Europa-Parlamentet,

-  der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2001) 252 - (C5-0653/2001),

-  der henviser til Kommissionens beretning om gennemførelsen af det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder i 2000 (SEK(2001) 801),

-  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om menneskerettigheder og demokrati i 2001 (SEK(2001) 891),

-  der henviser til artikel 3, 6, 11 og 19 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 177, 300 og 310 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

-  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og de tilhørende valgfrie protokoller, især artikel 19, og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

-  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (1979) og konventionen om barnets rettigheder (1989),

-  der henviser til statutten for Sakharov-prisen for åndsfrihed, som hvert år uddeles af Europa-Parlamentet,

-  der henviser til proklameringen af chartret om grundlæggende rettigheder under Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 samt til de "nye" grundlæggende rettigheder, der er indeholdt i chartret, og som udtrykkeligt kræver Den Europæiske Unions særlige opmærksomhed,

-  der henviser til Den Europæiske Unions erklæring af den 10. december 1998 (Wien) i anledning af halvtredsåret for verdenserklæringen om menneskerettigheder,

-  der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender) den 25. juni 2001 om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande,

-  der henviser til sin beslutning af 20. september 1996 om Kommissionens meddelelse om hvorledes overholdelsen af de demokratiske principper og menneskerettighederne indgår i aftalerne mellem Fællesskabet og tredjelande (KOM(1995) 216 - C4-0197/1995)(1),

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighederne i verden af 5. juli 2001, 16. marts 2000, 17. december 1998, 12. december 1996, 26. april 1995, 12. marts 1993, 12. september 1991, 18. januar 1989, 12. marts 1987, 22. oktober 1985, 22. maj 1984 og 17. maj 1983(2),

-  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2001 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik (KOM(2000) 212 - C5-0264/2000)(3),

-  der henviser til sin beslutning af 5. september 2000 om et fælles EF-diplomati (4) og Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om udvikling af delegationstjenesten (KOM(2000) 456),

-  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2000 om gennemførelse af budgetposterne vedrørende demokrati og menneskerettigheder til dækning af støttekampagner til fordel for et moratorium for dødsstraf(5),

-  der henviser til de konventioner, der er udfærdiget inden for rammerne af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),

-  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 12/2000 om Kommissionens forvaltning af EU-bistand til støtte for udviklingen af menneskerettigheder og demokrati i tredjelande med Kommissionens svar(6),

-  der henviser til resultaterne af den 57. samling i FN's Menneskerettighedskommission,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1,

-  der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5-0084/2002),

A.  der henviser til, at et af Den Europæiske Unions vigtigste mål bør være forsvaret af de grundlæggende rettigheder og de civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheders universalitet og udelelighed, således som det blev fastslået i 1993 på verdenskonferencen om menneskerettigheder i Wien,

B.  der henviser til, at kvinders og pigers rettigheder er en umistelig, integreret og udelelig bestanddel af de universelle menneskerettigheder, som fastslået i Beijing-erklæringen og -handlingsplanen fra 1995,

C.  der henviser til, at den Europæiske Union på grund af sin fremtrædende rolle på det økonomiske, handelsmæssige, politiske og diplomatiske område og inden for udviklingsbistanden har særlige muligheder for at udøve moralsk og politisk indflydelse, som den uden forbehold eller betænkeligheder bør gøre brug af til at udbrede og styrke demokratiet og respekten for menneskerettighederne blandt sine partnere,

D.  der henviser til, at bekæmpelsen af fattigdom og udviklingssamarbejde er uløseligt forbundet med forsvaret for menneskerettigheder og demokratisering, i det omfang disse politikker fremmer de politiske, sociale og økonomiske betingelser, som er nødvendige for at sikre fred og stabilitet og gøre det muligt for den enkelte at leve et værdigt liv,

E.  der henviser til, at også i mange tidligere europæiske kolonier har kolonimagternes fortsatte indflydelse ikke medvirket specielt til at fremme menneskerettighederne, principperne om god regeringsførelse og anerkendelse af civilsamfundets rolle, men undertiden direkte lagt hindringer herfor,

F.  der henviser til, at dette forhold dog hidtil ikke er indgået i en objektiv analyse fra medlemsstaternes side af årsagerne til de negative fænomener, der er konstateret i visse tredjelande, og desværre derfor ikke indgår i en sammenhængende politisk strategi for fremme af demokrati og menneskerettigheder,

G.  der henviser til, at med Cotonou-aftalen, som blev indgået med AVS-landene i juni 2000, blev den demokratiklausul, som Det Europæiske Fællesskab siden 1992 har ladet indgå "som en vigtig bestanddel" i alle sine aftaler med tredjelande, udbygget, således at den nu tager udgangspunkt i respekten for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten samt i god regeringsskik og god forvaltning af de offentlige anliggender,

H.  der henviser til, at Den Europæiske Union bør spille en afgørende rolle i et aktivt forsvar af menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen i tredjelande ved at fremme disse gennem sin eksterne indsats og reagere hurtigt og effektivt i tilfælde af manglende overholdelse eller alvorlige og vedvarende krænkelser af menneskerettighederne,

I.  der henviser til, at fattigdomsbekæmpelse, som er den vigtigste målsætning i EU's nye udviklingspolitik, forudsætter et reelt demokratisk styre med inddragelse af borgerne samt ansvarlige og ukorrupte regeringer,

J.  der henviser til, at Den Europæiske Union med sin politik på menneskerettigheds- og demokratiseringsområdet kan yde et afgørende bidrag til at hindre enhver tendens til marginalisering i forbindelse med den igangværende globaliseringsproces og orientere den i retning af at inddrage de dårligst stillede samfundslag og de fattigste lande, således at disse to kategorier kan nyde godt af alle de virkninger af globaliseringen, som er til fordel for den menneskelige udvikling,

K.  der henviser til, at respekten for de sociale rettigheder og arbejdsmarkedsbestemmelserne vil være til gavn for en bæredygtig og retfærdig samfundsudvikling,

L.  der henviser til, at den langsigtede dialog om demokratisering og menneskerettigheder også er en vigtig bestanddel af EU's strategi for konfliktforebyggelse,

M.  der henviser til, at sigtet med den foreslåede forelæggelse af adfærdskodeksen på menneskerettighedsområdet for Den Europæiske Unions eksterne forbindelser ikke er anvendelse af tvangsmidler men indførelse af positive foranstaltninger, som ikke længere kan udsættes, såsom samlet støtte til demokrati og menneskerettigheder, undertegnelse, ratificering og gennemførelse af de internationale menneskerettighedsinstrumenter og herigennem forebyggelse af fremtidige på hinanden følgende krisesituationer,

1.  ser positivt på Kommissionens meddelelse, og mener, at den indeholder væsentlige forslag i forbindelse med spørgsmålet om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i de tredjelande, den har indgået samarbejdsaftaler med;

2.  støtter navnlig Kommissionens forslag om systematisk at lade menneskerettighederne indgå i en åben politisk dialog med tredjelande, give demokratiklausulerne i EU's associerings- og handelsaftaler et konkret indhold og medtage fremme af menneskerettigheder og demokrati i de eksterne bistandsprogrammer;

3.  beklager, at der ikke fremsættes konkrete forslag, som tilskynder til større sammenhæng i de forskellige EU-institutioners arbejde, og som gør op med den nuværende situation, hvor det næsten udelukkende er den politiske vilje i Rådet, der er afgørende på dette område, således som det kommer til udtryk i det hyppige krav om enstemmige beslutninger, og ønsker, at Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid fremsætter konkrete forslag herom;

4.  anmoder om, at kravene til partnerlandene om demokrati og respekt for og beskyttelse af menneskerettighederne uden undtagelse går forud for Unionens og de enkelte medlemsstaters legitime økonomiske og handelsmæssige interesser af enhver art;

5.  kræver en aktiv og generøs anvendelse af bestemmelserne om "socialt incitament", "miljøincitament" og "narkotikabekæmpelse", som er indeholdt i den nye generelle præferenceordning (GSP) for perioden 2002-2004, hvorefter der kan gives yderligere præferencer til de lande, der overholder ILO-bestemmelserne, gældende internationale bestemmelser på miljøområdet og bestemmelserne om bekæmpelse af fremstilling af og handel med narkotika;

6.  beklager, at medlemsstaterne hyppigt ikke er i stand til at indtage en fælles holdning under den årlige samling i FN's Menneskerettighedskommission i Genève, hvilket skader Unionens image og undergraver dens eksterne politik;

7.  kræver, at alle tredjelande, som ønsker at opretholde politiske, økonomiske, handelsmæssige eller enhver anden form for forbindelser med Den Europæiske Union, uden forbehold undertegner, ratificerer og gennemfører de grundlæggende tekster på menneskerettighedsområdet, herunder navnlig Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol;

8.  foreslår Kommissionen og Rådet, at der udarbejdes en interinstitutionel adfærdskodeks, som skal sikre større sammenhæng og rimelighed i Unionens indsats udadtil på områderne demokrati og menneskerettigheder; mener, at denne kodeks bør regulere forbindelserne mellem Unionen og de mere end 120 stater, hvor demokratiklausulen i dag indgår som et væsentligt element i de aftaler af enhver art, der knytter disse stater til EU;

Elementer i en interinstitutionel adfærdskodeks for Unionens eksterne forbindelser på menneskerettighedsområdet

9.  anmoder derfor om, at Kommissionen udarbejder et foreløbigt forslag til en kodeks, som straks herefter følges op af en afgørelse af Rådet og Parlamentet, og hvor der som et minimum tages hensyn til følgende elementer;

10.  Unionens sigte med evalueringen af de fremskridt, som partnerlandene har gjort med hensyn til demokratisering og menneskerettigheder, skal ikke blot være at sikre en kohærent strategi over for lande og regioner, men først og fremmest at undgå uretfærdige resultater, relative forringelser og anvendelse af forskellige målestokke i behandlingen af disse lande;

11.  understreger, at denne kodeks ikke bør fokusere på de afstraffende og suspensive aspekter af menneskerettighedsklausulerne, men bør først og fremmest baseres på gensidig respekt mellem de kontraherende parter i forbindelser mellem Den Europæiske Union og tredjelande; mener i denne forbindelse, at den fuldt ud bør indarbejde alle tænkelige positive incitamenter, herunder generøse samarbejdsprogrammer for at øge respekten for menneskerettigheder på alle niveauer;

12.  tilslutter sig strategien om humanitær bistand ydet på grundlag af menneskerettighederne ud fra den betydning, som denne kan få for forebyggelse af konflikter i de tilfælde, hvor den humanitære krisesituation er blevet fremkaldt af en voldelig konflikt;

13.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at respekten for kvinders rettigheder som en bestanddel af menneskerettighederne indgår som et vigtigt element i alle Fællesskabets programmer og som et kriterium for de eksterne forbindelser med tredjelande, bl.a. i forbindelse med handels- og samarbejdsaftaler;

14.  kræver, at Kommissionen i alle eksterne forbindelser med tredjelande, hvor der ydes finansiel bistand, såvel som i handelsaftaler, samarbejdsaftaler og i forbindelse med udviklingsbistand, stiller som udtrykkelig betingelse, at det pågældende land skal afskaffe og strafforfølge de værste former for vold mod kvinder, såsom lemlæstelse af kønsorganer, stening, offentlig afstraffelse, tortur og voldtægt i krigstider; kræver, at Kommissionen systematisk kontrollerer, om disse betingelser rent faktisk er opfyldt, og aflægger beretning herom;

15.  opfordrer kraftigt Kommissionen til at arbejde sammen med andre internationale organer, f.eks. UNIFEM og Verdensbanken, for at sikre, at kønsrelaterede spørgsmål generelt indgår i beslutninger om udviklings- og integrationsspørgsmål;

16.  bekræfter sin støtte til indførelsen af rimelige sociale standarder inden for økonomisk aktivitet og sit tilsagn om at deltage i bestræbelserne på at bekæmpe udbytning af arbejdskraften overalt i verden; understreger den vigtige rolle, som WTO og ILO bør spille i dette spørgsmål og insisterer på, at der iværksættes et fælles arbejdsprogram for WTO og ILO;

17.  understreger, at programmer som Meda og Tacis spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i særligt følsomme områder i verden;

18.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats med henblik på snarest muligt at vedtage en koncis grønbog om VSA (virksomhedernes sociale ansvar);

19.  opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvad der vil blive gjort for at sikre reel overholdelse af de virksomhedsadfærdskodekser, som FN, ILO og OECD har udarbejdet;

20.  tilskynder Kommissionen til i sine delegationer i tredjelande at åbne nationale kontaktsteder med henblik på overvågning af OECD-retningslinjerne for multinationale selskaber fra juni 2000 i lighed med de eksisterende nationale kontaktsteder i medlemsstaterne;

21.  minder om, at EF-traktatens artikel 13 forpligter Den Europæiske Union til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; mener, at denne forpligtelse ikke blot i teorien, men også reelt bør være en integreret del af Den Europæiske Unions politik såvel i forholdet til eksisterende og kommende handelspartnere som under forhandlingerne med kandidatlandene om opfyldelse af Københavnskriterierne;

Institutionelle forslag

22.  anser det for helt nødvendigt, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) snarest overføres til Fællesskabet, da det er den eneste måde, hvorpå EU's indsats på dette område kan gøres reelt sammenhængende, og der kan gøres op med den nuværende situation, hvor de forskellige institutioner, navnlig Rådet, i nogle tilfælde skal behandle geografisk eller tematisk beslægtede spørgsmål på dette område som EF-anliggender og i andre tilfælde som mellemstatslige anliggender (FUSP);

23.  opfordrer Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid til at overveje, hvilke institutionelle reformer, der er nødvendige for i overensstemmelse med indholdet af denne beslutning at styrke EU's rolle i forbindelse med fremme af menneskerettighederne og de demokratiske principper gennem den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

24.  foreslår, at det Parlament, som vælges i 2004, nedsætter et Menneskerettighedsudvalg, som skal være ansvarligt for problemer med tilknytning til menneskerettighederne, demokratisering i tredjelande og forbindelser med internationale menneskerettighedsorganisationer;

25.  støtter oprettelsen af et agentur for menneskerettigheder og demokrati som foreslået i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Köln;

26.  mener, at agenturet skal udføre oplysnings- og rådgivningsopgaver som foreslået af Vismandsudvalget og især udarbejde en oversigt over menneskerettighedssituationen i alle lande i hele verden, som navnlig skal benyttes af EU-institutionerne, når Unionens politik på forskellige områder skal udformes og gennemføres;

27.  mener, at en anden af menneskerettigheds- og demokratiagenturets opgaver bør være at forelægge en årlig evaluering af alle samarbejds- og associeringsaftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande på grundlag af elementerne i den gældende adfærdskodeks;

28.  mener, at det kan indgå i EU-menneskerettigheds- og demokratiagenturets opgaver at foretage en evaluering af de ikke-strukturelle foranstaltninger som led i integrationen af menneskerettigheder og demokrati i EF's bistandsprogrammer på grund af disses store betydning for forsoningsprocessen i kølvandet på en væbnet konflikt;

29.  mener, at Kommissionen inden undertegnelsen af en tiltrædelses-, associerings- eller samarbejdsaftale mellem EU og et tredjeland skal udarbejde en rapport om situationen for så vidt angår de demokratiske principper og menneskerettighederne i det pågældende land med en henstilling om, hvorvidt der bør indgås en aftale; Rådet og Parlamentet skal herefter udtale sig om denne henstilling, og der kan ikke indgås nogen aftale, hvis ikke begge institutioner har afgivet en positiv udtalelse;

30.  anmoder om, at det inden for rammerne af den politiske dialog og drøftelserne af strategidokumenterne for de enkelte lande understreges, at retten til uddannelse skal sikres, og mener, at almindelig adgang til uddannelse bør betragtes som en prioritet, idet denne udgør en af de væsentlige grundlæggende rettigheder;

31.  anmoder Kommissionen om, at de rapporter, som dens eksterne delegationer udarbejder om dette spørgsmål, også omgående sendes til Parlamentet;

32.  mener, at konfliktsituationer fører til alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, og at fredsuddannelse som en integrerende del af fredsskabende og fredsbevarende foranstaltninger bør indgå som prioriteret målsætning som led i konfliktforebyggelse i det europæiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne;

33.  anser civilsamfundets bidrag til formulering og opfølgning af EU's politik på dette område for helt nødvendige og støtter videreførelsen af de debatfora om menneskerettighederne, der er afholdt i samarbejde med formandskabet med deltagelse af EU's institutioner og repræsentanter for akademiske institutioner og ngo'er;

o
o   o

34.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 320 af 28.10.1996, s. 261. (2) EFT C 65 E af 14.3.2002, s. 336; EFT C 377 af 29.12.2000, s. 336; EFT C 98 af 9.4.1999, s. 267 og 270; EFT C 20 af 20.1.1997, s. 161; EFT C 126 af 22.5.1995, s. 15; EFT C 115 af 26.4.1993, s. 214; EFT C 267 af 14.10.1991, s. 165; EFT C 47 af 27.2.1989, s. 61; EFT C 99 af 13.4.1987, s. 157; EFT C 343 af 31.12.1985, s. 29; EFT C 172 af 2.7.1984, s. 36; EFT C 161 af 20.6.1983, s. 58. (3) EFT C 277 af 1.10.2001, s. 130. (4) EFT C 135 af 7.5.2001, s. 69. (5) EFT C 197 af 12.7.2001, s. 395. (6) EFT C 230 af 10.8.2000, s. 1.