Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2001/0246(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A5-0426/2001

Indgivne tekster :

A5-0426/2001

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P5_TA(2001)0714

Vedtagne tekster
Torsdag den 13. december 2001 - Strasbourg
Fiskeriaftale EF/Den Islamiske Republik Mauretanien *
P5_TA(2001)0714A5-0426/2001
Tekst
 Beslutning

Forslag til Rådets forordning om indgåelse af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i samarbejdsaftalen om havfiskeri mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien for perioden fra den 1. august 2001 til den 31. juli 2006 (KOM(2001) 590 - C5-0555/2001 - 2001/0246(CNS) )

Forslaget ændret som følger:

Kommissionens forslag   Ændringer
Ændring 1
Betragtning 2 a (ny)
(2a) Det er vigtigt at forbedre informeringen af Europa-Parlamentet, og Kommissionen bør forelægge en årlig beretning om fremskridtene med gennemførelsen af denne aftale.
Ændring 2
Artikel 2, afsnit 2
Hvis licensansøgningerne fra disse medlemsstater ikke udtømmer de i protokollen fastsatte fiskerimuligheder, kan Kommissionen tage licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning.
Hvis licensansøgningerne fra disse medlemsstater ikke udtømmer de i protokollen fastsatte fiskerimuligheder, tager Kommissionen på ikke-diskriminerende grundlag licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning.
Ændring 3
Artikel 3 a (ny)
Artikel 3a
I protokollens sidste gyldighedsår og forud for indgåelsen af en eventuel aftale om dens fornyelse forelægger Kommissionen en beretning for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af og gennemførelsesbetingelserne for aftalen. Denne beretning omfatter også en costbenefitanalyse.
Ændring 4
Artikel 3 b (ny)
Artikel 3b
På grundlag af den i artikel 3a nævnte beretning og efter høring af Europa-Parlamentet giver Rådet eventuelt Kommissionen et forhandlingsmandat med henblik på vedtagelse af en ny protokol.
Ændring 5
Artikel 3 c (ny)
Artikel 3c
Kommissionen sender Europa-Parlamentet og Rådet en kopi af den rapport om målforanstaltninger, som myndighederne i Den Islamiske Republik Mauretanien forelægger, jf. protokollens artikel 6.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om indgåelse af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i samarbejdsaftalen om havfiskeri mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien for perioden fra den 1. august 2001 til den 31. juli 2006 (KOM(2001) 590 - C5-0555/2001 - 2001/0246(CNS) )

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2001) 590 ),

-  hørt af Rådet, jf. EF-traktatens artikel 37 og artikel 300, stk. 2 og 3, afsnit 1 (C5-0555/2001 ),

-  der henviser til forretningsordenens artikel 67 og 97, stk. 7,

-  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A5-0426/2001 ),

1.  godkender det således ændrede forslag;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik