Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2001/2088(COS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A5-0322/2001

Indgivne tekster :

A5-0322/2001

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P5_TA(2001)0525

Vedtagne tekster
Tirsdag den 23. oktober 2001 - Strasbourg
Livslang uddannelse (forretningsordenens artikel 62)
P5_TA(2001)0525A5-0322/2001

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens memorandum om livslang uddannelse (SEK(2000) 1832 - C5-0192/2001 - 2001/2088(COS) )

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens memorandum (SEK(2000) 1832 - C5-0192/2001 ),

-  der henviser til Det Europæiske År for Livslang Uddannelse (1996) og til sin beslutning af 8. september 2000 om beretningen om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af Det Europæiske År for Livslang Uddannelse (1996)(1) ,

-  der henviser til, at Det Europæiske Råds møde i Luxembourg (1997) i beskæftigelsesretningslinjerne indførte øget anvendelighed og tilpasningsmuligheder gennem uddannelse som et prioriteret emne,

-  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon, Feira og Stockholm,

-  der henviser til OECD's publikation ”Education policy analysis”,

-  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 14, der giver enhver ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelser og efter- og videreuddannelse,

-  der henviser til EF-traktatens artikel 149 og 150,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til, at bemyndigelse til at træffe afgørelse i henhold til forretningsordenens artikel 62 er overdraget Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport,

-  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport samt til udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A5-0322/2001 ),

A.  der henviser til, at vi lever i et hurtigt udviklende vidensamfund, der kendetegnes ved en konstant indførelse af nye teknologier, en stærkt stigende mængde af information og til den hurtighed, hvormed disse spredes,

B.  der henviser til, at vidensamfundet i væsentlig grad kan forbedre enhver persons liv og arbejde under forudsætning af, at der samtidig træffes politiske foranstaltninger, der sikrer lige muligheder for enhver til at deltage aktivt i dette samfund,

C.  der henviser til, at den nuværende økonomi, som først og fremmest er baseret på viden og mobilitet, indebærer, at den enkelte skal kunne supplere sin viden for at kunne imødegå nye risici og usikkerhed i forbindelse med samfundets hurtige udvikling og de nye teknologier; der desuden henviser til, at navnlig erhvervelsen af et eksamensbevis alene ikke længere bestemmer karriereforløbet for resten af livet og til, at det klassiske livsforløb som uddannelse, arbejde og pension vil komme under stadig større pres,

D.  der henviser til, at højtuddannede ifølge OECD's undersøgelser nemmere får adgang til livslang uddannelse, videreuddannelse, efteruddannelse og skoling, og at det derfor er nødvendigt at forbedre adgangen til information om den uddannelse, der tilbydes personer, der ikke har fået en højere uddannelse,

E.  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon, som vil gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi og samfund,

F.  der henviser til, at det europæiske projekt for livslang uddannelse henhører under en bredere politisk ramme for den fremtidige undervisning og de fremtidige uddannelsesmål, og at dette europæiske projekt ikke må ses isoleret fra de andre konkrete europæiske emner som beskæftigelse, socialpolitik, mobilitet, IKT og e-uddannelse,

G.  der henviser til, at livslang uddannelse berører alle socioøkonomiske sektorer, hvad enten det drejer sig om arbejdere, funktionærer, universitetsfolk, virksomhedsledere, forskere eller andre videnskabsmænd, og at EU og medlemsstaterne skal tage hensyn til denne spredning, når uddannelsesprogrammer og deres finansiering fastlægges,

H.  der henviser til, at udvidelsen vil ændre arbejdsmarkedet og den erhvervsfaglige uddannelse,

I.  der henviser til, at livslang uddannelse anføres som én af prioriteringerne i retningslinjerne for beskæftigelse, der siden 1997 koordinerer medlemsstaternes beskæftigelsespolitik og til, at medlemsstaterne i retningslinjerne anmodes om inden 2001 at fastlægge måltal for 25-64-åriges deltagelse i livslang uddannelse, og at arbejdsmarkedets parter opfordres til at forhandle om spørgsmål som deltagelse i erhvervsuddannelse,

1.  tilslutter sig Kommissionens foreslåede strategi om at indlede en bred samfundsdebat om livslang uddannelse;

2.  er overbevist om, at livslang uddannelse ikke blot er en samfundsmæssig nødvendighed, men også en samfundsmæssig ret for den enkelte;

3.  opfordrer Kommissionen til i de konkrete aktioner vedrørende livslang uddannelse at gå ud fra følgende principper:

   a)
demokratiserings- og lighedsprincippet: livslang uddannelse bør erstatte princippet om (i de fleste tilfælde) en enkelt uddannelsesmulighed med princippet om flere muligheder for uddannelse og erhvervelse af ny viden hele livet igennem, med andre ord skabelsen af ”livschancer”, hvor den enkelte bør have lige muligheder for livslang uddannelse,
   b)
individuel udfoldelse: livslang uddannelse bør være et svar på det enkelte menneskes behov for at supplere og udvide sin viden og for indre berigelse,
   c)
det enkelte menneskes ret til livslang uddannelse: den enkeltes ret til livslang uddannelse bør udmøntes konkret i uddannelse og videreuddannelse;
   d)
personlig ansvarsbevidsthed: livslang uddannelse bør også sigte mod øget samfundsbevidsthed og ansvarsbevidsthed hos den enkelte;
   e)
en helhedsorienteret fremgangsmåde i forbindelse med uddannelse: "uddannelse” må ikke kun dreje sig om forøgelse af viden og om en udelukkende funktionel fremgangsmåde f.eks. med henblik på beskæftigelse; uddannelse bør snarere være rettet mod at udvikle en egen holdning;

4.  gør opmærksom på, at livslang uddannelse somme tider kræver en radikal forandring af undervisnings-, erhvervsuddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken, og at dette måske kræver støtteforanstaltninger, som f.eks.:

   a)
udvikling af prioriterede aktionsområder baseret på en nødvendig balance mellem økonomiske bevæggrunde (den enkeltes anvendelighed) og sociale, kulturelle bevæggrunde (den enkeltes selvudfoldelse) samt integrationen i samfundet,
   b)
integrering af begrebet livslang uddannelse i skoleundervisningen, således at et eksamensbevis ikke betragtes som det sidste, inden arbejdslivet begynder, men som det første på det pågældende område, og at der kan følge andre i løbet af arbejdslivet uanset aktivitetsområde,
   c)
udtrykkelig hensyntagen til de mest sårbare grupper, der ikke har umiddelbar adgang til information om mulighederne for livslang uddannelse,
   d)
integration af aspektet ”glæden ved at lære” i indlæringsprocessen navnlig gennem undervisningsmetoder, der lægger vægt på ledsagende støtte og vejledning;
   e)
aktiv understøttelse af undervisnings- og uddannelsesprojekter for voksne, som giver alle lige muligheder uanset alder og køn,
   f)
fremme af nye indlæringsmetoder ved siden af den traditionelle indlæring i undervisningscentre, anerkendelse og certificering af opnåede erfaringer og kvalifikationer, også af dem, der er erhvervet i en ikke-formel ramme, og anerkendelse af den erfaring, der opnås i udlandet (ligestilling mellem eksamensbeviser af enhver art),
   g)
bedre samfundsmæssig anerkendelse af enkeltpersoner, der gennem livslange uddannelsesprojekter forbedrer deres vidensniveau,
   h)
tilskyndelse til, at alle implicerede dels betragter livslang uddannelse som et fremskridt for samfundet og den enkelte, dels lever op til deres ansvar (finansiering af uddannelse, disponibel tid, anerkendelse af erhvervet viden …): dette gælder både medlemsstaternes regeringer, EU, erhvervslivet og den enkelte,
   i)
tilvejebringelse af passende finansiering til fremme og gennemførelse af programmer for livslang uddannelse gennem ESF, EFRU, strukturfondene, EIB osv.;

5.  påpeger, at en effektiv livslang uddannelse forudsætter, at der skelnes mellem de væsentlige elementer, der indgår heri, således at der kan tilrettelægges programmer med en klart defineret profil og konsekvente målsætninger; henviser endvidere til, at der skal sondres mellem undervisning, som tager sigte på integrering af ny viden inden for de forskellige erhverv, og undervisning med henblik på formidling af den viden, der er nødvendig for at kunne integrere sig i samfundet;

6.  er af den opfattelse, at Unionens, medlemsstaternes og regionernes indsats med hensyn til livslang uddannelse via den åbne koordineringsmetode bør tilpasses fælles mål, retningslinjer, indikatorer og benchmarking på grundlag af bedste praksis i medlemsstaterne med periodisk kontrol og evaluering af den fremgang, der kan konstateres; anmoder Kommissionen om at formulere forslag, som medlemsstaterne kan reagere på, og opfordrer til, at Parlamentet inddrages i dette arbejde;

7.  anmoder Kommissionen om i sine fremtidige forslag klart at definere begreberne inden for livslang uddannelse ved at skelne mellem:

   -
uddannelse, der afhjælper manglende eller utilstrækkelig skolegang samt giver ugunstigt stillede grupper eller mindretal mulighed for at få almendannelse og en grunduddannelse ,
   -
fjernundervisning for voksne i fag, der bidrager til den almene og kulturelle uddannelse, herunder nye teknologier,
   -
faglige kvalifikationer inden for lovreguleret og ikke-lovreguleret undervisning,
   -
uddannelse, der tager sigte på beskæftigelse og integrering på arbejdsmarkedet uanset alder,
   -
erhvervelse af nye kvalifikationer med henblik på tilpasning og fornyelse af teknikker som følge af kravene på det nye arbejdsmarked, herunder nye teknologier,
   -
livslang uddannelse for faguddannede, undervisere og forskere med henblik på at føre disses viden up to date;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en bedre koordinering af den eksisterende finansiering for på optimal vis at garantere den enkelte borgers ret til uddannelse samt adgang til erhvervsuddannelse og videreuddannelse;

9.  anmoder medlemsstaterne om i forbindelse med beskæftigelsesretningslinjerne for 2002 at opstille konkrete mål og iværksætte konkrete foranstaltninger med henblik på deltagelse i uddannelses- og undervisningsprojekter for de enkelte alderskategorier og uddannelsesniveauer;

10.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2001 at forelægge den påtænkte handlingsplan på området livslang uddannelse og inddrage Parlamentet i overvejelserne;

11.  opfordrer indtrængende arbejdsmarkedets parter til under gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne og den sociale dagsorden at træffe bindende aftaler med hensyn til retten til livslang uddannelse på europæisk niveau;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med den åbne koordineringsmetode at udarbejde et system, der i vid udstrækning er baseret på ”anerkendelsespunkter”, og som samler de eksisterende evaluerings- og anerkendelsesinstrumenter i én sammenhængende, transparent ordning, der både omfatter anerkendelse af regulære, ikke-regulære og uformelle erfaringer;

13.  opfordrer Kommissionen til også med hensyn til livslang uddannelsespolitik at anvende mainstreamingtanken, således at livslang uddannelse integreres horisontalt i ESF's og fællesskabsprogrammernes funktion;

14.  opfordrer Kommissionen til også at lade arbejdstagere, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som har opnået arbejdstilladelse, være omfattet af foranstaltningerne for livslang uddannelse;

15.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at formulere forslag til finansiering af projektet for livslang uddannelse; anmoder indtrængende om, at EIB inddrages i disse forslag i betragtning af, at udviklingen af den menneskelige kapital udgør en integreret bestanddel af EIB's nye opgaver;

16.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i fælles ansvar og på grundlag af bedste praksis at iværksætte støtteforanstaltninger på individuelt plan; understøtter i denne forbindelse systemet med ”individual learning accounts”, således som det f.eks. anvendes i Det Forenede Kongerige og i Sverige;

17.  understreger udvidelsens konsekvenser for arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til dette ved prioriteringen og iværksættelsen af foranstaltninger inden for livslang uddannelse;

Livslang uddannelse og beskæftigelse

18.  understreger, at tilpasningen af uddannelses- og indlæringssystemerne med henblik på integrering af begrebet livslang uddannelse hovedsageligt - i overensstemmelse med nærhedsprincippet - er et anliggende for medlemsstaterne; mener imidlertid, at en fælles koordineret indsats på EU-plan er ønskelig for at give medlemsstaterne mulighed for at udveksle eksempler på god praksis; er derfor af den opfattelse, at den åbne koordineringsmetode er den rigtige ramme for fastsættelse af fælles mål for indsatsen for livslang uddannelse;

19.  mener, at det først og fremmest er manglende aftaler og grundlæggende uenighed om finansieringsformer og prioriteringer, der hæmmer udviklingen af systemer for livslang uddannelse;

20.  anser det for vigtigt at kortlægge eksisterende valgmuligheder og problemer ved fastlæggelse af prioriteringer, således at den politiske indsats kan fokusere på de vigtigste spørgsmål;

21.  mener, at der er en direkte sammenhæng mellem arbejdets kvalitet og livslang uddannelse og opfordrer derfor Kommissionen til at redegøre for, hvordan politikkerne for livslang uddannelse, kvalitet i arbejdet og arbejdets tilrettelæggelse kan understøtte hinanden;

22.  anser det for vigtigt, at livslang uddannelse klart medtages blandt prioriteringerne for en politisk indsats for at opnå den beskæftigelsesegnethed, som er en afgørende forudsætning for et aktivt borgerskab, og at der skabes mulighed for at opnå økonomisk vækst, hvor den vigtigste ressource er mennesker, og samt social udstødelse bekæmpes;

23.  forventer, at også situationen inden for uddannelse og undervisning i de forskellige ansøgerlande kortlægges og indgår i det samlede billede;

24.  anser det for nødvendigt at udvikle et integreret samfund, som giver alle mennesker lige muligheder for adgang til livslang uddannelse af høj kvalitet;

Grundskolesystemer

25.  rejser spørgsmålet om, hvordan de grundlæggende uddannelsessystemer i medlemslandene, som er udgangspunktet for den livslange uddannelse, kan forbedres med hensyn til kvalitet og omlægges, så de bliver i stand til at opfylde såvel de aktuelle som de fremtidige behov;

26.  henviser til behovet for moderne skoler af en passende størrelse med udstyr, der er i overensstemmelse med moderne uddannelsesstandarder, og - af hensyn til undervisningen - behovet for lavere klassekvotienter, adgang til nye teknologier, brug af pc'er, kendskab til programmer samt adgang til Internet;

27.  mener, at lærerne som nøglepersoner i et videnbaseret samfund skal have adgang til faciliteter, som gør det muligt for dem at øge deres viden; endvidere er det nødvendigt med et større tilbud om efteruddannelse, som er tilpasset samfundets behov, og en passende løn og anerkendelse af deres arbejde under hensyntagen til betydningen af deres rolle i samfundet;

28.  mener, at der er et generelt behov for at afbureaukratisere og decentralisere uddannelsesorganisationerne og åbne dem mod det omgivende samfund;

29.  understreger, at større initiativret for lærerne og større og mere aktiv inddragelse af elever og forældre kan forbedre uddannelsestilbuddets kvalitet;

30.  efterlyser forslag til, hvordan skolerne kan omdannes til åbne og attraktive lokale uddannelsescentre, således at der kan sikres en god sammenhæng mellem uddannelsessystemet og de lokale arbejdsmarkeder;

31.  henviser til behovet for at fremme livslang uddannelse på lokalt og regionalt plan gennem etablering af effektive fællesskabsnetværk;

Voksenuddannelsessystemer

32.  erkender, at voksenuddannelsessystemerne er vigtige såvel for erhvervslivet og beskæftigelsen som for vores velfærd, kultur og personlige udvikling, og at de derfor må udbygges, fornys og varieres for at kunne opfylde de mange nye behov;

33.  understreger, at enhver større arbejdsgiver skal have en plan for efteruddannelse og udvikling af faglige kvalifikationer, der aftales mellem arbejdsmarkedets parter og forvaltes i fællesskab i overensstemmelse med gældende overenskomster og national lovgivning;

34.  erkender, at livslang uddannelse er vigtig hele livet igennem og ikke kun i forbindelse med lønnet beskæftigelse eller arbejdsmarkedet; understreger, at begrebet livslang uddannelse også bør gælde for tiden efter pensioneringen, og at det bør gøres lettere for ældre mennesker - hvad enten de er pensionerede eller erhvervsaktive - at få adgang til systemer for livslang uddannelse;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at ældre medborgere, handicappede og andre, som står uden for arbejdslivet, får tilbud om efteruddannelse, således at de kan opfylde personlige uddannelsesambitioner og deltage i kulturelle aktiviteter;

36.  understreger, at uddannelsessystemerne i EU bl.a. skal understøtte arbejdsmarkedet og udvikles til et egentligt europæisk arbejdsmarked, som medfører større grænseoverskridende bevægelighed; opfordrer i den forbindelse til gensidig anerkendelse af eksamensbeviser;

Finansiering

37.  slår fast, at den nødvendige kvalitetsforøgelse inden for grunduddannelserne uundgåeligt vil indebære betydelige, i visse tilfælde endda meget betydelige, udgiftsforøgelser;

38.  gør opmærksom på, at erhvervs- og efteruddannelser samt højere uddannelser har større søgning end andre dele af uddannelsessystemet og ligeledes kræver betydeligt flere finansielle midler;

39.  opfordrer til debat om, hvordan disse udgifter kan fordeles på den enkelte, arbejdsgiverne og de offentlige myndigheder i medlemsstaterne på en måde, der er både effektiv og solidarisk;

40.  betragter omkostninger til efteruddannelse og oplæring af personalet på jobbet som investeringer i menneskelige ressourcer og går ud fra, at de finansielle ressourcer, budgettet, uddannelsesmålene og de nødvendige foranstaltninger fastlægges og tilrettelægges med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og andre relevante samfundsgrupper og i overensstemmelse med nationale arbejdsmarkedsbestemmelser;

41.  understreger, at de fleste medlemslande helt eller delvist mangler finansieringsformer for omskoling fra et arbejde til et andet, hvilket er særlig påkrævet i forbindelse med krisesituationer og industriomlægninger;

42.  henviser til forslaget om, at alle skal have ret til et vist antal års offentlig uddannelse, sådan at mennesker med kortvarig skolegang senere i livet har ret til supplerende uddannelse med henblik på at opnå de nødvendige erhvervsmæssige kvalifikationer, der sætter disse mennesker i stand til at spille en aktiv rolle i samfundet og få adgang til arbejdsmarkedet;

43.  betoner sammenhængen mellem uddannelsesomkostninger som investering og som kilde til værditilvækst og mener, at forståelsen heraf bør være retningslinjen for en politik, der går ind for en langsigtet uddannelsesfinansiering;

Den Europæiske Unions rolle

44.  opfordrer til åben politisk diskussion af de tre forskellige strategier for uddannelse og beskæftigelse, som besluttedes samtidig på Det Europæiske Råds møde i Lissabon, og påpeger, at prioriteringsproblemet endnu ikke er løst;

45.  støtter forslaget om, at den åbne koordineringsmetode tillempes området for livslang uddannelse og betoner det særlige behov for retningslinjer for ressourcer, organisering og sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner;

46.  ser gerne, at den åbne koordineringsmetode udformes som en "bottom-up”-proces snarere end en "top-down”-proces, som kendetegnede beskæftigelsespolitikken, og opfordrer til en større indsats for at skabe en positiv holdning til livslang uddannelse blandt de sociale randgrupper;

47.  understreger den afgørende betydning af beherskelse af to sprog for samarbejdet over grænserne i Europa og i verden;

48.  peger på behovet for samordning mellem landene - under hensyntagen til medlemsstaternes autonomi på området - om uddannelsesforløb, de studerendes og lærerernes mobilitet, gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, kriterier for adgang til erhvervs- og efteruddannelseskurser og udveksling af bedste praksis;

49.  forventer, at Kommissionen vil være opmærksom på disse synspunkter og tager hensyn til dem i det videre forberedende arbejde med den kommende handlingsplan for livslang uddannelse.

o
o   o

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de europæiske arbejdsmarkedsparter.

(1) EFT C 135 af 7.5.2001, s. 304.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik