kan finansieres i henhold til nærværende forordning, kan omfatte foranstaltninger - med undtagelse af kamphandlinger - der tager sigte på at modvirke og afhjælpe tilløb til krisesituationer, alvorlige konflikttrusler og åbne konflikter, logistikforanstaltninger i forbindelse med planlægning, gennemførelse, overvågning og kontrol af sådanne foranstaltninger, og herunder varetagelse af information og kommunikation, teknisk bistand og uddannelse, anskaffelse og/eller levering af nødvendige varer og nødvendigt udstyr, beskyttet transport, og administrative udgifter til sådanne foranstaltninger, samt initiativer til styrkelse af Fællesskabets koordination med medlemsstaterne og andre donorlande, internationale organisationer, NGO'er og repræsentanter for disse. Udgår (Ændring 23 + 24) Artikel 2a (ny) Artikel 2a    1. Kommissionen træffer beslutning om foranstaltninger i medfør af denne beredskabsordning ifølge de i denne forordning fastsatte procedurer. De gennemføres af Kommissionen i overensstemmelse med gældende budgetprocedure samt andre procedurer, bl.a. de procedurer, der er opstillet i artikel 116 og 118 i den finansforordning, der gælder for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget..    2. Når Kommissionen agter at gribe ind i medfør af denne forordning, underretter den straks Rådet og Europa-Parlamentet herom med henblik på at sikre kohærens mellem Den Europæiske Unions eksterne foranstaltninger. (Ændring 25) Artikel 4, stk. 6    6. Kommissionen underretter det i artikel 8 omhandlede udvalg om, hvilken partner der er valgt til at gennemføre foranstaltningen, og om begrundelsen herfor. Udgår (Ændring 26) Artikel 5 Artikel 5 Udgår Kommissionen træffer beslutning om de i denne forordning omhandlede foranstaltninger ifølge de i denne forordning fastsatte procedurer. De gennemføres af Kommissionen i overensstemmelse med gældende budgetprocedure samt andre procedurer, bl.a. de procedurer, der er opstillet i artikel 116 og 118 i den finansforordning, der gælder for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. (Ændring 27) Artikel 6a (ny) Artikel 6a Kommissionen sørger så vidt muligt for at inddrage de berørte modtagerlandes myndigheder og strukturer. (Ændring 28) Artikel 7, stk. 1    1. Fællesskabet yder maksimalt 12 mio. EUR i finansieringsstøtte pr. foranstaltning.    1. Budgetmyndigheden fastsætter hvert år et samlet loft for finansiering af foranstaltninger i medfør af denne forordning. (Ændring 29) Artikel 7, stk. 2    2. Foranstaltninger, der gennemføres på grundlag af denne forordning, skal være tidsbegrænset og kan ikke overstige ni måneder.    2. Kommissionen fastsætter varigheden af hver enkelt foranstaltning. (Ændring 30) Artikel 7, stk. 3    3. Viser det sig undtagelsesvis, at fristen er utilstrækkelig til at realisere de målsætninger, der er opstillet i artikel 1, stk. 1, på grund af krisens art eller intensitet, forelægger Kommissionen senest en måned før udløbet af den oprindelige foranstaltning en rapport for det i artikel 8 omhandlede udvalg. Kommissionen kan derefter forelægge udvalget et forslag til forlængelse af foranstaltningen og en redegørelse for de finansielle behov i forbindelse med krisen. En sådan forlænget foranstaltning skal opfylde kravene i artikel 1.    3. Viser det sig undtagelsesvis, at fristen er utilstrækkelig til at realisere de målsætninger, der er opstillet i artikel 1, stk. 1, på grund af krisens art eller intensitet, kan Kommissionen vedtage at forlænge foranstaltningen og redegøre for de finansielle behov i forbindelse med krisen. En sådan forlænget foranstaltning skal opfylde kravene i artikel 1. Kommissionen underretter straks Rådet herom. (Ændring 31) Artikel 8, stk. 1    1. Kommissionen bistås af et udvalg, i det følgende benævnt "kriseudvalget”, der består af repræsentanter for medlemsstaterne med en kommissionsrepræsentant som formand. Udgår (Ændring 32) Artikel 8, stk. 2    2. Når der henvises til dette stykke, finder rådgivningsproceduren i artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse som fastlagt i artikel 7, stk. 3, sammesteds. Udgår (Ændring 33) Artikel 9, stk. 1    1. Kriseudvalget fastlægger sin forretningsorden, jf. artikel 7, stk. 1, i afgørelse 1999/468/EF, under hensyntagen til målsætningerne i beredskabsordningen, og herunder behovet for: Udgår    a) hurtig beslutningstagning og hurtig gennemførelse til imødegåelse af de særlige og presserende kriseforhold, der har gjort det nødvendigt at bringe beredskabsordningen i anvendelse    b) smidighed, så der kan tages hensyn til, hvordan krisen udvikler sig. (Ændring 34) Artikel 9, stk. 2    2. Kriseudvalget kan også drøfte alle andre anliggender i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, og herunder spørgsmålet om, hvordan foranstaltningen skal opfølges eller afløses af andre ordninger, når tiltag iværksat på grundlag af denne forordning ender. Udgår (Ændring 35) Artikel 10, stk. 1    1. Kommissionen sikrer med regelmæssig gensidig informationsudveksling , herunder informationsudveksling på stedet, at dens kriseafhjælpningsforanstaltninger koordineres effektivt med medlemsstaternes foranstaltninger, således at hensynet til helhedsaspektet og foranstaltningernes indbyrdes komplementaritet tilgodeses.    1. Kommissionen sikrer, også på stedet, at foranstaltningerne i medfør af beredskabsordningen koordineres effektivt med medlemsstaternes foranstaltninger, således at hensynet til helhedsaspektet og foranstaltningernes indbyrdes komplementaritet tilgodeses. Med henblik herpå anvender Kommissionen og medlemsstaterne en ordning for gensidig information. (Ændring 36) Artikel 10, stk. 2    2. Kriseudvalget kan også tjene som forum for informationsudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen, således at det sikres, at det overordnede helhedsaspekt tilgodeses i Fællesskabets strategi for hurtig afhjælpning af kriser med ikke-militære midler. Udgår (Ændring 37) Artikel 10, stk. 3    3. Kommissionen søger at fremme koordination og samarbejde med internationale og regionale organisationer.    3. Kommissionen søger at fremme koordination og samarbejde med internationale og regionale organisationer. Den drager omsorg for, at foranstaltningerne i medfør af beredskabsordningen koordineres og bringes i overensstemmelse med de internationale og regionale organisationers foranstaltninger.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en beredskabsordning (KOM(2000) 119 - C5-0272/2000 - 2000/0081(CNS) )

P5_TA(2001)0019 A5-0392/2000

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2000) 119 (2) ),

-  hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 308 (C5-0272/2000 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og udtalelse fra Budgetudvalget (A5-0392/2000 ),

1.  godkender det således ændrede forslag;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  kræver, at der indledes samrådsprocedure, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 311 E af 31.10.2000, s. 213. (2) EFT C 311 E af 31.10.2000, s. 213.

Europa-Parlamentets beslutning om grænsearbejderes situation i Den Europæiske Union (2000/2010(INI))

P5_TA(2001)0020 A5-0338/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 2, 10, 39, 40, 41, 42, 136, 137, 158 og 159,

-  der henviser til de mange andragender, der er forelagt om problemerne for grænsearbejdere, tidligere grænsearbejdere og disses afhængige partnere og familiemedlemmer,

-  der henviser til henstillingerne af 18. marts 1997 fra Ekspertudvalget for Fri Bevægelighed for Personer og den derpå følgende handlingsplan (KOM(1997) 586 ),

-  der henviser til sine beslutninger af 16. december 1988 om grænsearbejdernes stilling inden for Fællesskabet(1) , 9. februar 1993 om meddelelse fra Kommissionen om leve- og arbejdsvilkår for Fællesskabets borgere bosiddende i grænseområder og specielt for grænsearbejdere(2) , 28. maj 1998 om situationen for grænsearbejdere i Den Europæiske Union(3) og de deri fremsatte henstillinger,

-  der henviser til forslag til Rådets forordning (EF) om koordineringen af de sociale sikringsordninger, som indebærer en fundamental forenkling og ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71(4) ,

-  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet(5) , forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/360/EØF om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Fællesskabet for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer(6) , forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om nedsættelse af et rådgivende udvalg for EF-arbejdstageres frie bevægelighed og sociale sikring(7) , og forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 1612/68 for så vidt angår dens udvidelse til at omfatte tredjelandsstatsborgere(8) ,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 163,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A5-0338/2000 ),

A.  der henviser til, at Den Monetære Union også må have en social pendant, og at dette også er blevet erkendt i henstillingerne fra Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Feira,

B.  der henviser til, at det er af væsentlig betydning for, at det indre arbejdsmarked kan fungere tilfredsstillende, at der gøres en koordineret europæisk indsats for at beskytte personer, der benytter den frie bevægelighed,

C.  der henviser til, at gennemførelsen af det indre marked ikke kan siges at være fuldstændig, før de frie varebevægelser, den fri udveksling af tjenesteydelser og de frie kapitalbevægelser ledsages af fri bevægelighed for personer,

D.  der henviser til, at arbejdsmarkedet, især i grænseområder, nyder godt af, at hindringer for grænsearbejde fjernes, og at man derved reelt fremmer accept af beskæftigelse i en anden medlemsstat,

E.  der henviser til de grundlæggende principper baseret på forbudet mod forskelsbehandling på grund af nationalitet og ligebehandling med landets egne statsborgere,

F.  der henviser til, at det er af afgørende betydning for sunde arbejdsforhold og forebyggelse af illoyal konkurrence, at grænsearbejdet reguleres tilstrækkeligt,

G.  der henviser til, at antallet af grænsearbejdere vil øges ved nye staters tiltrædelse af Den Europæiske Union,

H.  der henviser til, at den nuværende koordineringsforordning (EØF) nr. 1408/71 ikke længere er tilstrækkelig i betragtning af følgende:

I.  der henviser til, at de bestående europæiske koordineringsregler kommer til kort i forhold til sundhedsforsorg og udgifter til sygdom af følgende årsager:

J.  der henviser til, at koordineringsreglerne, også med hensyn til social sikring, ikke er tilstrækkelige og kan medføre problemer, bl.a.:

K.  der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har fremhævet, at det er nødvendigt at løse disse problemer på fællesskabsplan,

L.  der henviser til, at Kommissionen har fremsat forslag om ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71 og 1612/68 og direktiv 68/360/EØF for at forenkle, modernisere og strømline og imødekomme behovet hos arbejdstagere fra tredjelande på passende måde,

M.  der henviser til, at der ikke er sket nogen fremskridt i Rådet med hensyn til disse forslag, og som finder dette meget beklageligt i betragtning af omfanget af arbejdsmarkedsproblemerne, som de fremstår i grænseområderne,

N.  der henviser til, at konsulenterne i medlemsstaterne, som virker inden for Euressystemet, på fremragende måde bidrager til at synliggøre problemerne i forbindelse med grænseoverskridende beskæftigelse og rapporterer herom, og at de ved deres utrættelige indsats bidrager til at finde løsninger på generelt og individuelt plan,

O.  der henviser til, at Europa-Parlamentet har udtalt sig entydigt om forskellige forslag, og afventer passende svar fra Rådet,

P.  der henviser til de mange afgørelser fra Domstolen, der alt for ofte må korrigere tilfælde, hvor national lovgivning er i strid med det europæiske princip om fri bevægelighed,

1.  beklager at måtte fastslå, at Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne ikke har fulgt Europa-Parlamentets henstillinger som fremsat i ovennævnte beslutning af 28. maj 1998;

2.  anmoder Kommissionen om at stille forslag til et direktiv om at indføre evaluering af indvirkningen i grænseområder; mener, at denne evaluering skal forpligte medlemsstaterne til at undersøge virkningerne for grænsearbejdere, når de ændrer deres lovgivning om social sikring, beskatning, beskæftigelse, forsorgs- og bistandssystemer som led i sundhedsforsorg, arbejdsløshed og arbejdsudygtighed, børnetilskud, studiefinansiering, pensionssystemer og andre sociale ordninger, idet det sikres, at der ikke opstår retlig usikkerhed; mener, at dette direktiv også skal skabe en ramme for en kompensationsordning med udgangspunkt i det princip, at enhver medlemsstat skal kompensere grænsearbejdere for indkomsttab, som skyldes, at der er gennemført en ændring af social- eller skattelovgivningen, efter at sådanne evalueringer af indvirkningen i grænseområder er foretaget;

3.  opfordrer Rådet til hurtigt og positivt at tage stilling til moderniseringen og forenklingen af forordning (EØF) nr. 1408/71; gør opmærksom på, at en passende koordinering vil være mulig med den foreslåede udvidelse af rækkevidden og tilpasningen af målgruppen, som Europa-Parlamentet bedømte positivt ved førstebehandlingen; mener, at mange problemer kan løses ved 1) forslag om at udvide adgangen for familiemedlemmer, som er afhængige af grænsearbejdere, tidligere grænsearbejdere og af disse afhængige familiemedlemmer til tilskud og bistand under sundhedsforsorgen i bopæls- og beskæftigelseslandet, 2) forslag om udbedring og strømlining af aftaler om førtidspensions- og pensionsordninger, 3) forslag om forbedring af den grænseoverskridende arbejdsformidling og ansættelsesmuligheder ved arbejdsløshed;

4.  anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2001 at afholde en international konference for medlemsstaterne og ansøgerlandene om grænsearbejdernes situation og følgerne af nuværende og fremtidig europæisk lovgivning for denne gruppe;

5.  anmoder om en undersøgelse og en evaluering med henblik på i forordning (EØF) nr. 1408/71 at indsætte udbetaling fra en enkelt stat af pensioner omfattet af aftaler med direkte udligning af de relevante procentdele mellem de berørte stater;

6.  anmoder Kommissionen om at henstille til medlemsstaterne, at disse, for så vidt angår grænsearbejdere, i deres bilaterale beskatningsaftaler tager hensyn til de komplikationer, der skyldes skævheder mellem beskatning og social sikring, og at skatteordninger er i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 1408/71 (princippet om beskæftigelsesland);

7.  anmoder Kommissionen om at henstille til medlemsstaterne, at disse, for så vidt angår udsendte arbejdstagere, i deres bilaterale beskatningsaftaler tager hensyn til de komplikationer, der skyldes skævheder mellem beskatning og social sikring;

8.  anmoder Rådet og Kommissionen om som konsekvens af Luxembourg-sagen også at være opmærksom på omfanget og karakteren af grænsearbejdet;

9.  bifalder de nye initiativer fra aktørerne inden for den sociale sikring, der bl.a. har opbygget grænseoverskridende tjenesteydelser for grænsearbejder inden for sundhedssektoren; anmoder Kommissionen om at støtte sådanne initiativer og fremme udvekslingen af erfaringer og god forvaltningsskik;

10.  anmoder Rådet og Kommissionen om at stille forslag om foranstaltninger til at fjerne hindringerne for praktikanters, studerendes, frivilliges og forskeres bevægelighed;

11.  anmoder Kommissionen om at oprette et system til at kontrollere gennemførelsen af foranstaltningerne til beskyttelse af grænsearbejderne, især på de områder, hvor der er indgået bilaterale aftaler med EFTA-lande;

12.  anmoder Kommissionen om så hurtigt som muligt at tage stilling til konsekvenserne af EF-Domstolens afgørelser i sagerne Kohl og Decker(9) og lignende sager, nu da det viser sig, at indbyggerne i medlemsstaterne og dermed også grænsearbejdere på visse betingelser kan benytte sig af sundhedsvæsenet i en anden medlemsstat.

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 12 af 16.1.1989, s. 378. (2) EFT C 72 af 15.3.1993, s. 43. (3) EFT C 195 af 22.6.1998, s. 49. (4) EFT C 38 af 12.2.1999, s. 10. (5) EFT C 344 af 12.11.1998, s. 9. (6) EFT C 344 af 12.11.1998, s. 12. (7) EFT C 344 af 12.11.1998, s. 16. (8) EFT C 6 af 10.1.1998, s. 15. (9) Samling af afgørelser, C-158/96 og C-120/95.

Europa-Parlamentets beslutning om tilfredsstillende gennemførelse af miljødirektiver

P5_TA(2001)0021 B5-0038/2001

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til mundtlig forespørgsel B5-0556/2000 fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og til Kommissionens svar,

-  der henviser til sin beslutning af 17. januar 2001 om gennemførelse af direktiv 96/59/EF om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT) (2000/2112(INI))(1) , om gennemførelse af direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (2000/2111(INI))(2) og om gennemførelse af direktiv 91/676/EØF om nitrater (2000/2110(INI))(3) ,

1.  mener, at Parlamentets betænkninger om gennemførelse af ovennævnte direktiver har vist, at der i de fleste medlemsstater er opstået alvorlige problemer og alt for store forsinkelser i gennemførelsen og håndhævelsen af disse direktiver;

2.  mener, at det fremhæver betydningen af at overvåge ikke blot, hvorvidt der sket en korrekt omsættelse af direktiverne i national lovgivning, men også hvorvidt medlemsstaterne gennemfører dem i praksis og tilvejebringer de fornødne ressourcer for at sikre, at direktiver vedtaget på EU-plan af Parlamentet og Rådet virkelig opfylder deres forventede mål med hensyn til reelle forbedringer inden for miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af folkesundheden;

3.  tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at drage lære af gennemførelsen af miljødirektiverne, som volder mange medlemsstater store problemer; mener, at fastlæggelse i en tidlig fase af mulighederne for at opnå miljømålsætninger med gode sammenlignelige parametre kan forhindre problemer i en senere fase;

4.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en detaljeret undersøgelse af gennemførelsen og overholdelsen af EU's miljølovgivning i alle anlægsarbejder og projekter, der kræver offentlig og/eller privat finansiering og/eller fællesskabsfinansiering og som er omfattet af direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter;

5.  fastslår, at medlemsstaterne, hvis de overhovedet fremlægger de fornødne rapporter og oplysninger, udviser en rystende tendens til ikke at gøre det rettidigt; opfordrer alle medlemsstater til at udvikle de nødvendige infrastrukturer og procedurer for fremover at rette op på dette forhold, således at de indgåede forpligtelser også reelt opfyldes; mener endvidere, at dette viser nødvendigheden af et bindende direktiv om miljøinspektion;

6.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt i en klar og tilgængelig form, f.eks. via Internettet, at give offentligheden en ajourført oversigt over alle tilfælde, hvor medlemsstaterne overtræder en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen, og de skridt, som Kommissionen tager, for at sikre overholdelsen;

7.  opfordrer Kommissionen til på samme grundlag at fremlægge en positiv resultatliste over medlemsstaternes foranstaltninger i forbindelse med den effektive gennemførelse af EU's miljødirektiver, således at man kan drage nytte af bedst praksis;

8.  mener, at Kommissionen må tage traktatens artikel 228 i anvendelse i alle tilfælde, hvor medlemsstater inden for 2 år ikke har opfyldt en dom afsagt af Domstolen på grundlag af artikel 227; anmoder Kommissionen om at udarbejde en tidsplan for betalinger, som finder anvendelse på alle medlemsstater, som Domstolen har kendt skyldig i manglende opfyldelse af en tidligere dom;

9.  fastholder, at en traktatændring er tvingende nødvendig for at sikre, at Kommissionen fuldt ud spiller sin rolle som traktaternes vogter, idet den bør kunne indbringe overtrædelser for Domstolen hurtigere end det nu er tilfældet og i højere grad bør kunne anvende bestemmelserne i artikel 228, der gør det muligt at pålægge betaling af bøder;

10.  mener, at Kommissionen i sin egenskab af traktaternes vogter fortsat bør spille en central rolle i overvågningen af gennemførelse af disse direktiver, men at Parlamentet som eneste demokratisk valgte organ bør indtage en afgørende og supplerende rolle som tilsynsførende ud fra et bredt EU-perspektiv af generelle gennemførelsesproblemer inden for de enkelte medlemsstater; agter derfor at fortsætte en systematisk overvågning af disse direktivers gennemførelse, og opfordrer de øvrige institutioner, Det Europæiske Miljøagentur og alle relevante ngo'er og involverede parter til at bistå det i udførelsen af denne opgave;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommission samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, punkt 4. (2) Vedtagne tekster, punkt 3. (3) Vedtagne tekster, punkt 2.

Europa-Parlamentets beslutning om situationen og fremtidsperspektiverne for unge landmænd i Den Europæiske Union (2000/2011(INI))

P5_TA(2001)0022 A5-0357/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til den undersøgelse, Parlamentet har bestilt, og som blev afsluttet i april 2000,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 163,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport (A5-0357/2000 ),

A.  der henviser til, at landmænd og navnlig unge landmænd udgør den samfundsgruppe, som fremover vil danne grundlag for den fælles landbrugspolitik, og at landmændene med tiden vil opgive landbrugserhvervet, hvis deres aktiviteter ikke fremmes; endvidere spiller de en meget vigtig rolle i samfundslivet i landsbyer og landbosamfund, idet de plejer og bevarer landskabet og bidrager til samfundets økonomiske, sociale og miljømæssige behov,

B.  der henviser til, at der ifølge EF-traktatens artikel 32-38 skal gennemføres en fælles landbrugspolitik, som er den første og vigtigste af Fællesskabets integrerede politikker,

C.  der henviser til, at unge landmænd er konfronteret med alvorlige økonomiske vanskeligheder, som forværrer problemerne i forbindelse med affolkningen, ørkendannelsen og tilbagegangen i landdistrikterne, samt de sociale og kulturelle problemer; der henviser til, at subsidiaritetsprincippet indebærer, at kun visse aspekter af disse problemer falder ind under Den Europæiske Unions kompetence; der henviser til, at en fælles indsats fra EU's, medlemsstaternes og ansøgerlandenes side er nødvendig for at løse disse problemer, der indvirker på unge landmænds fremtid på lang sigt,

D.  der finder, at Den Europæiske Union bør se nærmere på unge landmænds problemer, affolkningen af landdistrikterne, og regionale skævheder med hensyn til kultur og samfundsstrukturer,

1.  påpeger, at der har været et vedvarende fald i antallet af landbrugsbedrifter i det sidste årti med den kraftigste tilbagegang (28%) blandt landmænd under 35, og at antallet af unge landmænd i forhold til det samlede antal landmænd falder i næsten hver eneste medlemsstat;

2.  beklager, at forskellige medlemsstater i Den Europæiske Union ikke gør brug af de ordninger, Den Europæiske Union har indført for unge landmænd; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på unge landmænds betydning for innovation og fornyelse i landbrugssektoren; opfordrer Rådet og Kommissionen til at bringe denne situation til ophør;

3.  bemærker, at de vigtigste problemer, unge landmænd i EU og ansøgerlandene er stillet over for, er store etableringsudgifter, uvisse økonomiske udsigter, mangel på tilgængelige bedrifter, problemer i forbindelse med uddannelse og den almindelige administrative byrde, samt de generelle problemer i forbindelse med den økonomiske tilbagegang og landbrugserhvervets dårlige omdømme i offentligheden;

4.  gør opmærksom på de særlige problemer hidrørende fra jord- og forpagtningspriser, store udgifter til maskiner og forbedringer af bedriften, juridiske og skattemæssige hindringer for nyetablerede landmænd, samt det mere generelle problem i forbindelse med tilbagegangen i mange landdistrikter, som fører til en forringelse af infrastrukturen og samfundslivet samt affolkning af landdistrikterne;

5.  påpeger, at de store etableringsudgifter medfører en stor gældsætning blandt unge landmænd på et tidspunkt, hvor deres udsigter til et rimeligt udkomme fra landbruget er dårlige;

6.  påpeger, at de høje priser på landbrugsjord påvirkes af faktorer, der har tilknytning til EU's lovgivning, såsom støttens størrelse, kvoter eller andre produktionsbegrænsninger og direkte betalinger, og også af de negative virkninger af visse EU-ordninger, som kan fremme spekulationsgevinster for kommercielle interesser uden for landbrugssektoren; påpeger desuden, at de høje jordpriser påvirkes af faktorer, der har baggrund i nationale foranstaltninger, og som sandsynligvis fortsat vil præge landbruget i de kommende år, medmindre der tages skridt til at indkredse og justere de medvirkende faktorer, hvor det er muligt;

7.  påpeger, at der ikke har været nogen grundig evaluering af EU-foranstaltningerne hverken fra medlemsstaternes eller Kommissionens side, og mener, at der snarest muligt bør rettes op på denne mangel; opfordrer Kommissionen til at foretage en detaljeret evaluering af de eksisterende midler til støtte af unge landmænd og at forelægge en rapport herom i løbet af det næste år; påpeger i denne forbindelse, at Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har foreslået at forhøje budgetposten for 2001, hvilket vil tilvejebringe midler, som delvis kunne anvendes til en evaluering og sammenligning mellem de forskellige lande; understreger det presserende behov herfor på baggrund af revisionen af bevillingsrammerne i 2002-2003;

8.  foreslår i denne forbindelse, at der oprettes en omfattende database over unge landmænds økonomiske og sociale situation i EU, som også skal indeholde oplysninger om de unge landmænds situation i ansøgerlandene og forholdene for de kvinder, der driver landbrug, og opfordrer medlemsstaterne til at stille oplysninger herom til rådighed;

9.  opfordrer Kommissionen til at udvikle et statistisk system, som er i stand til at registrere alderen på og antallet af landmænd, som pensioneres, alderen på og antallet af unge landmænd, som etablerer sig, og inden for hvilken sektor landmændene er aktive, med henblik på at skabe et instrument til beregning af forventet pensionering og forventet etablering inden for landbrugssektoren;

10.  mener, at EU bør overveje at gøre det obligatorisk for medlemsstaterne at yde en minimumsetableringsstøtte til unge landmænd;

11.  kræver, at etableringsstøtten og de supplerende investeringstilskud forhøjes, og at disse former for støtte på baggrund af landbrugsinvesteringernes langsigtede karakter stilles til rådighed i en periode på mindst otte år efter etableringen; denne investeringsstøtte bør øges yderligere, hvis der er klare miljømæssige fordele, eller hvis bedriften er beliggende i strukturelt dårligt stillede områder, hvor der eventuelt findes forladte landsbyer eller nedlagte landbrugsbedrifter, og hvor unge landmænd med udvikling af nye landbrugsprodukter af regional interesse, genbefolkning af naturområder og forøgelse af beskæftigelsen kan forbedre økonomien;

12.  kræver desuden, at medlemsstaterne øremærker en vis andel af deres produktionsrettigheder og -kvoter til unge landmænd; medlemsstaterne bør også sørge for, at produktionsrettigheder overføres fra landmænd, der ikke producerer, til unge landmænd; medlemsstaterne og EU bør endvidere især øremærke de midler og den støtte, der er nødvendig, til unge landmænd i lande og landområder, der strukturelt er dårligt stillede som følge af befolkningens stadig højere gennemsnitsalder;

13.  opfordrer EU til sammen med medlemsstaterne og landbrugets organisationer at forstærke indsatsen over for unge landmænd, som ønsker at etablere sig, og tilbyde en samlet rådgivning med hensyn til valg af sektor, investeringsmuligheder, støtteordninger, skattespørgsmål, arvefølgelov osv.; opfordrer endvidere landbrugets organisationer til aktivt at promovere landbruget som erhverv på skoler, gymnasier og højere læreanstalter som led i studievejledningen;

14.  mener, i betragtning af at også unge deltidslandmænd er blevet støtteberettigede, at Kommissionen bør omallokere tilstrækkelige midler til etableringsstøtte under budgetpost B1-401 i Unionens budget;

15.  er af den opfattelse, at EU's bestemmelser om førtidspensionering bør forbedres navnlig for landmænd, som overdrager deres gårde til yngre landmænd, således at de kan skabe økonomisk og socialt levedygtige enheder, og at der bør overvejes yderligere ordninger for at forbedre incitamenterne til at gå på pension; desuden bør førtidspensionsordningerne med regelmæssige mellemrum tages op til fornyet behandling i lyset af de forskellige inflationsrater i de forskellige medlemsstater; mener desuden, at ældre pensionerede landmænd bør have mulighed for at bevare en vis tilknytning til erhvervet med henblik på udnyttelse af deres erfaringer og bevarelse af deres selvrespekt, uden at de fortaber deres ret til at nyde godt af ordningen;

16.  mener, at der i tilknytning til enhver form for støtte til unge landmænd i forbindelse med investeringer foretaget af disse bør gives incitamenter i form af rentegodtgørelser;

17.  understreger, at det er vigtigt, at det er de pågældende unge landmænd, der nyder fordel af rentegodtgørelserne, og ikke den bank, hvorigennem støtten udbetales; kræver, at der tilvejebringes klare retningslinjer for rentegodtgørelser i denne henseende, således at bankerne klart skal vise, at rentegodtgørelsen ikke indgår i deres beregning af den anvendte rentesats;

18.  anmoder Kommissionen om at undersøge gennemførligheden af alle alternative metoder til at bistå landmænd, herunder anvendelsen af lånegarantier navnlig for unge landmænd, og fremme alternative ordninger som f.eks. udviklingen af økologisk produktion og turisme i landdistrikter, som er en kilde til rigdom i mange af Unionens landdistrikter, hvor turisme er af afgørende betydning for deres økonomi og bidrager til en bæredygtig udvikling i sådanne områder;

19.  mener, at Den Europæiske Union som led i politikken med lige muligheder bør tilskynde de enkelte medlemsstater til at træffe fiskale foranstaltninger med det formål at udvikle kvindernes rolle som unge landbrugere og først og fremmest støtte dem i forbindelse med barselsorlov og som familieforsørgere;

20.  opfordrer Kommissionen til fortsat at satse på en bæredygtig og kvalitetssikret landbrugsproduktion, ikke blot ved at styrke de allerede eksisterende mekanismer som f.eks. oprindelsesbetegnelser, støtte til økologisk landbrug og til oprindelige husdyrbestande, men også ved at etablere konkrete støtteordninger for regionale produkter af en særlig kvalitet for dermed at fremme markeder for landbrugsprodukter med en høj merværdi og sikre de unge landmænd nye investeringsmuligheder;

21.  opfordrer Kommissionen til at udnytte alle de muligheder, der følger af strategien for udvikling af landdistrikter og af strukturfondene, til at supplere medlemsstaternes bestræbelser på at fremme etableringen og vedligeholdelsen af grundlæggende infrastrukturer, et net af offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, samt aktiveringen af lokale/regionale markeder som et middel til at bekæmpe affolkningen af landdistrikterne, at skabe fyldestgørende betingelser for investering i landdistrikterne i de dårligst stillede områder og at gøre det mere attraktivt for unge landmænd at etablere sig; understreger, at initiativer på det kulturelle område, til lettelse af samfundslivet og med henblik på uddannelse skaber et gunstigere miljø for, at de unge kan blive i landdistrikterne, samt for beskæftigelse inden for landbrugsproduktion;

22.  mener, at der er råderum for at udforme ordninger, hvor både den etablerede og den unge landmand samarbejder om at udvikle bedriften, idet de hver bidrager med en kombination af erfaring og nyskabelse; påpeger, at ordninger som f.eks. delelandbrug (hvor den etablerede landmand bidrager med jord og kapital, mens den unge landmand leverer kvalifikationer og arbejdskraft) kan give gode resultater; påpeger imidlertid, at sådanne ordninger kun kan udformes, hvis der findes en lovgivningsramme, som sikrer, at parterne ikke udnytter hinanden;

23.  bemærker betydningen af, at medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at institutionelle grundejere fortrinsvis begunstiger indgåelsen - om end på lige vilkår - af forpagtningskontrakter med unge landmænd;

24.  understreger betydningen af yderligere uddannelsesmæssige tiltag for at højne kvalifikationsniveauet på landbrugsområdet med særlig vægt på faglig uddannelse af kvinder, der økonomisk er afhængige af landbrug; mener, at EU bør finansiere programmer for landmænd vedrørende den seneste udvikling på markedet samt nye og alternative metoder; understreger også, at alle former for uddannelse, herunder computerkurser, der er i overensstemmelse med de i medlemsstaterne anerkendte standarder og tilbydes af uddannelsesinstitutioner, samt kurser, der tilbydes af private eller statslige institutioner, bør kunne modtage tilskud under disse programmer;

25.  understreger betydningen af udvikling af brugen af computerteknologi og Internettet navnlig i forbindelse med e-Europa initiativet;

26.  mener, at Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Generaldirektorat for Informationssamfundet bør bestræbe sig på at finde frem til et egnet investeringsprogram, som skal forelægges Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og tage sigte på indkøb og anvendelse af nye informationsteknologier samt på tilvejebringelse af tilstrækkelige finansielle midler fra Den Europæiske Socialfond til gennemførelse af videreuddannelsesprogrammer; mener endvidere, at EIB på sin side bør forpligte sig til som led i Innovation 2000-initiativet at etablere et særligt kontor for unge landbrugere eller til at styrke allerede trufne foranstaltninger til fordel for nye teknologier;

27.  henstiller til Kommissionen at samle alle ordninger (allerede eksisterende eller fremtidige) til støtte for unge landmænd i ét dokument;

28.  understreger betydningen af planer for vedvarende udvikling af landdistrikterne, der har betydelige fordele for landbosamfundet som helhed og er til gavn for landbrugssektoren i særdeleshed, og opfordrer EU til at medtage udvikling af landdistrikterne blandt de områder, der skal tages op til revision i 2000-2003, så støtte til unge landmænd bliver et nøgleelement inden for udvikling af landdistrikter; henstiller til Kommissionen at undersøge mulighederne for at skabe nye fællesskabsinitiativer, som primært tager sigte på unge landmænd;

29.  foreslår, for at imødegå landbrugets almindelige imagetab og skabe større forståelse for landbrugspolitikkens problemer, at foranstaltninger til information af befolkningen om landbruget medtages i informationsforanstaltningerne inden for den fælles landbrugspolitik, og at der iværksættes et initiativ med henblik på orientering af skoleelever om agronomstudiet;

30.  påpeger, at EU's udvidelse vil nødvendiggøre ændringer i landbrugsstrukturen i ansøgerlandene og i den måde, den fælles landbrugspolitik vil fungere på; kræver, at de unge landmænds behov prioriteres af alle berørte parter inden for rammerne af den samlede grænse i Sapard-programmet, som blev fastsat på Det Europæiske Rådsmøde i Berlin;

31.  mener, at EU bør opfordre ansøgerlandene til at målrette investeringsstøtten til unge landmænd og indføre førtidspensionsordninger; mener, at EU bør tillade disse lande at udbetale større etableringsstøtte i perioden umiddelbart efter tiltrædelsen;

32.  finder, at EU som led i Socrates- og Leonardo-programmerne bør styrke det almene og faglige uddannelsesniveau for unge landmænd og tilknyttede brancher og erhverv, så deres kvalifikationer får det fornødne omfang, så længe der kan stilles tilstrækkeligt med supplerende midler til rådighed til dette formål;

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets beslutning om den fælles fiskeripolitik i lyset af den økonomiske globalisering (2000/2027(INI))

P5_TA(2001)0023 A5-0365/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til præamblen til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 163,

-  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0365/2000 ),

A.  der henviser til, at den økonomiske globalisering, forstået som en sammenkædning af økonomier, virksomheder, samfund og kulturer, er et stadig mere fremtrædende fænomen, der hænger sammen med udviklingen inden for transport og nye teknologier, og som nødvendigvis vil medføre nyskabelser inden for alle økonomiske sektorer samt i den europæiske samfundsmodel,

B.  der henviser til, at globaliseringen kan indebære en forbedring af vilkårene for handelen med varer og tjenesteydelser, som vil komme en stor del af befolkningen til gode, men som samtidig kan forventes at få skadelig indvirkning på nogle af de traditionelle erhverv i vores økonomi, som bør bevares, og som de offentlige myndigheder derfor må tage passende skridt til at beskytte,

C.  der henviser til, at en forbedring af handelsvilkårene ikke bør være et mål i sig selv, men må kædes sammen med indsatsen for at højne livskvaliteten for den samlede befolkning i EU, således at økonomien bliver et instrument, der anvendes i samfundets tjeneste,

D.  der henviser til, at de politikker, der sigter på at opnå fuld beskæftigelse og tilfredsstillende arbejdsvilkår, navnlig inden for fiskeriet, bør være prioriterede områder inden for EU's virkefelt,

E.  der påpeger, at den sænkning af råvareomkostningerne, som globaliseringen i en rent kommerciel sammenhæng kan bevirke inden for fiskeriet, også kan udløse en krise, der kan resultere i en stærk svækkelse eller endog udslettelse af visse sårbare erhverv, som bør bevares af grunde, der ikke er strengt økonomiske, såsom det ønskværdige i at modvirke affolkningen af kystegnene eller fremme integrationen af og samhørigheden i de lokale økonomier,

F.  der henviser til, at globaliseringen bør fremme udviklingen af produktive kræfter og sektorer som led i en integration og specialisering, der fører til udvikling og rentabel udnyttelse af ressourcerne,

G.  der henviser til, at fiskeriet er en økonomisk aktivitet, der i stadig større grad opererer på verdensplan for så vidt angår udnyttelsen af fiskeressourcerne, udviklingen af fiskerflåder til dette formål og forsyningen af markederne og forarbejdningsindustrien,

H.  der henviser til, at der for tiden føres forhandlinger i WTO-regi om en øget liberalisering af samhandelen, som vil kunne få væsentlige følger for udformningen af den fælles fiskeripolitik,

I.  der henviser til, at WTO-drøftelserne om fiskerisektoren ikke må begrænses til spørgsmål, der alene vedrører markedsadgang, hvor EU i forvejen har en temmelig liberaliseringsvenlig holdning som følge af sin rolle som storimportør på verdensplan, men at det ud over forbrugerbeskyttelse med dertil hørende sundhedskontrol og inspektion af importerede produkter er nødvendigt at analysere alle fiskerisektorens aspekter, herunder spørgsmålet om åbning for investeringer og etableringsret i tredjelande,

J.  der henviser til, at bevarelse af havmiljøet og rationel forvaltning af de ressourcer, som kan udnyttes, er prioriterede mål for den EU-indsats, som er nødvendig, hvis fiskeriet skal bevares fremover,

K.  der henviser til, at strategierne for bevarelse af havets arter og biotoper, som rækker ud over grænserne for staternes suverænitet, for at være effektive bør fastlægges på regionalt eller globalt plan, hvilket forudsætter, at alle implicerede aktører koordinerer deres indsats,

L.  der henviser til, at EU har en klar interesse i at fremme udviklingen og overholdelsen af den internationale havret, FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, FN's havretskonvention af 10. december 1982 samt aftalen om bevarelse og forvaltning af fiskebestande, der bevæger sig både inden for og uden for eksklusive økonomiske zoner, og bestande af stærkt vandrende fiskearter,

M.  der henviser til, at vi befinder os i en periode, hvor der foregår en bred debat i EU-institutionerne, i medlemsstaternes forvaltninger og i fiskeribranchen om den kommende reform af den fælles fiskeripolitik, som skal være gældende fra 2002, og hvori der skal være taget passende højde for globaliseringsfænomenet og dets konsekvenser,

N.  der henviser til, at de regionale fiskeriorganisationer udgør et effektivt instrument til en ansvarlig forvaltning af fiskeressourcerne, idet de er det ideelle middel til bekæmpelse af fænomener som overfiskning, piratfiskeri og fartøjer, der fisker under bekvemmelighedsflag for at omgå reglerne for ansvarligt fiskeri af hensyn til bevarelsen af havets ressourcer,

O.  der henviser til, at EU's institutioner i overensstemmelse med princippet om tilstrækkelige midler til den fælles fiskeripolitik bør have de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer til at repræsentere og forsvare fiskerisektorens og de berørte EU-landes interesser i de regionale fiskeriorganisationer,

P.  der henviser til, at EU burde være langt mere opmærksom på fiskeriet og betragte det som en strategisk økonomisk og social aktivitet, der kan garantere beskæftigelsen i sektoren fremover og sikre befolkningen i Europa og på verdensplan den fremtidige forsyning med proteinrige fødevarer,

Q.  der henviser til, at den lovbefalede revision af den fælles fiskeripolitik i 2002 bør tage højde for den økonomiske globalisering og for den rolle, som de europæiske fiskerflåder og industrier bør spille inden for disse nye verdensomspændende rammer,

1.  fastholder, at beskyttelsen af havets biotoper og bevarelsen af fiskebestandene på tilfredsstillende vilkår, der kan sikre en bæredygtig udvikling og en rationel udnyttelse af arterne, udgør de principper, som fiskeripolitikken i EU og på verdensplan bør bygge på, idet selve branchens overlevelse i modsat fald vil være truet;

2.  anmoder om, at man videreudvikler de eksisterende mekanismer i den fælles fiskeripolitik til bekæmpelse af overfiskning, såsom fastsættelse af flerårs- og flerartskvoter, eller indfører nye forsøgsordninger med henblik på at reducere det på nuværende tidspunkt meget omfattende udsmid, der medfører et enormt spild af proteiner med høj næringsværdi;

3.  opfordrer Kommissionen til at træffe særlige foranstaltninger til at beskytte fiskeyngel og ungfisk af de arter, der overfiskes eller er truet, ved at indføre fredningsperioder og begrænse fiskeriet i visse områder og ved at tilskynde til indførelse af selektive fangstredskaber med henblik på at forøge mængden af fisk i den yngledygtige alder, således at der på længere sigt sikres en tilfredsstillende fornyelse af fiskeressourcerne og selve fiskeriets overlevelse;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til hurtigst muligt at vedtage en sammenhængende strategi for WTO-forhandlingerne om liberalisering af samhandelen med fiskerivarer, som bl.a. skal tage udgangspunkt i følgende betragtninger:

5.  anmoder indtrængende Kommissionen og Rådet om at fortsætte deres bestræbelser for at yde strukturel støtte til fiskerisektoren ved at opretholde de eksisterende former for støtte, som ikke medfører en øget samlet fiskeriindsats, herunder især de støtteformer, som bidrager til at forbedre eller beskytte havmiljøet, og som navnlig gives til fiskerflåder i de lande, der har opfyldt forpligtelserne i de forskellige flerårige udviklingsprogrammer,

6.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at tilpasse EU-fiskerflåden til de eksisterende fiskeressourcer i Europa og på verdensplan ved at udarbejde et nyt troværdigt udviklingsprogram for fiskerflåden, der er afstemt efter realiteterne i sektoren, og som kan gennemføres effektivt og på samme betingelser for alle sektorens fiskerflåder og erhvervsudøvere uanset nationalitet;

7.  erkender, at bevarelse af fiskeressourcerne, beskyttelse af havmiljøet og udøvelse af et bæredygtigt og vedvarende fiskeri kun kan gennemføres effektivt inden for den nye internationale økonomiske orden på fiskeriområdet, hvis der eksisterer en konsensus og et samarbejde herom mellem alle berørte stater;

8.  finder, at Fællesskabets fiskeri i den nye globaliserede økonomi må udvikle nye og bredere former for samarbejde med tredjelande ved at involvere sig i udviklingen af andre landes fiskerisektor, etablere sig i disse lande og deltage i deres investeringer og virksomhedsprojekter med fulde juridiske garantier, bl.a. med hensyn til fiskernes arbejdsretlige forhold og arbejdsvilkår;

9.  finder, at EU bør spille en hovedrolle i udviklingen og den effektive gennemførelse af den internationale havret, som er vedtaget i FN-regi; Rådet og Kommissionen bør med dette for øje tage initiativer med henblik på indgåelse af internationale aftaler til fremme af ansvarligt fiskeri og ansvarlig handel med fiskerivarer;

10.  fastholder, at EU bør deltage i alle eksisterende eller fremtidige regionale fiskeriorganisationer og samtidig fremme oprettelse af nye fiskeriorganisationer af interesse for EU, eftersom disse er de mest ideelle instrumenter til forvaltning af de fiskebestande, der befinder sig på åbent hav eller omkring kontinentalsokler, der er fælles for flere stater; omfanget af Fællesskabets rolle, repræsentation og deltagelse i udviklingen af de pågældende aktiviteter skal være ligefrem proportional med de beføjelser, disse organisationer er udstyret med, dog således at der under alle omstændigheder skal afsættes flere menneskelige og materielle ressourcer, end det på nuværende tidspunkt er tilfældet, ligesom indsatsen skal være i overensstemmelse med de interesser i Fællesskabets fiskerisektor, som til enhver tid måtte stå på spil;

11.  anmoder Kommissionen og Rådet om at overveje og - i de relevante fora - foreslå en ny tildeling af stemmerettigheder til EU i de regionale fiskeriorganisationer, som er i større overensstemmelse med det store antal medlemsstater, som Kommissionen repræsenterer, i stedet for blot at lade EU tælle som en stat mere;

12.  anmoder om, at det standpunkt, der forsvares af Kommissionen i de regionale fiskeriorganisationer, kommer til at omfatte en proces med dialog med fiskerisektoren og med de repræsentative fællesskabsinstitutioner, således at Europa-Parlamentet også fremover får observatørstatus under møderne i de regionale fiskeriorganisationer;

13.  finder, at EU bør videreføre sine bestræbelser for at forhindre markedsføring af fiskerivarer, der er blevet fremstillet på baggrund af krænkelser af de regler, som de regionale fiskeriorganisationer har vedtaget, men EU bør også anlægge en mere aktiv holdning ved at fremme udviklingen af retlige instrumenter, der kan sætte det internationale samfund i stand til at sætte en effektiv stopper for de fartøjer, der - uden flag eller under bekvemmelighedsflag - truer eller undergraver bestræbelserne for at virkeliggøre de målsætninger, der er indeholdt i FN's havretskonvention;

14.  opfordrer Kommissionen til at forelægge initiativer til at straffe de EU-virksomheder, der ved at sejle under bekvemmelighedsflag omgår EU's eller internationale regler og derved udgør et skadeligt eksempel på illoyal konkurrence, som sætter tilliden til EU's offentlige myndigheders forvaltningsevne på spil hos de erhvervsdrivende i EU;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets beslutning om beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af fællesskabsordningen for fiskeri og akvakultur i perioden 1996-1998 (KOM(2000) 15 - C5-0109/2000 - 2000/2069(COS) )

P5_TA(2001)0024 A5-0333/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til beretning fra Kommissionen (KOM(2000) 15 - (C5-0109/2000 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A5-0333/2000 ),

A.  der henviser til, at man må glæde sig over Kommissionens treårlige beretning til Parlamentet, både som et resumé af tidligere begivenheder og som en antydning af Kommissionens tanker i forbindelse med gennemgangen af den fælles fiskeripolitik i 2002,

B.  der henviser til fiskerisektorens betydning, ikke blot på grund af den direkte og indirekte beskæftigelse, den skaber, men også på grund af den økonomiske udvikling i mange regioner og fiskersamfund, som er stærkt afhængige af denne sektor,

C.  der henviser til det mindre kystfiskeris betydning for opretholdelse af beskæftigelsen i mange fiskeriregioner i EU, for forsyningen med frisk fisk og for bevarelsen af traditioner og kulturer i Den Europæiske Union,

D.  der henviser til, at selv om bestandenes tilstand i almindelighed er utilfredsstillende, klares de naturlige udsving i bestandene af pelagiske arter som sild og makrel godt ved hjælp af stærke forvaltningsforanstaltninger,

E.  der henviser til, at Den Videnskabelige, Teknisk og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) i øjeblikket ikke kan fastslå årsagerne til fiskebestandenes dårlige situation og er ude at stand til at sige, om de flerårige udviklingsprogrammer (FUP) har haft indflydelse på deres nuværende tilstand,

F.  der henviser til, at selv om der i den pågældende periode er gjort gode fremskridt med de tekniske bevarelsesforanstaltninger, er der stadig meget at gøre,

G.  der henviser til, at det er vigtigt, at fiskerne har tillid til den videnskabelige rådgivning, på grundlag af hvilken afgørelserne om forvaltning af ressourcerne træffes, og det er derfor nødvendigt, at fiskerne og deres repræsentative organisationer får større indflydelse på og inddrages mere i beslutningsprocessen vedrørende den fælles fiskeripolitik,

H.  der henviser til, at selv om Kommissionen har taget initiativ til at reformere både STECF og Den Rådgivende Komité for Fiskeri, er der behov for øget forskning for at forbedre kvaliteten af de videnskabelige data, forbedre analysen af sektorens samfundsøkonomiske aspekter og deres indvirkning på den økonomiske og sociale samhørighed i de europæiske regioner; der er behov for en bedre statistisk analyse af forekomsten af arbejdsulykker i sektoren, årsagerne til dem og mulighederne for at bekæmpe dem, og det er nødvendigt at inddrage nye generationer i fiskeriet for at sikre sektorens fremtid samt at fremme foranstaltninger, der kan resultere i en større værditilvækst for produkter fra havet,

I.  der henviser til, at man i fiskerisektoren mener, at gennemførelsen af FUP'erne ikke er sket på rimelig og retfærdig vis, således at kravene i FUP'erne er blevet opfyldt på uensartet måde i de forskellige EU-flåder, hvilket har ført til forskelsbehandling af visse medlemsstater,

J.  der henviser til, at Kommissionen har indledt en cost/benefit-analyse af aftaler med tredjelande, og at kun et begrænset antal medlemsstater hidtil har haft fordel af sådanne aftaler, men at disse aftaler er til gavn for Den Europæiske Union som helhed, skaber beskæftigelse, nedbringer EU's handelsunderskud, forsyner EU-markederne med fiskeriprodukter og har positiv indflydelse på et stort antal indirekte og relaterede aktiviteter såsom forarbejdningsindustri, transport, markedsføring, havnevirksomhed, skibsbyggeri og skibsreparation samt investeringer i teknologi,

K.  der henviser til, at reformen af den fælles markedsordning (FMO) har styrket producentorganisationers rolle og indført kravet om, at fiskeriprodukterne skal kunne "spores”,

L.  der henviser til, at selv om der er gjort gode fremskridt med hensyn til overvågning og kontrol, er der stadig mere at gøre navnlig med hensyn til at styrke EU-inspektørernes beføjelser og harmonisering af straffe,

M.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre, at EU's kontrolsystem anvendes nøje på de tredjelandsfartøjer, der fisker i EU-farvand,

N.  der henviser til, at det er vigtig at fremme en større deltagelse i den fælles fiskeripolitik, så fiskerne, deres organisationer, ngo'er, forbrugersammenslutninger og fiskeindustrien i almindelighed bliver mere direkte forpligtet af afgørelser vedrørende den fælles fiskeripolitik,

O.  der henviser til, at det er nødvendigt på ny og til stadighed at understrege, at regionalisering af fiskeripolitikken ikke på nogen måde er det samme som renationalisering af fiskeripolitikken,

P.  der henviser til, at fredningsområderne altid skal bevare en ikke-diskriminerende karakter og udelukkende baseres på videnskabelige kriterier både med hensyn til geografisk og tidsmæssig udstrækning,

Q.  der henviser til, at adgangsordninger i overensstemmelse med artikel 158 i traktaten skal afspejle social, økonomisk og regional samhørighed og beskytte de regioner, hvor lokalbefolkningen er stærkt afhængig af fiskeriet,

R.  der henviser til, at der i fiskeridebatten må tages hensyn til de sociale aspekter, hvilket ikke hidtil har været tilfældet,

1.  glæder sig over Kommissionens treårlige beretning og understreger, at manglerne ved den fælles fiskeripolitik bør afhjælpes i 2002 ved hjælp af en reform, der er baseret på integration af fiskeriet i det indre marked og større kohærens med resten af EU's politikker;

2.  beklager fiskebestandenes nuværende utilfredsstillende tilstand;

3.  mener i forbindelse med de tekniske bevaringsforanstaltninger, at der stadig kan gøres større fremskridt ved at forøge maskestørrelsen for visse arter, regulere maskernes tykkelse og stivhed, ved anvendelse af kvadratmaskede netstykker til beskyttelse af ungfisk af visse arter, regulering af længden på visse fiskeredskaber og ved at etablere fredningsområder under forudsætning af, at det tilrådes i videnskabelige rapporter;

4.  anmoder om harmonisering af de tekniske foranstaltninger for alle middelhavslandene og indførelse af en forvaltningsordning for fiskeriindsatsen i dette område;

5.  anmoder om, at der overvejes en mere langsigtet forvaltningsmodel for fiskeressourcerne med henblik på bedre tidsmæssig planlægning og en model, som i højere grad omfatter flerartsfiskeri med henblik på at undgå den overbordkastning, der finder sted med den nuværende TAC-ordning;

6.  glæder sig over de initiativer, som Kommissionen har taget til at øge dialogen med fiskerisektoren, og mener at disse initiativer bør styrkes;

7.  mener, at fiskeriaftalerne med tredjelande er en væsentlig del af den fælles fiskeripolitik, og at det er nødvendig at konsolidere dem og udvide dem til nye stater, med mulighed for at knytte forhandlingen af disse aftaler til de pågældende staters forbindelser med Den Europæiske Union og de generelle modydelser, der tilbydes; mener i denne forbindelse, at EU's budget skal omfatte særlige poster til finansiering af fiskeriaftaler;

8.  mener, at forskerne bør inddrage oplysninger fra fiskerne i deres arbejde for at opbygge gensidig tillid;

9.  gentager at FUP'erne har virket på diskriminerende måde uden at have givet fiskerisektoren som helhed større fordele, og at de medlemsstater, som har opfyldt målene, ikke bør straffes med nye indskrænkninger af fiskeriindsatsen, så længe de resterende medlemsstater ikke opfylder de mål, der er opstillet i de tidligere FUP'er;

10.  foreslår, at man fra 2002 ikke længere anvender kriteriet om maskineffekt til beregning af flådekapaciteten, og anbefaler en vægtet beregning af hver enkelt stats flådekapacitet, som tager hensyn til de forskellige fartøjskategorier og de forskellige længde- og tonnagekategorier;

11.  er af den opfattelse, at internationale fiskeriaftaler spiller en primær rolle for den europæiske flådes forsyning af det europæiske marked, og at systemet med fiskeriaftaler med tredjelande bør støttes og fremmes; håber, at flere medlemsstater i fremtiden vil være i stand til at få fordel af fiskeriaftaler med tredjelande;

12.  gentager sit længe nærede ønske om indførelse af et kvalitetsmærke for Fællesskabets fiskeri- og akvakulturprodukter;

13.  gentager sit forlangende om, at Fællesskabets inspektionstjeneste styrkes og får beføjelser svarende til de nationale fiskeriinspektørers;

14.  efterlyser ensartede inspektionsordninger over hele Fællesskabet og harmonisering af straffe for overtrædelser; gentager følgelig sin anmodning til Rådet om at vedtage de nødvendige foranstaltninger til intensivering af overvågningen af og kontrollen med fiskeriaktiviteter og om at give Kommissionen de nødvendige beføjelser til at sikre, at medlemsstaterne overholder fællesskabsreglerne om overvågning og kontrol, og til at indføre passende sanktioner; henstiller i denne sammenhæng indtrængende, at satellitsystemet til overvågning af fartøjer udvides, da dette system er den mest pålidelige og fremfor alt den mest økonomiske overvågningsmetode;

15.  forlanger nøje anvendelse af Fællesskabets kontrolsystem over for tredjelandsfartøjer, der fisker i EU-farvand samt i forbindelse med losning af disse fartøjer, navnlig fartøjer under bekvemmelighedsflag, i EU-havn for at beskytte EU-markedet og sikre, at der tages hensyn til interesserne i EU's fiskerisektor;

16.  bekræfter helheden i den fælles fiskeripolitik og gyldigheden af den nuværende beslutningstagningsproces, som ikke må blive påvirket af diskussionen om regionalisering;

17.  anmoder Kommissionen om inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik at foretage en analyse af alle aspekter vedrørende den eksisterende undtagelse fra princippet om adgang til EU's farvande, især med fokusering på de forskellige ønsker i relation til situationen vedrørende denne undtagelse;

18.  understreger, at det ved etablering af eventuelle fredningsområder sikres, at disse områder ikke indebærer nogen form for diskriminerende element, og at etableringen af dem samt deres geografiske og tidsmæssige udstrækning udelukkende baseres på videnskabelige udtalelser, der udtrykkeligt stiller krav om sådanne foranstaltninger;

19.  forlanger, at der lægges den allerstørste vægt på behovet for social, økonomisk og regional samhørighed, og at der gives højeste prioritet til beskyttelse af befolkningen og bevarelse af beskæftigelsen i de regioner, som er stærkt afhængige af fiskeriet;

20.  opfordrer Kommissionen til at revidere anvendelsen af relativ stabilitet, så der tages større hensyn til behovet for økonomisk, social og regional samhørighed, uden at der stilles spørgsmålstegn ved selve dette grundlæggende princip, og til at udarbejde en fuldstændig undersøgelse af, hvilke kriterier der giver mulighed for at definere en europæisk region som "afhængig af fiskeriet”, og en analyse af, hvordan klassificeringen af disse regioner kan have ændret sig siden indførelsen af den fælles fiskeripolitik;

21.  anmoder indtrængende Kommissionen om hurtigt at overveje at træffe sociale foranstaltninger til forbedring af fiskernes leve-, uddannelses-, arbejds- og sikkerhedsvilkår; understreger nødvendigheden af gennem passende foranstaltninger at anerkende og tage hensyn til den centrale rolle, som kvinderne spiller i fiskerisektoren;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer, parlamenter og fiskeriorganisationer.

Europa-Parlamentets beslutning om beretning fra Kommissionen om de regionale møder arrangeret af Kommissionen i 1998-1999 vedrørende den fælles fiskeripolitik efter 2002 (KOM(2000) 14 - C5-0110/2000 - 2000/2070(COS) )

P5_TA(2001)0025 A5-0332/2000

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til beretning fra Kommissionen (KOM(2000) 14 - (C5-0110/2000 ),

-  der henviser til artikel 14, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0332/2000 ),

A.  der henviser til, at den høringsmetode, Kommissionen har valgt for at sondere de forskellige opfattelser og ønsker fra de aktører, som handler på fiskeriområdet, for så vidt angår anvendelsen og resultaterne af den fælles fiskeripolitik, har givet gode erfaringer,

B.  der henviser til undtagelsesbestemmelserne fra princippet om fri bevægelighed i Fællesskabets farvande, som regulerer adgangen til farvandene og ressourcerne,

C.  der henviser til nødvendigheden af, at man at tager hensyn til de kommende udvidelser med de central- og østeuropæiske lande,

D.  der henviser til, at de historiske rettigheder for fiskerne i de berørte medlemsstater har kunnet videreføres i en ånd af fællesskabspartnerskab,

E.  der henviser til, at fiskeriaktiviteterne i årevis har haft stor indvirkning på mængde, varietet og kvalitet af Fællesskabets fiskeriressourcer,

F.  der henviser til, at nedgangen i fiskeressourcerne vækker stor bekymring hos fiskerierhvervet og hos offentligheden, som er meget interesseret i spørgsmålet om bevarelse,

G.  der henviser til, at flertallet af repræsentanterne for dette erhverv under høringen ikke rejste tvivl om nødvendigheden af en politik for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne,

H.  der henviser til, at høringen har vist, at der er et klart behov hos fiskerne og andre implicerede parter for at blive inddraget i beslutningsproceduren, og at deres erfaring og input kan føre til en mere farbar og realistisk ordning med større overensstemmelse mellem fangstraterne,

I.  der henviser til den tvivl, der kom til udtryk om forpligtelsen til overbordkastning af fangster, uanset om der er tale om bifangster eller ej, og tendensen til fordel for indførelse af mere selektive fangstmetoder,

J.  der henviser til, at TAC- og kvoteordningen er blevet kritiseret af de erhvervsdrivende i denne sektor, som tvivler på dens effektivitet og kritiserer procedurens uigennemsigtighed med hensyn til fastsættelsen af TAC'erne og ordningen for kvoteudveksling, og der henviser til, at det nuværende system favoriserer overbordkastning,

K.  der henviser til, at den stærkt kritiserede ordning med flerårige udviklingsprogrammer bør forbedres;

L.  der henviser til, at de bestræbelser, der hidtil er lagt for dagen i retning af at nedbringe fællesskabsflådens overskudskapacitet har været kendetegnet af utilstrækkelige resultater med hensyn til en mindskelse af presset på ressourcerne;

M.  der henviser til, at de fleste deltagere i møderne har accepteret kontrol og overvågning af fiskeriaktiviteterne som en nødvendig del af enhver politik for bevarelse og forvaltning af Fællesskabets og de internationale fiskeressourcer,

N.  der henviser til, at der hersker en følelse af diskrimination blandt repræsentanterne for erhvervet i alle medlemsstater, for så vidt angår kontrol, sanktioner og overvågning af fiskeriaktiviteterne,

O.  der henviser til den socioøkonomiske indvirkning fra det lokale kystfiskeri, som udgør en værdifuld kilde til regional beskæftigelse, en vigtig kilde til friske fiskeriprodukter, til basisprodukter til restaurationsbranchen samt en uvurderlig kilde for europæisk tradition,

P.  der henviser til, at der er behov for at understøtte økonomierne i de fiskeriafhængige regioner i den yderste periferi ved at gennemføre den fælles fiskeripolitik samt for at værne om disse regioners særlige behov, samtidig med at man fremmer den nødvendige diversifikation,

Q.  der henviser til den verdensomspændende karakter, som fiskeri og handel med fiskerivarer har antaget gennem adskillige år, fællesskabsmarkedets stigende efterspørgsel efter fiskerivarer og tendensen til stigende fællesskabsimport, som udgør ca. 60% af det samlede europæiske forbrug, og til importens betydning for forarbejdningsindustrien,

R.  der henviser til de internationale fiskeriaftaler og nødvendigheden heraf for Unionens fiskere,

S.  der henviser til den nye indfaldsvinkel til Den Europæiske Unions fiskeriaftaler, som stiler mod større samarbejde med visse tredjelande med henblik på at fremme det lokale fiskeri,

T.  der henviser til, at de regionale fiskeriorganisationer vil komme til at spille en større rolle i den nærmeste fremtid, og at Den Europæiske Union bør spille en større rolle inden for disse,

U.  der henviser til, at de fleste erhvervsdrivende inden for fiskeriet stiller spørgsmålstegn ved de videnskabelige data vedrørende forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne,

V.  der henviser til det ønske, der kom til udtryk fra repræsentanter for middelhavslandene om indførelse af en fiskeripolitik for Middelhavsområdet under hensyntagen til dette områdes særlige forhold,

W.  der henviser til kravet om regionalisering af visse aspekter af den fælles fiskeripolitik og den manglende enighed om, hvorledes dette kan nås,

X.  der henviser til behovet for en bred debat om de sociale og socioøkonomiske aspekter såsom bevarelse af beskæftigelsen eller sikkerhed til søs i forhandlingerne om den fælles fiskeripolitik efter 2002,

Y.  finder det absolut nødvendigt, at forarbejdningssektorens rolle og muligheder som et led i en revideret fælles fiskeripolitik tages op til fornyet vurdering, idet der tages hensyn til to kriterier, nemlig den værdi, den eventuelt kunne bidrage med til Fællesskabets BNP, herunder på beskæftigelsesområdet, og den yderligere viden, som Fællesskabet ville opnå med hensyn til nye processer, råmaterialer og markeder,

Z.  der henviser til, at der bør tages større hensyn til virkningen af de af EU's politikker, som er en trussel mod fiskeriets og fiskeforarbejdningsindustriens eksistens,

AA.  der henviser til, at lavprisimporten fra lande, som EU har indgået handelsaftaler og økonomiske aftaler med, bør tages op til fornyet overvejelse på baggrund af erfaringerne med EU's anti-dumpingpolitik - når eksportprisen på fisk fra tredjelande ligger under produktionsomkostningerne eller er lavere end den pris, der kan på hjemmemarkedet i eksportlandet;

1.  noterer sig de holdninger, der kom til udtryk på de regionale møder og bifalder Kommissionens indfaldsvinkel;

2.  anbefaler videreførelse af de generelle retningslinjer for Unionens politik på fiskeriområdet, især den del, som omhandler bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne;

3.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at farvandene beskyttes mod forurening;

4.  anmoder Kommissionen om at overveje undtagelsen vedrørende adgangen til ressourcerne i 6/12-milezonen; anmoder Kommissionen om, at status quo opretholdes i tilfælde af uoverensstemmelser;

5.  kræver i overensstemmelse med flertallet af de synspunkter, der er kommet til udtryk på de regionale møder, at fredningsområderne ikke på nogen måde må indebære forskelsbehandling på grund af nationalitet, og at eventuel oprettelse af sådanne områder og fastlæggelsen af deres geografiske og tidsmæssige omfang udelukkende baseres på videnskabelige udtalelser, som udtrykkeligt kræver sådanne foranstaltninger;

6.  understreger forpligtelsen til at medtage forsigtighedsprincippet i afgørelser vedrørende Fællesskabets fiskerisektor og akvakultur, samt at dette princip bør fastlægges og anvendes af de forvaltende myndigheder i henhold til videnskabelige data, fiskeriindsats og den socioøkonomiske situation;

7.  foreslår samtidig med anvendelsen af mere selektive fiskerimetoder, at der indføres incitamenter til at nedbringe omfanget af overbordkastning;

8.  går ind for opretholdelse af den nuværende TAC- og kvoteordning for at begrænse udnyttelsen af de disponible fiskeressourcer med henblik på at fordele dem ligeligt mellem medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at forbedre anvendelsen af den relative stabilitet, således at der i højere grad tages hensyn til kravet om økonomisk, social og regional samhørighed, uden at selve dette grundlæggende princip drages i tvivl; går ind for fuldstændig gennemsigtighed på dette område;

9.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at foretage en vidtfavnende undersøgelse af, hvilke kriterier der giver mulighed for at definere en europæisk region som "afhængig af fiskeri”, og en analyse af, hvordan klassificeringen af disse regioner måtte have ændret sig siden indførelsen af den fælles fiskeripolitik;

10.  henstiller til, at der indføres foranstaltninger, som muliggør tilvejebringelse af mere fuldstændig og pålidelig statistik over fangster og landinger, og til at tvinge medlemsstaterne til at fremsende de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte frister;

11.  opfordrer Kommissionen til ikke, når der skal fastsættes nye rammer for planlægning og forvaltning af ressourcer, at undlade at undersøge løsninger som dem, der er fundet i forbindelse med de forskellige individuelle kvoter;

12.  støtter Kommissionens ønske om at ville forlænge det flerårige udviklingsprogram IV indtil udgangen af 2002 for i videst muligt omfang af bringe fiskeriindsatsen i balance med de disponible bestande og modernisere metoden for beregning af fiskerikapaciteten;

13.  går ind for, at der gennemføres en ny optælling af medlemsstaternes fiskefartøjer;

14.  kræver en harmonisering af kontrolordningerne på Fællesskabets område og en harmonisering af bøderne for overtrædelser og gentager følgelig sit krav til Rådet om at vedtage de nødvendige foranstaltninger med henblik på øget kontrol og overvågning af fiskeriaktiviteterne og om at give Kommissionen de nødvendige beføjelser til at påse, at medlemsstaterne overholder Fællesskabets bestemmelser om kontrol og overvågning, samt til at idømme passende bøder; går i denne forbindelse kraftigt ind for en udvidelse af ordningen med satellitkontrol af fartøjerne, som er den mest pålidelige og især den mest økonomiske metode;

15.  er af den opfattelse, at internationale fiskeriaftaler spiller en afgørende rolle for, at EU's fiskerflåder kan forsyne det europæiske marked, og at man bør støtte og fremme ordningen med fiskeriaftaler med tredjelande;

16.  anmoder Rådet om at give Kommissionen mandat til at forhandle nye fiskeriaftaler på grundlag af større samarbejde med henblik på at sikre Den Europæiske Unions forsyning, og for så vidt angår lande i den tredje verden, at bidrage til udviklingen af fiskerisektoren hos vore partnere;

17.  går for så vidt angår det internationale samarbejde og fiskeriaftalerne i forbindelse med den fælles fiskeripolitik ind for, at Fællesskabets tilstedeværelse styrkes, og at multilaterale aftaler bør være reglen i den fælles fiskeripolitik, medens de bilaterale aftaler gradvis bør afvikles;

18.  anmoder om passende rammer for og en særlig politik inden for den fælles fiskeripolitik, som har til formål at fremme etableringen af joint ventures med tredjelande, der gør det muligt at bevare beskæftigelsen, forsyne EU-markedet, sætte gang i udviklingen af tredjelandenes fiskerisektor og reducere udnyttelsen af EU's fiskeressourcer;

19.  anmoder om, at de internationale fiskeriaftaler skal give omgående social dækning i EU til arbejdstagere med statsborgerskab i et EU-land, som arbejder på fartøjer omfattet af disse aftaler;

20.  fremsætter ønske om, at Den Europæiske Unions internationale politik på fiskeriområdet udvikles, både i form af officiel deltagelse i nye regionale organisationer og med hensyn til styrkelse af dens repræsentation i disse samt styrkelse af de nødvendige menneskelige og budgetmæssige midler til dette arbejde;

21.  efterlyser en markedspolitisk indsats baseret på princippet om ansvarligt fiskeri og et ansvarligt marked, dvs. respekt for mindstestørrelser, en kvalitetspolitik og princippet om fællesskabspræference;

22.  erindrer Kommissionen og Rådet om, at de til stadighed bør tage hensyn til international lovgivning i forbindelse med alle forslag til fællesskabslovgivning vedrørende fiskeripolitikken samt udvirke, at der sker en fremskyndelse af proceduren for ratificering af aftalen om bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og langt vandrende fiskearter;

23.  anmoder Kommissionen og Rådet om at støtte den videnskabelige, tekniske og økonomiske forskning med henblik på at gøre den til øverste instans i spørgsmål vedrørende forvaltning af ressourcerne, sociale og økonomiske realiteter i de regioner, der er afhængige af fiskeriet, bevarelse af beskæftigelsen og forbrugernes sundhed; fastholder i denne forbindelse, at det mellemstatslige samarbejde mellem videnskabsmænd samt mellem dem og fiskerne bør fremmes, og at indsamlingen af videnskabelige, tekniske og økonomiske data samt statistisk opfølgning af alt fiskeri, herunder sportsfiskeri, bør overlades til eksperter;

24.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik at foreslå et effektivt reguleringssystem for Middelhavet;

25.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge forslag til et særligt handlingsprogram, som vil gøre det muligt at gennemføre en række foranstaltninger, der tager hensyn til regionens særlige karakteristika;

26.  støtter anmodningen fra akvakultur- og skaldyrssektoren om tilstrækkelig støtte fra Fællesskabet og større integration i den fælles fiskeripolitik;

27.  opfordrer Kommissionen til at præcisere definitionen af og fastsætte grænserne for en regionalisering af den fælles fiskeripolitik, uden at det får indflydelse på beslutningstagningsprocessen eller fører til en opsplitning af den fælles fiskeripolitik;

28.  anmoder indtrængende Kommissionen om snarest at overveje sociale og socioøkonomiske foranstaltninger med henblik på at forbedre fiskernes leve- og arbejdsvilkår ved at indvirke på de foranstaltninger, der skal garantere arbejdstagernes sikkerhed på baggrund af den høje forekomst af arbejdsulykker i sektoren, og ved at styrke uddannelsesprogrammer og udviklingen i egne, der er afhængige af fiskeriet; påpeger, at det er nødvendigt at træffe passende foranstaltninger til at anerkende og tage behørigt hensyn til den vigtige rolle, som kvinderne spiller i fiskerisektoren;

29.  anmoder om konsolidering af lovgivningen for den fælles fiskeripolitik, som er meget spredt, og til stadighed ændres, hvilket giver anledning til forvirring og fører til, at reglerne ikke overholdes på grund af manglende klarhed;

30.  opfordrer Kommissionen til at påse, at der skabes passende strukturelle foranstaltninger til at sikre, at fiskeriafhængige samfund kan overleve samt eventuelt at muliggøre diversifikation i sådanne samfund;

31.  opfordrer Kommissionen til at foretage en revision af den fiskeriforskning, som Fællesskabet har givet i opdrag på tre områder: Spredningen af videnskabelige undersøgelser og forskning bør øges og gøres mere gennemskuelig, den tværfaglige forskning - ikke kun på det biologiske område - bør fremmes, idet der lægges særligt vægt på at nå frem til en aftale med fiskeriorganisationerne, og idet der lægges vægt på fangstmetoder, som hindrer landingen af for små fisk, såvel som der bør tilskyndes til forskning i nye fiskearter, der kan overleve i havet under vanskelige miljøforhold.

32.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at man i forbindelse med revisionen af fiskeriforvaltningen inddrager fiskere og andre interesserede parter i beslutningsprocessen; er af den opfattelse, at fiskernes støtte til fiskeriforordningerne vil kunne øges, hvis fiskernes organisationer inddrages i beslutningsprocessen; mener ligeledes, at inddragelse af fiskerne i gennemførelsen af forordningerne vil gøre forordningerne mere acceptable; erkender, at der bør være tillid til værdien af det videnskabelige grundlag for ordningen;

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer, parlamenter og fiskeriorganisationer.

Europa-Parlamentets beslutning om følgerne af anvendelse af ammunition med forarmet uran

P5_TA(2001)0026 RC-B5-0047/2001

Europa-Parlamentet,

A.  der henviser til, at der i flere europæiske lande er stigende bekymring for følgerne af den eksponering for bestråling eller indånding af giftigt støv, som en række soldater, der har deltaget i de militære operationer i det tidligere Jugoslavien, og navnlig i Bosnien i 1995 og i Kosovo i 1999, kan være blevet udsat for som følge af anvendelsen af våben med forarmet uran,

B.  der henviser til, at der endnu ikke foreligger klart lægeligt eller statistisk belæg for en sammenhæng mellem anvendelsen af forarmet uran i ammunition og forekomsten af leukæmi og andre kræftformer eller andre sygdomme blandt soldater og politifolk; der henviser til, at hvis der blev fastslået en årsagssammenhæng mellem anvendelsen af disse våben og de opståede helbredsproblemer, ville dette give anledning til alvorlig bekymring for sundheden hos civilbefolkningen i de berørte områder,

C.  der henviser til, at de fleste af de berørte staters regeringer har sendt undersøgelseshold til området og har anmodet om hasteindkaldelse af de relevante NATO-organer for at få yderligere oplysning om anvendelsen af ammunition med forarmet uran og om målzonerne, der desuden henviser til, at De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) på anmodning af Kofi Annan, De Forenede Nationers generalsekretær, har indledt en undersøgelse heraf i Kosovo,

D.  der henviser til, at de oplysninger, der er fremgår af de forskellige rapporter, som bl.a. er udarbejdet af FN, stadig er ufuldstændige, og at der bør finde en mere fuldstændig udveksling af oplysninger sted inden for NATO med et aktiv bidrag fra De Forenede Staters myndigheder; der imidlertid henviser til, at det allerede i den foreløbige rapport fra UNEP anbefales, at de berørte områder i Kosovo isoleres, og at der foretages lægeundersøgelser af befolkningen i de omkringliggende områder,

E.  der henviser, at Den Internationale Atomenergikommission har givet udtryk for foruroligelse og har fundet, at det var væsentligt at foretage en undersøgelse af de områder, hvor der blev anvendt ammunition med forarmet uran, samt af de personer, der har været i kontakt med sådanne våben; der henviser til, at Atomenergikommissionen har tilsluttet sig de forholdsregler, som UNEP har opfordret til,

F.  der henviser til, at der bør gennemføres en grundig undersøgelse af alle virkninger på militærpersoner, civilbefolkning og miljø af de militære aktioner under konflikten i Bosnien og Kosovo,

G.  der henviser til, at der i Italien, Belgien, Portugal og Spanien undersøges tilfælde, hvor soldater er døde, ligger for døden eller er alvorligt syge, angiveligt som følge af, at de har været udsat for forarmet uran,

H.  der henviser til den nylige udtalelse fra Kommissionens formand, Prodi, om, at Kommissionen er særdeles foruroliget over konsekvenserne for folkesundheden og miljøet i Balkanområdet af den mangeårige konflikt, og at Kommissionens tjenestegrene er blevet anmodet om at indsamle og analysere alle relevante oplysninger om situationen i området,

I.  der henviser til, at dets Miljøudvalg har anmodet STOA om at foretage en uafhængig undersøgelse af de miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger af anvendelse af forarmet uran,

1.  anmoder Rådet og medlemsstaterne om at fremme en klar og åben debat om dette spørgsmål som led i indsatsen i forbindelse med indførelsen af Unionens nye sikkerheds- og forsvarspolitik, at undersøge sagen omgående og at overveje alle foranstaltninger, som kan være nødvendige for at beskytte folkesundheden og miljøet;

2.  anmoder Rådet og medlemsstaterne om at nedsætte en uafhængig europæisk medicinsk arbejdsgruppe, der får til opgave med anvendelse af alle passende midler at undersøge spørgsmålene vedrørende den mulige forbindelse mellem anvendelse af ammunition med forarmet uran og tilfældene af dødsfald og sygdom blandt soldater, der har deltaget i de militære operationer i Bosnien og Kosovo;

3.  anmoder om, at der ligeledes foretages en vurdering af de mulige langtidsvirkninger for de bombarderede områder og følgelig for civilbefolkningen som følge af såvel direkte eksponering (indånding eller bestråling) som indirekte eksponering (kontaminering af fødekæden og vandet);

4.  anmoder Rådet og Kommissionen om at sikre ordentlig samordning af resultaterne af de undersøgelser, der udføres af medlemsstaterne og af de forskellige internationale særorganisationer (UNEP, WHO osv.) med henblik på at analysere alle virkningerne af de militære aktioner i Bosnien og Kosovo;

5.  henstiller indtrængende til, at foranstaltninger med henblik på at hjælpe civile ofre og beskytte miljøet efter de militære aktioner tillægges prioritet i programmer for bistand til Balkan-landene og genopbygning af landene i det tidligere Jugoslavien;

6.  anmoder de medlemsstater, der også er medlem af NATO, om at foreslå et stop for anvendelse af ammunition med forarmet uran i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, således som det er defineret i Rådets resolution vedtaget på Det Europæiske Råd i Nice og i Parlamentets beslutning herom;

7.  anmoder NATO om at overveje anvendelse af andre typer ammunition, indtil resultaterne af undersøgelserne af forarmet uran foreligger;

8.  anmoder Rådets formandskab og den høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik om regelmæssigt at underrette det om drøftelserne i Rådet og dets organer om "Balkan-syndromet”;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, NATO's generalsekretær og De Forenede Staters Kongres.

Europa-Parlamentets beslutning om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Korea

P5_TA(2001)0027 B5-0037/2001

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om fødevarekrisen i Nordkorea og især dem af 15. maj 1997(1) , 23. oktober 1997(2) og 12. marts 1998(3) ,

-  der henviser til sin beslutning af 23. marts 1999 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Korea(4) , som blev vedtaget, efter at en ad hoc-delegation fra Parlamentet havde besøgt Den Demokratiske Folkerepublik Korea i december 1998,

-  der henviser til sin beslutning af 23. marts 1999 om aftalen om betingelserne for Det Europæiske Atomenergifællesskabs tiltrædelse af Den Koreanske Halvøs Energiudviklingsorganisation (KEDO)(5) ,

-  der henviser til rapporten fra Parlamentets anden ad hoc-delegation, som besøgte Den Demokratiske Folkerepublik Korea i oktober og november 2000,

A.  der henviser til det historiske topmøde i juni 2000 mellem Republikken Korea (Sydkorea) og Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea), som tilsyneladende blev et vigtigt vendepunkt i forbindelserne mellem nord og syd; der henviser til, at forsoningsprocessen må videreføres og udbygges, og til, at der gøres bestræbelser på at normalisere forholdet mellm PRK og USA og Japan,

B.  der henviser til, at det er et historisk faktum, at Nordkorea har fremmet terrorisme,

C.  der beklager, at Unionen hidtil ikke har været i stand til at udforme en fælles politik over for Nordkorea,

D.  der navnlig beklager, at visse EU-medlemsstater har valgt at anerkende Nordkorea uden at rådføre sig med de andre medlemsstater,

E.  der understreger, at støtte til KEDO-programmet på ingen måde kan erstatte, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater udformer en politik over for Nordkorea,

F.  der understreger, at målsætningen for EU's politik over for Nordkorea må være at sikre, at alle nordkoreanske borgere kan nyde godt af grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet,

G.  der henviser til, at den vedvarende fødevarekrise må betragtes som et tegn på de katastrofale forhold inden for landbruget, der ledsages af en generel økonomisk krise, som delvis må tilskrives den nordkoreanske regerings politik,

H.  der henviser til, at den humanitære situation og menneskerettighedssituationen i Nordkorea fortsat er særdeles usikker; der henviser til, at det er uvist, om situationen vil forbedre sig i nærmeste fremtid, og til, at EU fortsat er en vigtig bidragyder, når det gælder humanitær bistand til Nordkorea,

I.  der henviser til, at den uformelle politiske dialog, som blev indledt mellem Den Europæiske Union og Nordkorea i december 1998, er blevet videreført, og til, at syv EU-medlemsstater allerede har oprettet diplomatiske forbindelser med Nordkorea, mens yderligere seks medlemsstater er i færd med at oprette sådanne forbindelser;

1.  bifalder den seneste udvikling på den koreanske halvø, erkender, at en fortsat dialog har stor betydning for en løsning af inter-koreanske spørgsmål, og støtter den tilnærmelses- og samarbejdsproces, der er iværksat mellem Syd- og Nordkorea; går ind for, at den såkaldte "sunshine policy” videreføres, og at Nordkorea åbner sig yderligere over for det internationale samfund;

2.  mener, at topmødeprocessen og udvidede kontakter på andre niveauer har en symbolsk og praktisk betydning; understreger, at disse første tegn på en tilnærmelse må konsolideres og udbygges, hvis processen skal bevare sin troværdighed;

3.  mener, at EU som ledende international aktør i en multipolær verden kan bidrage til at konsolidere tilnærmelsesprocessen; støtter EU og dens medlemsstater i deres bestræbelser for at opnå fremskridt i tilnærmelsesprocessen og en ansvarlig holdning fra Nordkoreas side, hvad angår ikke-spredning af atomvåben og ballistiske våben, herunder navnlig eksport af missiler og missilteknologi, fremskridt i retning af en dialog om menneskerettigheder samt befolkningens adgang til bistand udefra;

4.  understreger, at den fremtidige politiske udvikling på den koreanske halvø til sin tid udelukkende vil være underlagt det koreanske folks suveræne myndighed;

5.  støtter derfor en åben og konstruktiv dialog mellem EU og Nordkorea med særlig vægt på menneskerettigheder, indførelse af et egentligt civilsamfund i Nordkorea og etablering af regelmæssige udvekslinger mellem EU og Nordkorea snarest muligt på forskellige niveauer i det politiske, parlamentariske, akademiske og civile samfundsliv;

6.  ville betragte en genvisit fra Nordkorea som et supplerende parlamentarisk bidrag til bestræbelserne på at udvikle en konstruktiv dialog mellem EU og Nordkorea;

7.  henstiller, at EU øger sin humanitære bistand til Nordkorea, men understreger, at det er en ufravigelig forudsætning for øget humanitær bistand, at ngo'er og bistandsorganisationer får fri adgang til fordelingsstederne, og at nye ngo'er får adgang til landet Nordkorea for at træde i stedet for og/eller fungere side om side med de eksisterende organisationer; understreger desuden, at omverdenen vil få flere oplysninger om den humanitære krises omfang, hvis journalister og internationale observatører får lettere adgang til Nordkorea, og at dette kan resultere i yderligere bistand;

8.  slår til lyd for, at der gennemføres en ny ernæringsundersøgelse i Nordkorea efter de samme retningslinjer som den EU/UNICEF/WFP-undersøgelse, der blev foretaget i 1998, således at man bedre kan vurdere den nuværende situation, og opfordrer Nordkorea til at give de personer, der udpeges til at foretage en sådan undersøgelse, adgang til Nordkorea og større bevægelsesfrihed inden for dets grænser;

9.  understreger, at EU på mellemlang sigt må undersøge mulighederne for at integrere europæisk humanitær bistand i en dagsorden for bæredygtig udvikling, som navnlig skal omfatte landbrugssektoren og den ikke-nukleare energisektor og indebære øget faglig bistand, og opfordrer landets regering til på dette punkt at forbedre Kommissionens muligheder for overvågning og for kontakt til fagministerier samt formidlingen af oplysninger og dokumentation om hele bistandsindsatsen;

10.  noterer med tilfredshed, at der for nylig er gennemført en anden runde med familiebesøg, som oprindelig skulle have fundet sted tidligt i november 2000, og opmuntrer Nordkorea til at samarbejde med Sydkorea, således at der inden for en rimelig tidsfrist kan indføres regulerede rejseordninger, som sætter borgerne i stand til at besøge familiemedlemmer i landets anden del;

11.  beklager, at Rådet ikke har fulgt Kommissionens forslag om en væsentlig forøgelse af bevillingerne til KEDO, og kræver, at der foretages en ordentlig revision af udgiftsområde 4 (Foranstaltninger udadtil) i de finansielle overslag for at bane vejen for et mere fyldestgørende EU-bidrag til KEDO; beklager, at Rådet har udvist manglende konsekvens ved at anmode om, at EU kommer til at spille en mere fremtrædende rolle i KEDO-bestyrelsen, mens man sideløbende underminerer EU's position og Kommissionens rolle som EU's repræsentant ved faktisk at foretage yderligere nedskæringer i det allerede lave finansieringsniveau;

12.  mener, at EU også bør have en repræsentant i Kumho i lighed med andre bestyrelsesmedlemmer som Japan, Sydkorea og USA;

13.  opfordrer derfor Rådet til at tage spørgsmålet om EU's bidrag til KEDO op til fornyet overvejelse for i højere grad at bringe dette bidrag på linje med bidragene fra de andre medlemmer af bestyrelsen;

14.  erkender, at det kan være vanskeligt fortsat at begrunde, hvorfor EU skal have en post i KEDO-bestyrelsen, når der ikke er bevilget flere midler;

15.  beklager, at medlemsstaterne ikke har samordnet en strategi for oprettelse af bilaterale forbindelser med Nordkorea, og slår til lyd for, at der oprettes formelle diplomatiske forbindelser mellem EU og Nordkorea; opfordrer også de resterende medlemsstater, som ikke anerkender landet i øjeblikket, til nøje at overveje oprettelse af diplomatiske forbindelser;

16.  anerkender, at Kommissionen har spillet en banebrydende rolle i bestræbelserne for at fremme en dialog mellem EU og Nordkorea, og bifalder de kontakter, der er skabt mellem Kommissionen og Parlamentet i denne forbindelse;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne i Nord- og Sydkorea , USA og Japan samt KEDO's bestyrelse.

(1) EFT C 167 af 2.6.1997, s. 157. (2) EFT C 339 af 10.11.1997, s. 153. (3) EFT C 104 af 6.4.1998, s. 236. (4) EFT C 177 af 22.6.1999, s. 51. (5) EFT C 177 af 22.6.1999, s. 47.