Europa-Parlamentets beslutning om ændring af retsgrundlag for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 218/92 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter (moms) (C5-0103/2002 - 2000/0147(COD))
Europa-Parlamentet,
- der henviser til forslag fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2000) 349 - C5-0103/2000 - 2000/0147(COD))(1),
- der henviser til Europa-Parlamentets holdning ved førstebehandlingen(2),
- der er blevet hørt af Rådet om ændringen af retsgrundlaget (C5-0103/2002),
- der henviser til forretningsordenens artikel 70,
- der henviser til udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om ændringen af retsgrundlaget,
- der henviser til betænkning fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål (A5&nbhy;0140/2002),
1. bekræfter sin holdning ved førstebehandlingen;
2. mener ikke, at det nye retsgrundlag, som Rådet foreslår, er korrekt;
3. fastholder, at EF-traktatens artikel 95 er det korrekte retsgrundlag;
4. opfordrer derfor Rådet til at sende sin fælles holdning til Parlamentet;
5. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.