Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2000/0327(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A5-0205/2001

Indgivne tekster :

A5-0205/2001

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P5_TA(2001)0335

Vedtagne tekster
Torsdag den 14. juni 2001 - Strasbourg
Europæisk søfartssikkerhedsagentur ***I
P5_TA(2001)0335A5-0205/2001
Tekst
 Beslutning

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk søfartssikkerhedsagentur (KOM(2000) 802 - C5-0702/2000 - 2000/0327(COD) )

Forslaget ændret som følger:

Kommissionens forslag (1)   Ændringer
Ændring 1
Betragtning 9 a (ny)
(9 a) Budgetmyndigheden har i de seneste år og sideløbende med oprettelsen af flere decentrale agenturer forsøgt at forbedre gennemskueligheden af og kontrollen med forvaltningen af de tildelte fællesskabsmidler, navnlig med hensyn til opførelse af gebyrer på budgettet, finanskontrol, dechargebeføjelser, bidrag til pensionsordning og den interne budgetprocedure (adfærdskodeks).
Ændring 2
Artikel 1, stk. 1
   1. Ved denne forordning oprettes et europæisk søfartssikkerhedsagentur, i det følgende benævnt "Agenturet”, som skal sikre et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed og forureningsforebyggelse i Fællesskabet.
   1. Ved denne forordning oprettes et europæisk agentur for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe , i det følgende benævnt "Agenturet”, som skal sikre et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening af havmiljøet i Fællesskabet.
Ændring 4
Artikel 2, stk. 2
   2. Til udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i litra a), b), d) og g) , handler Agenturet kun efter anmodning fra Kommissionen. Agenturet kan alt efter omstændighederne udføre andre specifikke opgaver, dog udelukkende efter anmodning fra Kommissionen.
   2. Til udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i litra a), b) og d), handler Agenturet kun efter anmodning fra Kommissionen. Agenturet kan alt efter omstændighederne udføre andre specifikke opgaver, dog udelukkende efter anmodning fra Kommissionen.
Ændring 5
Artikel 3, stk. 1, indledning
   1. For at udføre sine opgaver aflægger Agenturet besøg i medlemsstaterne. Medlemsstaternes myndigheder letter arbejdet for Agenturets personale for at sikre, at besøgene forløber tilfredsstillende. Agenturets tjenestemænd har beføjelse til:
   1. For at udføre sine opgaver aflægger Agenturet besøg i medlemsstaterne. Medlemsstaternes myndigheder letter arbejdet for Agenturets personale for at sikre, at besøgene forløber tilfredsstillende. Agenturets tjenestemænd har efter at have truffet aftale med den berørte medlemsstat, beføjelse til:
Ændring 6
Artikel 3, stk. 2 a (nyt)
2 a. Agenturet kan også foretage uanmeldte besøg.
Ændring 7
Artikel 3, stk. 3
   3. Ved afslutningen af hvert besøg udfærdiger Agenturet en rapport, som den sender til Kommissionen.
   3. Ved afslutningen af hvert besøg udfærdiger Agenturet en rapport, som den sender til Kommissionen og den pågældende medlemsstat. .
Ændring 8
Artikel 10, stk. 2, litra c)
   c) vedtager hvert år inden den 30. oktober efter Kommissionens godkendelse Agenturets arbejdsprogram for det kommende år og sender det til medlemsstaterne, Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet
   c) vedtager hvert år inden den 30. oktober efter udtalelse fra Kommissionen Agenturets arbejdsprogram for det kommende år og sender det til medlemsstaterne, Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet
Ændring 9
Artikel 11
Bestyrelsen består af fire repræsentanter for Kommissionen, fire repræsentanter for Rådet, fire repræsentanter for Europa-Parlamentet, fire repræsentanter for de mest berørte erhvervssektorer, der udpeges af Kommissionen, og disses suppleanter. Mandatperioden er fem år. Den kan fornyes én gang.
Bestyrelsen består af fire repræsentanter for Kommissionen, fire repræsentanter for Rådet, fire repræsentanter for de mest berørte erhvervssektorer, der udpeges af Kommissionen, og disses suppleanter. Mandatperioden er fem år. Den kan fornyes én gang.
Ændring 22
Artikel 11, afsnit 1 a (nyt)
Repræsentanterne udpeges ud fra deres erfaring og ekspertise inden for sikkerhed til søs.
Ændring 10
Artikel 12, stk. 2
   2. Formandens og næstformandens mandatperiode er tre år og udløber, når deres medlemskab af bestyrelsen ophører . Denne mandatperiode kan fornys én gang.
   2. Formandens og næstformandens mandatperiode er fem år. Denne mandatperiode kan fornys én gang.
Ændring 23
Artikel 13, stk. 3
   3. Bestyrelsen afholder ordinært møde en gang om året. Den træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen eller en tredjedel af medlemsstaterne.
   3. Bestyrelsen afholder ordinært møde en gang om året. Den træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen, en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller seks medlemmer af bestyrelsen.
Ændring 11
Artikel 15, stk. 1
   1. Agenturet ledes af den administrerende direktør, som hverken må søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. Han skal imidlertid udføre alle instruktioner eller anmodninger om bistand fra Kommissionen i relation til de i artikel 2 nævnte opgaver.
   1. Agenturet ledes af den administrerende direktør. Denne skal udføre alle instruktioner eller anmodninger om bistand fra Kommissionen eller fra en medlemsstat, der er berørt, i relation til de i artikel 2 nævnte opgaver.
Ændring 12
Artikel 15, stk. 2, litra a)
   a) Den administrerende direktør forbereder arbejdsprogrammet og forelægger det for bestyrelsen efter godkendelse fra Kommissionen. Han træffer de nødvendige bestemmelser til at gennemføre arbejdsprogrammet. Han efterkommer alle anmodninger om bistand fra Kommissionen.
   a) Den administrerende direktør forbereder arbejdsprogrammet og forelægger det for bestyrelsen og Kommissionen. Han træffer de nødvendige bestemmelser til at gennemføre arbejdsprogrammet. Han efterkommer alle anmodninger om bistand fra Kommissionen eller en medlemsstat. .
Ændring 25
Artikel 15, stk. 2, litra b)
   b) Den administrerende direktør træffer afgørelse om besøg som fastsat i artikel 3, efter forudgående samtykke med Kommissionen .
   b) Bestyrelsen træffer afgørelse om besøg som fastsat i artikel 3.
(Teksten indsættes i artikel 10, stk. 2 som litra e a (nyt))
Ændring 14
Artikel 16, stk. 1
   1. Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen efter forslag fra Kommissionen. Bestyrelsen har beføjelse til at afskedige den administrerende direktør efter forslag fra Kommissionen.
   1. Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen. Kommissionen kan foreslå en eller flere kandidater. Bestyrelsen har beføjelse til at afskedige den administrerende direktør, hvilket Kommissionen kan stille forslag om .
Ændring 15
Artikel 19
   1. Agenturets indtægter udgøres af:
   1. Agenturets indtægter udgøres af:
   - et bidrag fra Fællesskabet
   - et bidrag fra Fællesskabet
   - gebyrer for publikationer, uddannelse og andre tjenester, som leveres af Agenturet.
   - gebyrer for publikationer, uddannelse og andre tjenester, som leveres af Agenturet.
1 a. Agenturets bidrag til pensionerne opføres direkte i Kommissionens indtægtsdel.
   2. Agenturets udgifter omfatter personale, administration, infrastruktur og driftsudgifter.
   2. Agenturets udgifter omfatter personale, administration, infrastruktur og driftsudgifter.
   3. Den administrerende direktør udarbejder et overslag over Agenturets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår og forelægger det for bestyrelsen sammen med en stillingsfortegnelse.
   3. Den administrerende direktør udarbejder et overslag over Agenturets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår og forelægger det for bestyrelsen sammen med en stillingsfortegnelse.
   4. Indtægter og udgifter skal balancere.
   4. Indtægter og udgifter skal balancere.
   5. Bestyrelsen vedtager senest den 31. marts et budgetforslag og sender det til Kommissionen, som på dette grundlag opstiller de relevante overslag i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget, som den forelægger Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til traktatens artikel 272.
   5. Bestyrelsen vedtager senest den 31. marts et forslag til overslag omfattende den foreløbige stillingsfortegnelse ledsaget af det foreløbige arbejdsprogram og sender dem til Kommissionen, som på dette grundlag opstiller de relevante overslag i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget, som den forelægger Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til traktatens artikel 272.
   6. Bestyrelsen vedtager Agenturets budget og tilpasser det om nødvendigt efter Fællesskabets bidrag.
   6. Efter budgetmyndighedens vedtagelse af det almindelige budget vedtager bestyrelsen Agenturets endelige budget og arbejdsprogram, og tilpasser dem om nødvendigt efter Fællesskabets bidrag. Den sender dem straks til Kommissionen og budgetmyndigheden.
6 a. Enhver ændring af budgettet, herunder stillingsfortegnelsen foretages efter proceduren i stk. 5.
6 b. Agenturets stillingsfortegnelse godkendes i Unionens budget.
Ændring 16
Artikel 20 a (ny)
Artikel 20 a
Bekæmpelse af svig
   1. I forbindelse med bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige handlinger anvendes bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)1 fuldt ud.
   2. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)2 og fastlægger på dette grundlag omgående de relevante bestemmelser, som skal gælde for alle Agenturets medarbejdere.
   3. Finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til gennemførelse heraf fastsætter udtrykkeligt, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler fra Agenturet og de formidlere, der fordeler dem.
____________________
1 EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
2 EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.
Ændring 17
Artikel 21
   1. Senest fem år efter indledningen af Agenturets virksomhed foretager Agenturet i samarbejde med Kommissionen en uafhængig evaluering af gennemførelsen af denne forordning.
   1. Senest tre år efter indledningen af Agenturets virksomhed og derefter hvert femte år lader Agenturet en uafhængig ekstern evaluering af gennemførelsen af denne forordning udarbejde. Kommissionen stiller alle oplysninger til rådighed for Agenturet, som dette finder nødvendige for at foretage denne evaluering .
   2. Med evalueringen vurderes det, hvilken virkning denne forordning, Agenturet og dets arbejdsform har haft for skabelsen af et højt niveau for søfartssikkerhed. Bestyrelsen præciserer opgaven nærmere med Kommissionens samtykke .
   2. Med evalueringen vurderes det, hvilken virkning denne forordning, Agenturet og dets arbejdsform har haft for skabelsen af et højt niveau for søfartssikkerhed. I evalueringen tages der hensyn til de berørte parter både på fællesskabsplan og på nationalt plan Denne evaluering finder sted efter høring af de berørte parter.
   3. Resultaterne af evalueringen forelægges bestyrelsen, som fremsætter henstillinger til Kommissionen med henblik på ændringer i denne forordning, Agenturet og dets arbejdsform. Både resultaterne af evalueringen og henstillingerne offentliggøres.
   3. Resultaterne af evalueringen forelægges bestyrelsen, som fremsætter henstillinger til Kommissionen med henblik på ændringer i denne forordning, Agenturet og dets arbejdsform. Henstillingerne fremsendes af Kommissionen til Europa-Parlamentet og ledsages om nødvendigt af en tidsplan for yderligere foranstaltninger. Både resultaterne af evalueringen og henstillingerne offentliggøres.

(1) EFT C 120 E af 24.4.2001, s. 83.


Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk søfartssikkerhedsagentur (KOM(2000) 802 - C5-0702/2000 - 2000/0327(COD) )

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000) 802 (1) ),

-  der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 80, stk. 2 (C5-0702/2000 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0205/2001 ),

1.  godkender det således ændrede forslag;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 120 E af 24.4.2001, s. 83.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik